Gårdfolkene i Tåning.

En del af min farmors aner levede i generationer deres liv i Tåning, en mindre landsby sydvest for Skanderborg. Ved folketællingen i 1787 var der 289 indbyggere i Tåning sogn. Gennem årene voksede befolkningstallet noget og nåede i 1860 op på 552 indbyggere, for derefter at falde støt igen til 312 indbyggere (2004).
Et typisk landbosogn med 29 gårde i 1850, hvoraf mange endnu fandtes i første halvdel af 1900 tallet.

http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150381&hitno=NaN&browse=&showfields=1


I pinsen 1760 bliver Lauritz Poulsen af Taaning begravet, 53 år gammel. Det er hvad kirkebogen for Tåning sogn fortæller, og det er ikke meget.
 
Kirkebøgerne i 1700 tallet er ikke synderligt oplysende, måske snarere indforståede. Man kan for eksempel læse, at i 1747 blev Jenses barn af Taaning døbt Knud, og i 1754 blev smedens barn af Horndrup døbt Anders, men præsten havde sikkert heller ikke forestillet sig, at slægtsforskere flere hundrede år senere skulle bekymre sig om navnet på smeden i Horndrup. 
Fra omkring 1720 indtil 1767 hørte Taaning til Skanderborg Rytterdistrikt, og fæstebønderne i rytterdistriktet var blandt andet pålagt at sørge for ryttersoldaternes forplejning.
I 1743 Fæstede Lauritz Poulsen halvdelen af Anneksgården, som hørte til præsteembedet. Hans Seidelin, som omtales i fæstebrevet var præst i Ousted-Tåning sogn.

Anno 1743 dend 16 Marty:
Er udi Rytter Sessionen følgende fæste og Hbhs brewe blewen udstæd:
4 (fol 228)
 
Laurs Poulsen, Taaning fæster den halve part af Annexgaarden, hr Hans Seidelin for hannem har afstaaet med Besætnings hjælp 2 b 2 k 2 vogn ploug etc, resten som udfordres skal han selv anskaffe. Denne halve part Hkorn Herligheden 1 td 1 skp 5/8 alb og Annexskylden 3 td 3 skp 7/8 alb og Skov 1/2 alb, indf 3 rdr. Den befindende Bygning er 27 fag der  foruden skal han opbygge 6 fag. 16 Marts 1743.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-6te%20del.htm

 Som fæstebonde kunne Lauritz ej heller forlade sognet uden behørig tilladelse fra myndighederne, hvilket vil sige Amtmanden i Skanderborg.
 
En slægtsforsker har dechifreret bunker af materialer fra arkiverne og lagt det på nettet, heriblandt  ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i Skanderborg og Aakier amter fra herrederne Hjelmslev, Gern, Voer og Tyrsting samt købstæderne Horsens og Skanderborg fra perioden 1661- 1799.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/amt-8de%20del.htm
 
Her fandt jeg også denne skrivelse til amtmanden fra Anders Madsen, natmand i Tåning:
 
Fra Anders Madsen, Tåning. Da Lauritz Poulsen i Tåning forleden var i Horsens, gav Natmandens Hustru i Bjerre, det bud med til Anders Madsen, at hvor de traf ham på Veje eller Sti, skulle han nyde samme ret, som skete for Formanden Sal Lorentz Petersen udenfor Horsens. Beder om Amtmandens hjælp, så han kan vide sig sikker på sine lovlige rejser.
22 August 1747.
 
En anden slægtsforsker Erik Brejl har også lavet et kæmpearbejde med blandt andet skifter, heriblandt skifteuddrag fra Skanderborg Rytterdistrikt, hvor jeg fandt nedennævnte skifte.
 
2717 Laurids Poulsen i Tåning. 10.12.1760, fol.118.
Enke: Anne Andersdatter. Lavværge: Rasmus Andersen i Horndrup. Børn: Jens 16, Poul 12. Formynder: Jørgen Rasmussen i Tåning.

http://www.brejl.dk/rytter.html
 
Der fandt jeg Lauritz Poulsens ældste søn Jens, hvis dåb fandt sted o. 1744 og derfor ikke findes i kirkebogen, idet den tidligste kirkebog, der er bevaret fra Tåning, påbegyndtes i 1746.
Det er så til gengæld også den eneste oplysning, jeg har vedrørende Jens Lauritzen, som jeg ikke kan finde omtalt yderligere i kirkebøgerne, og ej heller ved folketællingerne.
 
Jeg vil også nævne et par slægtsforskere, hvis arbejde med tydning af kirkebøger i en del jyske sogne, jeg har haft stor glæde af. Blandt andet kirkebøgerne fra Tåning sogn.
 
http://www.milloup.dk/bf/ovst-taan/taaning-1746.htm
 
Kirkebøgerne fra Tåning i 1700 tallet er ikke særlig letlæselige, så denne hjemmeside har været en stor hjælp i forhold til at finde frem til hvor præcist i kirkebøgerne, jeg skulle lede og finde de oplysninger, jeg havde brug for.
 

Lauritz Poulsen og Anne Andersdatter.

Lauritz Poulsen bliver gift med Anne Andersdatter, formodentlig inden 1744, og de får fire sønner, hvoraf de to ikke overlever deres første leveår.
 
Jens Lauritzen født o. 1744 - død ?
 
Poul Lauritzen født 1746 - død 1747, 1 år
 
Poul Lauritzen døbt 11. august 1748 - død 23. maj 1816
 
Søren Lauritzen døbt 1751 - død 1752, 1 år
 
Lauritz Poulsens hustru, Anne Andersdatter bliver 80 år gammel, hvilket er de færreste forundt på den tid, og først i forbindelse med hendes begravelse 2. februar 1791, fik jeg kendskab til hendes navn, idet hun blev begravet som Poul Lauritzens mor, Anne Andersdatter. Og så var heldet endda med mig, idet adskillige hustruer blev begravet uden at blive nævnt som andet end Jens Smeds eller Peter Dues hustru eller en andens hustru.

I 1700 tallet fandt præsten i Tåning det heller ikke ulejligheden værd at omtale moderen til barnet i forbindelse med dåben; kun faderens navn blev nævnt trods det, at det var moderen, som satte liv og lemmer på spil ved børnefødslerne.
 
Lauritz Poulsen og Anne Andersdatter er tipoldeforældre til min farmors mor, Nielsine Poulsen, ligesom også et andet ægtepar i Tåning er tipoldeforældre til Nielsine, nemlig Niels Christensen og Giertrud Jensdatter, idet en af deres døtre bliver gift med Poul Lauritzen.


                    

Niels Christensen og Giertrud Jensdatter.

Niels Christensen og Giertrud Jensdatter bliver gift i Tåning 19. oktober 1746, og de får tre døtre og en søn:
 
Anne Nielsdatter døbt 31. august 1749 - død april 1790, 41 år
 
Zidsel Nielsdatter døbt 13. juli 1755 - død 2. januar 1846, 90 år
 
Karen Nielsdatter døbt 1758 - død  5. januar 1795, 38 år
 
Jens Nielsen døbt 1760 - død ?
 
Niels Christensens hustru, Giertrud Jensdatter dør 57 år gammel i 1771, og året efter indgår Niels Christensen ægteskab med den noget yngre Johanne Pedersdatter.
Dette ægteskab forbliver barnløst, og Johanne Pedersdatter dør 49 år gammel i januar 1778.
Niels Christensen selv er 70 år gammel ved sin død i december 1782
 
Hvad døtrene angår, bliver Anne gift med Søren Pedersen i 1777, og de får fem børn - hvoraf en søn dør efter tre uger, og en anden som 5 årig. Anne dør i barselssengen ved den seneste fødsel og begraves samme dag, som hendes yngste søn bliver døbt, 7. april 1790.
 
Også Karen dør i barselssengen. Hun bliver gift med Niels Rasmussen og dør i forbindelse med fødslen af det fjerde barn. Også hun bliver begravet samme dag, som sønnen bliver døbt 14. januar 1795.

Hvad sønnen Jens Nielsen angår forsvinder han fra sognet. Jeg fandt ganske vist en Jens Nielsen i nabosognet Ousted, som kunne være ham, men jeg kan ikke være sikker.

Poul Lauritzen og Zidsel Nielsdatter.

Niels Christensens datter, Zidsel Nielsdatter bliver 15. september 1780 gift med Lauritz Poulsens søn Poul Lauritzen i Tåning,
 
De får i alt fem sønner og tre døtre, hvoraf to døtre dør ganske tidligt og en søn som helt ung.
 
Lauritz Poulsen født 1781 - død  3. november 1853, 72 år
 
Gjertrud Poulsdatter født 1783 - død 1786, 3 år
 
Niels Poulsen født efterår 1785 - død 5. marts 1866
 
Jens Poulsen døbt primo 1788 - død 12. marts 1859, 71 år
 
Terkild Poulsen døbt 19. sept 1790 - død 9. juli 1807, 16 år
 
Ane Poulsdatter født 11. sept 1792 - død december 1793, 1 år
 
Ane Poulsdatter født 21. april 1795 - død 19. februar 1852, 56 år
 
Anders Poulsen født 29. marts 1797 - død  9. oktober 1861, 65 år 



Efter Poul Lauritzens død 23. maj 1816, 68 år gammel, bliver hans enke Zidsel Nielsdatter formodentlig boende på gården, som en af sønnerne, Jens, overtager, idet Poul i kirkebogen benævnes gårdmand, og ikke aftægtsmand. I al fald bor Zidsel hos sønnen Jens ved folketællingen i 1834 og indtil sin død 2. januar 1846. 
 
Hvad Zidsel og Pouls børn angår, bliver Lauritz Poulsen, gårdmand i Tåning, 11. november 1814 gift med den fem år ældre enke Kirsten Christensdatter, og de får et enkelt barn, datteren Zidsel Maria i 1816.
I 1829 dør Kirsten Christensdatter, og tre år senere i foråret 1832 gifter Lauritz sig på ny, denne gang med enken Johanne Johansdatter. Dette ægteskab forbliver barnløst.

Også Jens Poulsen er gårdmand og skoleforstander i Tåning, senere også Sogneforstander, og ved senere folketællingerne betegnes han som anneksbonde, så noget tyder på, at Anneksgården, som hans farfar, Lauritz Poulsen, i sin tid fæstede, er gået i arv i familien.
Jens bliver 23. oktober 1818 gift med Else Hansdatter, og de får døtrene Zidsel Maria og Pouline tilligemed datteren Hansine, som dør under dåben i kirken i 1829. Hansine var dog forinden blevet hjemmedøbt.

Ane Poulsdatter bliver 27. maj 1825 gift med Jørgen Eriksen fra Baastrup i nabosognet Hylke, hvor de bosætter sig på Jørgens gård. De får børnene Erik, Ciliane, Gjertrud og Pouline.
 
Anders Poulsen, Poul Lauritzen og Zidsel Nielsdatters yngste søn forbliver ugift og får aldrig egen bopæl. Indtil søsteren Anes giftermål, bor Anders skiftevis på brødrene Lauritz og Jens' gårde, og da Ane flytter med sin ægtemand til Hylke, flytter Anders med.
Efter Anes død i 1852 tager Anders ophold hos Anes ældste søn Erik, der nu er gårdmand, og her bliver han boende til sin død i 1861.
 
Endelig er der Poul Lauritzens sidste søn, Niels Poulsen, min 2 x tipoldefar. Også Niels får sig en gård i Tåning, men forinden skal han lige en tur til nabosognet Ousted for at hente sin hustru.

Frederik Rasmussen og Karen Pedersdatters Sønner og Døtre.

Rasmus Peter Frederiksen 15. maj 1855 - 24. juni 1944, Aarhus,  89 år
Andreas Frederiksen 19. juni 1857 - 13. august 1952, Stautrup, 95 år
Ane Kjerstine Marie 6. juli 1859 - 24. august 1941,Tranbjerg, 82 år 
Karen Marie Frederiksen 12. februar 1862 - 3. juni 1938, Aarhus, 76 år
Petrea Frederiksen 7. marts 1864 - 7. februar 1953, Aarhus, 90 år
Christen Frederiksen 20. marts 1866 - 11. januar 1955, Maarslet, 88 år
Andrea Frederiksen 17. november 1868 - 5. december 1868, 3 uger
Andrea Frederiksen 31. marts 1870 - Apr-dec 1977, Aarhus, 107 år
Frederik Thorvald Frederiksen 5. august 1873 - 23. marts 1877, 3 år

Ingen af Karen og Frederiks børn bliver boende i hjemsognet som voksne. Rasmus Peter, Andreas, Christen og Ane Kjerstine bosætter sig med familien i nogle af de omkringliggende sogne, mens Karen Marie, Petrea og Andrea - og siden også Rasmus Peter - flytter til Aarhus.

Sønnerne får alle et håndværk, de kan leve af, mens alle døtrene på nær Karen Marie bliver gift med en håndværker af en slags.
Endelig er det bemærkelsesværdigt, at alle søskende - på nær de to, der dør som børn - opnår en ganske høj alder.


Rasmus Peter Frederiksen født 15. maj 1855

Rasmus Peter, Frederik og Karens ældste søn, bliver udlært smedesvend, og 8. april 1879 bliver han 23 år gammel gift med den jævnaldrende Ane Johanne Jensen i Holme.
Forloverne ved brylluppet er Andreas Frederiksen, Rasmus Peters bror, samt brudens far Jens Pedersen.
 
Ane Johanne er født i Tulstrup 9. juni 1855. Moderen er Ugift Fruentimmer Ane Sørensen, som det er noteret i kirkebogen. Udlagt barnefader Jens Pedersen gifter sig efterfølgende med moderen, og de slår sig ned i Holme.
 
Det var lige på et hængende hår, at Ane Johanne undgik samme skæbne som sin mor, idet hendes førstefødte kommer til verden et par uger efter brylluppet, så præsten har næppe kunne undgå at bemærke, at den unge brud var yderst højgravid.
 
Rasmus Peter og Ane Johanne slår sig ned i Lemming i Kolt sogn, og 24. april 1879 nedkommer Ane Johanne med det første af i alt elleve børn. De første seks børn er født i Lemming, men i 1891 er familien flyttet til Stautrup, også i Kolt sogn, og her kommer resten af børneflokken til verden.
 
Thora Frederikke Frederiksen født 24. april 1879 i Lemming
Ane Frederiksen født 8. januar 1881 i Lemming
Jens Peder Frederiksen født 30. januar 1883 i Lemming
Karen Frederiksen født 26. januar 1885 i Lemming 
Frederik Frederiksen født 19. marts 1887, død af Difteritis 27. april 1891
Axel Frederiksen født 25. april 1889 i Lemming
Agnethe Frederiksen født 12. marts 1891 i Stautrup
Olga Frederiksen født 2. maj 1893 i Stautrup
Alma Frederiksen født 2. maj 1893 i Stautrup
Inger Elvina Frederiksen født 27. februar 1897 i Stautrup
Frederik Thorvald Frederiksen født 1. juli 1900 i Stautrup
 
De to ældste sønner Jens Peder og Axel bliver udlært som smedesvende i faderens smedje, og også den yngste søn Frederik Thorvald er smedelærling hos sin far.
 
I 1918 flytter Rasmus Peter og Ane Johanne til Aarhus, hvor de køber hus, Montanagade 17, og her finder jeg dem ved folketællingen i 1921, hvor den yngste søn, Frederik Thorvald, endnu bor hjemme. Han er maskinarbejder, og faderen er smed på Aahus Skibsværft.
Montanagade 17 bliver Ane Johanne og Rasmus Peters sidste fælles bopæl. Ane Johanne afgår ved døden 21. januar 1928, 72 år. Rasmus Peter bliver 89 år, død 24. juni 1944.
 
Jens Peder, parrets ældste søn, bliver optaget på lægdsrullen i 1901, og i 1905 får han stemplet "udygtighedspas", med andre ord bliver han kasseret. 
I september samme år udvandrer han til USA, og  31. december 1911 gifter han sig i Freeport, Long Island med den danske kun 17 år gamle pige Thora Jacobine Christine Kristiansen. 
Opholdet i USA får dog en ende, og i 1914 er det unge par vendt tilbage til Aarhus,  hvor deres søn Russell kommer til verden 22. februar 1914 på Vestergade 75 i Aarhus. Den 7. december 1916 bliver familien forøget med Irma Anna Kirstine, og nu er familien flyttet til Stautrup, hvor de endnu befinder sig i 1930.

Hvad angår Rasmus Peter og Ane Johannes øvrige børn bliver Agnethe i 1910, 19 år gammel, gift bagersvenden Viggo Pedersen fra Tyvelse ved Ringsted, og den ene af tvillingerne, Alma, får et barn uden for ægteskab i 1917, der døbes Elvine Margrethe. Elvine bliver fem måneder efter fødslen bortadopteret til et ægtepar i Hjørring.
 
De resterende af Rasmus Peter og Ane Johannes børn har jeg ikke kunne opspore, ligesom det heller ikke er lykkedes mig at lokalisere Rasmus Peter og hans hustru efter 1916. For nuværende er ikke mange af folketællingerne efter 1880 digitaliseret fuldt ud, hvilket betyder at personerne ikke er søgbare -og dermed nemmere at finde - på samme måde som ved de tidligere folketællinger.


Andreas Frederiksen født 19. juni 1857.
 
Andreas, min oldefar, bliver som sin far tømrer og snedker.
Han bliver gift med Nielsine Poulsen 17. april 1885 i Saksild. Broderen Rasmus Peter er Andreas' forlover ved brylluppet, og brudeparret slår sig i første omgang ned i Hørning, hvor de får en søn og en datter.
 
Valdemar Theodor Frederiksen født 24. juli 1886
Karen Frederikke Frederiksen født 29. juni 1891
 
Den del af familien vender jeg tilbage til senere.

 
Ane Kjerstine Marie Frederiksen født 6. juli 1859 i Tranbjerg
 
Ane Kjerstine bliver gift 23. september 1880 med Skrædder Jens Christensen, født 13. oktober 1853 i Skørring. Parret bliver i Tiset indtil året efter, måske fordi Ane Kjerstine er højgravid og nedkommer med parrets førstefødte søn en måned efter brylluppet. Imidlertid dør drengen allerede i maj 1881, og herefter flytter parret til landsbyen Slet i Tranbjerg sogn, Og de bliver boende i sognet resten af deres dage.
Parret får fem børn, hvoraf den førstefødte dør i sit første leveår.
 
Christen Christensen født 22. oktober 1880 - død 8. maj 1881
Christen Terkelsen Christensen, født 22. februar 1884 
Birthe Marie Christensen, født 11. maj 1888
Karen Christensen, født 30. juni 1892
Frederik Thorvald Christensen født 19. april 1895
 
Begge Jens og Ane Kirstines sønner bliver udlærte skræddere, og den ældste søn Christen overtager med tiden forretningen. Allerede ved folketællingen i 1916 er det Christen, der står opført som husejer og skræddermester, mens faderen nu blot er skrædder og yngste søn Frederik skræddersvend.
 
Jens Christensen dør 30. juli 1933, og først året efter faderens død gifter Christen sig. Han er nu 50 år gammel, og bruden, som han bliver viet til i Erritsø Kirke ved Fredericia, er den 33 årige sygeplejerske Fransine Marie Nielsen, født 28. februar 1901 i Erritsø.
 
Christen og Fransine får en søn og en datter, Jens Harald Christensen født 9. august 1935 og Kirsten født 19. oktober 1937.
Christens søn Jens Harald overtager skrædderforretningen på Tranbjerg Hovedgade efter faderen i 1958. Samme år bliver han i øvrigt også gift med Hanne Dahlberg, og de får to døtre, Annette og Helle.
I 1970 må skrædderforretningen lukke og Jens Harald finde andet arbejde. Jens Harald døde sidste år 18. januar 2014
 
http://stiften.dk/doedsfald/doedsfald-jens-h.-christensen
http://www.navne.dk/37088632-dodsfald-jens-harald-christensen
 
Tilbage til Jens Christensen og Ane Kirstines øvrige børn.
Den yngste søn Frederik flyver fra reden på et tidspunkt mellem 1921 og 1926 og bosætter sig på et tidspunkt i Aarhus sammen med sin hustru, Theodora.
 
Den ældste datter Birthe Marie bliver konfirmeret i 1902, og ved den følgende folketælling i 1906 har hun forladt hjemmet.
 
Den yngste datter Karen bliver gift med en skræddersvend 22. marts 1912 i Tranbjerg. Brudgommen, Rasmus Peter Sørensen, er skrædder i Skanderborg, og han tager sin brud med sig til Nørregade 2 i Skanderborg, hvor de stadig bor ved folketællingen i 1930.
De får kun et enkelt barn, nemlig sønnen Henry Emil Sørensen, født 31. marts 1913, og han kommer naturligvis i lære som skrædder hos sin far.
 
Jens Christensens hustru, Ane Kirstine Marie Frederiksen, dør i Tranbjerg 24. august 1941, 82 år gammel.


Karen Marie Frederiksen, født 12. februar 1862
 
Karen Marie bliver gift i Tiset 13. april 1883. Brudgommen Henrik Mathias Sørensen kommer fra Hornslet og er jævnaldrende med Karen, født 29. april 1862. Brudens far er forlover tilligemed  den ældste søn Rasmus Peter, der endnu engang træder til som forlover ved et familiebryllup.
 
Henrik og Karen Marie slår sig i første omgang ned på Henriks hjemegn, først i Hornslet og siden i Grøttrup i Todbjerg sogn nord for Aarhus, hvor han ernærer sig og familien som husmand og kludesamler. At samle klude var en beskæftigelse dengang, idet gamle klude blev brugt på stampemøllerne til fremstilling af både papir og kradsuld.
 
Henrik og Karen Maries ældste datter kommer til verden i Hornslet et halvt år efter brylluppet, og de øvrige fem børn bliver alle født i Grøttrup, heriblandt et tvillingepar som dør inden for tre måneder efter fødslen.
 
Thora Kathrine Frederikke Sørensen født 7. september 1883
Karen Petrea Sørensen født 28. december 1885 - død 13. marts 1886
Kristine Dortea Marie Sørensen født 28. december 1885 - død 13. marts 1886
Frederik Karl Sørensen født 28. marts 1892
Karen Kirstine Sørensen født 30. august 1897
 
Ved århundredeskiftet flytter familien til Aarhus, og i 1906 og frem til Karen Marie og Henriks død er adressen Wilstersgade 27.
 
Henrik arbejder på Langballes Teglværk i nogle år, og det giver åbenbart så godt, at han er i stand til at købe ejendommen i Wilstersgade, som han står som ejer af ved folketællingen i 1916.
Langballes Teglværk lukker ned i 1917, men Henrik får siden arbejde på A/S Emil Møllers Telefonfabrikker - den virksomhed som senere får navnet Kristian Kirks Telefonfabrikker.
 
Ejendommen på Wilstersgade er et af de typiske lave huse i Aarhus med stue, 1. sal og kvist, bygget i 1885, og det eksisterer endnu og kan ses på Google Streetview.
Karen Marie og Henrik bor i en årrække i stueetagen og lejer resten af huset ud. I en halv snes år bor Karen Maries yngste søster Andrea med mand og børn på 1. sal i samme ejendom, hvor de er registreret  fra 1904 - 1916. Siden flytter Karen Marie og Henrik selv op på 1. sal, mens resten af huset, stuen og kvisten tilligemed sidehuset, fortsat er lejet ud.
 
Sønnen Frederik Karl bliver arbejdsmand på Oliemøllen, Aarhus Oliefabrik, og datteren Karen Kirstine bliver først tilskærerlærling og siden klipperske på J. Chr. Møllers Trikotagefabrik.
 
3. juni 1938 dør Karen Marie i hjemmet og knap to år senere, 5. maj 1940, dør også Henrik Mathias. Begge begraves på Aarhus Vestre Kirkegård. De blev henholdsvis 76 og 78 år.


Petrea Frederiksen født 7. marts 1864 i Tiset
 
Petrea bliver gift i Tiset 9. november 1888, og brudgommen er Hans Peter Petersen, født 30. maj 1862 i Aarhus Domsogn.  Hans Peter er snedker, søn af en tidligere sømand, nu værtshusholder i Aarhus.
 
Petrea og Hans Peters førstefødte kommer til verden i Tiset allerede inden brylluppet, men Petrea havde fast ophold i Aarhus 10 måneder inden fødslen, så det var Aarhus, og ikke Tiset, som blev pålagt forsørgelsespligten, såfremt offentlig forsørgelse af barnet skulle blive nødvendig - hvad det absolut ikke blev.
 
Hans Peter og Petrea flytter straks til Aarhus, hvor de flytter noget rundt de første år. 
I årene 1889 til 1902 bor familien med deres stadig større børnefolk på seks forskellige adresser, inden Hans Peter køber ejendommen Marstrandsgade 15. 
Her bliver de dog heller ikke boende længe, idet Hans Peters far, værtshusholderen, dør, og familien sælger huset og flytter hjem til Hans Peters mor i barndomshjemmet i Mindegade 17.
 
Familien bliver boende i Mindegade en snes år eller mere med børneflokken, der nu skrumper ind år for år. I starten bor familien i stuen, mens 1. sal er udlejet, men i 1921 råder familien over hele huset. Efter Hans Peters mors død står den ældste søn Thorvald som ejer af huset.
Petrea og Hans Peter får syv børn.

Thorvald Petersen født 12. juli 1888 i Tiset
Jørgine Jensine Petersen født 20. december 1889 i Aarhus Domsogn
Hans Peter Petersen født 12. juli 1891 i Aarhus Vor Frue
Karen Petersen født 27. november 1893 i Aarhus Vor Frue
Frederik Petersen født 21. juni 1896 Aarhus Vor Frue
Aage Petersen født 26. oktober 1897 Aarhus Vor Frue
Jenny Petersen født 7. juli 1899 Aarhus Vor Frue 
 
Den ældste søn Thorvald kommer i lære som guldsmed og bliver udlært guldsmedemester. I årene 1913-14 opholder han sig i København, måske for at dygtiggøre sig inden han i slutningen af 1914 vender tilbage til Aarhus.
Han er registreret med sit sølvstempel, som var i brug i årene 1920-1937.
 
http://www.925-1000.com/denmarkT.html
 
Den næstældste søn, Hans Peter, bliver gartnerlærling, mens Frederik er lidt mere flyvsk og først er cigarmagerlærling,men siden kommer i lære som tømrer. Han bliver også udlært tømrersvend, og ved folketællingen i 1921 er det noteret, at Frederik rejser til Amerika fire dage senere, den 4. februar. 

Den yngste søn, Aage, bliver maskinarbejder og er i 1921 beskæftiget på  Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie i Åbyhøj - en virksomhed som gennem mange år leverede en stor del af trækkraften til DSB, såvel damp- som diesellokomotiver.
 
Hvad de to ældste piger, Jørgine og Karen beskæftiger sig med, indtil de formodentlig bliver gift, melder historien intet om, men den yngste datter, Jenny, bliver som så mange andre unge piger syerske og er i 1921 beskæftiget hos Dansk Konfektion i Søndergade.

 9. juli 1930 dør Petreas mand, Hans Peter 68 år gammel på kommunehospitalet i Aarhus. 
Inden hans død er familien flyttet fra Mindegade til Mejlgade 11, hvor Petrea er registreret sammen med sin ældste søn, Thorvald, ved folketællingen i november 1930.
 
Petrea overlever sin mand med adskillige år, og hun bliver boende i Mejlgade til sin død 7. februar 1953, en måned inden hun ville være fyldt 91 år. Lige som Hans Peter bliver Petrea begravet på Vestre Kirkegård.


Christen Frederiksen, født 20. marts 1866
 
Christen bliver udlært skrædder hos sin svoger, Ane Kirstines mand Jens Christensen i Slet.
24. maj 1889 bliver han 23 år gammel gift i Beder med Ane Katrine Pedersen, 18 år og født 10. februar 1871 i Beder. Christens forlover er svogeren Jens Christensen.
 
Mange år senere kommer Christens søn Ove i øvrigt også i lære som skrædder, ikke hos Jens Christensen, men hos hans søn.
 
http://www.maarsletegnsarkiv.dk/maarslet21d.htm
 
Den første tid efter brylluppet bor Christen og Ane Katrine sammen med Ane Katrines mor, enke, og hendes børn på en gård i Beder, og her kommer Christen og Ane Katrines førstefødte til verden halvanden måned efter brylluppet.
 
Den lille familie flytter til Maarslet, inden det næste barn ankommer, og  Banevej 3 i Maarslet bliver deres hjem så længe de lever. I følge sønnen Oves beretning byggede Christen huset i 1889 -1890, og huset eksisterer endnu uden at være skæmmet af hæmningsløs modernisering.
 
http://www.maarsletegnsarkiv.dk/maarslet21.htm

http://www.maarsletegnsarkiv.dk/maarslet21i.htm
 
På Maarslet Egnsarkiv fandt jeg også disse billeder af familiens hjem samt "skrædderskiltet", der har siddet på ejendommen.
 
http://www.maarsletegnsarkiv.dk/k_frederiksen_skilt.htm
 
Der står ganske vist Skræder med et enkelt "k", som det blev brugt dengang, og K. Frederiksen på skiltet, men det beror igen på den måde, man har brugt bogstaverne K og CH i flæng gennem årene, alt efter hvad moden og tidsånden dikterede.
Jeg skriver så til gengæld konsekvent Maarslet, Raunholt og Stautrup, selv om byerne rettelig staves Mårslet, Ravnholt og Stavtrup nu om dage.
 
Christen og Ane Katrine får i alt elleve børn i løbet af 22 år.

Karen Frederiksen Hedegaard 11. juli 1889
Jens Peter Frederiksen Hedegaard 4. juni 1891
Frederik Kristian Frederiksen Hedegaard 3. september 1893
Anton Frederiksen Hedegaard 28. januar 1895
Torvald Frederiksen Hedegaard 26. marts 1897
Ane Marie Frederiksen Hedegaard 22. februar 1899
Karl Frederiksen Hedegaard 12. juni 1901
Otto Frederiksen Hedegaard 4. maj 1903
Ove Frederiksen Hedegaard 16. december 1905
Ellen Frederiksen Hedegaard 21. april 1908
Else Frederiksen Hedegaard 13. februar 1911 

Hvordan efternavnet Hedegaard er kommet ind i billedet, er det ikke lykkedes mig at finde ud af. Min tanke var, at det kunne stamme fra Ane Katrines fødegård, men jeg har ikke fundet dokumentation herfor.
 
Christens hustru, Ane Katrine dør 75 år gammel 8. juni 1946, og knap ti år efter dør Christen 88 år gammel på Amtssygehuset i Odder, 11. januar 1955. Begge begravet i Maarslet.


Andrea Frederiksen, født 17. november 1868 - Død 5. december 1868 
 
Denne Andrea fik kun et kort liv, og den næste fødte pige fik dermed samme navn.
Set med vore dages øjne kan det måske virke upassende eller mærkværdigt at opkalde et barn efter en afdød søster eller bror, men sådan var skikken nu engang tidligere.
Jeg har ikke fundet en egentlig begrundelse, men det handlede sikkert om at ære en afdøds minde på samme måde, som man gjorde det ved at opkalde ældste og næstældste sønner og døtre efter deres bedsteforældre eller andre afdøde familiemedlemmer for den sags skyld.
 
Frederik og Karens yngste søn, Frederik Thorvald, døde inden han fyldte fire år, og de fik ikke flere børn.
Men det rådede næste generation bod på, og både Rasmus Peter og Ane Kjerstine gav en af deres sønner navnet Frederik Thorvald.

Seks ud af de syv søskende gav i øvrigt en af deres sønner navnet Frederik, mens alle syv søskende gav en af deres døtre navnet Karen.



Andrea Frederiksen født 31. marts 1870
 
Andrea bliver gift med en smedesvend, Andreas Ole Pedersen født 11. marts 1872. Vielsen finder sted i Tiset 15. november 1895. 
Frederik Rasmussen, far til Andrea,døde i 1889, så ældste bror Rasmus Peter er hendes forlover.
 
Andrea og Andreas slår sig i første omgang ned i Skibby i Harlev sogn, og her bliver den ældste datter Dagny født.
 
Siden flytter parret til Testrup i Maarslet sogn, hvor sønnen Frederik kommer til verden. Andreas bror Christen, der bor på egnen er blandt fadderne, men generelt er en eller flere af de syv søskende blandt fadderne, når der er dåb i familien. Mest udpræget når de første par børn i en familie døbes, og Andrea er en af dem i familien, der står fadder flest gange gennem årene. 
Når de yngre søskende døbes, er det ofte de venner og kontakter, de enkelte familier efterhånden har fået, som står faddere.
Andrea og Andreas får fire børn.



Dagny Pedersen, født 10. august 1896 i Skibby
Frederik Pedersen, født 31. december 1898 i Testrup
Peder Elvin Pedersen, født 17. april 1900 i Aarhus, Sankt Pauls
Karen Pedersen født 22. oktober 1904 i Aahus Sankt Pauls

Året efter Frederiks fødsel, lige inden århundredeskiftet, flytter Andrea og Andreas til Aarhus, og her i storbyen bliver de boende resten af deres dage.
Familien bor først på Heibergsgang 23 og siden Holbergsgade 20, men i 1904 er de flyttet til Wilstersgade 27, hvor også Andreas søster Karen Marie bor med sin familie.
I 1918, hvor den yngste datter bliver konfirmeret, er familien flyttet fra Wilstersgade til Absalonsgade 6

I 1901 er Andreas maskinarbejder på Thomas Th. Sabroes virksomhed. Siden er han i en periode omkring 1911 fyrbøder på Langballes Teglværk, for senere at vende tilbage til Thomas Th. Sabroe, hvor han arbejder endnu i 1930 og sandsynligvis til sin død året efter, hans alder taget i betragtning.

Hvad børnene angår er Dagny i 1916 syerske hos Pedersen, Søndergade 11. I 1921 stadig i Søndergade, men nu hedder virksomheden A/S Konfektion, og i 1930 syerske hos Conto-Magasinet og bor stadig i hjemmet.
 
Frederik er i 1916 tømrerlærling hos H.L. Nielsen, Marstrandshus, og i 1921 er han flyttet hjemmefra.
 
Karen er i 1921 i lære som ekspeditrice hos Købmand Bejlegaard i Holbergsgade 10
 
I 1916 er Peder bydreng på Aarhus Oliefabrik, og han bliver senere maskinarbejder.
I 1930 er også han ligesom søsteren Karen flyttet fra hjemmet, mens den ældste søster Dagny, som nu er 34 år, stadig bor i barndomshjemmet
 
Andreas dør 19. februar 1931, 58 år gammel, og bliver begravet på Vestre Kirkegård.
 
Dør Andreas i en forholdsvis ung alder, opnår Andrea til gengæld at blive rigtig gammel, så gammel at hun ligefrem er på ranglisten over de ældste danskere.
Hendes seneste bopæl er Jyllands Allé, sandsynligvis et plejehjem, og her når Andrea at fylde 107 år, inden sin død i 1977 mellem april og december.
 
http://oldinge.blogspot.dk/2013/02/rangliste-ldste-danskere-i-danmark.html

 
Frederik Thorvald Frederiksen 5. august 1873 - død 23. marts 1877


Frederik Thorvald blev Frederik og Karens sidste barn. Karen var 41 år, da hun blev mor for sidste gang og 45 år, da sønnen døde, og da var det nok slut med børnefødsler for hendes vedkommende.

Karen Pedersdatter og Frederik Rasmussen, Snedker og Tømrer i Tiset.

Min tipoldefar Frederik Rasmussen, søn af Rasmus Thorsen og Ane Marie Jensdatter, er født i Holme 22. oktober 1828. Han bliver døbt Friderich, men der går ikke mange år, førend Friderich bliver til det mere danskklingende Frederik.
 
I 1843 bliver Frederik 15 år gammel konfirmeret i Holme, og som det gælder for enhver anden husmandssøn, begynder også Frederiks liv som tjenestekarl efter konfirmationen. Han er måske endda heldig, at han ikke som sin ældre bror Thor bliver sendt ud forinden.
Til- og afgangslisterne i både Holme og Tranbjerg er ikke særlig fyldestgørende, hvad Frederiks færden angår, men folketællingerne afslører i det mindste, at han i 1845 er tjenestekarl på en gård i Bjødstrup og i 1850 på en gård i Slet - begge landsbyer i Tranbjerg sogn.
 
Jeg gør mig en del overvejelser om, hvordan de unge mennesker, som senere gifter sig, egentlig møder hinanden, og i Frederiks tilfælde viser det sig, at hans senere hustru, Karen Pedersdatter, også i 1850 har plads på en gård i Tranbjerg sogn i Østerby By. Her er både Karen og hendes tvillingesøster, begge 18 år, tjenestefolk, så det er nærliggende at forestille sig, at Frederik og Karen har mødt hinanden på det tidspunkt i den periode.
I al fald rejser Frederik fra Tranbjerg i november 1852, hvor han får plads som tjenestekarl hos en gårdmand i Testrup, som ligger i Maarslet sogn, nabosognet til Beder, hvorfra Karen stammer.
Frederik bliver i Testrup de følgende tre år, og i foråret 1855 er tiden inde til at gifte sig med Karen, og Frederik rejser til Fløjstrup i Beder sogn, hvor Karens forældre bor.
 
Frederik og Karen bliver trolovet  24. marts, og 13. april 1855 bliver de gift i Beder Kirke. Det er også på høje tid, for der går ikke en måned førend deres førstefødte, Rasmus Peter, kommer til verden. Forlovere er brudens far Peder Andersen og Frederiks ældre bror, Jens Pedersen.
 
Karen Pedersdatter er født i Beder 12. februar 1832 - nøjagtig 120 år før min egen fødselsdag - datter af Peder Andersen og Ane Kirstine Christensdatter, som har et lille husmandssted på Fløjstrup Mark i Beder sogn.
 
Faderen Peder Andersen er født i 1801 i Bleld, Nebel sogn i Skanderborg amt, døbt 8. maj, og er søn af Anders Povelsen og Anne Pedersdatter.
 
Moderen Ane (Anna) Kirstine Christensdatter er født i 1793, døbt i Astrup, Aarhus amt, 21. juli 1793 og er datter af Christen Jensen Brøgger og Karen Rasmusdatter.
 
Ane Kirstine Christensdatter og Peder Andersen bliver gift i Beder 18. juli 1823 og bosætter sig på Fløjstrup Mark, hvor de bliver til deres død henholdsvis 10. september 1861, 67 år gammel, og 24. april 1872, 71 år gammel.
 
Peder og Ane Kirstine får børnene Christen født 1824, Anders født 20. januar 1826, tvillingepigerne Ane og Karen født 12. februar 1832, Andriette født 9. oktober 1834 og endelig Bodil Kirstine født 11. juli 1839.
 
Tvillingerne Karen og Ane bliver begge konfirmeret i 1846, og samme år rejser Karen til Starup i nabosognet Malling som tjenestepige. I 1850 er hun som tidligere nævnt tjenestepige i Tranbjerg, hvorfra hun rejser til Maarslet. Formodentlig har hun endnu et par pladser, inden hun i 1855 bliver gift med Frederik.
 
Det nygifte forældrepar, Karen og Fredrik, bliver i Beder, formentlig hos Karens forældre de næste to år, og 21. juli 1857 rejser de med deres søn til Jegstrup i Tranbjerg sogn, hvor de slår sig ned i første omgang.
I Jegstrup får Frederik og Karen yderligere to børn, Andreas - som er min oldefar - og Ane Kjerstine Marie.
 
Senest i 1862 er Frederik og Karen flyttet til Raunholt Skov i Tiset sogn, for her kommer det næste barn til verden, Karen Marie.
Familien bliver boende i Raunholt Skov, hvor Frederik ernærer sig og sin familie som tømrer og snedker. 
I folketællingerne noteres Frederiks erhverv som tømrer og snedker i flæng, men eftersom han i årene forud for ægteskabet betegnes som tjenestekarl, må man formode, at han ikke har været i lære som sådan, men at han blot gennem årene har tilegnet sig de færdigheder, der gør, at han kan kalde sig tømrer og snedker og kan ernære sig som sådan.
 
Karen og Frederik får ni børn, fire sønner og fem døtre. Heraf dør en af døtrene 3 uger gammel, og den yngste søn dør 3½ år gammel.
 
Rasmus Peter Frederiksen, født 15. maj 1855 på Fløjstrup Mark, Beder

Andreas Frederiksen, født 19. juni 1857 i Jegstrup,Tranbjerg

Ane Kjerstine Marie Frederiksen, født 6. juli 1859 i Jegstrup,Tranbjerg

Karen Marie Frederiksen, født 12. februar 1862 i Raunholt, Tiset

Petrea Frederiksen, født 7. marts 1864 i Raunholt, Tiset

Christen Frederiksen, født 20. marts 1866 i Raunholt, Tiset

Andrea Frederiksen, født 17. november 1868, død 5. december 1868.

Andrea Frederiksen født 31. marts 1870 i Raunholt, Tiset

Frederik Thorvald Frederiksen født 5. august 1873, død 23. marts 1877.

Hvordan det går Frederiks og Karens sønner og døtre videre i livet, vender jeg tilbage til, men på nær min oldefar Andreas gælder det for alle øvrige sønner og døtre, at der blandt deres egne større eller mindre børneflokke vil være både en Karen og en Frederik, ligesom der også er både en Frederik og en Karen blandt Karen og Frederiks børn. Andreas nøjes med en Karen, som til gengæld bliver døbt Karen Frederikke.
 
Karen bliver tidligt enke, idet Frederik dør 60 år gammel 5. marts 1889. 
Hun bliver boende i Raunholdt Skov, først alene i deres fælles hjem, som hun nu står som ejer af efter Frederiks død. Siden lejer hun en del af huset ud til en anden familie.
Herefter indlogerer hun sig hos i hvert fald to forskellige familier frem til 1916, hvor hun igen bor i sit eget hus - det har måske været udlejet i de mellemliggende år - sammen med en ældre herre og dennes søn.
 
I 1921 er Karen i midlertid væk, og da hun allerede i 1916 var en ældre kvinde på  84 år, gik jagten ind på børnene, idet min formodning var, at de tog sig af deres mor på hendes gamle dage.
 
I første omgang fandt jeg ikke Karen, men derimod hendes tvillingesøster Ane, som allerede i 1899 var flyttet til Aarhus, hvor hun boede i Wilstersgade 27 i et hus ejet af Henrik Mathias Sørensen, gift med en af Frederik og Karens døtre, Karen Marie Frederiksen.
 
Ane boede tidligere ligesom Frederik og Karen i Raunholt Skov sammen med sin mand Peder Rasmussen, men de flytter til Herskind Mark i Skivholme sogn i 1870.
 
Peder Rasmussen dør i 1877, og året efter gifter den nu 46 årige Ane sig med den 22 årige Laust Andersen. Det må vist siges at være et fornuftsægteskab, men Ane har stadig mindreårige børn at forsørge, tilligemed et husmandssted der skal passes, og først umiddelbart inden århundredeskiftet rejser hun - alene tilsyneladende - til Aarhus.
 
I 1921 bor Ane ikke længere i Wilstersgade, og jeg fandt hende heller ikke i kirkebogen blandt døde. 
Til gengæld fandt jeg tvillingesøsteren Karen, som også var hende, jeg oprindelig ledte efter.
Gamle Karen på 84 år eller mere nåede at flytte til Aarhus inden sin død 1. februar 1919. Hendes adresse ved dødsfaldet angives som værende Wilstersgade 12, og ikke Wilstersgade 29, hvor datteren bor. 
Karen begraves på Aarhus Nordre Kirkegård, og ikke i Tiset, hvor hendes mand blev begravet.

Rasmus Thorsen - Væver, Husmand og Indsidder.

Rasmus Thorsen, Thor Christensens yngste søn og min 2 x tipoldefar er født i Holme i 1783.
Rasmus bliver konfirmeret i Aarhus, Vor Frue sogn i 1799. Ved folketællingen i 1801 er han læredreng hos Farver Wulf Friderich Asmussen - ejeren af Stampemøllen - i Vestergade i Aarhus, så jeg antager, at i og med at konfirmationen fandt sted i Aarhus, var han også i 1799 læredreng samme sted.
 
Hvad Rasmus bedriver i de følgende tyve år, kan man kun gisne om.
I en årrække i 1800 tallet bliver det indført i kirkebøgerne, hvem der rejser til og fra et sogn, og på den måde kan man følge en persons færden og beskæftigelse. Desværre dækker disse lister kun en begrænset periode fra tidligst 1814 til senest omkring 1870 for landsognenes vedkommende. Tilligemed var det først og fremmest tjenestefolk og daglejere, som havde pligt til at melde sig hos præsten, når de rejste fra eller ankom til et sogn - og den kategori hørte Rasmus Thorsen tilsyneladende ikke til - og ej heller hans søster Mette Cathrine i øvrigt - måske i kraft af faderens placering i samfundet.
 
Derudover bliver der i årene 1801- 1834 ikke foretaget folketællinger, som kan placere folk i et bestemt sogn, men optegnelserne i kirkebogen i forbindelse med Rasmus Thorsens første ægteskab indikerer, at han fortsat har bopæl på stampemøllen.
I senere folketællinger registreres han blandt andet som væver, så væveriet bliver hans erhverv, selv om han var i lære som farver.
 
I 1823 bliver Rasmus Thorsen, der nu er 40 år gammel, gift med den kun 19 årige Mariane Sørensdatter fra Kasted. Vielsen finder sted 12. august 1823 i brudens hjemsogn,  som skik og brug var. Trolovelsen blev meddelt kirken to uger tidligere, den 30. juli.
Parret slår sig ned på stampemøllen, hvor Rasmus formodentlig boede i forvejen som indsidder (lejer uden selvstændigt hus som bolig), men det bliver et kortvarigt ægteskab.
7. marts 1825 føder Mariane et dødfødt drengebarn, og Mariane selv afgår ved døden tre uger senere den 20. marts.
 
Et halvt års tid senere, 16. december 1825 bliver Rasmus, der nu er 42 år, gift med 32 årige Ane Marie Jensdatter i Holme. Ane Marie er ganske vist døbt Anne Marie, men i løbet af 1800 tallet ændres stavemåden, så enhver, der i 1700 tallet er døbt Anne, bliver til en Ane.
 
Ane Marie er født uden for ægteskab og døbt 17. januar 1790, og var således hvad man betegnede som et uægte barn. Først 8. juli samme år trolover faderen, Landsoldat Jens Nielsen sig med moderen Johanne Jensdatter, og året efter 6. maj 1791 bliver de  gift. Jens og Johanne får yderligere to børn, Niels i maj 1792 og Maren i maj 1795, inden Jens Nielsen dør 21. juni 1795.
 
Også Ane Marie når at få et uægte barn, inden hun bliver gift, nemlig Jens Pedersen, født 9. august 1824 i Holme. Som barnefader bliver udlagt Peder Davidsen, tjenestekarl på Løveapoteket i Aarhus, men ægteskab blev det altså ikke til, og i stedet tager Rasmus barnet med i købet sammen med moderen, da de indgår ægteskab.
 
Rasmus og Ane Marie får to sønner, begge født i Holme.
Thor Rasmussen - opkaldt efter sin farfar - født 7. november 1826 samt
Friderich Rasmussen, født 22. oktober 1828, og han er min tipoldefar. Også hans døbenavn bliver med årene fordansket til Frederik.
 
Ved folketællingen i 1834 bor Rasmus, der betegnes som væver, og Ane Marie sammen med de tre sønner i et hus i Holme. Det samme i 1840, dog er kun den yngste søn Frederik stadig hjemmeboende, og erhvervsbetegnelsen er denne gang væver og husmand.
 
Det går ikke så godt for Rasmus og Ane Marie, og i 1845 har de ikke længere deres eget hus, men bor til leje hos en familie Rasmussen, og Rasmus er nu blot indsidder og daglejer.
 
Rasmus Thorsen dør 20. juli 1847, 64 år gammel.
 
Dengang var der ikke noget, som hed folkepension, ligesom forløberen for folkepensionen, alderdomsunderstøttelsen til værdigt trængende først blev indført i 1891. 
Så en kvinde var ilde stedt, hvis manden døde først, og de intet ejede, hvad Rasmus og Ane Marie tydeligvis ikke gjorde. I yderste konsekvens endte man på fattiggården, og det var ikke særlig misundelsesværdigt.
 
I 1850 bor Ane Marie fortsat i huset hos familien Rasmussen, registreret som inderste (indsidder) med ubestemt næring, men ved næste folketælling i 1855 er både Ane Marie og familien Rasmussen tilsyneladende forsvundet ud af sognet.
 
Jeg genfinder dog Ane Marie, der 70 år gammel i 1860 bor hos sønnen Jens Pedersen i Jegstrup i Tranbjerg sogn, men endnu er det ikke lykkedes mig at finde frem til, hvad der videre sker med Ane Marie.

Jens Pedersen.

 
Ane Maries ældste søn og Rasmus Thorsens stedsøn Jens Pedersen, født i Holme 9. august 1824, bliver konfirmeret i 1839, ligeledes i Holme.

Efter konfirmationen starter Jens' karriere som tjenestekarl. I første omgang på en gård i Slet og siden går turen til Viby og året efter tilbage til Slet. 
Her bliver han i de næste to år, inden han i november 1843 drager videre til Ingerslev i Tiset sogn med et godt skudsmål.
 
Allerede i maj 1844 går turen tilbage til Slet, og her bliver han indtil maj 1846, hvor turen går til Marselisborg. Her bliver han kun et halvt år, og endnu engang går turen tilbage til Slet.
 
Efter endnu to år i Slet er Jens efterhånden blevet 25 år, og i november 1846 går turen til Viby endnu engang, denne gang med et udmærket skudsmål, formodentlig bedre end bare et godt skudsmål.
Efterfølgende er der nogle huller på til- og afgangslisterne, men i al fald befinder Jens sig i 1850 i Ingerslev, hvorfra han i maj 1851 tager til Slet.

Endelig efter mere end ti år på farten bliver Jens gift i Holme 5. december 1851, 27 år gammel, og bruden er Maren Rasmusdatter fra Viby Mark, og hun er 32 år.
 
I 1852 flytter Jens og Maren til Raunholt Mark i Tiset sogn, og 21. november samme år føder Maren deres eneste barn, sønnen Rasmus Peter Jensen. Begge Jens' brødre, Thor og Frederik Rasmussen er blandt fadderne.
 
I 1855 bor Jens og Maren stadig på Raunholt Mark, men inden 1858 flytter de til Jegstrup i Tranbjerg sogn, hvor moderen Ane Marie, nu almisselem og 70 år gammel, bor hos den lille familie, som lever af deres jordlod.
 
Endnu i 1867, hvor sønnen Rasmus Peter bliver konfirmeret, bor familien i Jegstrup, men inden folketællingen i 1870 må de være flyttet, med eller uden mor og svigermor Ane Marie, og de ender på Aistrup Mark i Malling sogn, hvor de køber hus. 

Her dør Jens Pedersen 1. marts 1877, kun 52 år gammel. 
Hans enke, Maren, bliver boende i huset, og hun er ved folketællingen i 1880 registreret som husejer og jordbruger, mens sønnen Rasmus Peter er træskomand.
Maren Rasmusdatter dør 28. januar 1887, 67 år gammel, og sønnen bliver boende i huset indtil i hvert fald 1890, hvor han er 36 år og stadig ugift.

Thor Rasmussen.

 
Rasmus Thorsen og Ane Marie Jensdatters ældste søn Thor Rasmussen, født 7. november 1826 i Holme, bliver allerede inden sin konfirmation sendt ud for at tjene, idet han allerede i 1840, kun 13 år gammel, er at finde som tjenestekarl på en gård i Viby, og derfor finder Thors konfirmation i 1841 også sted i Viby.

Også i 1845 er Thor tjenestekarl på en gård i Viby, og efter endt militærtjeneste bliver han igen i 1850 tjenestekarl på en anden gård i Viby.

25. november 1854 bliver Thor gift med den to år ældre Ane Catrine Jensdatter fra Kolt. Vielsen finder sted i Viby, hvor ægteparret året efter også køber hus, som jeg var heldig at finde nogle oplysninger om her, oven i købet med billeder, men om husene er de oprindelige fra midten af 1800 tallet er usikkert.

http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/viby/Lokalhistorie%20Gaardarkiv/VibyGartHusm/Stamkort_50b.html
 
http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/viby/Lokalhistorie%20Gaardarkiv/VibyGartHusm/Stamkort_50a.html
 
Thor køber en grund - med eller uden hus - som han i 1862 udstykker i to, hvoraf han beholder den ene matrikel og sælger den anden. 
Tilsyneladende kan familien ikke leve af jorden alene, og Thor må tage arbejde ved siden af som arbejdsmand.
 
Thor og Ane Catrine får tre døtre:

Petrine Rasmussen, født 2. oktober 1855
Else Marie Rasmussen, født 11. oktober 1858
Maren Rasmussen, født 21. december 1861
 
Thors hustru, Ane Catrine dør 24. november 1886, næsten 70 år gammel.
 
Thor sælger ejendommen i 1889, men hvad han bedriver indtil sin død 24. marts 1903, har jeg ikke fået opklaret. Jeg har ikke kunne finde ham ved folketællingerne i Viby eller de omkringliggende landsogne, hverken i 1890 eller 1901.
 
Hans død er registreret i kirkebogen for Viby sogn, hvor han også begraves. Her er hans erhverv noteret som Vejmand, og hans bopæl opgives at være Dannebrogsgade 27, st i Aarhus. 

I dødsannoncen i Aarhus Stifttidende er Thors erhverv imidlertid noteret som Vognmand, mens adressen er opgivet som Dannebrogsgade 17, men uanset hvad boede han hverken i nr. 17 eller 27 ved seneste folketælling i 1901.
Dannebrogsgade hed i øvrigt Kunstvej indtil 1898 og hørte til Viby sogn indtil 1899.

Rasmus Thorsen og Ane Marie Jensdatters yngste søn, Friederich Rasmussen er min tipoldefar, og hans historie følger.

Stampemøllen ved Skambækken i Skåde.

Min farmors familie på både fædrene og mødrene side stammer fra egnen lige syd for Aarhus.
 
Min farmor, Karen, og hendes bror Valdemar, som blev født i henholdsvis 1891 og 1886, fik som de første i familien samme efternavn som deres far, Andreas Frederiksen. Men efternavnet kunne såmænd lige så godt have været Rasmussen, hvis ellers deres farfar, Frederik Rasmussen, havde fulgt landets love, da Andreas Frederiksen blev født i 1857.
 
Adskillige år tidligere, i 1828, havde staten indført en forordning, som påbød alle danske familier at tage et fast slægtsnavn. Loven var imidlertid ikke særlig populær, og den overvejende del af befolkningen havde meget svært ved at forstå, hvad den lov skulle gøre godt for, så man fortsatte i mange år med at gøre, som man plejede, hvor efternavnet, eller tilnavnet som det hed dengang, var afledt af faderens fornavn og dermed skiftede fra generation til generation. 
Udover adelen var der familier, der allerede på det tidspunkt havde et fast slægtsnavn, men det var de færreste familier blandt almuen, som havde det, og det var netop almuen forordningen var rettet imod, fordi myndighederne efterhånden havde svært ved at skelne den ene fra den anden på grund af de mange enslydende navne, folk bar.
 
Historien om min farmors aner starter med Thor Christensen - eller Thoer, som han rettelig var døbt - og Fridericha Thorsen, mine 3 x tipoldeforældre, som blev født i henholdsvis 1743 og 1753 eller deromkring. Naturligvis går historien længere tilbage, men det var så langt, jeg formåede at komme tilbage i tiden.
 
I Holme Kirke lige syd for Aarhus bliver Thor Christensen trolovet med Fridericha Thorsen 19. januar 1780, og 12. juli samme år bliver de gift. Det er angivet, at de begge er af byen, som det formuleres, men de må være tilflyttet, for deres fødsler er ikke i registreret i Holme. Faktisk er det endnu ikke lykkedes mig at finde deres fødesogn på trods af, at jeg har tjekket stort set alle sogne i området omkring Aarhus og Skanderborg.
 
Thor og Fridericha får tre børn, to sønner og en datter.
Allerede i efteråret 1780, kun få måneder efter brylluppet, kommer den ældste søn, Christen Thorsen, til verden, og han bliver døbt i november.
 
Hvem der er faddere ved en barnedåb, kan være interessant, idet det ofte giver et fingerpeg om eventuelle familierelationer, men ved ingen af de tre børns dåb er der noget, der tyder på, at fadderne tilhører familien.
Til gengæld siger fadderne i forbindelse med dåben af Thor og Friderichas tre børn noget om familiens placering i samfundet på tidspunktet og de forbindelser, de har, som tilsyneladende stiger i rang med årene.
Ved Christens dåb er fire af fadderne lokale folk fra Holme og den sidste en købmandsdatter fra  Aarhus.
 
I foråret 1783 kommer Rasmus Thorsen til verden. Dåben finder sted 18. maj i Holme, og de fleste af fadderne denne gang kommer udenbys fra, Aarhus og Marselisborg, samt  en Jomfru Stauning fra Aldrup Mølle, enken efter Christian Stauning, som var møller i Aldrup Mølle i Tiset sogn. Det er tænkeligt, at Thor har arbejdet som møllersvend der, inden han kom til Holme.
 
Endelig kommer Mette Cathrine Thorsdatter til verden i sommeren 1787, og dåben finder sted 5. august.
Først i forbindelse med Mette Cathrines dåb nævnes familien som hørende til Stampemøllen, og blandt fadderne er også Farver Asmussens søn. Farver Asmussen og hans søn ejer stampemøllen, hvor Thor bliver stampemøller efter den tidligere stampemøller Christian Nielsens død i 1788. Inden da set det ud til at Thor - i følge et skifte fra 1782, hvor Thor er indsat som formynder - har været forpagter af Holme Præstegård.
  
Thor Christensen, som nu er stampemøller i Holme, må have gjort et vist indtryk på sin samtid, for selv om han som nævnt ikke ejer møllen, har møllen siden fået navnet Thors Mølle, opkaldt efter Thor. 
Første gang jeg ser stampemøllen betegnet som Thors Mølle er i kirkebogen for Holme i forbindelse med en barnedåb i februar 1830, få år efter Thors død. Han dør 21. september 1826, 81½ år gammel. 
Thors hustru Fridericha dør 14. oktober 1832, 79 år gammel og er i kirkebogen opført som almisselem.
 
Her er det på sin plads at sige noget om stampemøller, oftest vandmøller, som var udbredte i den tids samfund. De kunne anvendes til flere formål. Granulering af krudt, bearbejdning af skind og huder - feldberedermøller - valkning af stof, fremstilling af papir på basis af gamle klude af linned samt fremstilling af kradsuld på basis af gamle klude af uld.
 
Thors Mølle var oprindelig bygget som krudtmølle, men på Thors tid anvendtes den til valkning af stof. Få år efter Thors død blev møllen solgt, og under den nye ejer blev møllen omdannet til en kradsuldmølle.

Thors Mølle var ligesom to andre møller på den tid beliggende ved Skambækken, som i dag går under navnet Varnabækken. Thors Mølle er den eneste, som endnu eksisterer i dag, dog ikke længere som mølle, men som restaurant. Dog er bygningerne fra Thors tid for længst væk og erstattet af nyere bygninger.
 
http://aarhuswiki.dk/wiki/Thors_M%C3%B8lle
 
http://aarhuswiki.dk/wiki/Skamb%C3%A6kken
 
Christen Thorsen, Thor og Friderichas ældste søn, er i lære hos Farver Asmussen, da han i 1797 bliver konfirmeret i Aarhus. Af lægdsrullen fremgår det, at han har fået amtspas - altså tilladelse til at opholde sig i Aarhus -  og at han siden var i lære hos en snedker frem til oktober 1803, hvorefter han aftjener sin værnepligt i 2. Jyske Regiment. Han får sin afsked ved sessionen i 1805.
Den 3. juni 1807 Gifter Christen sig med Mariane Mogensdatter i Vor Frue Kirke i Aarhus. Mariane er enke efter Blegemand Peder Seiersen og en halv snes år ældre end Christen. Ægteskabet forbliver barnløst, og allerede året efter, den 17. oktober 1808 afgår Christen ved døden, kun 28 år gammel.

Datteren Mette Cathrine Thorsdatter får ikke bare én, men hele to sønner samt en datter udenfor ægteskab. 
Første gang  29. april 1818 hvor hun får sønnen Christen Christensen. Som barnefader bliver udlagt Christen Pedersen, gårdskarl hos Købmand Hans Raae i Aarhus.
 
Ægteskab bliver der ikke noget af, og seks år senere, 6. maj 1824, får Mette Cathrine endnu en søn Rasmus Andersen, og denne gang er en Anders Rasmussen udlagt som barnefader. Man kan vist roligt sige, at det er ikke fantasien, som råder ved navngivning af uægteskabelige børn.
 
Både i 1818 og 1824 er Stampemøllen registreret som Mette Cathrines opholdssted, men hun forsvinder ud af sognet, formentlig til Aarhus. Det er i al fald i Aarhus, jeg finder hende i 1832, hvor hun har fået en datter uden for ægteskab, Frederikke Rasmusdatter som dør 8. maj 1832, 7 dage efter fødslen. Mette Cathrines adresse angives at være Fattighuset, "Fattigstiftelsen i Aarhus". Ved folketællingen i 1834 er Mette Cathrine ikke registreret hverken i Aarhus eller andetsteds, ligesom jeg ikke har fundet hende død  i Aarhus, så hendes skæbne er ukendt.

Begge sønner bliver boende i Holme. 
I 1832 bliver Christen konfirmeret, og umiddelbart derefter starter han 14 gammel sin årelange karriere som omrejsende tjenestekarl. Beder, Viby, Framlev, Vilhelmsborg, Marselisborg og Moesgaard er kun et udpluk af de steder, han frekventerer undervejs.
 
Endelig i 1854 bliver Christen gift med Sidsel Marie Jensdatter i Ormslev, og de slår sig ned i Holme på Skåde Mark, hvor de får to døtre og to sønner plus en søn, der dør som helt spæd.
 
Christen Christensen dør 14. juli 1876, kun 58 år gammel.
 
Christens seks år yngre bror, Rasmus kommer i pleje hos et gårdmandsægtepar i Holme, som gennem årene har flere plejebørn. Her er han 10 år gammel i 1834 registreret som almisselem.
 
Rasmus bliver konfirmeret i 1839, men bliver hos gårdmandsparret som tjenestekarl frem til 1848, hvor han tager til Viby som tjenestekarl et par år.
 
9. januar 1852 bliver Rasmus gift med Ingeborg Christensdatter fra Fulden, og ligesom broderen Christen bosætter Rasmus sig med sin hustru i Holme på Skåde Mark.
Rasmus og Ingeborg får to døtre og tre sønner og i forbindelse med børnenes dåb er det tydeligt, at Rasmus er nært knyttet til sine plejeforældre, idet begge er blandt børnenes faddere.
 
Også broderen Christen er blandt fadderne indtil sin død, ligesom Rasmus tilsvarende er blandt fadderne, når Christen holder barnedåb. 
Så de to brødre, der ikke fik den bedste start på livet, som uægte børn med en ugift mor, som ikke kunne eller ville have dem - samt to fædre som i hvert fald ikke ville have dem - holder sammen livet igennem.
 
Rasmus får såmænd heller ikke så langt et liv, idet han dør 6. marts 1887, kun 62 år gammel.
 
Familien slog tilsyneladende ikke helt hånden af Mette Cathrine i forbindelse med hendes eskapader, idet Mette Cathrines bror Rasmus Thorsen stod fadder til Rasmus, og endda bar barnet ved dåben. 
Det fadderskab tog han nu ikke så alvorligt - eller også havde han sit eget at slås med - for tilsyneladende bevarer han ikke kontakten til de to nevøer, Christen og Rasmus.


Rasmus Thorsen er min 2x tipoldefar, og hans historie følger.

Fra Møllerlærling til Skolelærer.

Arent Lund Gjørup og Inger Marie Christensens yngste barn og eneste søn, Kristian Gjørup er min farfar. En farfar jeg kun har kendt som et fotografi i en stor oval guldramme i min farmors hjem, idet han døde mange år før, der var tænkt på mig.

Kristian er født i Nautrup 8. november 1883, konfirmeret i 1898, og efter konfirmationen har han formodentlig været beskæftiget i faderens mølle. Ved folketællingen i 1901 står han i al fald opført som møllerlærling, men enten gik Kristians ambitioner i en anden retning, eller også var mølleriet ikke længere så givtig en forretning som tidligere.
 
Uanset baggrunden vælger Kristian den boglige vej, og i 1906 tager han sin lærereksamen fra Silkeborg Seminarium. Ganske vist er Kristian ikke den første skolelærer i familien, idet hans oldefar, Niels Nielsen Gjørup, i slutningen af 1700 tallet var skoleholder i Ulbjerg, men i modsætning til sin oldefar har Kristian fået en egentlig læreruddannelse på et lærerseminarium. Kristian tager senere, i 1916 en tillægseksamen i engelsk, men forinden får han etableret sig og stiftet familie.
 
I 1907 er Kristian andenlærer på Horne Skole på Vardeegnen. Året efter underviser han på Hørning Skole på Skanderborgegnen, og det er formodentlig i løbet af det halve år, Kristian tilbringer i Hørning, at han møder den unge kvinde, som tre år senere bliver hans hustru.

I september 1908 er Kristian tilbage i Salling, hvor han får job som lærer på Oddense Skole, og endelig året efter i juli 1909 får han stillingen som førstelærer - skolens leder - på Durup Skole, ikke så langt fra fødebyen Nautrup. 
Jobbet som førstelærer i Durup bestrider Kristian til sin død, og tilligemed er han i en årrække medlem af både Sognerådet og Menighedsrådet.
 
Et halvt år inden Kristian endelig får stillingen som førstelærer, dør hans far, Arent, og hans mor Inger Marie flytter ind i lærerboligen i Durup, dog ikke permanent, for siden flytter hun tilbage til Nautrup, hvor hun bor hos sin yngste datter Ane Marie til sin død i 1928.
 
Min farmor, Karen Frederikke Frederiksen, stammer fra Hørning, hvor Kristian var skolelærer gennem et halvt år i 1908.
Karen er født 29. juni 1891 og var således kun 16-17 år gammel, da Kristian var i Hørning, og dermed lige lovlig ung i forhold til at indgå ægteskab.
Karen bliver boende hjemme hos forældrene, Andreas og Nielsine Frederiksen, i Hørning. Måske hun her er travlt beskæftiget med at sy og brodere sit udstyr. 

Familien Frederiksen flytter til Tranbjerg i 1910 - 11, og i Tranbjerg Kirke bliver Karen og Kristian gift på Karens 20 års fødselsdag 29. juni 1911. Forloverne ved brylluppet er brudens far samt Førstelærer Jens Peter Kristensen af Hørning, så alt tyder på, at Kristian har vedligeholdt kontakten til Hørning siden sit ophold i byen i 1908.
 
Året efter, 16. august 1912, føder Karen det første af to børn, Elna Gjørup, og så går der næsten ni år inden, sønnen Henry Lund Gjørup kommer til verden 9. januar 1921.

 

Ovenstående fotografi har jeg i al den tid, jeg har haft billedet, forestillet mig, var et sølvbryllupsbillede. Men i og med at Kristian og Karen får kun 23 år sammen, må det vel være fra deres Kobberbryllup.

1. juli 1934 dør Kristian af et hjerteslag, som man kaldte det dengang, og det var også det, jeg fik at vide som barn, når jeg spurgte.
Kristian blev kun 50 år gammel, og Karen står i en alder af 43 år pludselig alene med en giftemoden datter og en dreng i skolealderen, og uden bolig tilligemed idet lærerne dengang boede i tjenestebolig.
Karen ser det som den bedste løsning at flytte tilbage til familien på sin hjemegn, hvilket jeg vender tilbage til, men trods det at hun flytter længere sydpå, bevarer hun kontakten til Salling resten af sin levetid. Karen gifter sig aldrig igen.

Fra Dalstrup over sognegrænsen til Nautrup.

Min oldefar, min farfars far, Arent Lund Gjørup er Christen Nielsen Gjørup og Bodil Pedersen Riis' yngste søn, født 17. januar 1848 i Dalstrup, Harre sogn.
 
Han bliver faderløs allerede som 10 årig. Moderen gifter sig ganske vist igen et halvt år efter faderens død, men ægteskabet når kun at blive halvandet år gammelt, inden hun bliver enke endnu engang.
 
Arent bliver konfirmeret i 1863, og året efter, i maj 1864, rejser han til Junget som tjenestekarl, og fra Junget vender han tilbage til hjemmet i Dalstrup halvandet år efter, oktober 1865, og her ser det ud til, at han bliver, indtil han gifter sig. Moderen, som jo er enke, har sikkert brug for både Arent og broderen Niels' arbejdskraft på gården og møllen.
 
Arent lærer møllerfaget derhjemme, og da han 25 år gammel den 20. november 1873 gifter sig med Inger Marie Christensen fra Nautrup, møder han op i Nautrup Kirke som Mølleforpagter af Dal Mølle. Forloverne ved vielsen er Inger Maries far Gårdmand Kresten Mikkelsen i Nautrup og Boelsmand Kristian Jensen i Nannerup, Jebjerg sogn - Jensine Gjørups mand.
 
Bruden Inger Marie Christensen er fire år ældre end Arent og født 17. september 1844 i Vile. 
Hendes far er Landmand og Smed Kresten Mikkelsen, født 1897 i Vile og moderen Ane Andersdatter stammer fra Tøndering, hvor hun blev født i 1822.

Inger Marie er den ældste af Kresten og Anes børneflok, som udover Inger Marie består af Johanne, Nielsine og endelig Mikkel.
Inger Marie er opkaldt efter sin farmor, Johanne efter sin mormor og Mikkel efter sin farfar. 

Efter brylluppet bor brudeparret et lille års tid i Harre, formodentlig på gården i Dalstrup, men i 1874 er det tid til at få fod under eget bord, og i november måned rejser Møller Arent og højgravide Inger Marie til nabosognet Vile. Formodentlig forpagter han møllen i Vile.
 
Måneden efter den 30. december 1874 får Arent og Inger Marie en datter, som får navnet Bodiline Gjørup, sikkert opkaldt efter Arents mor. Bodiline er dog ikke selv ubetinget tilfreds med navnet, og ved senere folketællinger bruger hun det lidt mere mundrette navn Boline.
Senest i 1878 bosætter familien sig i Nautrup, hvor Arent ernærer sig som møller.

22. juni 1878 får Arent og Inger endnu en datter, Ane Marie Gjørup, og 8. november 1883 får de endelig en søn, Kristian Gjørup som er min farfar.
 
6. april 1900 bliver den ældste datter Bodiline gift i Nautrup Kirke med sin fætter Gårdejer og Møller Kristian Gjørup, søn af Arents bror Niels Kjeldsen Gjørup og hustru Ane Jensen. 
Kristian har nu overtaget gården og møllen i Dalstrup, som hans farfar Christen Nielsen Gjørup købte  i 1835, og efter vielsen flytter Arents datter Bodiline med sin mand til Dalstrup. Her bliver de boende til deres død, ligesom Kristians mor Ane bliver boende på gården til sin død i 1921.
 
Kristian og Bodiline får aldrig børn, og de dør begge i 1950 med et halvt års mellemrum. Bodiline dør hjemme 18. marts 1950, 75 år, og Kristian dør på Skive Sygehus 15. november 1950, 78 år. 
Hvad der blev af gården i Dalstrup, om nogen i familien overtog den, eller den blev solgt, har jeg ikke fundet ud af.
 
Arent og Inger Maries yngste datter Ane Marie bliver gift 5. maj 1904 i Nautrup Kirke. Hun er da 26 år og brudgommen er Gårdmand Kresten Sørensen Dalgaard 27 år, født i Nautrup 18. februar 1877.
 
Ane Marie og Kresten Dalgaard får kun ét barn, nemlig datteren Karoline Sørensen Dalgaard, født 16. februar 1910
 
Karoline bliver 30. august 1936 gift med Lærer Niels Hansen Jepsen, og de bosætter sig i Junget, hvor de får to børn. Jeg kom flere gange i deres hjem som barn, idet Karoline var min fasters kusine og - bortset fra min far og mig -  min fasters eneste levende slægtning af sin egen familie.

Arent havde måske forestillet sig at sønnen Kristian skulle overtage møllen i Nautrup og blive møller, som der efterhånden var tradition for at blive i familien, men sådan kom det ikke til at gå, for i modsætning til sin far og alle sine morbrødre og mostre fik Kristian som den første i familien en boglig uddannelse. 

Arent når at opleve Kristian fuldføre sin uddannelse som skolelærer inden sin død  22. marts 1909, 61 år gammel.
Ved den førstkommende folketælling i 1911 er møllen overtaget af en anden familie.
 
Arents hustru Inger Marie flytter efter Arents død til Durup hos sønnen Kristian, og siden bor  hun hos den yngste datter Ane Marie og hendes mand Kresten, i hvert fald fra 1916 og frem til sin død  6. marts 1928, 83 år gammel.
 
Da boet efter min faster og onkels død i 1980'erne skulle fordeles fik jeg en æske med en masse gamle billeder. Min far fik tidligt interesse for at fotografere, og alene af den grund har jeg en masse billeder fra en tid, hvor ikke gud og hvermand ejede et kamera. Han fremkaldte i øvrigt også selv sine film.
 
Blandt billederne var nogle få rigtig gamle billeder, som var taget hos en fotograf, og et par stykker af dem har jeg haft problemer med at få sat navn på. Eftersom det at blive fotograferet i begyndelsen af 1900 tallet var en alvorlig sag, og sikkert heller ikke helt billigt at få gjort hos en fotograf, er min formodning, at sådanne billeder bliver inden for familien og ikke bliver kastet i grams til alle mulige naboer og bekendte.
Så idet jeg går ud fra, at det er familiebilleder, er det nu også efter at have gravet i slægtshistorien lykkedes mig at sætte navne på personerne, navne jeg er 99,9% sikker på.

Billedet forestiller med al sandsynlighed min oldemor Inger Marie Christensen og hendes to døtre Bodiline og Ane Gjørup. Det baserer jeg dels på, at Bodiline og Ane er anført som sypiger i en af folketællingerne, dels ved at sammenligne med senere billeder taget af en ældre udgave af Inger Marie.

Dette billede er jeg ret sikker på må være Ane Marie Gjørup, Arent og Inger Maries datter, med sin ægtemand Kresten Sørensen Dalgaard samt datteren Karoline





Arent Lund Gjørup er ikke den eneste i sin slægt, som forlader Dalstrup og slår rod i Nautrup.
 
I 1891 tager Laurits Gjørup bopæl i Nautrup. 
Laurits er søn af Arents bror, Niels Kjeldsen Gjørup, og han gifter sig i 1898 med en pige fra Nautrup, Ane Marie Kristensen (hvorfor hedder alle kvinder Ane Marie eller Ane noget andet?) 
Laurits og Ane Marie får en datter i 1899, Elisabet Gjørup og derefter Anna, Niels Kjeldsen, Marie og Jenny.
 
Man kan vist roligt sige, at Christen Nielsen Gjørups svoger Niels Kjeldsen har fået sat sit aftryk på familien Gjørup med en Niels Kjeldsen i foreløbig tre generationer.
Laurits og hustru bor i Nautrup så sent som ved den senest tilgængelige folketælling i 1930.
 
Også Laurits'  yngre bror Niels Kjeldsen tager bolig i Nautrup, hvor han bor i hvert fald så sent som i 1925. Han bliver gift med Oline Pedersen, og de får børnene Niels, Sigurd, Olga, Ane og Søren.
 
Og nu forlader vi Nautrup og tager til Durup, hvor Arents søn Kristian har bosat sig i 1910 for senere at stifte familie.