Arent Lund Gjørup og Inger Marie Christensens yngste barn og eneste søn, Kristian Gjørup er min farfar. En farfar jeg kun har kendt som et fotografi i en stor oval guldramme i min farmors hjem, idet han døde mange år før, der var tænkt på mig.
Kristian er født i Nautrup 8. november 1883, konfirmeret i 1898, og efter konfirmationen har han formodentlig været beskæftiget i faderens mølle. Ved folketællingen i 1901 står han i al fald opført som møllerlærling, men enten gik Kristians ambitioner i en anden retning, eller også var mølleriet ikke længere så givtig en forretning som tidligere.
Uanset baggrunden vælger Kristian den boglige vej, og i 1906 tager han sin lærereksamen fra Silkeborg Seminarium. Ganske vist er Kristian ikke den første skolelærer i familien, idet hans oldefar, Niels Nielsen Gjørup, i slutningen af 1700 tallet var skoleholder i Ulbjerg, men i modsætning til sin oldefar har Kristian fået en egentlig læreruddannelse på et lærerseminarium. Kristian tager senere, i 1916 en tillægseksamen i engelsk, men forinden får han etableret sig og stiftet familie.
I 1907 er Kristian andenlærer på Horne Skole på Vardeegnen. Året efter underviser han på Hørning Skole på Skanderborgegnen, og det er formodentlig i løbet af det halve år, Kristian tilbringer i Hørning, at han møder den unge kvinde, som tre år senere bliver hans hustru.
I september 1908 er Kristian tilbage i Salling, hvor han får job som lærer på Oddense Skole, og endelig året efter i juli 1909 får han stillingen som førstelærer - skolens leder - på Durup Skole, ikke så langt fra fødebyen Nautrup.
Jobbet som førstelærer i Durup bestrider Kristian til sin død, og tilligemed er han i en årrække medlem af både Sognerådet og Menighedsrådet.
Et halvt år inden Kristian endelig får stillingen som førstelærer, dør hans far, Arent, og hans mor Inger Marie flytter ind i lærerboligen i Durup, dog ikke permanent, for siden flytter hun tilbage til Nautrup, hvor hun bor hos sin yngste datter Ane Marie til sin død i 1928.
Min farmor, Karen Frederikke Frederiksen, stammer fra Hørning, hvor Kristian var skolelærer gennem et halvt år i 1908.
Karen er født 29. juni 1891 og var således kun 16-17 år gammel, da Kristian var i Hørning, og dermed lige lovlig ung i forhold til at indgå ægteskab.
Karen bliver boende hjemme hos forældrene, Andreas og Nielsine Frederiksen, i Hørning. Måske hun her er travlt beskæftiget med at sy og brodere sit udstyr.
Familien Frederiksen flytter til Tranbjerg i 1910 - 11, og i Tranbjerg Kirke bliver Karen og Kristian gift på Karens 20 års fødselsdag 29. juni 1911. Forloverne ved brylluppet er brudens far samt Førstelærer Jens Peter Kristensen af Hørning, så alt tyder på, at Kristian har vedligeholdt kontakten til Hørning siden sit ophold i byen i 1908.
Året efter, 16. august 1912, føder Karen det første af to børn, Elna Gjørup, og så går der næsten ni år inden, sønnen Henry Lund Gjørup kommer til verden 9. januar 1921.
Ovenstående fotografi har jeg i al den tid, jeg har haft billedet, forestillet mig, var et sølvbryllupsbillede. Men i og med at Kristian og Karen får kun 23 år sammen, må det vel være fra deres Kobberbryllup.
1. juli 1934 dør Kristian af et hjerteslag, som man kaldte det dengang, og det var også det, jeg fik at vide som barn, når jeg spurgte.
Kristian blev kun 50 år gammel, og Karen står i en alder af 43 år pludselig alene med en giftemoden datter og en dreng i skolealderen, og uden bolig tilligemed idet lærerne dengang boede i tjenestebolig.
Karen ser det som den bedste løsning at flytte tilbage til familien på sin hjemegn, hvilket jeg vender tilbage til, men trods det at hun flytter længere sydpå, bevarer hun kontakten til Salling resten af sin levetid. Karen gifter sig aldrig igen.
Min oldefar, min farfars far, Arent Lund Gjørup er Christen Nielsen Gjørup og Bodil Pedersen Riis' yngste søn, født 17. januar 1848 i Dalstrup, Harre sogn.
Han bliver faderløs allerede som 10 årig. Moderen gifter sig ganske vist igen et halvt år efter faderens død, men ægteskabet når kun at blive halvandet år gammelt, inden hun bliver enke endnu engang.
Arent bliver konfirmeret i 1863, og året efter, i maj 1864, rejser han til Junget som tjenestekarl, og fra Junget vender han tilbage til hjemmet i Dalstrup halvandet år efter, oktober 1865, og her ser det ud til, at han bliver, indtil han gifter sig. Moderen, som jo er enke, har sikkert brug for både Arent og broderen Niels' arbejdskraft på gården og møllen.
Arent lærer møllerfaget derhjemme, og da han 25 år gammel den 20. november 1873 gifter sig med Inger Marie Christensen fra Nautrup, møder han op i Nautrup Kirke som Mølleforpagter af Dal Mølle. Forloverne ved vielsen er Inger Maries far Gårdmand Kresten Mikkelsen i Nautrup og Boelsmand Kristian Jensen i Nannerup, Jebjerg sogn - Jensine Gjørups mand.
Bruden Inger Marie Christensen er fire år ældre end Arent og født 17. september 1844 i Vile.
Hendes far er Landmand og Smed Kresten Mikkelsen, født 1897 i Vile og moderen Ane Andersdatter stammer fra Tøndering, hvor hun blev født i 1822.
Inger Marie er den ældste af Kresten og Anes børneflok, som udover Inger Marie består af Johanne, Nielsine og endelig Mikkel.
Inger Marie er opkaldt efter sin farmor, Johanne efter sin mormor og Mikkel efter sin farfar.
Efter brylluppet bor brudeparret et lille års tid i Harre, formodentlig på gården i Dalstrup, men i 1874 er det tid til at få fod under eget bord, og i november måned rejser Møller Arent og højgravide Inger Marie til nabosognet Vile. Formodentlig forpagter han møllen i Vile.
Måneden efter den 30. december 1874 får Arent og Inger Marie en datter, som får navnet Bodiline Gjørup, sikkert opkaldt efter Arents mor. Bodiline er dog ikke selv ubetinget tilfreds med navnet, og ved senere folketællinger bruger hun det lidt mere mundrette navn Boline.
Senest i 1878 bosætter familien sig i Nautrup, hvor Arent ernærer sig som møller.
22. juni 1878 får Arent og Inger endnu en datter, Ane Marie Gjørup, og 8. november 1883 får de endelig en søn, Kristian Gjørup som er min farfar.
6. april 1900 bliver den ældste datter Bodiline gift i Nautrup Kirke med sin fætter Gårdejer og Møller Kristian Gjørup, søn af Arents bror Niels Kjeldsen Gjørup og hustru Ane Jensen.
Kristian har nu overtaget gården og møllen i Dalstrup, som hans farfar Christen Nielsen Gjørup købte i 1835, og efter vielsen flytter Arents datter Bodiline med sin mand til Dalstrup. Her bliver de boende til deres død, ligesom Kristians mor Ane bliver boende på gården til sin død i 1921.
Kristian og Bodiline får aldrig børn, og de dør begge i 1950 med et halvt års mellemrum. Bodiline dør hjemme 18. marts 1950, 75 år, og Kristian dør på Skive Sygehus 15. november 1950, 78 år.
Hvad der blev af gården i Dalstrup, om nogen i familien overtog den, eller den blev solgt, har jeg ikke fundet ud af.
Arent og Inger Maries yngste datter Ane Marie bliver gift 5. maj 1904 i Nautrup Kirke. Hun er da 26 år og brudgommen er Gårdmand Kresten Sørensen Dalgaard 27 år, født i Nautrup 18. februar 1877.
Ane Marie og Kresten Dalgaard får kun ét barn, nemlig datteren Karoline Sørensen Dalgaard, født 16. februar 1910
Karoline bliver 30. august 1936 gift med Lærer Niels Hansen Jepsen, og de bosætter sig i Junget, hvor de får to børn. Jeg kom flere gange i deres hjem som barn, idet Karoline var min fasters kusine og - bortset fra min far og mig - min fasters eneste levende slægtning af sin egen familie.
Arent havde måske forestillet sig at sønnen Kristian skulle overtage møllen i Nautrup og blive møller, som der efterhånden var tradition for at blive i familien, men sådan kom det ikke til at gå, for i modsætning til sin far og alle sine morbrødre og mostre fik Kristian som den første i familien en boglig uddannelse.
Arent når at opleve Kristian fuldføre sin uddannelse som skolelærer inden sin død 22. marts 1909, 61 år gammel.
Ved den førstkommende folketælling i 1911 er møllen overtaget af en anden familie.
Arents hustru Inger Marie flytter efter Arents død til Durup hos sønnen Kristian, og siden bor hun hos den yngste datter Ane Marie og hendes mand Kresten, i hvert fald fra 1916 og frem til sin død 6. marts 1928, 83 år gammel.
Da boet efter min faster og onkels død i 1980'erne skulle fordeles fik jeg en æske med en masse gamle billeder. Min far fik tidligt interesse for at fotografere, og alene af den grund har jeg en masse billeder fra en tid, hvor ikke gud og hvermand ejede et kamera. Han fremkaldte i øvrigt også selv sine film.
Blandt billederne var nogle få rigtig gamle billeder, som var taget hos en fotograf, og et par stykker af dem har jeg haft problemer med at få sat navn på. Eftersom det at blive fotograferet i begyndelsen af 1900 tallet var en alvorlig sag, og sikkert heller ikke helt billigt at få gjort hos en fotograf, er min formodning, at sådanne billeder bliver inden for familien og ikke bliver kastet i grams til alle mulige naboer og bekendte.
Så idet jeg går ud fra, at det er familiebilleder, er det nu også efter at have gravet i slægtshistorien lykkedes mig at sætte navne på personerne, navne jeg er 99,9% sikker på.
Billedet forestiller med al sandsynlighed min oldemor Inger Marie Christensen og hendes to døtre Bodiline og Ane Gjørup. Det baserer jeg dels på, at Bodiline og Ane er anført som sypiger i en af folketællingerne, dels ved at sammenligne med senere billeder taget af en ældre udgave af Inger Marie.
Dette billede er jeg ret sikker på må være Ane Marie Gjørup, Arent og Inger Maries datter, med sin ægtemand Kresten Sørensen Dalgaard samt datteren Karoline
Arent Lund Gjørup er ikke den eneste i sin slægt, som forlader Dalstrup og slår rod i Nautrup.
I 1891 tager Laurits Gjørup bopæl i Nautrup.
Laurits er søn af Arents bror, Niels Kjeldsen Gjørup, og han gifter sig i 1898 med en pige fra Nautrup, Ane Marie Kristensen (hvorfor hedder alle kvinder Ane Marie eller Ane noget andet?)
Laurits og Ane Marie får en datter i 1899, Elisabet Gjørup og derefter Anna, Niels Kjeldsen, Marie og Jenny.
Man kan vist roligt sige, at Christen Nielsen Gjørups svoger Niels Kjeldsen har fået sat sit aftryk på familien Gjørup med en Niels Kjeldsen i foreløbig tre generationer.
Laurits og hustru bor i Nautrup så sent som ved den senest tilgængelige folketælling i 1930.
Også Laurits' yngre bror Niels Kjeldsen tager bolig i Nautrup, hvor han bor i hvert fald så sent som i 1925. Han bliver gift med Oline Pedersen, og de får børnene Niels, Sigurd, Olga, Ane og Søren.
Og nu forlader vi Nautrup og tager til Durup, hvor Arents søn Kristian har bosat sig i 1910 for senere at stifte familie.
Enevældskongen Christian den 6. udstedte i 1739 en forordning om undervisningspligt for alle børn på landet over 6 år. Anledningen var, at konfirmation var blevet indført tre år tidligere, og her havde man erfaret at læsefærdighederne hos konfirmanderne oftest var ikke-tilstedeværende.
Hensigten med skolerne var da også først og fremmest at undervise børnene i kristendommen og den lutherske lære, mens læse- skrive- og regnefærdigheder kom i anden række.
Udgifterne til skolen og skoleholderne påhvilede godsejerne, hvilket de var svært utilfredse med, så kongen måtte ophæve forordningen allerede året efter i 1740.
Der blev dog bygget skoler alligevel rundt omkring, men det var helt overladt til godsejernes private initiativ og velvillighed, og først i 1814 kom loven om den almindelige undervisningspligt for alle fra de fyldte 7 år til konfirmationsalderen, og sognet blev pålagt at afholde udgifterne. På landet kunne de dog nøjes med at gå i skole hver anden dag.
Christen og Bodils syv børn var således - ligesom Christens første syv børn med Maren Springborg - omfattet af den almindelige undervisningspligt, men at de skulle have en videre boglig uddannelse kom slet ikke på tale.
Sønnerne bliver oplært inden for et fag, som kan give dem en levevej og mulighed for at forsørge en familie på et tidspunkt.
Af sønnerne fra Christens første ægteskab kommer Niels Christian i lære som skomager, men ender som købmand ligesom sin ældre bror Lauritz, der kommer i lære hos en købmand.
Nicolai Marinus bliver udlært som farversvend og Andreas Peter lærer møllerfaget, så han kan etablere sig som møller.
Sønnen Arent fra andet ægteskab lærer også møllerfaget og bliver møller, mens Niels Kjeldsen overtager den fædrene gård.
Hvad døtrene angår, ansås det ikke som en mulighed med hverken en boglig eller anden uddannelse overhovedet. Der var kun én vej, ud og tjene som tjenestepige, indtil de måske var heldige at blive gift. De havde formodentlig alle hjulpet til i husholdningen i hjemmet forinden, frem for at være børn uden de store forpligtelser, som børn er nu om dage. Jeg bemærker, at de alle vælger at rejse til andre sogne for at arbejde frem for at blive hjemme i deres eget sogn, men det var måske nemmere på den måde, når man fra gårdmandsdatter blev degraderet til at være tjenestepige.
Petrine Marie Gjørup, født 11. juli 1833 i Hjerk - død 17. november 1918 i Harre.
Petrine bliver konfirmeret i 1848, og to år efter i 1850 forlader hun hjemmet, 17 år gammel, og rejser til Skive. Fra Skive går turen til Sallingsund og senere til Åsted. Måske når Petrine endnu et par pladser som tjenestepige, jeg ikke umiddelbart kan spore, inden hun 10. december 1857 bliver gift med Niels Andersen Tangelev. Han er 40 år gammel, og Petrine er 24 år.
Petrine og Niels bosætter sig i Langstrup i Vile sogn, hvor han ernærer sig som fisker, høker og jordbruger.
I 1867 flytter parret til Hjerk, men året efter 25. april 1868 dør Niels, og Petrine bliver enke.
Dog ikke længe for 13. maj 1869 gifter Petrine, der nu 35 år, sig med gårdmand Morten Pedersen Eiskjer, 39 år, i Hjerk Kirke. Efter vielsen bosætter de sig på Mortens gård i Harre. En af forloverne ved brylluppet er søsteren Jensines mand, Jeppe Christian Jensen.
I 1872 får Petrine og Morten en søn, Niels Peter Pedersen Eiskjer.
De bliver boende på gården i Harre, hvor Morten dør 5. september 1900.
Petrine bliver boende i Harre, lever af formuen som det beskrives i folketællingerne.
I 1911 og indtil sin død bor hun sammen med sin søn Niels Peter, der er blevet enkemand. Formodentlig på samme gård, idet Niels Peter er registreret som landbruger.
Petrine dør 85 år gammel 17. november 1918.
Sønnen bliver boende på ejendommen og bor der så sent som i 1930.
Gjertrud Margrethe Gjørup, født 9. maj 1835 i Hjerk - død 15. marts 1857 i Harre.
Der er ikke meget at sige om Gjertrud Margrethe. Hun bliver konfirmeret i 1850, og så sent som i 1855 bor hun stadig i hjemmet, og det ser ikke ud til, at hun forlader sognet inden sin død 15. marts 1857 kun 21 år gammel. Det noteres i kirkebogen således: Omkom af mathed og kulde på vej fra Glyngøre til sit hjem.
Christine Augusta Gjørup, født 26. august 1837 i Harre - Død 25. januar 1911 på Rødding Hede.
Christine bliver konfirmeret i 1852, og i 1854 forlader hun hjemmet, inden hun fylder 17 år.
I første omgang rejser hun til Lybye (Lyby), og derefter rejser hun gennem de næste 20 år Salling rundt som tjenestepige, med en afstikker til Mors undervejs. I den periode har hun mindst 12 forskellige pladser, ganske givet flere for der er et par huller undervejs i tidsskemaet grundet mangelfulde eller ulæselige afgangs- og tilgangslister i nogle af sognene. Nogle steder bliver hun kun et halvt eller et helt år. Andre steder bliver hun et par år eller tre.
Rødding bliver endestationen for Christine. Hertil ankommer hun fra Roslev 1. november 1874, og inden der er gået en måned bliver Christine endelig gift.
Hun er da 37 år gammel, og brudgommen, daglejer Peder Villadsen fra Bjergby sogn i Thisted er 28 år, da de bliver gift 24. november i Rødding.
Han kom til Rødding to år tidligere i 1872, og medmindre det drejer sig om forelskelse ved første blik, skulle man tro, de havde mødt hinanden tidligere i deres karriere som tyende og tjenestefolk.
Parret bliver i Rødding, og i 1880 har de købt hus i Knud By, Rødding.
Christine og Peder får ingen børn, og 16. januar 1892 dør Peder, 45 år gammel.
Christine sælger formodentlig huset og bosætter sig i stedet på Rødding Hede, hvor hun dør 73 år gammel 25. januar 1911.
Her har jeg fundet oplysningerne om skiftet efter Peder Villadsens død.
http://www.spottrup-lokalhistorisk-arkiv.dk/9522861
Jensine Gjørup født 30. april 1840 i Harre - død 30. november 1912 i Harre.
Jensine bliver konfirmeret i 1855, og året efter rejser hun 16 år gammel til Skive. Hvor hun er de følgende fem år, har jeg ikke fundet ud af, men i 1860 opholder hun sig i Harre, hvorfra hun samme år tager til Nautrup, og så er der endnu et par år, jeg ikke kan gøre rede for.
Ganske givet har Jensine forskellige pladser som tjenestepige her og der, inden hun 24 år gammel bliver gift i Harre 24. november 1864.
Brudgommen er Jeppe Christian Jensen af Hjerk, 38 år.
Jensine og Jeppe får en datter i 1871, Ane Marie Jeppesen.
I 1870 bor Jensine og Jeppe i et hus i Over Hjerk, og i 1880 og 1890 bor de sammen med datteren Ane Marie i Nannerup By i Jebjerg sogn.
Boelsmand Jeppe Christian Jensen, nu Jeppe Christian Jensen Grand dør 20. juni 1891.
Jensine, der nu er enke, flytter tilbage til Harre, og i 1901 er hun registreret som logerende/bofælle sammen med enkemand Kristen Nielsen Toft. Her oplyses tilligemed, at Jensine fra sit ægteskab ingen levende børn har, men kun et enkelt dødt barn, som må være Ane Marie.
Jensine dør 72 år gammel 30. november 1912.
Niels Kjeldsen Gjørup født 5. april 1844 i Harre - død 17. november 1878 i Harre.
Niels Kjeldsen bliver konfirmeret i 1858 og bliver formodentlig hjemme på gården, idet faderen dør i 1859.
Niels bliver 2. maj 1872, 28 år gammel, gift i Nautrup med Ane Marie Jensen 21 år.
De får børnene Christian 28/6 1872, Jens Christian 1/9 1874 og Niels Kjeldsen Gjørup 23/4 1879.
Ane Marie er allerede enke, da hun føder sin sidste søn, idet Niels er død kun 34 år gammel 17. november 1878. Hun bliver boende på Niels' fædrene gård og mølle, registreret som Møllejer. På stedet bor også Niels' mor Bodil sammen med Maren samt Marens mand og søn i 1880.
Bodil dør i 1880, og i 1890 bor Ane Marie fortsat på gården sammen med tre af sine sønner Christian, Laurits og Niels Kjeldsen.
Den sidste søn, Jens Christian er tjenestekarl på Kristen Andersens gård i Harre. En gård han senere overtager.
I 1898 kommer Ane Maries far, enkemand Jens Kr. Andersen til sognet fra Nautrup og flytter ind på Ane Maries gård.
I 1901 er sønnen Jens Christian fortsat tjenestekarl på Kristen Andersens gård sammen med sin hustru Else Marie Sørensen, og i 1906 har han tilsyneladende overtaget gården, hvor han bor sammen med sin hustru og børnene Kresten Andersen Gjørup (f. 1902) og Ingrid Gjørup (f. 1903). Kresten Andersen bor fortsat på gården, nu som partikulier.
Jens Christian og Else Marie får yderligere tre børn, Sara (født 1906), Niels (født 1909) og Martha (født 1918), og endnu i 1930 bor Jens Christian og Else Marie på gården med de to yngste børn.
Niels Kjeldsen Gjørup og Ane Maries ældste søn Christian (eller Kristian) bliver 6. maj 1900 gift med sin onkel Arent Lund Gjørups datter Bodilline, også kaldet Boline - altså et fætter/kusine ægteskab, og de overtager Dal Mølle og gården i Harre.
Hvad navne som Christian, Christen og Christine angår, skifter stavemåden gennem tiden, så selv om dåbsattesten siger Christian, Christen eller Christine, skrives deres navne årtier senere som Kristian, Kresten eller Kristine.
Ane Marie Jensen bliver boende på gården, efter at sønnen har overtaget driften af både gård og mølle, indtil sin død 19. maj 1921, 68 år gammel.
Arent Lund Gjørup født 17. januar 1848.
Arent er Christen og Bodils yngste søn og min oldefar, så hans historie følger senere separat.
Maren Springborg Gjørup født 18. september 1851 i Harre - død ?
Maren bliver konfirmeret i 1866, og bor hjemme indtil 1872, hvor hun 21 år gammel rejser til Skive. Hun vender tilbage til Harre 2 år senere i 1874, og her stopper registreringen af ind- og udrejser i sognet.
10 april 1879 bliver Maren 28 år gammel gift med Murer og Indsidder Anders Christian Jensen af Tøndering, 39 år, i Harre Kirke.
En indsidder er betegnelsen for en, som er i tjeneste hos en gård- eller husmand og som lejer et hus af ham.
Deres første barn, Jens Jensen, bliver født allerede 18. juni 1879, og moderen Maren registreres da også som ugift ved dåben, trods det at hun blev gift to måneder tidligere.
I 1880 bor Maren og Anders med sønnen Jens endnu hjemme på gården hos Marens mor Bodil.
De får yderligere en søn 3 år senere, Kristen Gjørup Jensen, også her betegnes moderen som ugift. Kristen dør 26 år gammel 7. august 1909 i Dalstrup pr. Grenå, hvor han er tjenestekarl. Han begraves i Lyby.
I 1890 bor familien i et hus på Bostrup Hede i Lyby sogn.
Maren død efter 1915 formodentlig.
Da Christen efter Maren Spingborgs død gifter sig påny, kan det ikke gå hurtigt nok med at få lempet børnene fra første ægteskab ud af hjemmet. Måske det er for stor en mundfuld for en ung kvinde på 22 år med syv "fremmede" børn i reden, når man selv er i fuld gang med den ene familieforøgelse efter den anden.
Nogle forlader reden efter konfirmationen, som skik og brug var dengang. Andre bliver sat i pleje hos forskellige familiemedlemmer forinden.
Lauritz Gjørup født 30. juli 1818 i Skive - død 19. maj 1876 i Thisted
Den ældste søn, Lauritz, bliver konfirmeret i 1832, og er formodentlig rejst til Thy ikke længe efter. I al fald er han i 1834 handelsdreng hos Købmand Arent Gregorius Lund i Thisted. Han er da 16 år gammel.
Lauritz bliver hos Købmand Lund en del år, og i 1840 er han blevet forfremmet til handelsbetjent (ekspedient) i forretningen. Samme stilling har han i 1845, hvor Peter Lamberth, der senere bliver gift med Lauritz' yngre søster, Larsine Frederikke, også er ansat som handelsbetjent.
I 1848, den 23. september, bliver Lauritz, 30 år og nu købmand, gift med Ane Marie Carstensen, 22 år, i Boddum Kirke i Thy.
Samme år fødes Lauritz' yngste bror, min oldefar, og at han får navnet Arent Lund Gjørup hænger utvivlsomt sammen med, at Købmand Arent Lund har været en god mand for familien og har gjort sit til, at Lauritz kom godt i vej, hvorfor man viser sin påskønnelse på denne måde.
Lauritz og Ane Marie får fem børn, nemlig Christian Brandt Carstensen Gjørup 23/7 1850, Maren Gjørup 30/9 1851, Frederik Wilhelm Gjørup 26/12 1853, Hansine Elisabeth Gjørup 28/8 1859 og endelig Elise Marie Gjørup 4/10 1861.
Lauritz bliver boende med sin familie i Thisted og ernærer sig som købmand til sin død 19. maj 1876, 58 år gammel.
Niels Christian Gjørup født 17. november 1820 i Skive - død 21. juni 1880 i Viborg.
Christen og Marens næstældste søn flytter med familien til Bajlumgaard, men når ikke at blive konfirmeret hjemme, inden han bliver sendt til Viborg, og her bliver han konfirmeret i Sortebrødre Kirke i 1836.
Hvem han bor hos, og hvad han beskæftiger sig med, indtil han i 1845 er registreret som værende skomagersvend hos Skomager Friedrich Andersen i Viborg, har det ikke været muligt for mig at finde frem til, men han må have været skomagerlærling et eller andet sted, vil jeg tro. Datteren i Skomagerhuset hedder Pouline, og hun bliver senere Niels Christians hustru.
I 1850 er Niels Christian ansat som handelsbetjent hos Købmand Lauritz Frost på Westergade i Viborg, og året efter kan Niels Christian titulere sig som Købmand, da han 5. juli 1851 gifter sig med skomagerens datter, Pouline Cathrine Andersen, 25 5/6 år gammel.
Niels Christian og Pouline får kun ét barn, en datter Marie Elisabeth Gjørup, født 16. juni 1852.
Niels Christian bliver boende i Viborg med sin familie indtil sin død 21. juni 1880, 59 år gammel. På det tidspunkt er Niels Christian ikke længere købmand, men particulier - en particulier er en person, som ikke længere arbejder, men lever af sin formue....en slags pensionist med egne midler.
Georgine Marie Gjørup, født den 2. april 1822 i Skive - død 9. februar 1907 i Skive
Georgine flytter med familien til Bajlumgård og videre til Dalstrup i Harre sogn, men 16 år gammel forlader hun i juni 1838 sognet og tager til Skive, hvor hun opholder sig hos sin faster Else Marie, indtil hun i april 1839 tager til Durup, hvor hun de næste tre år er tjenestepige i præstegården.
I maj 1842 returnerer hun til Skive, hvor hun endnu engang opholder sig hos sin faster, registreret som tjenestepige.
Året efter rejser hun i følge sognets Afgangslister til Viborg, men her bliver sporet koldt indtil 1855, hvor Georgine er husjomfru hos Købmand Werner i Thisted.
Mens hun opholder sig i Thisted, er hun blandt fadderne ved dåben af søsteren Larsines ældste søn i 1854, og forinden er hun blandt fadderne ved dåben af broderen Lauritz' ældste datter i 1851, hvor hun omtales som G. Gjørup af Øland. Øland er en tidligere hovedgaard i Thy, så det er tænkeligt, hun har været ansat der også.
Endnu engang taber jeg Georgine og finder hende først igen i 1880, hvor hun bor på Nørregade i Skive hos Købmand Just.
I 1901 bor hun i Karolinegade i Skive, muligvis som logerende med tre andre kvinder, og her bliver hun boende til sin død 9. februar 1907, 84 år gammel.
Georgine døde ugift og barnløs efter et langt liv som tyende og tjenestepige.
Andreas Peter født 10. juli 1823 i Skive - Død 15. februar 1900
Andreas Peter bliver i familien, først på Bajlumgaard og siden i Dalstrup indtil han bliver konfirmeret i 1839, og herefter rejser han til Thy, Broomøllegaard i Schousted Bye, hvor hans morbror Andreas Springborg tager ham i pleje. Han er i al fald registreret som plejesøn i hjemmet, selv om han helt sikkert arbejder for føden.
Til gården hører en mølle, hvor han lærer møllerfaget, og nogle år senere rejser han tilbage til familien i Dalstrup. Han er nu blevet 21 år og forpagter faderens mølle i 3-4 år, inden han rejser igen.
Her tabte jeg færten, indtil jeg gennem ihærdig søgning fandt dette tidsskrift fra Dansk Møllerforening med en artikel om Nørre Tranders Mølle, som minsandten blev bygget af møller og møllebygger Anders Peter Gjørup. Jeg kunne næsten ikke få armene ned!
http://www.danskmoellerforening.dk/sites/default/files/M%C3%B8llen%20nr%203589NovDec.pdf
Artiklen har ganske vist nogle skønhedsfejl, opdagede jeg, men den førte mig i al fald tilbage på sporet af Andreas Peter. Jeg ville aldrig have gættet på, at han var rejst til Aalborg!
Artiklen beskriver hans færden som ukendt i årene 1850 til 1859, "sandsynligvis var han på valsen, indtil han i 1859 dukker op i Aalborg med det formål at slå sig ned som møller", som der står skrevet i artiklen, der kan læses her
Samtidig gav en af Nygaards sedler, jeg tidligere var stødt på, pludselig mening, for her stod Andreas Peter som forpagter af Skovbakkemøllen i Aalborg i 1852 - den mølle blev senere flyttet og er i dag kendt som et af Aalborgs vartegn, Vester Mariendals Mølle.
I 1852 bliver Andreas Peter også gift med en lokal pige fra Nørre Tranders, Ane Sørensen, 20 år, i Budolfi Kirke i Aalborg, og det sker 30. december. Ane stammer i øvrigt fra Stagstrup i Thy, hvorfra familien på et tidspunkt er flyttet og endt i Nørre Tranders.
Så i virkeligheden var Andreas Peter ikke dukket op i Aalborg i 1859, men havde været der siden 1852, måske tidligere, og det er synd at sige, at han har været på valsen.
Efter brylluppet bosætter Andreas Peter og Ane sig i Aalborg på Vesterbro, hvorfra de senere flytter til Urbansgade.
Endnu en overraskelse ventede mig i Urbansgade, for her har parret en adoptivsøn, Julius Marinus Gjørup, født i Skive 1856. Det viste sig at være en uægte søn af Andreas Peters yngre bror, Nicolai Marinus. Og for at det ikke skal være løgn, fik samme Nicolai Marinus endnu en uægte søn i 1858 med samme kvinde. Til Nicolai Marinus' undskyldning skal siges, at han døde i 1859. Den historie vender jeg tilbage til.
Som beskrevet i artiklen bygger Andreas Peter Nørretranders Mølle på jord, han i første omgang lejer, men senere køber, og han opfører tilligemed et bageri ved siden af møllen. Han og Ane bosætter sig sammen med Julius Marinus i Nørre Tranders, hvor de bliver i en årrække frem til 1881, hvor Andreas Peter sælger møllen og køber en ejendom i Kongensgade i Aalborg, hvor de selv bebor en af lejlighederne i nogle år.
Andreas Peter dør 76 år gammel 15. februar 1900 i Sølyst, Lindholm i Nørre Sundby.
Efter sin mands død bosætter hans enke Ane sig i lejligheden i Kongensgade, hvor hun bor til så sent som i 1911. Hvornår hun dør er det ikke lykkedes mig at finde ud af...endnu.
Andreas Peter og Ane får ingen børn i deres ægteskab.
Nørre Tranders mølle eksisterer, ligesom utallige andre møller, ikke længere.
Larsine Frederikke Gjørup født 4. juli 1824 i Skive - død 14. februar 1895 i Thisted
Larsine flytter med familien fra Skive til Bajlumgaard og siden Dalstrup. Hun bliver konfirmeret i 1839 og forlader sognet året efter i april 1840, hvor hun tager ophold hos sin faster, Else Marie Kjeldsen
Larsine forlader Skive og Madam Kjeldsen 30. april 1842 og rejser til Viborg med bemærkningen: [har været der i]1 år, er renlig og huslig - i følge Afgangslisten fra sognet. Jeg finder imidlertid ikke Larsine i Viborg, men derimod stadig i Skive i 1845 hos Else Marie Kjeldsen, som nu er blevet enke.
Derimod finder Larsine på et tidspunkt vejen til Thisted, hvor hun i Thisted Kirke 9. oktober 1853 bliver gift med Peter Lamberthsen Lamberth (f. 1815), som tidligere lige som Larsines ældre bror var beskæftiget hos Købmand Arent Lund. Forlovere ved bryluppet var Arent Lund og Lauritz Gjørup.
Larsine og Peter Lamberth får to børn, nemlig sønnerne Peter Martinus Lambert 21. juli 1854 og Nicolai Marinus Lambert 2. november 1855 - utvivlsomt er sidste søn opkaldt efter Larsines bror, Nicolai Marinus, som hun formodentlig har haft et nært forhold til i og med, at de begge var i pleje hos fasteren, Else Marie Kjeldsen, og i øvrigt var født med et års mellemrum.
Larsine bliver i Thisted indtil sin død i 1895, 71 år gammel
Nicolai Marinus, født 22. oktober 1825 i Skive - død 5. juni 1859 i Resen Ved Skive
Nicolai Marinus bliver tidligt sat i pleje hos Christens svoger og søster, Købmand Niels Kjeldsen og Else Marie i Skive, hvor han er registreret i 1834, men det er muligt, han har været der forinden da også.
Nicolai Marinus bliver konfirmeret i Skive i april 1840, og måneden efter rejser han til Frederikssund, hvor han kommer i lære hos en Farvemester. Det er sådan en, der har som erhverv at farve tekstiler. Han bor hos mester, Christen Rosendahl og hans familie, hvilket var almindeligt dengang. Mester og hans kone stammer fra Viborgegnen, så det er måske årsagen til, at denne mester er blevet valgt, selv om han bor så langt væk som i Frederikssund.
I maj 1846 er Nicolai Marinus udlært som farversvend og vender tilbage til Skive og Else Marie, som nu er blevet enke. Her bor han også i 1850, nu 25 år gammel.
Det har ikke været mig muligt at lokalisere ham ved den følgende folketælling i 1855, men i hvert fald fra 1856 og frem til sin død 5. juni 1859 omtales han som gårdmand/gårdejer i Resen.
I juli 1856 bliver han udlagt som barnefader til Julius Marinus Gjørup, født i Skive. Moderen er ugift Jensine Høy. I og med at drengen får hans navn, anerkender han faderskabet.
Historien gentager sig i januar 1858, hvor Niels Christian Gjørup fødes i Resen, endnu engang er moderen ugift Jensine Høy.
Året efter 5. juni 1859 dør Nicolai Marinus i Resen.
Sønnen Julius Marinus kommer i pleje hos Andreas Peter i Aalborg på et tidspunkt, og er det i al fald i 1860, da han er 4 år gammel, og ligeså ved den efterfølgende folketælling i 1870.
Niels Christian bliver i første omgang sat i pleje hos en familie Nørlem i Skive, men er der ikke længere i 1870.
Måske moderen, Jensine Høy, har taget ham hjem.
Jensine finder jeg senere i Aalborg i 1880, og her er hun blevet gift og har den nu voksne Korporal Niels Christian på 24 år boende.
Niels Christian har i 1890 stiftet familie i Aalborg og har to sønner, Povl og Hartvig.
Julius Marinus bliver også soldat, musketer - den almindelige værnepligt blev indført i 1849 - og tillige er han cigarmager. I 1880 er også han bosiddende i Aalborg med hustru og en søn, men inden 1890 er de blevet skilt.
Maren Sophie, født 1. september 1827 i Skive - Død 30. marts 1866 i Skive
Den yngste af Christen og Maren Springborgs børn, Maren Sophie er i 1840 i pleje hos Maarten og Marie Holmgaard i Viborg. Marie er Christens ældre søster og dermed Marens faster.
Maren Sophie bliver konfirmeret i Viborg i 1842, men hvad hun laver indtil 1850, hvor hun er tjenestepige hus enkefruerne Hauch og Frisenborg plus døtre i Viborg, har jeg endnu ikke kunne opklare.
Ganske givet er det imidlertid, at hun møder sin kommende ægtemand, Jens Peder Berg, i Viborg, hvor han er drejersvend hos en kunstdrejer i byen.
I oktober 1850 bliver Jens Peder, 27 år, og Maren Sophie, 23 år, gift i Viborg, hvorefter de bosætter sig i Skive.
De får seks børn i hurtig rækkefølge. Christian i 1852, Johan i 1853, Marie i 1854, Laurits i 1855, Sophie i 1858 og endelig Henriette i 1859.
Maren Sophie død 30. marts 1866 i Skive, kun 38 år gammel.
Niels Nielsen Gjørups yngste søn, Christen Nielsen Gjørup, født i Ulbjerg o. 1787 er min tipoldefar.
Da der ingen folketællinger findes mellem 1801, hvor Christen stadig boede sammen med familien i Ulbjerg, til 1834 hvor han var bosat i Hjerk sogn i Salling, var der et ordentlig tidsmæssigt hul, jeg skulle have udfyldt.
Nygaards Sedler har været til stor hjælp, ligesom min gode ven Google også har hjulpet mig frem til flere hjemmesider, hvorfra jeg har kunne samle den ene brik efter den anden til puslespillet, som dog langt fra er fuldendt, idet perioden mellem 1801 og 1817 stadig er helt blank.
Den 18. juni 1817 indgår Købmand Christen Nielsen Gjørup sit første ægteskab med Maren Springborg, født i 1796 og datter af Lars Springborg og Gjertrud Fomsgaard. Vielsen foregår i Vor Frue Kirke i Aalborg, som er Maren Springborgs hjemby.
Christen og Maren bosætter sig i Skive og får otte børn, hvoraf den ene søn dør inden, han fylder et år.
Lauritz Gjørup, født 30. juli 1818.
Niels Christian, født 17. december 1819 , død 25. juni 1820
Niels Christian Gjørup, født 17. november 1820
Som skik og brug var på den tid får den førstkommende søn samme navn som afdøde.
Georgine Marie Gjørup, født den 2. april 1822
Andreas Peter Gjørup, født 10. juli 1823
Larsine Frederikke Gjørup, født 4. juli 1824
Nicolai Marinus Gjørup, født 22. oktober 1825
Maren Sophie Gjørup, født 1. september 1827
Maren Springborg dør 27. september 1828, kun 32 år gammel.
I 1830 køber Christen Bajlumgaard, beliggende i Hjerk sogn i Salling. Gården er sat på auktion, og Christen erhverver den for 3095 rigsbankdaler.
Christen, som nu er proprietær, når dog forinden at indgå et nyt ægteskab, og 16. marts 1832 bliver han 44 år gammel gift med den 22 årige Bodil Pedersdatter Riis i Hjerk Kirke.
Bodil stammer fra Lybye i Salling, hvor hun er født i 1810. Forældrene er Peder Andersen Riis og Birthe Jensdatter.
Christen fortsætter, hvor han slap så at sige, og han og Bodil får syv børn med få års mellemrum.
Petrine Marie Gjørup, født 11. juli 1833
Gjertrud Magrethe Gjørup, født 9. maj 1835
Christine Augusta Gjørup, født 26. august 1837
Jensine Gjørup, født 30. april 1840
Niels Kjelsen Gjørup 6 år, født 5. april 1844
Arent Lund Gjørup, født 17. januar 1848
Maren Springborg Gjørup, født 18. september 1851
Petrine og Gjertrud fødes på Bajlumgaard, men derefter sælges gården, og i 1835 flytter familien til Dalstrup i Harre sogn, hvor Christen erhverver sig en gård og en vandmølle, og her bliver Christen og Bodil resten af deres dage.
Allerede i 1834 er Nicolai Marinus fra ægteskabet med Maren Springborg sat i pleje hos Christens søster og svoger i Skive, ElseMarie Gjørup og hendes mand Købmand Niels Kjeldsen, som et par år senere også tager Larsine Frederikke i pleje.
Else Marie bliver enke efter Niels Kjeldsens død mellem 1840 og 1844, og Christens førstkommende søn opkaldes efter Niels Kjeldsen, ligesom den yngste datter nogle år senere opkaldes efter Christens første hustru.
Også sønnen Andreas Peter fra første ægteskab bliver sat i pleje, og han tilbringer nogle år hos sin morbror, Andreas Springborg, der bor i Skovsted by i Thy. Som 21 årig vender han hjem til Dalstrup, hvor han forpagter Christens mølle i et par år, hvorefter han drager af igen.
15, juni 1859 dør Christen 72 år gammel.
Bodil bliver på gården - møllen har været forpagtet ud til forskellige forpagtere i årevis - og bliver året efter den 19. januar gift med Christen Pedersen.
Efter nogle år bliver Bodil enke endnu engang, og selv dør hun 70 år gammel 14. september 1880.
Christen Nielsen Gjørups rejse fra Ulbjerg i Himmerland sluttede i Salling i den lille by Dalstrup i Harre sogn.
Christen og Bodils yngste søn Arent Lund Gjørup er min oldefar, og han blev i Salling, hvor han bosatte sig i den nærliggende by Nautrup, også i Harre herred.
Også Arents søn, min farfar blev, om ikke i sognet så dog i herredet og bosatte sig og stiftede familie i Durup, hvor min far kom til verden mange år senere, og han nøjedes ikke med at ture Jylland rundt, men skabte sig en tilværelse helt ovre i hovedstaden.
Men hvordan gik det så med Christens øvrige sønner og døtre? De blev spredt for alle vinde, og den historie hører også med her.
Historien om min familie Gjørup starter
med Niels Nielsen, der i slutningen af 1700 tallet, lige som andre før
ham havde gjort, tog slægtsnavnet Gjørup efter den lille by Gjørup, hvor
han i en periode var skoleholder for byens skole. Gjørup, som nu om
dage er blevet til det mere mundrette Gørup, ligger i Ulbjerg sogn i
Himmerland.
Byen Gjørup
Gjørup Hospital og Skole
Ovenstående links er til Ulbjerg-Lynderups Lokalhistorisk Arkiv med billeder fra Gjørup, herunder Gjørup Hospital og skole.
Hvem Niels' forældre var, fortaber sig i tågerne, idet præstegården i Ulbjerg i sommeren 1769 brændte ned sammen med de tidligere kirkebøger. Niels kunne såmænd også sagtens være født i et andet sogn, men intet i kirkebøgerne, hverken i Ulbjerg eller i Farsø hvor han henter sin første hustru, indikerer noget definitivt, så det lader jeg ligge.
Under alle omstændigheder er Niels Nielsen født o. 1751, beregnet ud fra den opgivne alder ved hans død i 1822.
Niels er 22 år og skoleholder i Gjørup, da han den 5. februar 1773 bliver trolovet til den seks år ældre Else Marie Jensdatter fra Freberg i Farsø sogn. Samme dag bliver Else Maries far i øvrigt også trolovet, som det står nedfældet i kirkebogen:
5. februar blev Jens Sørensen fra Freberg og Inger fra Fragtrup trolovede
Samme dag og tid blev i samme hus i Fragtrup ovenmeldte Jens Sørensens datter Else Marie fra Freberg og Skoleholderen fra Giørup i Ulbjerg sogn nemlig Niels Nielsen trolovede
Måske flytter Else Marie med Niels hjem til Gjørup efter trolovelsen, som det var almindelig skik og brug dengang; i al fald finder selve vielsen sted i Ulbjerg Kirke 15. juni 1773.
Niels Nielsen og Else Marie Jensdatter får tre døtre:
Elisabeth Nielsdatter Gjørup 1774 - 1819 Fovlum, 44 år
Maren Nielsdatter Gjørup 1776 - 1850 Viborg, 73 år
Ane Nielsdatter Gjørup 1779 - 1863 Viborg, 83 år
Den 12. januar 1782 afgår Else Marie ved døden efter 5 dages barselsnød uden at blive forløst. Hun bliver 37 år.
Den 12. juli samme år trolover Niels Nielsen sig med den to år yngre Kirsten Andersdatter fra Ulstrupgaard, også i Ulbjerg sogn.
Kirsten er datter af Anders Christensen - også kaldet Anders Thyboe - og Maren Nielsdatter, og både de to og Kirstens søskende er med som enten gudmoder eller faddere, når Niels og Kirstens børn døbes i kirken.
Anders Thyboes hustru bliver 66 år, død maj 1793, og Anders Thyboe Christensen bliver 82 år, død april 1800.
Ved trolovelsen mellem Niels og Kirsten er Niels endnu skoleholder i Gjørup, men inden brylluppet når at finde sted, er degnen i Ulbjerg afgået ved døden, og Niels Nielsen er dermed blevet forfremmet til degn i Ulbjerg, da han 18. oktober 1782 bliver gift med Kirsten Andersdatter.
Hvornår Niels Nielsen tager navnet Gjørup er ikke til at sige. I kirkebogen benævnes han som henholdsvis Niels Skoleholder i Gjørup og Degnen i Ulbjerg i forbindelse med børnenes dåb, men han dør i al fald som Niels Nielsen Gjørup.
Også hans børn får navnet Gjørup, og selv om præsterne ikke altid kan bestemme sig for, om deres efternavn er Nielsen/Nielsdatter eller Gjørup, er flere af dem noteret med efternavnet Gjørup, da de bliver gift nogle år inden faderens død.
Niels og Kirsten får to døtre og tre sønner, hvoraf den ene søn kun bliver to år:
Niels Andreas Nielsen Gjørup 1783 - 1865 Binderup, 83 år
Marie Nielsdatter Gjørup 1785 - 1861 Viborg, 77 år
Christen Nielsen Gjørup 1787 - 1859 Dalstrup, 71 år
Else Marie Gjørup døbt 13. september 1789 - 1878 Skive, 88 år
Anders 1791 - 1793, 2 år
Niels Nielsen Gjørup bliver 71 år, død 16. januar 1822, begravet på Ulbjerg Kirkegård 23. januar.
Efter sin mands død tager Kirsten ophold hos sin datter i Skive, Else Marie, og hun afgår ved døden i Skive 2. februar 1844, 91 år.
Almindeligvis kan man regne med, at piger/kvinder bliver gift i deres hjemsogn, hvor de enten er født, eller hvor forældrene har taget bopæl, men ikke et eneste bryllup kommer Niels Nielsen Gjørup til at holde for sine fem døtre, selv om han stadig lever, da de bliver gift.
Den ældste datter, Elisabeth - også kaldet Lisbeth - bliver gift i Farsø sogn, hvor hun er tjenestepige, og de to andre døtre hans fra første ægteskab, Maren og Ane, bliver gift i henholdsvis Viborg og København.
Den ældste søn fra andet ægteskab, Niels, bliver også gift i København, Christen i Aalborg og endelig bliver Marie gift i Viborg og Else Marie i Skive.
Niels Nielsen Gjørups børn:
Elisabeth Nielsdatter Gjørup, også kaldet Lisbeth og døbt 17. april 1774, finder jeg ved folketællingen 1801 i Freberg i Farsø sogn, hvor hun er tjenestepige hos Christen Andersen og Johanne Poulsdatter, Christen Andersen kunne meget vel være en bror til Elisabeths stedmor. Om hun fortsat har den plads, da hun endelig som 35-årig bliver gift, ved jeg ikke, men gift bliver hun i al fald i Farsø Kirke i 1809 med Christen Christensen Riisgaard, som også er i tjeneste i sognet.
De slår sig ned i Foulum på et boelssted - en mellemting mellem et husmandsbrug og en gård - hvor de i 1811 får en datter, Ane Marie, der dør tre måneder efter fødslen.
Året efter får parret endnu en datter, som også får navnet Ane Marie, og hun er i al fald stadig i live, da hendes mor afgår ved døden i januar 1819, 44 år gammel. Enkemanden gifter sig året efter, og deres førstefødte datter bliver behørigt opkaldt efter den afdøde Lisbeth.
Maren Nielsdatter Gjørup, døbt 12. maj 1776, er ligesom sine to søstre fra deres fars første ægteskab fløjet fra reden ved folketællingen i 1801. Formodentlig er hun i Viborg, og under alle omstændigheder er det i Viborg, hun i april 1803 indgår ægteskab med Knud Pedersen Krogsdal. Maren er da 27 år, og Knud er 40 år.
Hvad Knud angår, er han vist lidt af en altmuligmand. Ved folketællingen i 1801 er han tjenestekarl og kusk hos biskoppen i Viborg. Siden bliver Knuds erhverv angivet som både avlsmand og brændevinsbrænder i forbindelse med børnenes dåb, og ved folketællingen 1834 er han noteret som værtshusholder i Nedergaden. Nedergaden, som siden får navnet St. Ibsgade forbliver Marens bopæl, også efter hendes mands død.
Maren og Knud får fire børn:
Else Marie Krogsdal i 1804. Hun bliver siden gift med Skomagermester Hans Holm i Viborg.
Peder Krogsdal i 1808. Han bliver murermester og tager sig af sin mor efter faderens død.
Ane i 1813 bliver kun 5 uger idet hun dør af mæslinger
Og endelig Søren Christian Krogsdal i 1816.
Knud Krogsdal afgår ved døden i 1837, og Maren følger efter 31. januar 1850. Begge bliver 73 år.
Ane Nielsdatter Gjørup, døbt 5. december 1779, ender også med at slå sig ned i Viborg, men inden da har hun været i hovedstaden, hvor hun 10. marts 1811 bliver gift med den jævnaldrende Hans Hansen, som er aftrådt fra 2. Jyske Infanteriregiment. Vielsen finder derfor også sted i Garnisonskirken.
Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad Jyske Infanteriregiment lavede i København, men det var jo krigstider i disse år, hvor Danmark stillede sig på Frankrigs side, efter at englænderne var draget af med hele den danske flåde. Et ikke særlig klogt valg, som førte til, at Danmark måtte afgive Norge til Sverige i 1814.
Hans og Anes første datter, Else Marie, kommer til verden fem måneder efter brylluppet, og hun bliver døbt i Garnisonskirken. Siden flytter den lille familie til Viborg, hvor Hans nedsætter sig som skrædder, og de får endnu en søn og en datter, Niels i 1814 og Lene Kierstine i 1816.
Hans er imidlertid ikke et godt liv, hvilket hans erhverv som skrædder også indikerer, om det så er tiden inden for militæret, der har ødelagt hans helbred. I al fald afgår han ved døden allerede i 1819 - døde af brystsvaghed som det er noteret i kirkebogen.
Ane forsøger at holde skindet på næsen og ernærer sig og sine børn som daglejer ved forefaldende arbejde. Hun gifter sig aldrig igen og må også siden opgive sin bolig på Lille Bradepande (senere omdøbt til Lille Sct. Peder Stræde), og hun dør som almisselem i Fattighuset den 9. juni 1863, 83 år bliver hun.
Niels Andreas Nielsen Gjørup, ældste søn i Niels Nielsen Gjørups andet ægteskab og døbt 14. september 1783, bliver som sin svoger også indrulleret i militæret i Jyske Infanteriregiment, og ligesom sin halvsøster bliver han også gift i Garnisonskirken.
Vielsen finder endda sted samme år kun tre uger før søsterens bryllup, nemlig den 24. februar 1811. Niels er da 27 år, og bruden, Inger Cathrine Hjorth, er 41 år. Tilsyneladende er det et barnløst ægteskab.
Niels bliver skolelærer og kirkesanger i Kongens Tisted sogn, formentlig i 1814, hvor den tidligere sognedegn og skolelærer, Jens Schønning, afgår ved døden. Inger og Niels bosætter sig i Bonderup, hvor sognets skole og degnebolig ligger.
Ved folketællingerne i 1834 og 1840 er Niels fortsat kirkesanger og skolelærer, men i 1845 er han suspenderet fra sit job, selv om han på det tidspunkt endnu bor i degneboligen sammen med sin hustru og den nye konstituerede skolelærer.
Det er ikke godt at vide, hvad der er sket i det lille sogn, men det virker drastisk at suspendere manden fra sin stilling, og i 1850 hedder Niels og Ingers bolig Fattighuset i Tisted, hvor de er almisselemmer.
Inger dør 15. november 1859, 90 år, og siden bliver Niels tilsyneladende "udliciteret" til en husmand i nabosognet Binderup, hvor han dør den 8. december 1865, 83 år.
Marie Nielsdatter Gjørup, døbt 13. november 1785, bliver købmandsfrue i Viborg, idet hun bliver gift med 20 år ældre Morten Holmgaard, købmand i Viborg. Som årene går ender han dog som småhandlende i følge folketællingen i 1840.
Morten og Maries første barn kommer til verden i Viborg i 1814, så parret er formentlig blevet gift i 1813, dog ikke i Viborg, og det ser heller ikke ud til, at Morten er barnefødt i Viborg. Det kan også tænkes, at han har taget navnet Holmgaard undervejs, og så er det næsten umuligt at spore ham tilbage i tiden.
Familiens første adresse i Viborg er Østen for St. Mogensgaden, og siden flytter de til Rosenstræde, hvor Marie driver butikken videre i nogle år efter sin mands død.
Marie og Morten får fire børn: Jacobine Petterine Elisabeth i 1814, Niels Peter i 1816, Kirstine i 1819 og Pettrine i 1822.
Jacobine bliver også købmandsfrue, idet hun bliver gift med købmand Lauritz Frost, som i en periode har ansat Jacobines fætter, Niels Christian, søn af Christen Gjørup fra Dalstrup i Salling, som handelsbetjent - Niels Christian bliver siden selvstændig købmand i Viborg.
Også Marie og Mortens søn, Niels Peter, bliver købmand i St. Michelsgade i Viborg, og endelig er der Kirstine, som bliver gift med kunstdrejer Niels Møller i Mogensgade.
En af Niels Møllers svende, Jens Peder Berg, bliver siden gift med en af Christen Gjørups døtre, Maren Sophie som i nogle år efter sin mors død har været i pleje hos Marie og Morten.
Kunstdrejeriet flytter siden til Nytorvet, og her tilbringer også Marie sine sidste år hos datteren og hendes familie.
Morten Holmgaard døde allerede i 1840, 74 år, og 8. december 1861 afgår Marie ved døden, 77 år.
Else Marie Nielsdatter, døbt 13. september 1789, er den yngste af Niels Nielsen Gjørups døtre, og hun opholder sig hos sin bror, Christen Gjørup der er købmand i Skive, da hun den 8. oktober 1824 bliver gift med Niels Kjeldsen, som også er købmand i Skive. Vielsen finder ikke sted i kirken, men i hjemmet efter kongelig bevilling.
Hverken Niels eller Else Marie er nogen årsunger længere; Else Marie er 35 år, og ægtemanden 42 år, og ægteskabet forbliver da også barnløst.
Til gengæld åbner Else Marie og Niels Kjeldsen deres hjem for to af Christen Gjørups børn, da dennes hustru dør i 1828 og efterlader ham som enlig far til syv børn i alderen 1-10 år. Den yngste af Christens børn, Maren Sophie, kommer i pleje hos søsteren Marie i Viborg, og Andreas Peter kommer senere i pleje hos sin morbror, mens Else Marie og Niels Kjeldsen tager Nicolai Marinus og Larsine til sig.
Det honorerer Christen også siden, idet den første søn, han får efter Niels Kjeldsens død, opkaldes efter denne, og det helt bogstaveligt idet han får navnet Niels Kjeldsen Gjørup. I og med at denne søn dør allerede som 34-årig, får hans søn, der først kommer til verden efter hans død, samme navn, Niels Kjeldsen Gjørup.
Else Marie bliver sent gift og også tidligt enke. idet Niels Kjeldsen afgår ved døden 1. maj 1841, 59 år. Else Marie bliver 88 år, lever af sine midler til sin død i Skive 24. januar 1878.
Endelig er der Christen Nielsen Gjørup, født i 1787, som er min tipoldefar og jeg vil fortsætte i Christens fodspor på hans videre færd fra Himmerland til både Aalborg og Skive, en rejse som ad åre ender i Harre, en lille by i Salling.
Slægtsforskning, det er sådan noget, man bliver grebet af, når man først går i gang med det, hvis man er mig. Forskning er vel at tage munden for fuld, men det er åbenbart den gængse betegnelse, når man for at tilfredsstille sin egen nysgerrighed forsøger at kortlægge anernes gøren og laden gennem tiderne.
Måske en skønne dag mine to børn også vil få interesse for at læse om deres for længst afdøde forfædre, selv om de aldrig har kendt dem.
Så er der lige det, om denne familie er min familie eller ej?
Jeg er født som Hansen, men kom i løbet af tre måneder til at hedde Gjørup. Sagt med andre ord er jeg adopteret, så den familie, jeg graver frem, er jeg ikke på nogen måde blodsbeslægtet med, og i et forum for slægtsforskning kunne jeg i en debat læse, at det simpelthen var no go med adoptivbørn eller -forældre, som ikke var blodbeslægtede, i en anetavle. De kunne komme med i en note, og det var så det.
Der var også en, som mente, at når adoptivbørn absolut ville forbinde sig selv til anerne i adoptivfamilien, måtte det skyldes, at den familie sikkert var finere end den oprindelige familie, aha! Sikkert sagt af en, som ikke selv har problematikken inde på livet, lige som nogle af dem, der mente, at adopterede ikke hører hjemme i anetavler, måtte erkende, at de måske ville have haft en anden holdning, hvis de selv havde haft den problematik på nærmere hold.
Uanset hvad der er korrekt eller ej, er min adoptivfamilie nu engang den familie, jeg kender og kan forholde mig til. Det er den familie, som har medvirket til at forme mig til det menneske, jeg nu engang har udviklet mig til at være, og de tidligere generationer, jeg aldrig har kendt, har på samme vis påvirket og formet generation efter generation.
Hvad betyder et navn i øvrigt? Går man langt nok tilbage, ender en Gjørup med at blive til en ganske almindelig Nielsen, Hansen eller Jensen.
Tidligere relaterede efternavnet sig til faderens fornavn, så sønner og døtre af en Anders Jensen kom til at hedde Andersen eller Andersdatter til efternavn, medmindre slægten tidligere havde erhvervet sig et mere særpræget familienavn, som dermed gik videre til næste generation - og det gjaldt først og fremmest adelen.
Allerede i 1828 påbød staten, at familien skulle have et fast slægtsnavn i stedet for patronymerne, som skiftede fra generation til generation, men bønder tager ikke sådan lige nye skikke til sig, så det varede årtier, førend den nye praksis med at give børnene samme efternavn som faderen slog helt igennem.
Man havde også mulighed for at tage navn efter sit erhverv, sin gård eller en anden lokalitet, og det gjorde en af mine forfædre.
Han hed Niels Nielsen, men tog i slutningen af 1700 tallet slægtsnavnet Gjørup efter en lokalitet i sognet, hvor han var degn og skoleholder, og sådan endte min far, og dermed også jeg, som en Gjørup.
Og her starter historien.....
