Hans Hollensen er gårdmand (Hufner) i Smøl, en mindre landsby i den nordlige del af Broager halvø, som ved folketællingen i 1803 havde 158 beboere.
Hans Hollensen, også ofte kaldet Hans Petersen i kirkebogen, er formentlig en søn af Peter Hollensen, som afgår ved døden 14. juni 1708. Året før, 11. januar 1707, afgik hans hustru ved døden, noteret i kirkebogen som Peter Hollensens Frau.
Samme Peter Hollensen havde også en datter, som døde i 1698, og derudover er der en Jens Hollensen/Petersen i Smøl, der bliver far første gang i 1714 og sidste gang i 1718. Alle børn dør som spæde, og Jens Hollensen selv afgår ved døden i 1722 i Broager, som han i mellemtiden er flyttet til. Denne Jens Hollensen kunne være en bror til Hans, men det er kun spekulationer.
Hans Hollensen, gårdmand i Smøl gifter sig 3. juli 1701 med Bodel Hanses fra Broager, hvor det ikke er klart, om "Hanses" betyder, at Bodils far hedder Hans, eller om Hans er navnet på en afdød ægtemand. Hans og Bodel får en søn, Hans, 26. januar 1705, og han når lige at blive døbt inden han dør samme dag. Bodel kommer sig ikke over fødslen, og 11. februar afgår hun ved døden.
Hans Hollensen og Sÿnnet Hansdatter Godt.
Efter Bodels død gifter Hans sig med Sÿnnet Hansdatter Godt, og hende finder han i Rinkenæs lige på den anden side af Flensborg Fjord.
Sÿnnet er født før 1682, hvor kirkebogen i Rinkenæs starter, men i modsætning til i Broager sogn, registrerer man i Rinkenæs konfirmationer allerede fra 1690, og her er der to piger med navnet Sÿnnet Hansdatter, der bliver konfirmeret i henholdsvis 1690 og 1696. Af forskellige årsager tror jeg mest på den Sÿnnet, der bliver konfirmeret i 1696, men eftersom der er utallige mænd i Rinkenæs ved navn Hans, der bliver fædre i 1680'erne, er det ikke muligt at afgøre, om det er den ene eller den anden, som er far til Sÿnnet, især fordi præsten i den periode ser bort fra eventuelt slægtsnavn og udelukkende bruger deres patronym.
Konfirmationsalderen dengang var 16 -17 år, hvilket betyder, at Sÿnnet må være født omkring 1680, så hun er omkring 25 år, da hun den 13. september 1705 bliver trolovet til Hans Hollensen i Rinkenæs. Selve vielsen mellem de to finder sted i Broager Kirke måneden efter, den 4. oktober 1705.
I løbet af de følgende 17 år får Hans og Sÿnnet ni børn, hvoraf kun den førstefødte søn dør som barn. Døtrene Anna og Birte har jeg ikke været i stand til at følge med sikkerhed, og det samme gælder sønnerne Hans og Peter. En af sønnerne afgår ved døden i 1747, men er i kirkebogen kun noteret som afdøde Hans Hollensens søn. Til gengæld lever Thomas, Jens, Karen og Bodel så længe, at noteringerne i kirkebogen ved deres død er langt mere præcise og angiver både forældre og efterlevende børn.
Hans Hollensen 3. oktober 1706 - 1. april 1710, 3 år
Jens Hollensen 8. marts 1708 - 27. december 1787 i Möllmarck, 79 år
Peter Hollensen 19. april 1710 - ?
Anna Hollensen 6. juli 1712 - ?
Thomas Hollensen 4. november 1716 - 18. november 1797, 81 år
Birte Hollensen 5. august 1718 - ?
Karen Hollensen 17. december 1719 - 12. januar 1785, 65 år og 3 mdr
Hans Hollensen 20. oktober 1720 - ?
Bodel Hollensen 13. marts 1722 - 12. juni 1784, 63 år
Hans Hollensen afgår ved døden 22. august 1745, og Sÿnnet følger ham året efter 20. februar 1746. Alderen kan man kun gisne om, men hvis Sÿnnet er født omkring 1680, må hun have været omkring 66 år ved sin død, og Hans har sandsynligvis været nogenlunde jævnaldrende, måske lidt ældre end Sÿnnet.
Hans Hollensen og Sÿnnet Godts børn.
Jens Hollensen, den ældste overlevende søn, er min 4 x tipoldefar, så hans historie følger senere. Det skal dog nævnes her, at Jens efter sin første kones død gifter sig med Anna Petersdatter Godt, som er født i Skovbøl i Felsted sogn, og hun er en søster til Cathrine Lisbeth, som Thomas Hollensen, en yngre bror til Jens, efterfølgende gifter sig med.
Hans Hollensen og Sÿnnets søn Thomas Hollensen.
Thomas Hollensen, født 4. november 1716, er næsten 32 år, da han gifter sig med den jævnaldrende Cathrine Lisbeth/Elisabeth, født 26. april 1716 i Skovbøl i Felsted sogn og datter af Peter Jensen Gott og Marina Clausdatter.
Denne familie Gott/Godt i Felsted sogn har efter alt at dømme intet at gøre med familien Gott/Godt i Rinkenæs sogn, som Thomas Hollensens mor, Sÿnnet, stammer fra. I al fald tyder intet på, at de er nært beslægtede.
Thomas og Cathrine Lisbeth bliver trolovet i Felsted 14. juni 1748, og måneden efter står vielsen i Broager Kirke, 7. juli 1748. Parret bosætter sig i Smøl, sandsynligvis på Thomas' fædrene gård, hvor de får seks børn i løbet af de følgende 12 år. Af disse dør kun en enkelt søn som spæd, mens de øvrige fem alle når at stifte familie.
Sÿnnet 14. sept 1749 - 14. oktober 1804, Eckensund, 55 år
Marie Dorthea 21. februar 1751 -18. oktober 1805, Schmoel, 54 år
Hans 25. november 1753 - 8. maj 1805, Gallehus i Hjordkjær, 51 år
Anna Catharina 15. juni 1755 - 6. maj 1786, Gammelgab, 29 år
Peter 19. juni 1757 - død 22. januar 1758, ½ år
Thomas o. 1760 - efter 1803, muligvis i Flensborg
Cathrine Lisbeth afgår ved døden 25. august 1776, 60 år gammel, mens Thomas bliver en noget ældre herre. 81 år er han ved sin død 18. november 1797, noteret i kirkebogen nogenlunde således, oversat fra tysk:
Aftægtsmand Thomas Hollensen i Schmöel søn af afdøde boelsmand Hans Hollensen og Sÿnnet født [Godt] i Schmöel. Gift med afdøde Cathrine Lisbeth datter af afdøde boelsmand Peter Godt og [Marina Clausdatter] i Schobüll, Felsted sogn. Efterlader fra dette ægteskab 2 sønner Hans og Thomas og 2 døtre Sÿnnet og Marie Dorthe. 81 år gammel.
Thomas Hollensen og Cathrine Lisbeths børn:
Thomas og Cathrine Lisbeths ældste datter, Sÿnnet, er 25 år, da hun i 1775 bliver gift med Andreas Petersen i Smøl. Parret flytter siden til Egernsund, hvor Andreas bliver kromand og siden færgemand.
Sÿnnet og Andreas får syv børn, Peter, Cathrine Lisbeth, Thomas, Maria Catharina, Andreas, Louisa Sophia Friderica (opkaldt efter præstens hustru) samt Hans. Af de syv børn dør Maria Catharina og Andreas begge 9 uger gamle.
Sÿnnet bliver 55 år og efter hendes død i 1804 gifter enkemanden sig på ny. Dette andet ægteskab forbliver dog barnløst.
Marie Dorthea bliver gift med gårdmand Anders Johannsen i Smøl, og de får kun en enkelt levendefødt datter i 1793, Catharina Elisabeth.
Thomas og Cathrine Lisbeths ældste søn, Hans Hollensen, er næsten 42 år, da han gifter sig med en enke i Hjordkær sogn lige sydvest for Aabenraa. Abel Cathrine Boisen hedder enken, som trods enkestanden er 14 år yngre end Hans.
Abel Cathrines afdøde mand var kromand i Gallehus - en lokalitet i Hjordkær sogn, som tilsyneladende ikke længere eksisterer - og Hans overtager således både enken og kroen. Abel Cathrine medbringer tre børn fra sit første ægteskab, og derudover får hun fire børn sammen med Hans: Thomas, tvillingerne Anna og Hans og endelig Nicolai i 1804. Året efter afgår Hans ved døden.
Anna Catharina er 29 år, da hun i 1784 bliver gift med gårdmand Andreas Nissen i Gammelgab. Parret får sønnen Nis i august 1785, og i maj 1786 afgår Anna Catharina ved døden,31 år gammel.
Thomas og Cathrine Elisabeths yngste søn, Thomas Hollensen, er formentlig født o. 1760, men fødslen er ikke noteret i kirkebogen. Ganske givet en forglemmelse fra præstens side, for han er siden nævnt flere gange i kirkebogen som fadder ved dåb og også i forbindelse med faderens død.
Thomas junior finder jeg i Flensborg ved folketællingen 1803, og her er bopælen Wester Mühle i Sct. Nicolai sogn, hvor han bor med sin hustru Anna Maria Müller samt to små børn, Hans Peter og Cathrine Elisabeth. Ved den næste folketælling i 1835 er der intet spor af familien i Flensborg, heller ikke børnene.
Hans Hollensen og Sÿnnets datter Karen Hollensen.
Karen, Sÿnnet og Hans Hollensens næstyngste datter, født 17. december 1719, er 28 år, da hun 23. juni 1748 bliver gift med den næsten ti år ældre Friederich Johannsen eller Tychsen, søn af Johann Tychsen.
Karen og Friederich får fem børn i løbet af en halv snes år:
Sillie Malene 11. maj 1749 - 24. juni 1749, 6 uger
Hans Friederich 29. november 1750 - 4. april 1825, Schmoel, 74 år
Malene Sophie 2. september 1753 - 21. september 1755, 2 år
Johann 11. januar 1756 - 30. april 1758, 2 år
Sÿnnet 1. maj 1759 - 11. maj 1823, Dünt, 64 år
De tre af børnene dør som små, og kun Hans Friederich og Sÿnnet vokser op og stifter familie.
Friederich Tychsen bliver 69 år, død 10. september 1780, og fem år senere følger Karen efter.
Død Karen Hollensen 12. januar 1785, 65 år og 3 mdr. Datter af afdøde Hufner Hans Hollensen og Sÿnnet. Gift med Kirchen Juraten Friderich Tychsen i Schmöel. Efterlader en søn Hans og en datter Sÿnnet.
Karen Hollensen og Friederich Tychsens børn:
Sÿnnet er 25 år, da hun i 1784 bliver gift med gårdmand Peter Christian Hansen fra Dynt, også i Broager sogn. Sÿnnet og Peter Christian får ni børn i løbet af 21 år: Karen, Hans Friderich, Anna, Maria Dorothea, endnu en Hans Friderich, Friderich, Sÿnnet, Peter Christian og endelig Hans Jürgen i 1806, hvor Sÿnnet er næsten 46 år. Syv af børnene er endnu i live ved Sÿnnets død.
Død Sÿnnet Hansen fra Dünt 11. maj 1823. Datter af afdøde bohlsmand Friederich Tychsen og Karen født Hollensen i Schmoel. Gift med bohlsmand Peter Christian Hansen fra Dünt. Efterlader sig 7 børn: Karen, Anna, Hans Friederich, Friderich, Sÿnnet, Peter Christian og Hans Jürgen. . Alder 64 år.
Hans Friederich Tychsen, født 29. november 1750, gifter sig med Metta Margaretha Petersdatter 30. juni 1776, men inden der er gået et år dør Metta Margaretha i barsel.
Sønnen Friederich bliver født 15. juni 1777, og ni dage senere dør moderen. Det lykkes dog at holde liv i den lille dreng, og først et år senere gifter Hans Friederich sig på ny. Bruden er den syv år yngre Maren Hansdatter, og parret får fem døtre: Metta Margaretha, Karen, Sÿnnet, endnu en Metta Margaretha og Catharina Maria. Sÿnnet og den første Metta Margaretha dør som små.
Maren bliver kun 38 år, og i 1795 bliver Hans Friderich enkemand endnu engang, og det forbliver han til sin død.
Død Hans Friederich Tychsen 4. april 1825. Bohlsaftægtsmand i Schmoel søn af afdøde Friederich Tychsen og Karen født Hollensen. Gift 1. gang med Metta Margaretha født Petersen i Schelde og efterlader sig en søn Friederich Tÿchsen Bohlsmand i Schmoel med børnene Metta Margaretha, Hans Friederich, Andreas og Friederich. Gift 2. gang med Maren født Hansen i Schelde og efterlader sig med hende 3 døtre: Karen, Metta Margaretha og Catharina Maria. Alder 74 år og 5 mdr
Hans Hollensen og Sÿnnets datter Bodel Hollensen.
Bodel Hollensen, født 13. marts 1722 og opkaldt efter Hans Hollensens første hustru, dør ugift i en alder af 63 år 12. juni 1784.
Hun er formentlig blevet boende på fødegården i Smøl, som jeg antager hendes bror Thomas har overtaget efter forældrenes død, idet broderen Jens allerede i 1739 giftede sig til en gård i Mølmark.
Jens Hollensens første hustru dør imidlertid efter syv års ægteskab, og som sin far henter også Jens sin anden hustru på den anden side af Flensborg Fjord, Anna Petersdatter Godt/Gott, som er min 4 x tipoldemor. Anna er født i Skovbøl i Felsted sogn, og her fortsætter historien.
Peter Matzen 2. januar 1714 - 31. december 1775, Schotzbüll, 61 år
Maren Rasmusdatter 8. februar 1735 - 7. nov 1810, Möllmarck, 75 år
Peter Matzen, søn af Matz Petersen og Magdalena, er født 2. januar 1714, og Matzen bliver det slægtsnavn, Peters efterkommere får, enten fra fødslen eller i løbet af deres levetid.
I 1771, bestemtes det i et kongeligt reskript, at alle børn i hertugdømmet Slesvig ved dåben skulle have et fast og uforanderligt slægtsnavn. Dette i modsætning til tidligere hvor tilnavnet, baseret på faderens fornavn, skiftede for hver generation, medmindre man hørte til de få, der allerede havde et fast slægtsnavn, hvilket de færreste blandt den almindelige befolkning havde.
Initiativtageren var Struensee, og hensigten var givetvis også, at en lignende forordning skulle gælde for hele kongeriget, men inden det kom dertil, havde Struensee mistet hovedet. Så der kom til at gå næsten 60 år, førend en tilsvarende navnelov blev gældende for resten af landet.
Dog gik der også i Slesvig - som senere i resten af landet - en rum tid, inden den nye navneforordning var slået helt igennem, og forvirringen bliver total, når folk skifter tilnavn i løbet af deres levetid og bliver født som Petersen, men dør som Matzen.
Peter Matzen og Sophia Hedewig Jürgensdatter.
Peter Matzen er 26 år, da han 6. november 1740 gifter sig med en enke i Skodsbøl, Sophie Hedewig Hanses, og Hanses refererer til hendes afdøde ægtemand, Hans Jürgensen, som døde året forinden.
Sophie Hedewig blev viet til Hans Jürgensen i 1727 som Sophie Hedewig Jürgens Tochter, så hendes far hedder altså Jürgen, og nærmere kommer jeg ikke i forhold til Sophie Hedewigs ophav. Hans Jürgensen og Sophie Hedewig er i øvrigt mine 5 x tipoldeforældre, så dem kommer jeg nærmere ind på senere.
Peter Matzen var blot 13 år, da Sophie Hedewig indgik sit første ægteskab, så han er noget yngre end Sophie Hedewig, og da det kun bliver til et enkelt barn i deres 14 år lange ægteskab, kunne det tyde på, at Sophie Hedewig efterhånden er ude over den fødedygtige alder.
Til gengæld bringer Sophie Hedewig tre børn med sig ind i ægteskabet: Ingeborg 11 år, Maren 5 år og Jürgen 3 år.
Sophie Hedewig og Peters eneste søn hedder Hans Petersen - måske senere Hans Matzen - født 3. september 1741, men det har ikke været muligt at følge ham.
Peter Matzen og Maren Rasmusdatter.
Sophie Hedewig afgår ved døden 11. april 1754, og 10. november 1754 gifter Peter Matzen sig med Maren, datter af Rasmus Hansen, som kom til Egernsund sammen med sin familie et par år tidligere. Maren Rasmusdatter er født 8. februar 1735 og er altså endnu ikke fyldt 20 år, da hun bliver viet til Peter, som nu er blevet 40 år.
Af de tre børn Sophie Hedewig bragte med sig ind i ægteskabet, døde Jürgen i 1747, og endnu er de to døtre, Ingeborg og Maren, ikke gift. Det bliver de imidlertid i henholdsvis 1758 og 1759, men om begge svigersønner har et hjem at tilbyde deres udkårne, eller om et af parrene bliver boende på husmandsstedet, kan jeg ikke afgøre. Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed er, at begge døtre sammen med deres ægtefæller bliver boende i Skodsbøl.
Med sådan en ung hustru skulle man tro, At Peter og Maren ville få større børneflok, men det er ikke tilfældet. Det bliver blot til to sønner, Rasmus og Lorentz:
Rasmus Matzen født 6. februar 1757 - ?
Lorentz født 16. marts 1760 - død 23. august 1767
Lorentz bliver kun syv år, og så er der kun Rasmus tilbage, min 3 x tipoldefar.
Peter Matzen bliver 61 år, død 31. december 1775 i Skodsbøl. Maren er 40 år, da hun bliver enke, og hendes eneste søn er med sine 18 år så godt som voksen, men endnu ugift, og så ved jeg stadig ikke, om en af Peters steddøtre også bor på stedet med sin familie.
Maren Rasmusdatter og Christen Petersen.
Under alle omstændigheder gifter Maren sig igen 1. februar 1777, og brudgommen er den lidt yngre Christen Petersen, der kommer fra Tråsbøl i Felsted sogn. Det bliver naturligt nok et barnløst ægteskab, parrets alder taget i betragtning.
Christen afgår ved døden 5. marts 1805, 68 år gammel i følge kirkebogen. Maren dør fem år senere, 7. november 1810 i Möllmarck, hvor hun efter alt at dømme nyder aftægt hos sin søn Rasmus Matzen og hans familie.
Det er noteret i kirkebogen, at Maren dør af "brystsyge", den nok almindeligste dødsårsag i den periode, uanset om man var 80 eller 5 år. Præsten angiver Marens alder som 81 år, men eftersom hun er født i 1735, kan det ikke blive til mere end 75 år, hvilket bestemt også var en høj alder på den tid.
Maren Petersen, enke i Möllmarck datter af afdøde Brennmeister Asmus Hansen og Gretha født Hansen eller Benjamin i Eckensund. Efterlader sig fra første ægteskab med Käthner Peter Matzen i Schotzbüll en søn Asmus som har to børn, Hans og Maren. Gift 2. gang med afdøde Käthner Christen Petersen i Schotzbüll, i dette ægteskab er der ingen børn. Alder 81 år. Døde i Möllmarck af Brystsyge.
Marens eneste overlevende søn, Rasmus Matzen, giftede sig tilbage i 1783 med den fire år ældre gårdmandsenke, Dorothea Maria Hollensen i Mølmark, så inden jeg går videre med Rasmus og Dorotheas historie, går rejsen 100 år tilbage i tiden for at samle op på Dorotheas familie.
Rasmus Hansen og Margrethe Asmusdatter i Hostrupskov.
Rasmus Hansen er min 5 x tipoldefar, Hans Benjamin og Jacobina Schippers yngste søn og født 1. oktober 1710.
Rasmus er 22 år, da han 28. oktober 1732 gifter sig med Margrethe Asmusdatter i Ensted Kirke. Som navnet fortæller, hedder Margrethes far Rasmus, eller Asmus som er den slesvigske form af Rasmus. Begge navne bruges i flæng, men det er min fornemmelse, at dansksprogede præster oftest bruger Rasmus, mens tilsvarende tyske holder sig til Asmus. Dengang bestemte præsten, hvordan navne skulle staves, så hvis folk flyttede til et andet sogn, kunne det nemt ske, at deres navn blev stavet anderledes end tidligere.
Jeg har ikke med sikkerhed kunne afgøre, om Margrethe er født i Ensted sogn - selv om der er noget, der ligner en match - idet oplysningerne i kirkebogen er meget sparsomme på den tid.
Rasmus og Margrethe får en søn og en datter i henholdsvis 1733 og 1735, og så bliver det ikke til flere børn.
Hans Rasmussen 22. januar 1733 - 14. juli 1781, Eckensund, 49 år
Maren Rasmusdatter 8. februar 1735 - 7. nov 1810, Möllmarck, 75 år
21. oktober 1739 afgår Margrethe ved døden, og i og med at hun sidst fødte fire år tidligere, kan hun ikke have været særlig gammel.
Herefter går der nogle år, inden Rasmus gifter sig på ny. Årsagen kunne være, at der fortsat er fire kvinder i hjemmet, hans mor og de to søstre, som efterhånden er voksne , samt hans svigerinde, så husholdningen lider ingen nød.
Rasmus Hansen og Dorthe Jürgensdatter i Egernsund.
Endelig, godt et halvt år efter moderens død, gifter Rasmus sig igen. Bruden er Dorthe Jürgensdatter, som er født i Varnæs (Warnitz), der lige som Ensted er beliggende ved Aabenraa Fjord, og vielsen finder sted i Ensted Kirke 17. juni 1746. Efter års afholdenhed (må man formode) har Rasmus travlt, og otte måneder efter ægteskabets indgåelse bliver Rasmus endnu engang far - dog kun for en kort bemærkning, idet datteren kun lever i 8 uger. Derefter en dødfødt søn og endelig to levedygtige piger, hvoraf den sidste kommer til verden efter, at parret er flyttet til Egernsund.
Anne Margrethe 10. februar 1747 - 5. april 1747, Hostrup Holz, 8 uger
Dødfødt søn 13. februar 1748
Margrethe 4. august 1749 Hostrup Holz- ?
Dorthe 30. oktober 1753 Eckensund - 9. juni 1808, Iller, 54 år
Nøjagtig hvornår familien flytter fra Hostrupskov til Egernsund, kan jeg ikke være helt sikker på, men noget tyder på, at det sker i løbet af 1752. Hans Christian, bror til Rasmus, bliver gift i Rinkenæs i 1751, og han er i Egernsund, da han bliver far i 1752. Derudover bliver Rasmus' datter, Maren, konfirmeret i Ensted i 1752, og endelig er Rasmus i Egernsund, da hans datter, Dorthe, bliver født i oktober 1753.
Også i Egernsund bliver både Rasmus og Hans Christian ansat som brændemestre. Om denne funktion kan man læse:
"Han [teglværksejeren] måtte derfor overlade den daglige drift til en teglmester eller brændemester, som kunne forestå brændingerne, d.v.s. bestemme tidspunkt for de rå stens indsættelse i ovnen, overvåge fyringen og ventilationen, påse rensningen af fyrstederne samt afgøre når stenene var brændt tilstrækkeligt og skulle tages ud af ovnen. En dårlig teglmester kunne således let bringe teglværksejeren til fallittens rand, så der var hård konkurrence om at få den bedst kvalificerede."
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/185
I løbet af 1700-tallet udviklede produktionen af tegl sig til en hel industri, både i Slesvig og adskillige andre steder i resten af landet, hvor råvaren, ler, var tilgængelig. Af årsagerne til industriens opblomstring og storhedstid kan nævnes Københavns brande i 1728 og 1795 samt englændernes bombardement af byen i 1807. Derudover erstattede byggeri med brændte mursten efterhånden de lerklinede bindingsværkshuse, først og fremmest på grund af brandfaren.
I 1745 var der 6 teglværker ved Egernsund, mens der i 1890 var omkring 65 teglværker i alt ved Flensborg Fjord, hvoraf de 40 var beliggende ved Egernsund. Arbejdet var teglværkerne var i høj grad sæsonpræget, men det tiltrak alligevel arbejdere fra både ind- og udland.
http://www.graenseforeningen.dk/?q=leksikon/t/all/14381
Det er muligt, at Rasmus og Dorthe får flere børn efter datteren Dorthes fødsel i 1753, men da der er to, måske tre mænd med navnet Rasmus Hansen, der får børn, heraf flere dødfødte, i løbet af 1750'erne, er det ikke muligt at afgøre, hvem af dem der bliver far og hvornår.
Rasmus Hansens hustru, Dorthe, afgår ved døden 13. marts 1759. Ganske vist har præsten noteret hende som Ann Marg. men det må være en fejl fra præstens side. I modsat fald ville Rasmus have begået bigami, da han 16. oktober 1763 gifter sig for tredje og sidste gang. Bruden denne gang er Maren Christensdatter, som skulle være født omkring 1734 i Varnæs, og altså er næsten 25 år yngre end Rasmus.
Ægteskabet bliver ikke af længere varighed, for 27. januar 1765 afgår Rasmus ved døden. Han bliver 54 år.
Rasmus' enke gifter sig efterfølgende med Jens Lorentsen, og de får en datter, Idge Margrethe, i oktober 1766. I 1769 dør Jens Lorentzen, og Maren gifter sig året efter, for tredje og sidste gang, med Johan Conrad Lütkens, som hun overlever, og dermed når hun også at blive enke tre gange.
Død 8. marts 1810 Maren Lütkens enke, datter af afdøde Innster Christian Jensen og Ida født (intet navn) i Warnitz. 1. Gift med afdøde Brennmeister Rasmus Hansen i Eckensund og fra dette ægteskab ingen børn i live. 2. Gift med afdøde Innster og Tischler Jens Lorentzen Becker, i dette ægteskab en datter Ida Margaretha gift med Innster Jens Petersen i Eckensund og mor til 4 børn Johan Conrad, Catharina Maria, Elseba og Jens. 3. Gift med Innster og Tischler Johan Conrad Lütkens i Eckensund og fra dette ægteskab ingen børn i live. Døde af brystsyge. Cirka 76 år.
"Brystsyge" var en ofte brugt betegnelse for dødsårsagen i 1800-tallet.
Rasmus Hansen og Margrethe Asmusdatters børn født i Hostrup Holz:
Hans Rasmussen, født 22. januar 1733, er 28 år, da han 8. november 1761 gifter sig med Marie Friderichsdatter, datter af fisker Friderich Jacobsen og Anne født Rÿborg. I Egernsund forsætter Hans i faderen og onklens fodspor som brændemester på et af teglværkerne, og i løbet af de følgende tyve år får Hans og Marie fem sønner og tre døtre. Heraf dør to af sønnerne og den yngste søster som børn.
Philip Hansen 19. december 1762 - 20. maj 1822, Iller, 59 år
Rasmus Hansen 30. marts 1764 - 26. oktober 1850, Eckensund, 86 år
Matz 30. november 1766 - 26. november 1772, 6 år
Hans Christian 17. september 1769 - 20. september 1772, 3 år
Friderich Hansen 3. januar 1773 - 10. december 1852 Nybøl, 79 år
Anna Margrethe Hansen 2. april 1775 - 18. dec 1826, Eckensund, 51 år
Anna Maria Hansen 13. november 1777 - 22. juni 1841, Iller, 63 år
Catharina Hansen 12. februar 1781 - 13. december 1787, 6 år
Hans Rasmussen er 49 år ved sin død 14. juli 1781, og hans enke, Marie, gifter sig ikke igen. Marie tilbringer sine sidste år hos den ældste søn Philip, der har giftet sig til et teglværk ved Iller Strand, og hun afgår ved døden 5. april 1809, 69 år gammel.
Maria Rasmussen, enke i Iller, datter af afdøde Innster Fridrich Jacobsen og Anna Født Rüburg, ved Eckensund. Gift med Brændemester Hans Rasmussen fra afdøde Jocob Nicolaisens teglværk. Efterlader fra dette ægteskab 5 børn og 25 børnebørn. Børnene er 1. Philip, Ziegler ved Iller og hans børn er er Hans, Catharine, Maria, Sille Mararetha og Maria Dorothea. 2. Asmus, Ziegler ved Iller og hans børn er Hans Christian, Henning, Asmus, Peter, Jürgen og Catharina Maria. 3. Friderich, Käthner og Schneider i Schotzbüll og hans 5 børn: Hans, Asmus, Peter, Maria og Margaretha Maria. 4. Anna Margaretha gift med Innster Jürgen Petersen ved Eckensund og deres børn er Margaretha Maria og Cecilia. 5. Anna Maria gift med daglejer Marcus Hammer ved Iller, som har 3 børn: Hans, Jürgen og Maria Dorothea. Død af Schlagfluss (slagtilfælde, apopleksi), 69 år.
Udover de 25 børnebørn, som er omtalt i forbindelse med Maries død, kommer der endnu flere til i løbet af årene efter Maries død.
Som nævnt gifter Hans og Maries ældste søn, Philip, sig til et af de otte teglværker ved Iller Strand, idet han i 1795 gifter sig med teglværksejeren, Hans Jürgensen Schmidts datter, Cecilia Margaretha.
Philips tager sin bror, Rasmus, med ind i teglværksvirksomheden, hvor Rasmus bliver brændemester. Rasmus ender nu alligevel som fattiglem, men i det mindste nyder han aftægt hos en datter og svigersøn, og ender ikke som fattiglem i Arbejdshuset, som så mange andre gamle og udslidte i sognet. Fattig- og Arbejdshuset i Broager blev oprettet i 1849, og det kan man læse mere om her:
http://www.museum-sonderjylland.dk/Fattiggaarde-sider/Fattiggaarde-9-Son-Broager.html
Alle Hans og Maries børn bliver i sognet til deres død, også Friderich som dog tilbringer sine sidste år på aftægt hos en søn, der er blevet gårdmand i nabosognet Nybøl.
De fleste af børnebørnene kommer også til at leve deres liv i enten Broager eller et af nabosognene. En, der skiller sig ud, er dog en af Rasmus' sønner, Christian Friderich, der ender i hovedstaden. I forbindelse med Rasmus og hans hustrus død, er Christian Friderich noteret som henholdsvis instrumentmager og pianofortestemmer i København, og det kan da sagtens være, at han også har beskæftiget sig med disse sysler, men da jeg finder ham ved folketællingen 1845 i København er han noteret som Stabsvalhornist ved Livjægerkorpset og Musicus.
Hans og Marie søn, Friderich, bliver skrædder, datteren Anna Margrethe bliver gift med en teglværksarbejder, og endelig gifter datteren Anna Maria sig med Marcus Hammer, som kommer fra det sydlige Slesvig og er brændemester på et af teglværkerne i Egernsund.
Anna Maria afgår ved døden i juni 1841, ret pludseligt som jeg læser indførslen i kirkebogen, og ni måneder senere tager hendes mand sit eget liv, noteret i kirkebogen således:
Død Marcus Petersen Hammer 25. marts 1842, Brændemester ved Iller, søn af Brændemester Hans Hammer og Anna Dorthea Clausen i Adelby sogn. Han havde været gift med afgangne Anna Maria Asmussen af hvilket ægteskab er 4 børn. ...... Han druknede sig, omtrent 64 år gammel.
Attest af Nybøl herredsfoged i Broager 28. marts 1842, at han må begraves dog uden klokkeringen eller andre højtideligheder.
Maren Rasmusdatter, min 4 x tipoldemor, bliver gift med Peter Matzen, og deres historie vender jeg tilbage til.
Rasmus Hansen og Dorthe Jürgensdatters børn i Egernsund:
Der er kun to døtre, men jeg ved ikke, hvad der bliver af Margrethe, og så er der kun Dorte tilbage.
Dorthe Rasmusdatter, født 30. oktober 1753 som Dorthe, men siden kaldet det mere tyskklingende Dorothea - i al fald i kirkebogen - lige som sognets øvrige piger noteres som Maria, Catharina, Sophia o.s.v, selv om de er født som Marie, Cathrine eller Sophie.
Dorothea er 23 år, da hun den 3. august 1777 bliver gift med den næsten tyve år ældre Johann Matthias Henne, "Ein catholisches Sergeant", som det noteres i kirkebogen ved enhver lejlighed. Sergeant bliver han dog ikke ved med at være, for ved fødslen af en af hans døtre i 1783 er han noteret som "abgedankten Sergeanten" - og det betyder, at han er afskediget, sikkert på grund af alder. Ordet kender vi fra dansk, afdanket som oprindelig netop betød afskediget, men som siden har ændret betydning retning af noget mere nedladende.
Familien flytter noget rundt i sognet. Først bor de i Broager, siden i Iller og Dynt, og endelig slår de sig igen ned i Broager, hvor den tidligere sergeant ved folketællingen i 1803 er noteret som daglejer.
Dorothea og Johann Matthias Hennes børn:
Georg Adolph Henne 19. marts 1778, Broager
Anna Marie Margaretha Henne 19. juli 1780, Iller
Catharina Maria Henne 6. februar 1783, Dünt
Rasmus Peter Henne 2. september 1785, Dünt
Matthias Henne 9. september 1789, Broacker
Sille Dorothea Henne 14. februar 1794, Broacker
Dorothea afgår ved døden 9. juni 1808, og på det tidspunkt er alle tre sønner døde, mens to af døtrene er gift, og den yngste 14-årige datter endnu ugift.
Dorothea dør af "Auszehrung", et tidligere almindeligt brugt udtryk for en sygdom, der medfører et livstruende vægttab, ofte forårsaget af tuberkulose, svindsot eller kræft. Dorothea bliver 54 år.
Enkemanden, Johann Matthias Henne afgår ved døden to år senere, 18. august 1810 af "Schlafluss", altså et slagtilfælde i en alder af 72 år.
Endelig er der Rasmus Hansens ældste og eneste datter af 1. ægteskab, Maren Rasmusdatter, som bliver husmandskone i Skodsbøl, hvor hun bliver gift med enkemanden Peter Matzen, så turen går nu fra teglværkerne ved Egernsund og Iller til landsbyen Skodsbøl.
Matz Petersen og Magdalenas søn i Skodsbøl, Peter Matzen, gifter sig første gang som 26-årig med en lidt ældre husmandsenke, og da hun efter 14 års ægteskab afgår ved døden, finder Peter en noget yngre model, nemlig Maren Rasmusdatter som er min 4 x tipoldemor.
Hvor præsterne frem til 1780 er noget karrige med oplysningerne i kirkebogen for Broager sogn, er de til gengæld yderst gavmilde efter 1780. Ved dødsfald efter 1780 får man oftest oplysninger om både forældre og svigerforældre, ægtefælle og børn og endda også børnebørn og svigersønner - men ikke svigerdøtre. Ganske vist er ikke alle oplysninger helt korrekte, men dog bedre end ingenting.
Hvad Maren Rasmusdatter angår er hun ikke født i sognet, selv om man af indførslen i kirkebogen i forbindelse med hendes død kunne forledes til at tro det. Ved Marens ægtefælles død angives Marens forældre at være Brennmeister Asmus Benjamin og Margrethe i Eckensund, mens de samme forældre ved Marens død fem år senere angives som Brennmeister Asmus Hansen og Gretha født Hansen eller Benjamin i Eckensund.
Brennmeister Asmus Hansen optæder også som far i forbindelse med en Dorothea Hennes død, men her hedder moderen Dorothea, og endelig er der en Anna Sabina, som ved sin død angives at være datter af Ziegelmeister Hans Christian Benjamin og Metta Født Boÿsen. Anna Sabina viser sig i øvrigt at være en kusine til både Maren Rasmusdatter og Dorothea, som er en halvsøster til Maren.
Brennmeister og Ziegelmeister er henholdsvis en brændemester og en teglmester, som var ansvarlige for teglovnen og brændingen af teglstenene på et teglværk.
Disse forskellige, tilsyneladende modstridende, oplysninger har alligevel bidraget hver især som en brik i puslespillet, og efter søgning i omkringliggende sogne med fokus på "Benjamin" lykkedes det mig at finde frem til Marens forældre og bedsteforældre, dels i Hostrupskov i Ensted sogn ved Aabenraa Fjord, dels i Rinkenæs sogn ved Flensborg Fjord.
Hans Benjamin Rasmussen og Jacobina Christensdatter Schipper.
Jacobina er født i Rinkenæs sogn, datter af Christen Schipper og hans hustru, hvis navn er ukendt, idet parret bliver gift før 1682, hvor kirkebogen i Rinkenæs starter, og på det tidspunkt er Christen og hans hustru allerede i fuld gang med at avle børn, hvor jeg har navnene på disse:
Anne o. 1680 - 25. marts 1740 i Rinkenæs, 60 år
Hans Christian før 1682 - 26. april 1691 i Rinkenæs
Cathrin Elsch 3. juni 1683 - ?
Ellen 6. marts 1685 - ?
Anne Sophie 16. oktober 1687 - ?
Jacobina 23. september 1688 - 7. november 1745 i Hostrupskov, 57 år
Efter Jacobinas fødsel må hendes mor igennem endnu tre børnefødsler i henholdsvis 1692, 1693 og 1695, alle tre dødfødte.
Jeg har ikke fundet hverken Christen Schippers eller hans hustrus død i kirkebogen for Rinkenæs sogn, ligesom jeg, bortset fra Jacobina, ikke har kunne følge nogle af deres børn.
Den 1. august 1706 bliver Jacobina trolovet til Maler Hans Benjamin Rasmussen, og nogle måneder senere, 7. november 1706, bliver parret gift i Rinkenæs Kirke.
Hvis Hans Benjamin er født i Rinkenæs, er det sket før 1682, men han kan også sagtens være født i et andet sogn.
Parret bliver boende i sognet et par år, hvor deres første to sønner kommer til verden, men derefter flytter de til Hostrupskov, en landsby i Ensted sogn beliggende ved Aabenraa Fjord 6 kilometer syd for Aabenraa.
Hans Benjamin Rasmussen og Jacobinas børn:
Hans Christian 4. september 1707 - 7. september 1707 Rinkenæs, 3 dage
Hans Christian Hansen 19. aug 1708 - 3. december 1761 Eckensund, 53 år
Rasmus Hansen 1. oktober 1710 - 27. januar 1765 Eckensund, 54 år
Margrethe Hansdatter o. 1713 - 14. nov 1780 Eckensund, 67 år
Jürgen ??? - 18. oktober 1718 Holstrup Holz
Anne Marie 26. oktober 1719 - 16. september 1722 Hostrup Holz, 3 år
Anne Marie 24. september 1723 - 13. dec 1728 Hostrup Holz, 5 år
Idge/Itche Hansdatter 22. juni 1725 - 1. marts 1776 Eckensund, 50 år
Efter fødslen af Rasmus er der et hul indtil Anne Maries fødsel i 1719, men fra andre indførsler i kirkebøgerne ved jeg, at der i de mellemliggende år er født yderligere to børn, Jürgen og Margrethe, om det så skyldes præstens forglemmelse, eller at familien har opholdt sig i et andet sogn i en periode. Under alle omstændigheder får Hans Benjamin og Jacobina mindst otte børn i løbet af 19 år, og heraf dør halvdelen af dem som små.
Hans Benjamin Rasmussen afgår ved døden 3. november 1728. Hans alder kan man kun gisne om, da jeg ikke kender hans fødselsår, men hans hustru Jacobina er i al fald 56 år ved sin død 17 år senere, 7. november 1745.
Få år efter Hans Benjamins død gifter de to sønner sig, Hans Christian og Rasmus, mens de to døtre, Margrethe og Idge først bliver gift en del år efter Jacobinas død i 1745, hvor alle fire søskende bryder op og flytter til Egernsund på Broagerland. Her er der kommet godt gang i teglværksindustrien, hvor både Hans Christian og Rasmus får beskæftigelse som brændemestre/teglmestre. Erfaringen har de med sig hjemme fra, for også i Ensted sogn fandtes der teglværker, omend næppe i samme omfang som ved Egernsund, og i flere optegnelser i kirkebøger i både Ensted og Rinkenæs omtales de som Ziegler eller Ziegelmeister, og det er sådan de to brødre benævnes i kirkebogen for Broager kort tid efter, de er ankommet til sognet.
Hans Benjamin Rasmussen og Jacobinas børn:
Hans Christian Hansen, født 19. august 1708 i Rinkenæs, er knap 25 år, da han 1. juli 1733 gifter sig med Metta Hansdatter i Ensted Kirke. Metta er født i Becken, Rinkenæs sogn
Hans Christian og Metta får seks børn i løbet af lige så mange år, de sidste to er dog et tvillingepar.
Hans Christian og Mettas børn født i Ensted sogn:
Anna Sabina 13. april 1734 - 27. juni 1819 Broager, 85 år
Cathrine 26. april 1735 - ?
Hans 26. februar 1737 - 5. maj 1737, 2½ måned
Hans og Thomas 17. februar 1738 - ?
Metta 14. december 1739 - 23. januar 1740, 5 uger
Metta dør i barsel 29. december 1739, og den nyfødte datter dør tre uger senere, enten fordi hun er svagelig fra fødslen, eller fordi man simpelthen ikke kan holde liv i så lille et barn, der ikke får modermælk.
Efter Mettas død går der tilsyneladende næsten tolv år, førend Hans Christian gifter sig påny. Også broderen Rasmus' hustru afgår ved døden i 1739, og heller ikke Rasmus gifter sig igen, førend der gået nogle år. Det er bemærkelsesværdigt, eftersom begge fædre har småbørn i huset, men endnu er deres mor, Jacobina, i live, og også deres to søstre, Margrethe og Idge, bor stadig i hjemmet, så det kan være en del af forklaringen.
Først den 12. april 1751 gifter Hans Christian sig på ny, og bruden er Anne Marie Christiansdatter fra Rinkenæs, hvor vielsen også finder sted. På det tidspunkt er Jacobina død, og Hans Christian slår sig ned ved teglværkerne i Egernsund på den anden side af Flensborg Fjord sammen med sin hustru og sine tre søskende. Endnu engang kommer børnene i en lind strøm, fem børn i løbet af ti år:
Christian 7. maj 1752 - ?
Philipp Ernst 24. februar 1754 - ?
Peter 10 oktober 1756 - 9. januar 1763 Eckensund, 6 år
Paul 30. marts 1760 - ?
Anne Cathrine 15. august 1762 - ?
Den yngste datter, Anne Cathrine, bliver født 8½ måned efter faderens død 3. december 1761. Hans Christian bliver 53 år.
Hans enke, Anne Marie gifter sig igen, men først fire år senere i slutningen af 1765. Brudgommen er enkemand og hedder Peter Asmussen Pilegaard. Han er født i Avnbøl, Ullerup sogn, søn af afdøde Asmus Petersen Pilegaard, som var gift med Idge, søster til Hans Christian og datter af Hans Benjamin Rasmussen. Så det bliver i familien.
Ægteskabet bliver nu ikke af så lang varighed, idet Anne Marie afgår ved døden 17. april 1768, hvorefter Peter Asmussen (naturligvis) gifter sig endnu engang.
Den eneste af Hans Christians børn, jeg har kunne følge, er hans førstefødte, Anna Sabina, som også i første omgang i forbindelse med sin død førte mig videre til Hans Christian. Hun skulle vist oprindeligt have haft navnet Jacobina efter sin farmor, eller også har præsten blot troet det, og så efterfølgende måtte rette det skrevne Jacobina til Anna Sabina.
Anna Sabina bliver gift med Christian Alexandersen fra Broager omkring 1760-61. Vielsen har jeg ikke fundet, men de får i al fald deres første barn i 1762.
Christian Alexandersen er 79 år ved sin død i 1814, mens Anna Sabina bliver 85 år. Præsten har ganske vist noteret hende som 88 år, men det var ikke altid, man kunne huske folks nøjagtige alder dengang, og dertil var Anna Sabina født i et andet sogn, dog ikke i Aabenraa, som skrevet, men i Ensted.
Død 27. juni 1819 Anna Sabina i Broacker datter af Ziegelmeister Hans Christian Benjamin og Metta født Boÿsen i Apenrade. Gift med afdøde Käthner Christian Alexandersen i Broacker. Fra dette ægteskab efterlader hun sig en datter Metta Maria gift med Käthner Hans Andersen i Broacker med hvem hun har en søn Christian. Alder 88 år.
********************************************************
(Anne) Margrethe Hansdatter er født o. 1713, jævnfør alder ved død, men hendes fødsel er ikke noteret i Ensted sogn. Jeg ved heller ikke så meget om hende udover, at hun på et tidspunkt bliver gift med Christian Hansen Schneider, så han er sikkert skrædder.
Margrethe bliver enke i 1771, mens hun selv afgår ved døden i 1780, og i følge indførslen i kirkebogen ved hendes død efterlader hun sig ingen børn.
Død 14. november 1780 Margaretha, datter af afdøde Ziegler og Mahler Hans Benjamin Rudolph og Jacobine født Schipper, gift med Christian Hansen Schneider i Eckensund, 67 år.
********************************************************
Idge Hansdatter, Hans Benjamin og Jacobinas yngste datter, født 22. juni 1725, er 25 år, da hun kommer galt afsted, idet hun bliver mor til en datter, født udenfor ægteskab. Faderen til barnet er ovenikøbet stukket af sammen med sin familie inden fødslen, og det er beskrevet således i kirkebogen:
Den 25. april 1751, Dom. Miserie blev Idge Hanses i Hostrup Skov forløst med et uægte pigebarn, hvis fader hun siger at være Mickel Rasmussen en gift mand i Hostrup Skov, som også for nogle uger siden med sin kone og barn hemmelig gik bort her af sognet ud ad Jylland. Til hvad by er endnu ikke vitterligt. Dette nu i u-ære avlede barn blev døbt 2. maj Dom. Jubilate med navnet Cathrine Margrethe. Fadderne: Karen Ulrichs i Hostrup Skov, Anne Margrethe Hanses - kvindens søster, Chresten Clausen i Hostrup Skov.
Hvad der sker med Idges datter, skal jeg ikke kunne sige; hun ser ikke ud til at være død i Enstrup sogn - en skæbne som overgik en del uægte børn, og jeg har ikke med sikkerhed været i stand til at følge hende, da Idge flyttede til Egernsund med resten af familien.
Trods de uheldige omstændigheder bliver Idge gift i Egernsund, inden hun fylder 30 år. Vielsen finder sted 11. august 1754, og brudgommen er Rasmus Hansen Pilegaard fra Avnbøl, enkemand siden januar 1754 og far til Peter Asmussen Pilegaard, der senere gifter sig med Idges brors enke.
Idges mand er kommet til Egernsund på nogenlunde samme tidspunkt som Idge og hendes søskende, heriblandt hendes bror, Rasmus Hansen, og da præsten i Broager sogn ikke er særlig konsekvent, når han "navngiver" folk, så har det ikke været helt nemt at skelne mellem den ene og den anden Rasmus Hansen, ligesom der muligvis er en helt tredje Rasmus Hansen i Egernsund på samme tidspunkt, som også optræder i kirkebogen.
Idge og Rasmus Hansen Pilegaard får med sikkerhed ét barn, nemlig Hans Benjamin Rudolph, som det dog ikke har været mig muligt at følge, trods det noget særegne navn.
Derudover er der flere børn, både levende og dødfødte, med en far ved navn Rasmus eller Asmus Hansen, hvor det ikke er muligt at afgøre præcist, hvilken Rasmus/Asmus Hansen der er blevet far, især fordi præsten ikke altid specificerer det, når det drejer sig om Rasmus Hansen Pilegaard, selv om det tydeligvis er tilfældet.
Rasmus Hansen Pilegaard afgår ved døden 18. oktober 1764, og Idge forbliver enke til sin død 1. marts 1776. Hun bliver 50 år.
Den yngste af Hans Benjamin og Jacobinas sønner, Rasmus Hansen, er min 5 x tipoldefar, og hans historie følger.
Peter Hartwig Petersens hustru, Maren Matzen er født i Broager sogn, som dækker hele halvøen Broager med landsbyerne Broager (Broacker), Mølmark (Möllmarck), Skodsbøl (Schotzböll), Skelde (Schelde), Gammelgab, Dynt (Dünt) og Brunsnæs (Brunsnis), registreret i kirkebogen fra 1695 og frem. I løbet af 1700-tallet bliver andre lokaliteter så beboede, at de også nævnes særskilt, blandt andet teglværksområderne Egernsund (Eckensund) og Iller.
Broager er en del af Hertugdømmet Slesvig, og kirkesproget i hertugdømmet er tysk. Dette er også tilfældet i Broager - og de omkringliggende sogne på nær Dybbøl sogn, hvor kirkebogen i al fald i de perioder, jeg har kigget på, har været på dansk. Måske jeg blot har været heldig.
I Broager sogn er kirkebøgerne på tysk, bortset fra hovedministerialbogen (som præsten førte) der i perioden fra 1834 og årtier frem er på dansk, mens kontraministerialbogen (som diakonen/hjælpepræsten førte) i samme periode fortsat er tysksproget.
Kirkebogen i Broager sogn påbegyndes i 1695, og det er så langt tilbage, jeg kan spore Maren Matzens slægt, hvor jeg starter med Marens oldeforældre på fædrene side, Matz Petersen og hans hustru Magdalena.
Om Matz og Magdalena er født i sognet eller er kommet til udefra lader sig ikke opklare, først og fremmest fordi oplysningerne i kirkebogen frem til 1780 er yderst sparsomme. Ved fødsler nævnes fødsels- eller dåbsdagen samt barnets og faderens navn, og ved død nævnes døds- eller begravelsesdag samt afdødes navn, hvis der er tale om en mand.
Er der tale om kvinder og børn oplyses oftest ægtemanden eller faderens navn, og man skal være heldig, hvis afdødes navn overhovedet nævnes.
Ved vielser nævnes begge parters navn, men for kvinder gælder det, at ved 1. ægteskab nævnes hun ved fornavn samt patronymet afledt af faderens fornavn, eksempelvis Hanses Tochter (hvis faderen hed Hans), mens hun ved 2. og følgende ægteskaber nævnes ved fornavn samt afdøde ægtefælles fornavn - eksempelvis Jenses, hvis afdøde ægtefælle hed Jens. Og ind i mellem er der år, hvor præsten helt glemmer at skriver Tochter eller blot T. så man ikke aner, om kvinden har været gift før eller ej, idet det skulle være sært, om alle viede kvinder i pågældende år skulle have været enker.
Matz Petersens historie starter med, at hans hustru, hvis navn er ukendt, afgår ved døden i Skodsbøl 30. december 1700. Deres vielse har jeg ikke fundet i sognet, enten det så skyldes, at vielsen har fundet sted i et andet sogn eller tidligere end 1695. I al fald er Matz ikke blevet far i perioden fra 1695 til hustruens død.
Et halvt år senere, 12. juni 1701, gifter Matz Petersen sig med Magdalena Jenses, og det er et af de år, hvor alle kvinder benævnes Jenses, Hanses etc, og ingen anføres som T. eller Tochter, så om "Jenses" står for Magdalenas far eller afdøde ægtefælle skal være usagt.
Sikkert er det imidlertid, at hun må være forholdsvis ung, for gennem de følgende 19 år er hun fortsat i den fødedygtige alder, og det bliver til otte børn samt en enkelt dødfødt dreng.
Anna Matzen 5. maj 1702 - 1. februar 1706, 3 år
Mette Matzen 26. august 1703 - 1. april 1770 i Schotzbüll, 66 år
Dødfødt søn 21. marts 1705
Peter Matzen 9. juli 1706 - 26. februar 1712, 5 år
Anne Sophie Matzen 26. juli 1708 - 8. juli 1736 i Schotzbüll, 28 år
Hans Matzen 20. september 1710 - 26. september 1710, 6 dage
Peter Matzen 2. januar 1714 - 31. december 1775 i Schotzbüll, 65 år
Catharina Matzen 16. august 1716 - ?
Hans Matzen 3. december 1719 - 29. juli 1791 i Roifeld Broacker, 71 år
Af Matz og Magdalenas otte levendefødte børn dør de tre som små, Anne Sophie dør formentlig i en ung alder - præsten har ganske vist noteret "Anne Lucie Mats Petersens datter" i kirkebogen, men Matz har ingen datter med det navn, og det er set før, at præsten ikke har haft styr på navnene. Catharina kan jeg ikke spore, udover at hun muligvis får et uægte barn, og endelig er der Mette, Peter og Hans som får både børn og børnebørn.
Matz er formentlig gårdmand (Hufner) i Skodsbøl - titlerne fremgår endnu ikke af kirkebogen i Matz' levetid, men noget tyder på, at det er datteren Mette, som gifter sig få måneder efter moderens død, der sammen med sin mand overtager gården, som siden overtages af parrets søn, som også hedder Peter Michelsen, og han er i al fald gårdmand (Hufner).
Magdalena afgår ved døden 2. februar 1726, og Matz 17. juni 1728. Alderen kan man kun gisne om, men eftersom Magdalena fødte sit sidste barn seks år før sin død, har hun næppe været over 50 år.
Matz Petersen og Magdalenas børn.
Mette Matzen er knap 23 år, da hun 21. juli 1726 bliver gift med den 24-årige Peter Michelsen, søn af Michel Petersen og ligesom Mette født i Skodsbøl. Parret får otte børn, heraf et tvillingepar, hvoraf den ene er dødfødt, og den anden dør året efter. Derudover dør endnu to af deres børn som spæde.
Peter Michelsen er 59 år ved sin død i 1762, og Mette bliver 66 år.
Hans Matzen, Matz og Magdalenas yngste søn, er 38 år da han 23. juli 1758 gifter sig med Anne Lucie, datter af Christen Petersen, og de bliver boelsfolk i Broager, hvor de får fire børn; tre døtre og en søn, hvoraf de to første døtre dør som små.
Hans Matzen bliver 71 år 7 måneder og 3 uger i følge præsten, og det passer minsandten.
Begge Hans Matzens to børn, Hans Christian og Malene Sophie gifter sig i sommeren 1799, otte år efter faderens død.
Hans Christian med en kvinde fra Varnæs oppe ved Aabenraa fjord, mens Malene Sophie bliver gift med en ung mand fra familien, Jens Michelsen som er barnebarn til faderens søster Mette Matzen og Peter Michelsen. Ved ægteskabets indgåelse er der da også givet dispensation fra myndighedernes side, svarende til en kongelig tilladelse i kongeriget.
Endelig er der Peter Matzen, som er min 4 x tipoldefar, og han gifter sig til en gård - eller i det mindste et husmandssted i Skodsbøl, og hans historie følger.
Min oldefar Hans Hansen født i 1852, bondedreng fra i Lille Havelse i Nordsjælland bliver den første i familien, der får en akademisk uddannelse, efter at hans forfædre så langt tilbage øjnene rækker har været gårdmænd og fæstebønder i en af landsbyerne i området mellem Hillerød, Frederikssund og Frederiksværk og i øvrigt har måtte lade sig nøje med få års skolegang i landsbyskolen.
Hans bliver konfirmeret i 1866, og i 1868 bliver han tilskrevet lægdsrullen i Ølsted sogn, men flyttes samme år til lægdsrullen i København, givetvis fordi han på det tidspunkt påbegynder sin uddannelse i hovedstaden.
I 1876 finder jeg ham som logerende Cand. Polyt - altså færdiguddannet civilingeniør - på Gasvej i København (nuværende Gasværksvej), og i 1876-77 aftjener han sin værnepligt i Ingeniør Batallionen. Han måler i øvrigt 63 tommer i højden, svarende til 165 cm.
Siden bor Hans på forskellige adresser i København og på Frederiksberg, og 1. januar 1884 flytter han fra Frederiksberg til Næstved sammen med sin hustru Maria Catharina Petersen.
Maria Catharina er født i Dorf Holnis - Holnæs - i Munkbrarup sogn i Slesvig, datter af teglværksejer Matz Peter Petersen og hustru Cecilia Maria Jessen. Vielsen mellem Hans og Maria Catharina må have fundet sted i 1882-83, og da jeg ikke kan finde vielsen andre steder, er det tænkeligt, at parret er blevet gift i Maria Catharinas hjemsogn i Slesvig, i Munkbrarup Kirke.
Om Holnæs kan man på Wikipedia blandt andet læse:
"Holnæs (tysk: Holnis sønderjysk Holjnæs) er en halvø på den tyske side af Flensborg Fjord. Fra Holnæs er det kun cirka 1700 meter over til den danske halvø Broager. Halvøerne Holnæs og Broager markerer overgangen fra yderfjord til den smallere indfjord.
I flere hundrede år har der været færgeforbindelse mellem Holnæs Færgegård og Brunsnæs Færgekro, indtil den i 1875 blev helt lukket for persontransport."
https://da.wikipedia.org/wiki/Holn%C3%A6s
Brunsnæs er beliggende på den danske halvø Broager, men både Broager og Holnæs var en del af hertugdømmet Slesvig, som Danmark mistede i forbindelse med krigen i 1864.
I 1920 blev Broager atter en del af Danmark, mens Holnæs og Munkbrarup forblev tysk, hvilket indebærer, at jeg ikke har adgang til kirkebøgerne derfra.
Der foreligger imidlertid seks folketællinger for Slesvig i perioden 1803 til 1860, og på den baggrund er det lykkedes at finde frem til Maria Catharinas ophav et par generationer tilbage.
Ved folketællingen i 1803 finder jeg Maria Catharinas oldefar på fædrene side, Matz Petersen på et husmandssted i Schausende (Skovsende) på den vestlige side af Holnæs. Her er Matz og hans hustru, Catharina Margaretha Lück, aftægtsfolk hos hustruens søn fra 1. ægteskab, Christian August Hansen, der er forholdsvis nygift og har en lille søn.
Matz Petersen og Catharina Margaretha har en søn og en datter, Peter Hartwig Petersen 14 år og Anna Dorothea Petersen 12 år. Udover de syv familiemedlemmer er der tilligemed to tjenestefolk.
Den næste folketælling finder først sted i 1835, og på det tidspunkt er Matz Petersen og hans hustru døde og borte, ligesom jeg heller ikke har kunne opspore datteren, Anna Dorothea.
Til gengæld var det ikke svært at finde Peter Hartwig Petersen, der tilbage i 1822 købte et konkursramt teglværk med et tilhørende hus, hvis historie er beskrevet her.
http://www.ziegeleivilla.de/%C3%BCber-uns/historie-der-ziegeleivilla/
Forinden var Peter Hartwig imidlertid blevet gift, og sin hustru hentede han på den anden side af Flensborg Fjord i landsbyen Möllmarck (Mølmark) på halvøen Broager, eller Broager Land om man vil.
Gennem 1700 og 1800 tallet fandt man ofte ægtefællen i sin egen landsby, men trafikken gik også over fjorden og endda længere væk efter en ægtefælle såsom Langeland, Ærø, Fyn, Jylland og endda Bornholm; og ligesom både Peter Hartwig og hans søn nogle år senere begge hentede deres brud i Broager Land, gik trafikken også den modsatte vej.
Men foreløbig går turen til Broager Land til Maren Matzen og hendes slægt på halvøen.
Hans Jensen er født 5. april 1823 på Hagelsegaard, den gård hans farfar, Peder Bentsen fra Freerslev, giftede sig til i 1782.
Hans Jensen er næsten 27 år, da han 19. marts 1850 gifter sig med den 22-årige Margrethe Jensdatter fra Holstrupgaard i Grimstrup. Forloverne ved brylluppet er gårdmand Mads Hansen, Hans Jensens morbror fra nabogården, Søgaard i Lille Havelse samt Anders Hansen, som er Margrethes stedfar.
Hans Jensens far, Jens Pedersen, døde i november 1846, men allerede et halvt år forinden var den ældste søn, Bent, blevet gift og havde sammen med sin hustru slået sig ned på en gård i Vejby. Så da faderen døde var Hans den eneste voksne mand i familien, idet de to mindre brødre begge var under konfirmationsalderen.
Moderen bliver dog siddende som familiens overhoved på gården med Hans som bestyrer i mindst en halv snes år. Endnu ved folketællingen i 1855 er Hans blot gårdbestyrer, men endelig i 1860 har han indtaget pladsen som familiens overhoved, og hans mor er gået på aftægt. Samtidig er Hans nu også blevet sognefoged. Også Hans Jensens endnu ugifte søster, Birthe Cathrine Jensdatter, bor fortsat på gården indtil hun i 1869 endelig som 39-årig bliver gift med Børge Andersen.
Hans og Margrethe får fem sønner og en enkelt datter, og alle overlever barndommen. Dog dør en enkelt af sønnerne, Peder, allerede som 28-årig og ugift.
Jens Peder Hansen 30. juni 1850 - 27. oktober 1941 Thisted, 91 år
Hans Hansen 10. februar 1852 - 14. august 1914 Næstved, 62 år
Peder Hansen 21. marts 1854 - 1. januar 1883, 28 år
Ole Hansen 1. december 1856 -19. februar 1934 St. Havelse, 77 år
Sidse Kirstine Hansdatter 23. januar 1860 - 1941-52 Sigerslevvester
Anders Hansen 16. december 1867 - 8. december 1952 Ll. Havelse, 85 år
Margrethe Jensdatter afgår ved døden 27. juli 1897, 69 år, mens Hans Jensen bliver 80 år, død 10. oktober 1903.
Hans Jensen og Margrethes Jensdatters børn:
Jens Peder Hansen, Hans og Margrethes ældste søn, bliver født 30. juni 1850, kun tre måneder efter brylluppet, så noget kunne tyde på, at Hans og Margrethe har giftet sig af kærlighed.
Trolovelsesceremonien var allerede afskaffet tilbage i 1799, så den undskyldning kunne man ikke bruge til at indlede det ægteskabelige samliv inden vielsen, men i praksis var man ikke altid lige afholdende inden vielsen, og ofte var præsten tilfreds, så længe ægteskabet blev indgået før barnets fødsel.
Jens Peder bliver konfirmeret i 1864, og i 1866 bliver han indført i lægdsrullen. Af lægdsrullen fremgår det, at Jens Peder er 168 cm høj, og at han 1870-71 aftjente sin værnepligt, udtaget til egentlig krigstjeneste ved Rytteriet og Artilleriets Trainkonstabler. Til den tjeneste udtog man mænd med en højde på mellem 63 og 67 tommer (165-175 cm), som var vant til at omgås heste, og som havde den fornødne fysiske styrke - og man kan vist roligt gå ud fra, at en bondesøn på den tid var vant til at omgås heste.
Udover at Jens Peder aftjente sin værnepligt omkring 1870, ved jeg ikke, hvad han foretager sig de næste ti år indtil folketællingen i 1880, hvor jeg finder ham som avlsforvalter på gården Rosvang i Sjørring næsten helt ovre ved vestkysten i Thisted amt.
Hvis ikke det var fordi, han i 1921 under navnet Proprietær I.P. Hansen var fadder ved min mors dåb i Aalborg, havde jeg såmænd nok heller aldrig fundet ham.
Af registret til skøde- og panterevsprotokollerne i amtet fremgår det, at Jens Peder i marts 1890 forpagter en anden større gård i området, Egebaksande i Tvorup, Vang sogn, og 1903 køber han så Egebaksande for 200.000 kr, i følge Nygaards sedler, en formidabel sum dengang.
http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=64&nr=1100&sort=f
Både Rosvang og Egebaksande er bygget i forbindelse med et større projekt i 1860'erne, der der gik ud på at udtørre den lavvandede Sjørring Sø for at indvinde landbrugsjord.
http://www.dettabteland.dk/nordjylland/sjoerring.pdf
Egebaksande er lidt af en gård, nærmest et helt gods, som kan ses på billedet her fra 1910.
Det er Jens Peder, der står med sin stok helt ude til venstre i billedet.
http://www.7452.dk/jorgensen//kresten_madsen_kristensen/index.php
I hvor stort omfang Jens Peder bevarer kontakten til sin familie, er ikke til at vide, men i al fald er han hjemme på besøg i Ølsted i forbindelse med dåben af en af hans yngre brors døtre i 1901, og som tidligere nævnt stiller han også op, da min mor, datter af hans nevø, bliver døbt i Aalborg i 1921.
Jens Peder bliver aldrig gift, og i 1928, da han er 78 år, sælger han Egebaksande og flytter til Thisted. Her bor han på førstesalen i et hus på Margrethevej 28, som er bygget i 1924. I stueetagen bor en noget yngre enke, der så vidt jeg kan se ejer huset.
Jens Peder bliver boende på Margrethevej til sin død 27. oktober 1941. Han bliver 91 år.
Hans Hansen, min oldefar, er født 10. februar 1852, og også han bosætter sig langt fra barndomshjemmet, dog ikke så langt væk som i Thisted. idet han efter endt uddannelse får job i Næstved, hvor han bosætter sig sammen med sin hustru, som stammer fra Sydslesvig, og dem vender jeg tilbage til.
Peder Hansen bliver konfirmeret i 1868, og optaget på lægdsrullen i 1874. Han bliver indkaldt til tjeneste samme år, og bliver hjemsendt i september 1875. Herefter bliver han formentlig boende hjemme på gården hos sine forældre til sin død 1. januar 1883, 28 år og ugift.
Ole Hansen er 23 år, da han 19. marts 1880 gifter sig med den 19-årige Sidse Marie Dorthea Larsen. Hun er eneste datter af Maren Jørgensdatter og Lars Olsen, som i 1880 er enkemand. Sidse og Ole overtager Lars Olsens gård i Store Havelse, og svigerfar tilbringer sine sidste år på gården som aftægtsmand til sin død i 1884.
Ole og Sidse får i løbet af den næste halve snes år børnene Maren Margrethe, Laura og Peder.
Sidse er 50 år ved sin død 14. juli 1910, mens Ole bliver 77 år, død 19. februar 1934.
Sidse Kirstine Hansdatter er 29 år, da hun den 28. juni 1889 gifter sig med den tre år ældre Morten Hansen. Morten er født i Skævinge, men er nu jernbanekonduktør og bosat i Helsingør, og det er da også en lejlighed på Stengade 2 i Helsingør, der bliver parrets første hjem, hvor deres ældste søn, Hans Peter 1. maj 1890 kommer til verden.
Men heldet tilsmiler de unge mennesker, og de bliver gårdfolk i Sigerslevvester. Sidse Kirstines faster, Birthe Cathrine Jensdatter blev 20 år tidligere gift med Børge Andersen, der var gårdmand i Sigerslevvester, og det netop Børges gård, det unge par overtager. Også Børge Andersen er i øvrigt langt ude i familie med Sidse Kirstine, idet han er søn af en søster til Jens Andersen i Grimstrup, Sidse Kirstines morfar.
Børge Andersen har en søn, som endnu i 1890 bor i hjemmet, 28 år og ugift, men han flytter hjemmefra - i 1901 finder jeg ham i Freerslev hos en anden slægtning - og i 1892 flytter Sidse Kirstine og Morten fra Helsingør til Sigerslevvester, Hagelse Møllegaard også kaldet Ertebjerggaard; begge navne bruges tilsyneladende i flæng.
Børge og hans hustru bliver boende på gården som aftægtsfolk til deres død, Børge i 1902 og Birthe Cathrine i 1916.
På Hagelse Møllegaard får Morten og Sidse Kirstine endnu en søn i 1893, Laurits, men han bliver kun 29 år. Han dør på Frederikssund Sygehus i 1923, og i kirkebogen kan man læse, at han var forpagter af Hagelse Møllegaard og gift med Bodil Andersen.
Herefter overtager Sidse og Mortens ældste søn,Hans Peter, driften af gården, hvor jeg finder ham ved folketællingen i 1930 sammen med sin hustru og sin mor, der nu er gået på aftægt.
Morten Hansen afgår ved døden 12. april 1930, 72 år, mens Sidse Kirsine overlever ham med adskillige år. Desværre mangler de sider i kirkebogen, hvor kvinder, der er døde mellem 1941 og 1951, er opført, og det må være inden for det tiår, Sidse Kirsine er død, da jeg ikke finder hende hverken før eller efter.
Anders Hansen, Hans og Margretes yngste søn, bliver ham der overtager Hagelsegaard, eftersom alle de øvrige søskende allerede er fløjet fra reden, da han 22. november 1893 gifter sig med Maren Boline Jensen fra Græse; Anders er 25 år og Maren Boline 27 år, og vielsen finder sted i Græse Kirke. Brudeparrets fædre er forlovere.
Endnu ved folketællingen i 1890 er Hans Jensen stadig husfader på Hagelsegaard, og det ser han også ud til fortsat at være, da Margrethe Jensdatter afgår ved døden i 1897, hvor han betegnes som gårdejer. Men ved folketællingen i 1901 har Anders overtaget roret, og faderen er gået på aftægt, og ved folketællingen i 1911 er Anders, lige som sin far tidligere var det, blevet sognefoged.
Anders Madsen på nabogården, Søgaard, som Anders er i familie med - langt ude efterhånden men alligevel - har været formand for Sognerådet siden 1901 eller tidligere.
Anders og Maren Boline får i perioden 1894 til 1902 børnene Hans Peter Hansen, Hans Jensen Hansen (opkaldt efter farfar tydeligvis), Margrethe, Eleonora Kristine og Karen Elisabeth.
Kirkebogen for Ølsted sogn slutter desværre i 1943, men andetsteds på nettet fremgår det, at Anders Hansen afgår ved døden 8. december 1952, 85 år. Forinden er hans hustru, Maren Boline afgået ved døden 14. maj 1948, 82 år
På side 5 i nedenstående publikation, en lokalplan for Lille Havelse landsby, ses et billede af landsbyens gårde, som de så ud i 1960. Hagelsegaard ses forrest i midten, og helt ude til venstre ligger Søgaard.
http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_1053545_APPROVED_1189505104617.pdf
Hagelsegaard eksisterer stadig, men så vidt jeg kan se, drives der ikke længere landbrug. Derimod se det ud til, at man kan fiske ørreder på stedet.
http://lyngbo-putandtake.dk/
Hans og Margrethes næstældste søn, som også får navnet Hans, bliver den første i familien, som får en højere uddannelse, og han ender i Næstved med sin hustru, Marie Catharina Petersen som er født i Slesvig, så inden jeg følger videre i Hans Hansens fodspor, går turen til Hertugdømmerne.
Jens Andersen og hans første hustru Maren Hansdatter.
Jens Andersen er født i Harløse, døbt 27. september 1778 i Tjæreby Kirke og søn af Anders Nielsen og Bodil Jensdatter, og Jens efterlod jeg tidligere her i Harløse:
http://lunavecchia.blogspot.dk/2015/08/anders-nielsen-og-bodil-jensdatter-pa.html
Ved folketællingen i februar 1801 opholder Jens sig stadig hjemme på fødegården, Græslegaard i Harløse, men senere på året finder han vejen til Ølsted sogn, og her bliver Jens gårdmand på Holstrupgaard i landsbyen Grimstrup. Den nøjagtige dato fremgår endda af lægdsrullen, nemlig den 29. oktober 1801. Jens er i øvrigt en ganske høj mand, set med den tids målestok; 67½ tommer er han målt til som 20-årig, svarende til 177 cm. Uden at have ført statistik, kan jeg sige, at rigtig mange unge mænd dengang var under 170 cm høje.
Den forrige fæster af Holstrupgaard, Jens Johansen afgår ved døden i 1801 og det samme gør hans hustru, men da der ikke ikke findes kirkebøger for Ølsted sogn før 1814, er den eneste kilde til de to dødsfald skifteregistret - hvor datoen desvære ikke er oplyst - ligesom det også er efterfølgende folketællinger, der viser, at Jens Andersen er gårdmand på Holstrupgaard.
Jens Andersen bliver gift med Maren Hansdatter. Hendes død i 1809 fremgår af skifteregistret, men selve vielsen mangler. Såfremt Jens Andersen er blevet gift med en lokal pige i Ølsted sogn, er der kun én mulighed, nemlig en Maren Hansdatter, født o. 1781 og datter af Margrethe Sørensdatter og Hans Pedersen i Store Havelse. Margrethe er datter af Søren Arvedsen i Freerslev, men det er kun gisninger, at det skulle være netop den Maren, der blev gift med Jens, selv om jeg ikke umiddelbart har kunne finde andre kandidater i de omkringliggende sogne.
Jens Andersen og Maren Hansdatter får tre børn, og selv om kirkebogen først starter efter deres fødsel, falder det sig så heldigt, at deres fødselsdag eller dåbsdag er oplyst i forbindelse med deres konfirmation i henholdsvis 1817, 1819 og 1821.
Jens Andersen og Maren Hansdatters børn:
Sidse Jensdatter 1. april 1803 - 9. maj 1856 Ll. Havelse, 53 år
Hans Jensen 20. marts 1805 - 3. april 1852 Sigerslevøster, 47 år
Bodil Jensdatter 26. marts 1807 - 11. august 1883 Strølille, 76 år
Sidse Jensdatter er 20 år, da hun 11. juli 1823 bliver gift med den 26-årige Mads Hansen. Mads er eneste søn af Hans Madsen og Birthe Cathrine Larsdatter på Søgaard i Lille Havelse, og han har allerede overtaget driften af gården, da han gifter sig med Sidse, idet hans far døde i 1821.
Mads og Sidse får seks børn i løbet af den næste snes år: Hans, Birte, Lars, Maren, Jens og Peder. Alle fire bedsteforældre har fået et barnebarn opkaldt efter sig, så fantasien har fået lov til at råde hvad Lars og Peder angår.
Det bliver sønnen Lars, som kommer til at overtage Søgaard, og også han bliver gift med en pige fra Holstrupgaard, Birthe Marie Andersdatter, som dog ikke har hverken far eller mor til fælles med svigermoderen.
I slutningen af 1800-tallet overtager sidste generation af Hans Madsens efterkommere Søgaard, nemlig Lars Madsens søn, Anders Madsen, men hans ægteskab forbliver barnløst, og omkring 1913 sælger han gården, der siden har været på skiftende hænder. Men i modsætning til så mange andre af tidligere tiders gårde, drives der stadig landbrug fra Søgaard.
Sidse Jensdatter bliver kun 53 år, mens hendes mand, Mads Hansen når at fylde 80 år, død 10. november 1877.
Hans Jensen bliver gårdmand i Sigerslevøster, Strø sogn, idet han som 25-årig gifter sig med den 39-årige enke Mette Sophie Hansdatter, som udover gården også medbringer to døtre i ægteskabet. Vielsen finder sted 11. juni 1830 i Strø, og året efter kommer parrets eneste søn, Jens, til verden.
Hans Jensen bliver enkemand 17. maj 1838, og 23. januar året efter gifter han sig med den 16-årige Johanne Mortensdatter i Sigerslevvester. Hans er med sine 34 år mere end dobbelt så gammel som sin hustru, men også i dette ægteskab bliver det kun til en enkelt datter, Sophie.
Hans Jensen bliver 47 år, og efter hans død gifter Johanne sig med Niels Olsen fra Sundbylille, og hertil flytter parret med hver deres særbørn plus afdøde Hans Jensens søn fra hans første ægteskab.
Bodil Jensdatter er 17 år, da hun 24. september 1824 bliver gift med den 24-årige Anders Sylvestsen fra Strølille, og Anders tager Bodil med hjem til sin gård i Strølille, hvor han siden bliver sognefoged.
Bodil og Anders får fem sønner og tre døtre i løbet af de næste 25 år. Bodil er 42 år, da hun føder sit yngste barn.
Den 20. februar 1869 bliver Bodil enke. Anders bliver 69 år, mens Bodil er 76 år ved sin død i 1883.
Jens Andersen og hans anden hustru Bodil Nielsdatter.
Maren Hansdatter afgår ved døden først på året i 1809, og med tre småbørn i hjemmet, går der ikke længe, inden Jens, der nu er 30 år, gifter sig igen. Bruden, den 21-årige Bodil Nielsdatter finder han i Skævinge.
Bodil er datter af gårdmand Niels Jensen og Anne Kirstine Børgesdatter. Sidstnævnte er datter af Børge Pedersen i Ullerød, samme Børge som via sin trolovelse med Peder Jensens enke, Anne Hansdatter, blev gårdmand på Aalholmgaard i Ullerød, mens hans søn Ole Børgesen giftede sig til Tjærebygaard, og i øvrigt er stedfar til Jens Andersens tredje hustru.
Vielsen finder sted i Skævinge kirke 19. april 1809, og Jens og Bodil får seks børn i løbet af 14 år, fire sønner og to døtre, hvoraf kun en enkelt dreng dør som spæd.
Jens Andersens og Bodil Nielsdatters børn:
Lars Jensen døbt 6. april 1810 - 19. september 1879 Strølille, 69 år
Anders Jensen døbt 17. marts 1811 - 12. maj 1876 St. Havelse, 65 år
Maren Jensdatter 22. december 1813 - 14. februar 1869 Meløse, 55 år
Niels Jensen 29. juli 1816 - 4. december 1816 , ½ år
Mads Jensen 10. september 1820 - 23. maj 1874 Skævinge, 53 år
Ane Kirstine 23. december1824 - 19. februar 1850 Meløse, 25 år
Lars Jensen er 30 år, da han 25. november 1840 bliver gift med den 31-årige enke, Ane Pedersdatter, som sidder på en gård i Store Havelse. Ane har en lille datter, Maren Kirstine fra sit første ægteskab, og derudover får Lars og Ane to sønner, Jens Christen og Hans Peder - nu er det rigtig kommet på mode med dobbeltnavne.
Deres sidste år tilbringer Lars og Ane i Strølille hos den ældste søn, Jens Christen, som er blevet gårdmand i Strølille. Lars bliver 69 år, død 19. september 1879, og Ane afgår ved døden året efter, 2. april. Hun bliver 70 år.
Anders Jensen er 24 år, da han 12. maj 1835 gifter sig med den to år ældre Karen Marie Pedersdatter. Anders bliver afbygger i Store Havelse, en mindre lamdejendom, som er blevet udskilt fra en gård.
Anders og Ane får tre døtre: Bodil Kirstine, Bodil og Karen Kirstine. Bodil Kirstine kommer til verden måneden efter brylluppet, 27. juni 1835, men hun bliver kun 3 uger gammel.
Anders er 65 år ved sin død i 1876; Ved folketællingen i 1880 finder jeg Karen Marie som inderste hos en gårdmand i Ølsted, som tilsyneladende ikke er familie - inderste vil sige, at hun har lejet sig ind på et værelse på gården, sikkert et usselt hummer. Karen Marie bliver 77 år, og hun afgår ved døden på Frederiksværk Sygehus 16. januar 1886. Sygehuset i Frederiksværk blev bygget i 1868.
Maren Jensdatter, Jens og Bodils første datter og naturligvis opkaldt efter Jens' første afdøde hustru, er 30 år, da hun bliver gift med lidt yngre Morten Jensen. Morten er født i Skævinge, men nu afbygger og hjulmand i Meløse i Lille Lyngby sogn.
Vielsen finder sted 6. august 1844 i Strø Kirke. På det tidspunkt er begge Marens forældre for længst døde, og ved folketællingen i 1840 finder jeg Maren som tjenestepige hos sin halvsøster Bodil og mand, Anders Sylvestsen, og det er da også Anders Sylvestsen, der er hendes forlover ved brylluppet.
Maren og Morten får kun en enkelt datter, Bodil, i 1846.
Maren er 55 år ved sin død i 1869, og Morten bliver 59 år, død 12. marts 1875. Morten tilbringer sine sidste år som aftægtsmand hos datter og svigersøn i Meløse, men både Maren og Morten bliver begravet i Skævinge, hvor Morten er født.
Mads Jensen er der ikke meget at sige om. Han slår sig ned som høker og skrædder på et husmandssted i Skævinge, og han bliver aldrig gift. Han er 53 år, da han i følge kirkebogen dør af krampe.
Ane Kirstine Jensdatter er der heller ikke meget at sige om. Hun er kun 25 år, da hun dør af brystsyge - formentlig tuberkulose. Hun er tjenestepige hos sin søster og svoger i Meløse, Maren og Morten, da hun afgår ved døden.
Jens Andersen og hans tredje hustru Maren Hansdatter.
Jens Andersens anden hustru, Bodil, er kun 39 år, da hun afgår ved døden 12. februar 1827. To af børnene fra Jens' første ægteskab er allerede fløjet fra reden, men nu har han så et par småbørn fra det seneste ægteskab plus flere halvstore børn, så en kone er påkrævet, hvis arbejdet på gården fortsat skal klares.
Jens er efterhånden blevet 48 år, og han kunne såmænd snildt have udset sig en purung pige som sin brud, men valget falder på den temmelig giftefærdige 27-årige Maren Hansdatter fra hans fødesogn, Tjæreby. Ja, navnet er det samme som hans første hustrus navn, men denne Maren Hansdatter er min 2 x tipoldemor.
Maren er datter af Hans Pedersen og Karen Pedersdatter på Tjærebygaard, døbt 4. august 1799. Hendes far er for længst afgået ved døden, så det er hendes stedfar, Ole Børgesen, samt dennes bror, Anders Børgesen, der er parrets forlovere ved brylluppet i Tjæreby Kirke den 27. juni 1827.
Maren og Jens får fire børn i løbet af seks år, hvoraf den ene datter dør som spæd. Jens når altså at blive far tretten gange i alt i løbet af 30 år, og kun to af børnene dør som spæde, så det er tydeligt, at børnedødeligheden efterhånden er for nedadgående i forhold til i 1700-tallet.
Jens Andersen og Maren Hansdatters børn:
Margrethe Jensdatter 11. februar 1828 - 27. juli 1897 Ll. Havelse, 69 år
Niels Jensen 12. oktober 1830 - 25. februar 1897 Grimstrup, 66 år
Kirsten Jensdatter 24. marts 1833 - 23. maj 1833, 2 mdr
Karen Kirstine Jensdatter 22. april 1834 - 5. juni 1908 Sigerslevvester, 74 år
Margrethe Jensdatter er min tipoldemor, og hun bliver gift med Hans Jensen, søn af Jens Pedersen og Ane Kirstine Hansdatter på Hagelsegaard i Lille Havelse. Dem vender jeg naturligvis tilbage til.
Niels Jensen er næsten 37 år, da han bliver gift med den 14 år yngre Birthe Cathrine Pedersen fra Sigerslevvester. Vielsen finder sted i Sigerslevvester 12. juli 1867, og brudens far samt Hans Jensen, svoger til Niels, er forlovere.
Det bliver Niels og Birthe Cathrine som kommer til at overtage Holstrupgaard i Grimstrup, hvor de bliver forældre til fem børn i løbet af 16 år: Jens Peter, Birthe Kirstine, Boline Marie, Maren Sofie og Anna.
Niels Jensen afgår ved døden 25. februar 1897, 66 år. Hans enke, Birthe Cathrine står fortsat som gårdejer ved folketællingen i 1901, mens den ældste søn, Jens Peter, står som gårdbestyrer. Han overtager dog snart titlen som gårdejer, idet han 14. juni 1906 gifter sig med Birthe Kirstine Pedersen.
Hans mor bor fortsat på gården som aftægtskone til sin død 29. maj 1815, 71 år.
Jens Peters hustru, Birthe Kirstine, er et barnebarn til Jens Pedersen fra Hagelsegaard, datter af Jens Pedersens datter, Kirsten som i øvrigt var gift med sin fætter Peder Pedersen.
Jens Peter og Birthe Kirstine får kun en enkelt søn kaldet Niels.
Så sent som i 1916 bor familien fortsat på Holstrupgaard, men ved folketællingen i 1921 har gården skiftet ejer. Familien, som nu bor på gården, kom til sognet i 1918, så det er formentlig det år, Jens Peter har afhændet gården.
Jeg finder Jens Peter og Birthe Kirstine i Hillerød i en villa på Milnersvej 14 ved folketællingen i 1930, og det er da også parrets adresse, da Birthe Kirstine afgår ved døden 18. oktober 1936. Hun bliver begravet på Ølsted Kirkegård, og det bliver Jens Peter formentlig også, da han dør en snes år senere.
Karen Kirstine Jensdatter er 28 år, da hun 11. juni 1862 bliver gift med Jens Jensen, som er gårdmand på Stolpeagergaard i Sigerslevvester.
Karen Kirstine og Jens får børnene Sidse Marie Jensen, Jens Andersen Jensen og Hans Peder Jensen. At sønnen Jens får navnet Jens Andersen Jensen må være for at præcisere, at det er morfar, Jens Andersen, han er opkaldt efter, og ikke hverken sin far eller farfar.
Både Karen Kirstine og Jens bliver 74 år. Jens afgår ved døden 13. januar 1904, og Karen Kirstine fire år senere.
Maren Hansdatter og Anders Hansen.
Tre måneder efter at Jens Andersen er blevet far sidste gang, afgår han ved døden 28. juli 1834. Jens bliver kun 56 år.
Maren er nu 35 år, og den 5. december 1834 gifter hun sig med den 28-årige Anders Hansen fra Store Lyngby. Forloverne er gårdmand Jens Hansen fra Store Lyngby samt gårdmand Hans Nielsen i Grimstrup. Sidstnævnte er Marens svoger og gift med Jens Andersens søster, Sidse Andersdatter.
Maren og Anders får kun en enkelt datter, Birthe Marie Andersdatter, født 15. august 1837. Hun bliver 22. juni 1860 gift med Lars Madsen, søn af Mads Hansen på Søgaard i Lille Havelse, og som tidligere omtalt bliver det Birthe Marie og Lars, som driver Søgaard videre efter Mads Hansens død. Parret får en søn og en datter, Anders og Sidse Kirstine.
Både Birthe Marie og Lars afgår ved døden i 1888; Birthe Marie 31. januar, 51 år, og Lars to måneder senere den 24. marts, 56 år.
Anders Hansen er kun 54 år, da han afgår ved døden 28. juni 1860, og Maren Hansdatter forbliver enke til sin død 31. oktober 1878. Hun bliver 78 år. Sine sidste år tilbringer hun på Holstrupgaard hos sønnen Niels Jensen og hans familie.
Der drives ikke længere landbrug fra Holstrupgaard, der blev nedlagt som landbrug omkring 1996, i følge nedenstående tekst som stammer fra 2011.
http://www.bruk.dk/filer/aarsvirksomhedsoglaereplan.pdf
"Brønsparkens udflytter børnehave ligger i et skønt naturområde mellem Skævinge og Ølsted i Nordsjælland. Det tager os ca. 40 minutter hver vej at køre med bussen fra Brønshøj. Vi har til huse på Holstrupgård, som er en gammel firlænget gård hvor der efter landbrug og dyreholdet blev nedlagt for 15 år siden, har været så forskellige ting som pensionistferiested, forsamlingshus i den ombyggede gamle grisestald, koloni for børn og unge og naturværksted. Vores hus ligger lige ved siden af den gamle trelængede gård, men stadig på samme grund, og er egentlig et ombygget maskinhus. På grunden har vi tilhørende legeplads med gynger, sandkasse, boldbane, bålplads og legehøj med rutcherør. Området hedder Grimstrup og ligger i ’Strølille bakker....."
Jeg bliver i Ølsted sogn lidt endnu for at følge Jens Andersens datter Margrethe, der bliver gift med Hans Jensen på Hagelsegaard i Lille Havelse. Hans og Margrethe er mine tipoldeforældre, og de er den sidste generation i Ølsted sogn, hvad min del af slægten angår. En af deres sønner, min oldefar bryder op fra sin hjemstavn for siden at slå sig ned i en købstad længere sydpå.
