onsdag den 22. april 2015

Det bliver i familien - Bent Pedersen og Margrethe Pedersdatter.

Bent Pedersen og Margrethe Pedersdatter er begge i tjeneste på præstegården, da de 22. marts 1750 bliver gift i Nørre Herlev Kirke. Bent er 21 år, og Margrethe er næsten 24 år..
De bliver gift uden forudgående trolovelse efter kongelig bevilling. Hvad grunden til dette hastværk kan være er svært at sige, i og med at deres første barn ikke kommer til verden førend halvandet år efter brylluppet.
Måske præsten blot har observeret, at det unge par har sendt lange blikke efter hinanden, og derfor har gjort noget ved sagen, inden det blev for sent. Eller måske der alligevel har været en graviditet, der har fået en ulykkelig afslutning. Under alle omstændigheder er der ingen optegnelser i kirkebogen, der kan belyse det.
 

Bent og Margrethe bliver i præstegården et par år endnu, og først da deres tredje barn kommer til verden i slutningen af 1754, er de definitivt herre og frue i eget hus på Bentsgaarden. Samtidig er Bent også blevet sognefoged, så hvor han tidligere oftest er blevet benævnt Bent Smed i kirkebogen, hedder det nu Fogeden Bent Pedersen, eller slet og ret fogeden.
 

Bent og Margrethe får ni børn, hvoraf kun et enkelt barn dør som spæd. Til gengæld dør tre af døtrene ret unge, og i al fald de to af dem dør i barsel.
Seks ud af de ni børn bosætter sig udensogns, og tre af børnene gifter sig med deres kusiner og fætter på nabogården, mens to af dem gifter sig med deres fars fætter.
 

Bent Pedersen og Margrethe Pedersdatters børn:
Peder Bentsen døbt 10. okt 1751 - 24. februar 1825 i Lille Havelse, 73 år
Berthe Cathrine døbt 7. februar 1753 - august 1784 i Græse, 31 år
Jens Bentsen døbt 17. november 1754 - december 1754, 3 uger
Giertrud Bentsdatter døbt 21. december 1755 - juli 1787 i Nødebo, 31 år
Karen Bentsdatter døbt 29. jan 1758 - december 1791 i Uvelse, 33 år
Niels Bentsen døbt 16. marts 1760 - februar 1826 i Uvelse, 66 år
Jens Bentsen døbt 11. februar 1764  -  april 1838 i Freerslev, 74 år 

Anna Bentsdatter døbt 15. september 1765 - juli 1847 i Uvelse, 82 år
Sidse Bentsdatter født 18. oktober 1767 - marts 1824 i Freerslev, 57 år

Den ældste søn, Peder Bentsen, gifter sig til en gård i Lille Havelse, i og med at han gifter sig med en gårdmandsenke, Kirsten Pedersdatter. Peder og Kirsten er mine 3 x tipoldeforældre, og den historie vender jeg tilbage til.
 

Berthe Cathrine Bentsdatter bliver som 20 årig gift med den 22 år ældre enkemand og sognefoged af Græse, Jens Jørgensen.
De får fem døtre, hvoraf de  tre dør som små.
Berthe Cathrine bliver kun 31 år, men der er ikke noget, der tyder på, at hun dør i barsel.
Efter hendes død i 1784 gifter enkemanden sig med en 30 år yngre kvinde, og her går det lidt bedre med at føde levedygtige børn, både døtre og sønner. Af folketællingen i 1801 kan jeg se, at Jens Jørgensen sidst blev far som 67 årig i 1798.
 

Giertrud Bentsdatter gifter sig i 1778 med Søren Pedersen fra Porthuset i Nødebo sogn, hvor han er skovfoged og vangmand - eller måske er det vangemand, hvilket i følge Ordnet er en, som skulle passe på, at der ikke kom fremmede Kreaturer ind på marker og græsgange.
Giertrud og Søren får to sønner, men tredje gang går det galt, og i juli 1787 dør Giertrud i barselsseng, 31 år.
 

Karen Bentsdatter er 26 år, da hun efter kongelig bevilling i november 1784 bliver gift med Lars Hansen. Lars er søn af Hans Larsen, bror til Peder Larsen, som er far til Bent Pedersen, så Lars er således Karens fars fætter. Til trods for, at Karen gifter sig med faderens fætter, er denne fætter dog kun et år ældre end Karen.
 

I januar 1785 føder Karen deres første barn, Birthe, hjemme i Freerslev, og i september 1786 datteren Dorthe.
Herefter flytter Karen og Lars til Uvelse, hvor Lars har fæstet en gård, og de tager Dorthe med sig, mens Birthe bliver hos bedsteforældrene i Freerslev
Karen og Lars får endnu en datter i 1788, Giertrud, opkaldt efter Karens nyligt afdøde søster, men fjerde gang er ikke lykkens gang for Karen. 33 år er hun, da hun dør i barsel i december 1791.
 

Anna Bentsdatter. Efter Karens død tager enkemanden, Lars Hansen, tilbage til Freerslev og her gifter han sig med Karens yngre søster, Anna, endnu engang efter kongelig bevilling grundet slægtskabet. 
I følge kirkebogen skulle vielsen have fundet sted 13. juli 1791, men her noget, der tydeligvis ikke passer, om det så er præsten i Uvelse eller i Nørre Herlev, der ikke har helt styr på tingene.
Anna følger med Lars tilbage til Uvelse, og denne gang efterlades også Karens yngste datter, Giertrud, hos bedsteforældrene i Freerslev, mens Dorthe som den eneste af Karens døtre, vokser op hos Lars og Anna i Uvelse.
 

Anna og Lars får to døtre og en søn inden Anna i marts 1797 bliver enke.
Enkestanden varer dog kun en måneds tid, og i slutningen af april gifter Anna sig med den ti år yngre Anders Hansen, søn af sognefogeden i Nørre Herlev.
Anna og Anders får tre børn, Bendt, Lars og Sophie, og det bliver Sophie, som ad åre sammen med sin ægtefælle overtager gården i Uvelse, da forældrene går på aftægt.
Anna bliver 82 år, dør af alderdom - som præsten noterer i kirkebogen - i 1847, og ni år efter  afgår Anders ved døden, 81 år gammel.
 

Niels Bentsen slår sig også ned på en gård i Uvelse, hvor han i 1788 gifter sig med pigen Inger Larsdatter. Niels og Inger når at få fire børn inden Ingers død i slutningen af 1795, 33 år.
Med fire mindre børn i hjemmet gifter Niels sig naturligvis igen inden længe, og bruden henter han hjemme i Freerslev, endda på nabogården til Bentsgaard hvor han voksede op, nemlig en af sine kusiner på Andersgaard, den elleve år yngre Christiane som er datter af Bent Pedersens bror Anders Pedersen.
 

Med Christiane får Niels endnu fire børn samt en dødfødt datter i 1796: Inger Nielsdatter 1798, Anders Nielsen 1800,  Ellen Nielsdatter 1802 og Bent Nielsen 1804.
Niels Bentsens datter, Ellen, bliver i 1825 gift med sin fætter, Anders Jensen, søn af Niels Bentsens bror på Andersgaard, Jens Bentsen.
 
Niels bliver kirkeværge i Uvelse, hvilket betyder, at han fører tilsyn med kirken og varetager sognekirkens økonomi, baseret på tiende. Han bliver 66 år og Christiane bliver 59 år.

 

Jens Bentsen er 30 år, da han i 1794 gifter sig med Birthe, en anden af kusinerne på Andersgaard, og det er også Andersgaard, der bliver Jens og Birthes hjem. De får syv børn, hvoraf de to dør inden de fylder 1 år.
 

Som hans far og farfar tidligere var det, bliver også Jens Bentsen sognefoged. Det sker i 1803 efter den foregående sognefogeds død, og tilligemed bliver han også lægdsmand, et embede som blev oprettet i 1788, som bestod i at føre tilsyn med lægdsrullerne over sognets værnepligtige.
 

I 1834 er Jens stadig sognefoged, men den post bliver snart overtaget af hans søn Anders Jensen, som også overtager Andersgaard. I al fald bor også han på gården sammen med sin hustru i 1834. Det samme gør Anders´yngre bror, Bent Jensen ganske vist også, men han gifter sig senere på året, og får derved sin egen gård.
 

Fire generationer i samme familie har dermed haft hvervet som sognefoged, Peder Larsen, Bent Pedersen, Jens Bentsen og endelig Anders Jensen. 
Anders har dog ikke hvervet længe, for allerede i 1836 afgår han ved døden, kun 30 år gammel. 
Anders er dog nogle år forinden, i 1825, blevet gift med sin kusine, Ellen Nielsdatter. Ægteskabet er barnløst,men de har dog et par piger som plejedøtre på gården.
Efter Anders Jensens død gifter Ellen sig med Frederik Woltoft Wineken fra Hillerød, men også dette ægteskab forbliver barnløst.
Frederik afgår ved døden i 1850, apoplexi er dødsårsagen, noteret i kirkebogen, og senere samme år i oktober følger Ellen efter, 49 år. Dødsårsag: Halssyge, hvilket formentlig er Difteritis.

Både Jens Bentsen og hans hustru Birthe dør i 1838, Jens i januar og Birthe i marts, henholdsvis 74 år og 70 år.
 ÅR

Sidse Bentsdatter, den yngste af Margrethe og Bents børn, gifter sig  i 1794 med den otte år yngre fætter Christian fra Andersgaard, og det bliver Sidse  og Christian som overtager Bentsgaard.
Fem måneder efter brylluppet kommer deres første barn, Karen, til verden, og siden kommer yderligere syv børn til, ét hvert andet år, Kirstine, Bent, Anders, Peder, Jens, Niels  og endelig Margrethe, der dør som spæd. 

Alle navne er som vanligt genbrug af navne, der i forvejen findes i familien.
Hverken Sidse eller Christian bliver særlig gamle, Sidse bliver 57 år, og Christian 53 år.
 

Derimod når både Bent og Margrethe en høj alder. Margrethe er 81 år ved sin død i 1808, og Bent bliver 84 år, død i 1813.

torsdag den 16. april 2015

Peder Nielsen og Sidse Rasmusdatter i Freerslev.

Otte år efter at Peder Nielsens mor blev gift med Sidse Rasmusdatters far bliver de to stedsøskende gift i Nørre Herlev kirke den 23. juli 1724. De er begge forholdsvis unge, taget den generelle ægteskabsalder i betragtning - Peder er 22 år, og Sidse er 20 år.
Forklaringen er formentlig, at de allerede har en gård på hånden, idet Sidses far, Rasmus Svendsen er ved at nærme sig de 60 år, godt oppe i årene på den tid, så de har ikke nødig at vente på en ledig fæstegård.
Man kan selvfølgelig også fundere over, om der ligger fornuft eller følelse bag ægteskabet, men i og med, at parrets første barn kommer til verden to uger efter brylluppet, er svaret givetvis det sidste. Barnet dør imidlertid samme dag, det er født.
 

Peder og Sidse får otte børn i årene 1726 til 1743:
 

Margrethe Pedersdatter døbt 14. april 1726 - 22. januar 1808, 81 år
Jens Pedersen døbt 19. april 1729 - ?
Niels Pedersen døbt 20. april 1732 -  december 1780, 48 år
Anne Pedersdatter døbt 2. april 1733 - ?
Hans Pedersen døbt 11. april 1735 - juli 1796, 61 år
Kirsten Pedersdatter døbt 22. december 1737 - december 1822, 85 år
Anders Pedersen døbt 11. december 1740 - maj 1818 - 77 år
Rasmus Pedersen døbt 5. maj 1743 - januar 1785, 41 år
Ole Pedersen døbt 18. december 1746 - død 1 uge gl.

To af børnene, Jens og Anne forsvinder for mig. Hvis de er nævnt i kirkebogen, har jeg overset dem, trods ihærdig søgning.
 

Den ældste datter, Margrethe, bliver i 1750 gift med Peder Larsens søn, Bent, fra en af nabogårdene i Freerslev, Bentsgaarden, som Bent har overtaget efter sin fars død et par år tidligere. De bliver forældre til Peder Bentsen, som fører slægten videre i Lille Havelse, og deres historie vender jeg tilbage til.
 

Niels Pedersen gifter sig med Sidse Nielsdatter i 1761. Niels er 29 år og Sidse 22 år. De får to dødfødte sønner samt to døtre, hvoraf den ene dør ½ år gammel.
Sidse bliver kun 34 år, og efter hendes død i 1773 går der ret usædvanligt over to år inden, Niels gifter sig påny.
 

Det sker først i februar 1776, og bruden Maren Hansdatter er datter af Karen Herløvsdatter og Hans Larsen, som er bror til Peder Larsen i Freerslev, der kom til sognet fra Gørløse.
Heller ikke i dette ægteskab går det så godt med børnefødslerne. En dødfødt pige og en dødfødt dreng samt en enkelt datter, Inger, der i hvert fald stadig lever i 1801, hvor hun er 22 år.
 

Inger bliver tidligt faderløs. Niels Pedersen dør i december 1780, og Maren gifter sig fem uger senere med Bent Thomasen fra Tjæreby. Der har han nu kun været på midlertidigt ophold, for Bent er født i Freerslev, søn af Thomas Arvedsen og Ellen Bentsdatter, der også hører til min slægt. I 1780 er de begge imidlertid for længst døde, så Bents stedfar, Henrik Sørensen er hans forlover ved brylluppet.
Maren og Bent får tre sønner og to døtre, og af folketællingen i 1801 fremgår det, at de er gårdfolk på Rydegården i Freerslev, formodentlig samme gård Niels Pedersen tidligere havde.
 

Hans Pedersen bliver gift med Helvig Andersdatter i 1766, og de bliver gårdfolk på Skovrødgaarden i Freerslev.
Hans og Helvig får børnene Karen, Sidse, Peder, Anders og Lisbeth tilligemed endnu en Karen, der dør som 2 årig, og Jens der dør som spæd.
 

Helvig bliver enke i 1796, og hun gifter sig ikke igen. Ved folketællingen i 1801 bor hun fortsat på Skovrødgaarden med sine efterhånden voksne børn. Helvig er 78 år ved sin død i 1820.
 

Kirsten Pedersdatter bliver gift med Ole Andersen 5. oktober 1766, samme dag som sin ældre bror, Hans, og Kirsten og Ole bliver gårdfolk på Toftegaarden i Freerslev.
Parret får fem døtre, hvoraf den førstefødte dør inden, hun fylder 2 år. Kirsten bliver enke i 1802. Selv er hun 85 år ved sin død i 1822.
 

Anders Pedersen, også kaldet Unge Anders Pedersen, bliver også gift i 1766, dog allerede i april. Bruden er Karen Nielsdatter, og Anders og Karen bliver gårdfolk på Holmerødgaard i Freerslev.
 

Karen og Anders får børnene Niels, Anna, Kirsten og Peder tilligemed endnu en Niels, der kun bliver 1½ år, samt to dødfødte børn.
Ved folketællingen i 1801 bor alle børn endnu hjemme, og noget usædvanligt er datteren Anna opført som skilt. Hun blev gift i 1797, men et eller andet må være gået helt galt siden, en skilsmisse kunne komme på tale.
Anders Pedersen bliver 77 år, og året efter hans død i 1818 dør hans enke, Karen, 73 år.
 

Rasmus Pedersen, den sidste af Peder og Sidses børn, er der ikke meget at sige om. Han er fadder et par gange i 1767 i forbindelse med barnedåb i familien, men herefter forsvinder han tilsyneladende fra sognet.
Han vender dog tilbage som Rasmus Pedersen fra Friderichsborg 16. maj 1780 for at blive gift med enken Sidse Jensdatter fra Slagterhuset - jeg har ikke fundet nogen forklaring på baggrunden for Slagterhusets navn - og hans bror og svoger er forlovere ved brylluppet.
Ægteskabet er tilsyneladende barnløst, og Rasmus afgår ved døden fem år senere.
 

Peder Nielsen bliver 56 år, og efter hans død i sommeren 1759 er Sidse alene nogle år, hvorpå hun 1. februar 1767 gifter sig med Anders Olsen, der blev enkemand to måneder forinden.
Sidse og Anders Olsen får en halv snes år sammen. Først falder Anders fra i foråret 1778, 77 år blev han, og januar 1780 afgår Sidse ved døden, næsten 76 år gammel.


Freerslev havde 262 indbyggere ved folketællingen i 1787, og ved folketællingen i 1801 var indbyggertallet vokset til 315.

Ved folketællingen i 1801 var der - hvis ellers jeg har talt rigtigt - 16 gårde, der hørte til Freerslev. Heraf var i hvert fald de ni af dem koncentreret lige omkring landsbyen, muligvis flere, men det er svært at se på nedenstående matrikelkort fra 1813, som stammer fre Lokalplan 124 i Hillerød Kommune (2001)


Et tilsvarende matrikelkort fra 1980 afviger ikke væsentligt fra ovennævnte.

Bentsgaard og Toftegaard, hvor henholdsvis Margrethe + Bent og Kirsten + Ole bliver gårdfolk, ligger lige overfor hinanden, kun adskilt af vejen, og Bent bliver nabo til sin bror Anders, der gifter sig til Andersgaard.

Holmerødgaard og Skovrødgaard, hvor brødrene unge Anders og Hans bliver gårdmænd ligger vest for landsbyen, og endelig ligger Rydegaard, hvor Niels bliver gårdmand nordøst for landsbyen op mod Freerslev hegn.


Tilbage står spørgsmålet hvilken af gårdene Peder Nielsen og Sidse boede på, og endnu et spørgsmål, hvornår fik gårdenes deres navne? Det kunne være nærliggende at tro, at Andersgaard og Bentsgaard er opkaldt efter netop Anders og Bent i slutningen af 1700-tallet, men det er ikke til at sige med sikkerhed.

lørdag den 11. april 2015

Hvad et forhold med sammenbragte børn kan føre til.


Peder Larsen og Gertrud Joensdatters søn, Bent Pedersen, bliver gift med Margrethe Pedersdatter i Freerslev.
Margrethe er datter af Peder Nielsen og Sidse Rasmusdatter, og bag Peder og Sidses ægteskab ligger en lidt spøjs historie.
 

Sidses forældre er Rasmus Svendsen og Margrethe Hansdatter.
 

Rasmus Svendsen er født o. 1666, sandsynligvis i Nørre Herlev sogn, idet han har to brødre  i sognet, hvilket fremgår af dette skifte i forbindelse med hans brors død i 1716.
 

Skiftet efter Jens Svendsen d. 1716-06-23 i Herløv:
 

- enkens lv var Hans Nielsen borger i Hillerød - "den Sal: Mands efterladte Børn nafnl: Maren Jens Daatter ægtet af Christen Pedersen i u velse, Karen Jensdatter ægtet af Hans Nielsen i Hillerød, Jørgen Jensen 24 Aar gammel og Hans Jensen gal: 18 Aar" - "den Sal: Mands Brødre nafnl: Hans Svends og Rasmus Svends af Freesløf . . . ingen Moder Broder er i levende lifve . . . Rasmus Svendsen er siug og sengge liggende . . ." - "sine tvende Sønner som ere Jørgen Jens en fattig elendig Krÿbling, som hverchen kand staae eller gaae uden menniskelig hjælp langt mindre fortjenne sig noget til Lifs ophold {"hafver sin fulde fornuft og forstand"}, hannem i arf efter sin Sal: Fader eet hundrede og tÿve Slette daler i rede Penger tid efter anden, som hun det kand af sted komme, Og Hans Jens, som er hendes ÿngste barn og Søn, hvorom hun hafver haab at skal skiche sig saaaledes, hand i fremtiden, om Gud sparer ham livet, kand beholde sin Faders Gaard, vil hun gifve Eet hundrede Slette daler, saasom hand er ved helsen og Sundhed . . ." -

Ovenstående samt følgende skifter er alle fra Erik Reinert Nielsens hjemmeside

http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
 

Rasmus Svendsens er den yngste af de tre brødre.
Jens Svendsen, sognefoged i Nørre Herlev er født o. 1657 og død marts 1716, 59 år.
Hans Svendsen i Freerslev er født o.1661 og død august 1731, 70 år.
 

Rasmus Svendsen bliver gift med Margrethe Hansdatter et år eller to før århundredeskiftet, men hun er ikke hans første hustru, og han er heller ikke hendes første ægtemand, hvilket fremgår af skifterne i forbindelse med både Margrethes død i juni 1716 og Rasmus Svendsens død i 1740
 

Skiftet efter Margrethe Hansdatter d. 1716-10-07 i Freerslev:
 

"og et begge deris sammen auflede Barn naunlig Sidse Rasmus daatter gl: =12 aar . . . paa Daatterens vegne var tilstede Niels Jensen i Fresløf" - "Rasmus Svendsen angaf at hafve inde i boed under vergemaal, Karen Laurs daatters fæderne, Møderne og broder Arf =28Dr 2m ½sk, Rendten der af udj 18[ten] Aar fra hendes Sal: Moeders dødellig Afgang Anno =1698= dend 21[de] october effter Skiffte boegens indhold findes, beløber aarlig = 5m 9½sk er =25Dr 11s hvor imod faderen Rasmus Svendsen fore giver at have . . . Laurs Laursens fæderne møderne og boreder Arf . . . kand være sin egen værge for medelst hand er langt over dend alder loven tillader og befaller . . . Jligemaade Olle Rasmusens Møederne og broder arf er =10Dr 2m 14sk: Saavel og Jørgen Rasmusens Møderne Arf =5Dr 10sk disse trende Arve lodder som Myndlingerne self ere af dend Alder som effter Loven kand annamme . . .".
 

Det er lidt kringlet, men det ser ud til, at Rasmus' første hustru døde i 1698, og at hun havde været gift en gang tidligere og fra sit første ægteskab havde  tre særbørn, en nu afdød søn samt Karen Laursdatter og Laurs Laursen, hvis fædrene og mødrene arv, Rasmus endnu ikke har udredt til trods for, at det burde være sket for længst.
Derudover har Rasmus to voksne sønner fra tidligere ægteskab, Olle og Jørgen, der også har arv tilgode, som ligeledes burde have været udredt tidligere. Han har siddet tungt på pengekassen, den gode Rasmus.
 

Det fremgår også af skiftet, at Margrethe og Rasmus kun har et enkelt fællesbarn, nemlig Sidse som er 12 år ved moderens død, og det stemmer også overens med kirkebogen, hvoraf det fremgår, at en søn døde i 1701, og efter Sidse kommer der ikke flere børn.
Margrethe Hansdatter er 46 år ved sin død i 1716 og må altså være født o. 1670, så aldersmæssigt burde der ikke have været noget i vejen for, at Sidse kunne have fået nogle søskende, men sådan skulle det ikke være.
 

Nu vil jeg forlade Freerslev for en stund og bevæge mig til Snostrup, hvor Peder Nielsen er født. Snostrup ligger syd for Frederikssund, vel en snes kilometer eller mere fra Freerslev.
 

Peders forældre er Niels Jensen og Birthe/Birrethe Andersdatter.
 

Niels Jensen er født o. 1634 og Birthe o. 1667, beregnet ud fra deres alder ved død.
 

Peder Nielsen er den yngste af Niels og Birthes syv børn, som kommer til verden i perioden 1685-1702, så Niels og Birthe er blevet gift i 1784 eller 1785, hvor Niels var omkring 50 år og Birthe kun 18 år. Man skulle tro, at Niels har været gift før, men jeg har ikke kunne finde nogen afdød hustru, ligesom der heller ikke kan læses noget ud af skiftet i forbindelse med Niels' død.
 

Niels Jensen og Birthe Andersdatters børn:
Kirsten Nielsdatter døbt 12. juli 1685 - død 1741 i Nørre Herlev
Jens Nielsen døbt 16. marts 1687 - død februar 1737 i Svestrup
Maren døbt 22. september 1689 - død før 1716
Anders døbt 8. marts 1691 - død før 1716
Oluf/Ole Nielsen døbt 20. maj 1694 - død 1754 i Snostrup
Anders Nielsen døbt maj 1698 - død december 1739 i Svestrup
Peder Nielsen døbt 12. februar 1702 - død juni 1759 i Freerslev
 

Niels Jensen afgår ved døden i slutningen af februar 1716, 82 år.
 

Skifte efter Niels Jensen i Snostrup d. 1716-04-17:
 

"og begge deris sammenaulede 5 børn anfnl: Kirsten Niels Daatter ægtet af Niels Christnes i Herløf, Jens Nielsen boende i Svendstrop, Oluf Niels 21 Aar gl: værende hiemme hos Moderen, Anders Niels 18 aar gl: og Peder Niels 12 Aar gl: ligeledis begge hjemme paa steden" - "Derefter indfandt sig i Sterfboen Jens Olufsen Huusmand i Snodstrup og paa sin Stifdaatter Karen Pedersdaatter vegne fordrede hendes fæderne Arf, som her i Sterfboet skal inde staae".
 

Af skiftet fremgår det, at to af de syv børn er døde forinden, nemlig Maren og den første Anders.
 

Enken, Birthe Andersdatter, er 49 år, ikke helt ung og heller ikke helt gammel, og minsandten om ikke der melder sig en frier inden året er omme, nemlig Rasmus Svendsen fra Freerslev, hvis hustru, Margrethe, afgår ved døden få måneder efter Niels Jensen i Snostrup.
 

Hvordan Rasmus finder vejen til Snostrup er ikke godt at vide, men eftersom Birthes datter, Kirsten, er gift og bor i Nørre Herlev med sin mand, kunne det være derfra, Rasmus havde hørt om enken i Snostrup. 
I forvejen har Rasmus sin egen fæstegård i Freerslev, så det bør ikke være udsigten til en gård, der driver værket, men uanset årsagen ankommer han til Snostrup, hvor han trolover sig med Birthe kort før jul.
 

21. februar 1717 gifter Rasmus sig med Birthe og tager hende med sig til Freerslev sammen med i hvert fald den yngste søn, Peder, der i øvrigt ikke er 12 år i 1716, som det er angivet i skiftet, men derimod 14 år
 

Og således går det til, at Peder Nielsen og Sidse Rasmusdatter møder hinanden, to sammenbragte børn der få år senere finder sammen i ægteskab.
 

Rasmus og Birthe er jævnaldrende og får over tyve år sammen i Freerslev inden Rasmus' død oktober 1740, 74 år. Få måneder efter, i februar 1741, afgår også Birthe ved døden, ligeledes 74 år.
 

Skiftet efter Rasmus Svendsen d. 1740-12-21 i Freerslev
 

"og dend Sal: Mands Aparte børen, som ere Jørgen Rasmusen boende i Nye Huus, og Ole Rasmusen boende i Herløf, og Sise Rasmus Daatter gifft med Peder Nielsen i Fresløf" der vist fæstede afdødes sted -  

Birthes børn er ikke betænkt i skiftet, og der foreligger ikke noget skifte efter Birthe, men det kan skyldes, at Peder fik fæstegården i Freerslev, og sønnen Ole har formentlig overtaget fæstet af faderens gård i Snostrup, idet han er eneste tilbageværende søn i Snostrup, mens de øvrige - bortset fra Kirsten i Nørre Herlev - er afgået ved døden forinden.
 

fredag den 10. april 2015

Fra Gørløse til Freerslev, Peder Larsen og Gertrud Joensdatter.


Peder Larsen fra Gørløse bliver gift med Gertrud Joensdatter i Freerslev, en landsby i nabosognet Nørre Herlev, som er beliggende syd og vest for byen Hillerød. Ved folketællingen i 1787 havde sognet 766 indbyggere, hvoraf de 262 boede i Freerslev.
Peder og Gertrud bliver trolovet i juli 1724 og gifter sig fire måneder senere, 5. november 1724. Peder er 22 år, og Gertrud er 30 år. Enke er hun ikke, men hendes forældre er godt oppe i årene, og mit gæt er, at de har en gård, Peder og Gertrud kan overtage. Jeg ved det naturligvis ikke med sikkerhed, men jeg ved, at Peder og Gertrud bliver gårdfolk på Bentsgaard.





Ved trolovelser skal to mænd cavere for parret, der bliver trolovede, hvilket vil sige, at de står inde for, at ingen af de to parter er gift eller på anden måde engageret til anden side. Joen Haagensen caverer for sin datter, og i modsætning til Olle Hansen, der caverer for Peder, kan Joen ikke skrive sit navn. Så hans underskrift består af hans initialer, hvorpå præsten skriver hans fulde navn.

Gertruds forældre, Joen Haagensen og Karen Pedersdatter afgår begge ved døden i 1730. Karen i september, 80 år, og Joen måneden efter, 75 år.
Der findes desværre ikke noget skifte efter dem, men jeg fandt et skifte efter en Peder Haagensen, som døde i 1698 i Drastrup, Søborg sogn i Holbo herred længere nordpå, som meget vel kan være Joens bror.
 

"Peder Haagensen Smid" - enkens lv var Jørgen Olsen i Pasebæk - "og tree deris sammenauflede børn en dreng og toe piger . . . Naunlig Gunder Pedersen - 1½ aargl: til forMynder Niels Jørgensen i Dragstrup, Anne Pedersdat[r] = 12 aargl: hendis forMynder er Hans Jens: i Ferle, Johanne Pedersdaatter = 7 aargl: hvis forMynder er Bendt Bendtsen udj Søeborg" - en Joen Haagensen i Fresløf skyldte boet penge.
 

http://www.nogn.dk/DB5/index.html
 

Som det fremgår af skiftet, skyldte Joen Haagensen i Freerslev boet penge, og det var jo ikke så godt. Om han fik betalt sin gæld, vides ikke.
 

Tilsyneladende efterlader Joen og Karen sig ikke andre børn end Gertrud, men en anden slægtsforsker har fundet frem til en datter til Joen og Karen, Bente, så det gravede jeg lidt i.
 

http://www.bentjac-slaegt.dk/per00466.htm#0
 

Bente Joensdatter er omkring fire år ældre end Gertrud, og hun gifter sig med Ole/Oluf Christophersen i Holmens kirke i København i april 1714. Ole er beskæftiget på Holmen som tømmermand og/eller rodhugger (hvad det så end er for en funktion), og de bor i Cammelegaden 16.
 

Allerede i december samme år får de en datter, Maren, i december 1715 datteren Berete, og endelig i december 1716 sønnen Ole/Oluf. Bente kommer sig formodentlig ikke over den sidste fødsel, og i slutningen af januar 1717 dør Bente kun 27 år gammel.
Enkemanden gifter sig naturligvis igen, og i februar 1718 får han datteren Bente, opkaldt efter sin afdøde hustru.
 

Desværre er der intet i forbindelse med hverken vielse eller børnenes dåb, der afslører slægtskabet med Joen og Karen i Freerslev, idet både forlovere og faddere alle er matroser og andet godtfolk fra Holmen.
Hvad der bliver af Bentes to døtre, har jeg ikke undersøgt. Måske de simpelthen bliver boende hos faderen og den nye kone. I al fald kan jeg ikke finde dem i Freerslev.
 

Sønnen Ole Olsen derimod kommer til Nørre Herlev sogn, og han bliver ad åre gift med en pige fra Tjæreby i nabosognet, Maren Andersdatter. De bosætter sig i Nørre Herlev by og får en masse børn. Oles forlover ved brylluppet er netop Gertruds mand, Peder Larsen, som også er fadder for de to ældste af Oles børn, der kommer til verden, mens Peder endnu lever, og den første datter efter Gertruds død, får tilligemed navnet Gertrud.
 

Oles brud har i øvrigt også tilknytning til en anden af mine aner i Freerslev, Bent Jensen, som er hendes onkel og forlover ved brylluppet.
 

Tilbage til Peder og Gertrud, som får tre døtre og tre sønner, hvoraf alle tre døtre dør som små; også datteren Bente, formentlig opkaldt efter Gertruds afdøde søster. Til gengæld får det næste barn så navnet Bent.
 

Jens Pedersen  1725 - 1792, 66 år
Bente Pedersdatter 1727 - 1728, ½ år
Bent Pedersen  1729 - 1813, 84 år
Anders Pedersen 1731 - 1808, 76 år
Birthe Cathrine Pedersdatter 1734 - 1734, ½ år
Birthe Pedersdatter 1738 - 1743, 5 år
 

I 1738 er Peder blevet sognefoged, og denne værdighed gøres der vældig stads ud af i kirkebogen forbindelse med den yngste datter Birthes barnedåb.
 

Gertrud afgår ved døden i marts 1747, 53 år, og selv om der ikke længere er småfolk i hjemmet, gifter Peder sig igen i juni samme år med Dorethea Rasmusdatter fra Uggeløse.
Lykken varer nu ikke så længe, for allerede i december dør Peder, kun 46 år gammel. Forinden når han dog at besvangre Dorthea, som i maj 1748 føder en søn, der får navnet Peder Larsen, opkaldt efter sin afdøde far, tilligemed tilnavnet Pedersen formoder jeg.
 

Gertrud og Peders ældste søn, Jens Pedersen, gifter sig i 1749 med enken Ane Kirstine Jensdatter i Nørre Herlev. Ane Kirstine er 39 år og Jens er 24 år. Dermed er Jens blevet gårdmand, men ægteskabet forbliver barnløst.
 

Ane Kirstine bliver 49 år, og et halvt år efter hendes død i maj 1759 gifter Jens, der nu er 34 år, sig i oktober 1759 med den kun 18 år gamle Marie Sylvestdatter fra Kollerød i Lynge sogn. Fire børn bliver det til i dette ægteskab i perioden 1760-1770. Anna Giertrud, Maria, Peder og Anna.
 

I perioden bliver Jens underfoged i Nørre Herlev. Hans yngre broder, Bent, er nogle år forinden blevet sognefoged, så det bliver i familien.
 

I 1790 Bliver Jens endnu engang enkemand ved hustruen Maries død, og to år efter følger han selv efter, 66 år, 2 måneder, 3 uger og 2 dage bliver han - i følge kirkebogen i al fald, men jeg har tidligere erfaret, at regnestykket ikke altid holder helt stik.
 

Peder og Gertruds næstældste søn, Bent Pedersen, overtager Bentsgaarden og gifter sig i 1750 med Margrethe Pedersdatter i Freerslev, men ham vender jeg tilbage til senere.
 

Endelig er der sønnen Anders Pedersen, som i 1752 gifter sig med Kirstine Bentsdatter. Kirstine er datter af Bent Jensen og Kirsten Nielsdatter i Freerslev,som også hører til blandt mine aner, så Anders vender jeg også tilbage til senere. 
Her vil jeg blot nævne, at han via sit ægteskab med Kirstine bliver gårdmand på Andersgaard i Freerslev.
 

Og således er Peder Larsens tre sønner alle blevet gårdmænd, de to i Freerslev og den sidste i Nørre Herlev.

mandag den 6. april 2015

Gørløse i 1700-tallet, Lars Nielsen og Inger Pedersdatter.


Lige omkring år 1700, sikkert et år eller to forinden, bliver Lars Nielsen og Inger Pedersdatter gift i kirken i Gørløse. Lars er født o. 1672 og Inger o. 1680, så de er cirka 26 år og 18 år, da de indgår ægteskab.
Lars Nielsen er der ikke meget mere at sige om udover, at hans far hedder Niels. Derimod  findes der skifter efter Ingers forældre, som begge afgår ved døden i 1711. Faderen, Peder Nielsen, i februar, 86 år gammel, og moderen, Birgitte eller Birthe Thygesdatter, i august - det kan ind imellem være svært at læse præstens gotiske kragetæer - desværre er hendes alder ikke opgivet.
 

En slægtsforsker, Erik Reinert Nielsen, har tydet og afskrevet utallige uddrag af skifteprotokoller fra blandt andet Frederiksborg Amt og lagt det ud på sin hjemmeside, Erik Reinert Nielsens Genealogiske Sider.
 

http://www.nogn.dk/DB5/index.html
 

Denne hjemmeside har været en uvurderlig hjælp i forhold til dokumentationen.
 

Skiftet efter Peder Nielsen d. 1711-04-17:
 

"Arvinger Som er begge deris Sammen Auflede barn Ved Nafn Jnger Peders Daatter Egted af Lars Nielsen boemand Sammesteds" - en Thyge Larsen havde tjenesteløn til gode; denne Tyge Laursen fæstede gården.
 

Skiftet efter Brigitte Thygesdatter d. 1712-03-05:
 

Måske hed afdøde Birgitte, se Frederiksborg Amt skifter 17/4 1711 - "imellem hindes Effterlatte Daatter og Arfving, Jnger Peder Daatter Egted af Laurds Niels: i fornefnte Giørløse" - boet registreret og vurderet 11/10 1711 - afdøde var vist enke efter Peder Nielsen.
 

Af skifterne fremgår det således, at Inger er deres eneste barn, eller i al fald eneste barn, der endnu er i live.
 

I følge flere kilder er Lars Nielsen fæstebonde på gården Rosenholm, matr. nr. 15, et fæste, han har overtaget efter sin far. Beliggenheden ses her på et gammelt matrikelkort fra 1894.
 

http://skaevingekommune-ejerlav.dk/forside-goerloese-sogn.htm
 

Død Lars Nielsen bgv 25. september 1735, 63 år
 

Notater fra skiftet efter Lars Nielsen d. 1735-11-08:
 

"og begge deres Sammen aulede børn som ere Niels laursen i lille lynbye Per laursen i Fersløf Hans laursen 27 Aar gammel laurs laursen 13 Aar Jens laursen 11 aar gammel Karen laurs Daatter gifft med laurs Nielsen i lystrop birgitte laurs Daatter giftt med anders Nielsen i giørløse Sidse laurs Daatter gifft med Søren arvedsen i Freesløf og Kiersten laurs Daatter 16 aar gammel"
 

Død Inger Pedersdatter bgv 27. september 1761, 81 år
 

I kirkebogen er det noteret således:
"Gl. Jens Larsens mor, Lars [Nielsens] enke
Lidt over 81 år som moder af 12 børn, 70 børnebørn og 36 børnebørns børn, ialt 118"

 

Til trods for at præsten har noteret, at Inger er mor til 12 børn, er hun ikke desto mindre mor til 13 børn i følge samme kirkebog.
Så Lars og Inger får altså i løbet af 23 år i alt 13 børn, hvoraf tre dør som små.
 

Niels Larsen døbt o. 1700
Peder Larsen døbt 23. april 1702
Sidse døbt 19. okt 1704 - Død bgv 27. nov 1707, 3 år
Karen Larsdatter døbt 13. marts 1707
Hans Larsen døbt 2. februar 1709
Lars døbt 22. marts 1711- død bgv 6. sep 1711, ½ år
Lars efterår 1712- død bgv 26. dec 1712, 0 år
Birethe Larsdatter døbt 6. januar 1714
Sidse Larsdatter døbt 9. august 1716
Kirsten Larsdatter døbt 1717
Maren Larsdatter døbt 19. februar 1719
Lars Larsen døbt 3. august 1721
Jens Larsen  døbt 14. november 1723
 

Jeg har ikke fulgt dem alle til dørs. Kirkebogen fra Gørløse i 1700 tallet er ikke den lettest tilgængelige, og derudover er der ingen folketællinger, der kunne have været til hjælp, førend i 1787, hvor der formentlig ikke er mange levende tilbage. Endelig er der også flere sogne, hvor kirkebøgerne først starter længere henne i 1700 tallet, ja nogle endda først i begyndelsen af 1800 tallet.
 

Tre af Lars og Ingers børn ender imidlertid i Nørre Herlev sogn, hvor de indgår ægteskab, nemlig Hans Larsen, Peder Larsen og Sidse Larsdatter. De sidste to er blandt mine aner. 
Hans Jensen i Lille Havelse er en af Peder Larsens efterkommere, og Hans Jensens hustru, Margrethe Jensdatter er en af Sidse Larsdatters efterkommere.
 

Hans Larsen gifter sig med enken Karen Herløvsdatter i Nørre Herlev i 1745. Han er da 36 år og stadig ungkarl.
Karen er født i 1715 og trods sin enkestand alligevel nogle år yngre end Hans. 


Hans giftede sig dermed til en gård - Gerstengaard i Nørre Herlev - og Karen fik en yngre mand i bytte. Hendes afdøde mand, 47 år, døde i maj 1745, og måneden efter trolovede Karen sig med Hans. Ægteskabet blev dog først indgået i oktober senere på året.
 

Hans og Karen får seks børn, hvoraf de fire dør som små. Den førstefødte dør endda i kirken umiddelbart efter dåben og bliver begravet få dage senere.
Hans bliver 62 år og dør i 1771, mens Karen er 79 år ved sin død i 1794. Præsten har ganske vist noteret hende for 84 år, men eftersom Karen er født i 1715, kan det kun blive til 79 år.
Sine sidste år tilbringer Karen som aftægtskone hos svigersønnen og datteren Maren i Freerslev.
 

Lars og Ingers næstældste søn, Peder Larsen, var allerede i 1724 blevet gift med Gertrud Joensdatter i Nørre Herlev, og han blev gårdmand på Bentsgaard i Freerslev.
 

Ti år senere, i 1734, bliver søsteren Sidse Larsdatter også gift i Nørre Herlev, nemlig med Søren Arvedsen, der har en gård i Freerslev. Lidt usædvanligt måske, at Sidse ikke bliver gift i sit fødesogn, som skik og brug er.
 

Den yngste af Lars og Ingers sønner, Jens Larsen, overtager faderens fæstegård, Rosenholm, i Gørløse, og det bliver således også ham, der må tage sig af sin gamle mor, så længe hun lever.
 

At den yngste søn overtager/må overtage sin fars fæstegård er ikke usædvanligt og sikkert en naturlig følge af, at når et ægtepar bliver ved med at få børn gennem både ti og tyve år, er de ældste børn allerede på vej væk fra hjemmet og på udkik efter et godt parti og en givtig gård, når de yngste børn kommer til verden
 

Endnu en af Lars og Ingers døtre vil jeg nævne her, Karen Larsdatter. Hun bliver i 1728 gift med en jævnaldrende enkemand, Lars Nielsen, i Lystrup, Uvelse sogn. Efter hans død i 1741 gifter hun sig med Morten Larsen, som er søn af Laurids Lauridsen i Sperrestrup, Jørlunde sogn, og denne Laurids Lauridsen er også en af anerne til tidligere omtalte Margrethe Jensdatter i Lille Havelse.
Og sådan forekommer det adskillige gange, at unge fra de samme familier med generationers mellemrum gifter sig ind i hinandens familier.

søndag den 5. april 2015

Interlude.

Under krigen passede Henry sine studier på Polyteknisk Læreanstalt, så godt det nu var muligt under krigen, og besættelse eller ej blev der også tid til socialt samvær med venner og studiekammerater, ligesom Henry mødte sin kommende hustru i disse år, Annie Marie Margrethe Riise-Hansen. 

Annies eneste familie var hendes mor. Hendes far - min morfar - var for længst ude af billedet. Så meget ude af billedet at jeg ikke erindrer, at der nogensinde er blevet talt om ham udover en konstatering af, at han var død for længe siden, og det var, hvad jeg vidste om ham. End ikke hans navn kendte jeg indtil for nylig, hvor jeg fandt ud af, at hans navn var Hans. Siden opdagede jeg, at denne Hans var søn af en Hans, der var søn af endnu en Hans, som dog hed Jensen til efternavn, og ikke Hansen som de to førstnævnte.
 

Morfar Hans er født i Næstved, og her førte sporet videre til Lille Havelse, hvor oldefar Hans er født. Lille Havelse havde jeg aldrig hørt om før, men det kom jeg til, ligesom jeg efterhånden er blevet velbevandret i adskillige landsbyer rundt omkring i det nordsjællandske.
Lille Havelse er en landsby i Ølsted sogn, og her levede oldefar Hans for over hundrede år siden sammen med sin hustru, Margrethe, der i øvrigt er født i Grimstrup, endnu en landsby i Ølsted sogn.
 

Ølsted sogn ligger midt imellem Frederikssund og Frederiksværk langs Roskilde Fjord, og udover Ølsted er også landsbyerne Grimstrup samt Store Havelse og Lille Havelse beliggende i sognet.
Ølsted sogn er (eller var) anneks til Lille Lyngby sogn, og uheldigvis brændte præstegården i Lille Lyngby, hvor kirkebøgerne blev opbevaret, flere gange, og ved den seneste brand i 1846 gik kirkebøgerne fra før 1814 desværre tabt, og så havde jeg kun folketællingerne fra 1787 og 1801 at læne mig op af og kunne ikke rigtig komme videre. Troede jeg.
 

Da jeg kiggede på sagerne efter at have ladet det hvile et par måneder, slog det mig, at når Margrethes far i Grimstrup havde hentet sin tredje hustru i Tjæreby sogn, kunne årsagen være, at han kendte nogen i Tjæreby. Det gjorde han i høj grad, for Harløse i Tjæreby sogn var hans fødeby. Han havde blot giftet sig til en gård i Grimstrup.
Jens Andersens farfar var født i Freerslev i Nørre Herlev sogn, og her slog det mig, at der i modsætning til i Ølsted sogn var ualmindeligt mange i Freerslev med navnet Bent, Bentsen eller Bentsdatter, så det kunne jo tænkes, at Peder Bentsen i Lille Havelse, farfar til Hans, var kommet til Lille Havelse fra Freerslev, og det var han minsandten. 

Ligesom Jens Andersen havde også Peder Bentsen giftet sig til en gård udensogns og havde derfor forladt sin fødeby.
 

De fleste af Hans og Margrethes aner stammer fra Freerslev i Nørre Herlev sogn samt Harløse og Ullerød i Tjæreby sogn, men også landsbyerne Evetofte, Haagendrup, Lille Lyngby, Vinderød, Gørløse, Snostrup, Sperrestrup,  Sundbylille, Strø og Skævinge bidrager med aner gennem både 1700 og 1600 tallet, og det var så langt, jeg kunne nå, idet de skriftlige kilder efterhånden helt tørrer ud ved den tid, når det gælder almuen.
 

Alle Hans og Margrethes aner er fæstebønder og senere selvejerbønder, men alle med egen gård. Var livet som fæstebonde hårdt, var livet som evig tjenestekarl eller tjenestepige endnu hårdere, og så tog man gerne en halv- eller helgammel enke eller enkemand med i købet for at blive herre eller frue i eget hus.
 

Hans og Margrethe var heldige, idet de begge var unge og nogenlunde jævnaldrende, da de blev gift, og i modsætning til mange andre på den tid levede de lykkeligt (forhåbentlig) sammen gennem næsten et halvt århundrede.
 

Men foreløbig vil jeg begynde i Gørløse, hvor Hans Jensens tiptipoldeforældre levede et par hundrede år tidligere.