Jens Andersen og hans første hustru Maren Hansdatter.
Jens Andersen er født i Harløse, døbt 27. september 1778 i Tjæreby Kirke og søn af Anders Nielsen og Bodil Jensdatter, og Jens efterlod jeg tidligere her i Harløse:
http://lunavecchia.blogspot.dk/2015/08/anders-nielsen-og-bodil-jensdatter-pa.html
Ved folketællingen i februar 1801 opholder Jens sig stadig hjemme på fødegården, Græslegaard i Harløse, men senere på året finder han vejen til Ølsted sogn, og her bliver Jens gårdmand på Holstrupgaard i landsbyen Grimstrup. Den nøjagtige dato fremgår endda af lægdsrullen, nemlig den 29. oktober 1801. Jens er i øvrigt en ganske høj mand, set med den tids målestok; 67½ tommer er han målt til som 20-årig, svarende til 177 cm. Uden at have ført statistik, kan jeg sige, at rigtig mange unge mænd dengang var under 170 cm høje.
Den forrige fæster af Holstrupgaard, Jens Johansen afgår ved døden i 1801 og det samme gør hans hustru, men da der ikke ikke findes kirkebøger for Ølsted sogn før 1814, er den eneste kilde til de to dødsfald skifteregistret - hvor datoen desvære ikke er oplyst - ligesom det også er efterfølgende folketællinger, der viser, at Jens Andersen er gårdmand på Holstrupgaard.
Jens Andersen bliver gift med Maren Hansdatter. Hendes død i 1809 fremgår af skifteregistret, men selve vielsen mangler. Såfremt Jens Andersen er blevet gift med en lokal pige i Ølsted sogn, er der kun én mulighed, nemlig en Maren Hansdatter, født o. 1781 og datter af Margrethe Sørensdatter og Hans Pedersen i Store Havelse. Margrethe er datter af Søren Arvedsen i Freerslev, men det er kun gisninger, at det skulle være netop den Maren, der blev gift med Jens, selv om jeg ikke umiddelbart har kunne finde andre kandidater i de omkringliggende sogne.
Jens Andersen og Maren Hansdatter får tre børn, og selv om kirkebogen først starter efter deres fødsel, falder det sig så heldigt, at deres fødselsdag eller dåbsdag er oplyst i forbindelse med deres konfirmation i henholdsvis 1817, 1819 og 1821.
Jens Andersen og Maren Hansdatters børn:
Sidse Jensdatter 1. april 1803 - 9. maj 1856 Ll. Havelse, 53 år
Hans Jensen 20. marts 1805 - 3. april 1852 Sigerslevøster, 47 år
Bodil Jensdatter 26. marts 1807 - 11. august 1883 Strølille, 76 år
Sidse Jensdatter er 20 år, da hun 11. juli 1823 bliver gift med den 26-årige Mads Hansen. Mads er eneste søn af Hans Madsen og Birthe Cathrine Larsdatter på Søgaard i Lille Havelse, og han har allerede overtaget driften af gården, da han gifter sig med Sidse, idet hans far døde i 1821.
Mads og Sidse får seks børn i løbet af den næste snes år: Hans, Birte, Lars, Maren, Jens og Peder. Alle fire bedsteforældre har fået et barnebarn opkaldt efter sig, så fantasien har fået lov til at råde hvad Lars og Peder angår.
Det bliver sønnen Lars, som kommer til at overtage Søgaard, og også han bliver gift med en pige fra Holstrupgaard, Birthe Marie Andersdatter, som dog ikke har hverken far eller mor til fælles med svigermoderen.
I slutningen af 1800-tallet overtager sidste generation af Hans Madsens efterkommere Søgaard, nemlig Lars Madsens søn, Anders Madsen, men hans ægteskab forbliver barnløst, og omkring 1913 sælger han gården, der siden har været på skiftende hænder. Men i modsætning til så mange andre af tidligere tiders gårde, drives der stadig landbrug fra Søgaard.
Sidse Jensdatter bliver kun 53 år, mens hendes mand, Mads Hansen når at fylde 80 år, død 10. november 1877.
Hans Jensen bliver gårdmand i Sigerslevøster, Strø sogn, idet han som 25-årig gifter sig med den 39-årige enke Mette Sophie Hansdatter, som udover gården også medbringer to døtre i ægteskabet. Vielsen finder sted 11. juni 1830 i Strø, og året efter kommer parrets eneste søn, Jens, til verden.
Hans Jensen bliver enkemand 17. maj 1838, og 23. januar året efter gifter han sig med den 16-årige Johanne Mortensdatter i Sigerslevvester. Hans er med sine 34 år mere end dobbelt så gammel som sin hustru, men også i dette ægteskab bliver det kun til en enkelt datter, Sophie.
Hans Jensen bliver 47 år, og efter hans død gifter Johanne sig med Niels Olsen fra Sundbylille, og hertil flytter parret med hver deres særbørn plus afdøde Hans Jensens søn fra hans første ægteskab.
Bodil Jensdatter er 17 år, da hun 24. september 1824 bliver gift med den 24-årige Anders Sylvestsen fra Strølille, og Anders tager Bodil med hjem til sin gård i Strølille, hvor han siden bliver sognefoged.
Bodil og Anders får fem sønner og tre døtre i løbet af de næste 25 år. Bodil er 42 år, da hun føder sit yngste barn.
Den 20. februar 1869 bliver Bodil enke. Anders bliver 69 år, mens Bodil er 76 år ved sin død i 1883.
Jens Andersen og hans anden hustru Bodil Nielsdatter.
Maren Hansdatter afgår ved døden først på året i 1809, og med tre småbørn i hjemmet, går der ikke længe, inden Jens, der nu er 30 år, gifter sig igen. Bruden, den 21-årige Bodil Nielsdatter finder han i Skævinge.
Bodil er datter af gårdmand Niels Jensen og Anne Kirstine Børgesdatter. Sidstnævnte er datter af Børge Pedersen i Ullerød, samme Børge som via sin trolovelse med Peder Jensens enke, Anne Hansdatter, blev gårdmand på Aalholmgaard i Ullerød, mens hans søn Ole Børgesen giftede sig til Tjærebygaard, og i øvrigt er stedfar til Jens Andersens tredje hustru.
Vielsen finder sted i Skævinge kirke 19. april 1809, og Jens og Bodil får seks børn i løbet af 14 år, fire sønner og to døtre, hvoraf kun en enkelt dreng dør som spæd.
Jens Andersens og Bodil Nielsdatters børn:
Lars Jensen døbt 6. april 1810 - 19. september 1879 Strølille, 69 år
Anders Jensen døbt 17. marts 1811 - 12. maj 1876 St. Havelse, 65 år
Maren Jensdatter 22. december 1813 - 14. februar 1869 Meløse, 55 år
Niels Jensen 29. juli 1816 - 4. december 1816 , ½ år
Mads Jensen 10. september 1820 - 23. maj 1874 Skævinge, 53 år
Ane Kirstine 23. december1824 - 19. februar 1850 Meløse, 25 år
Lars Jensen er 30 år, da han 25. november 1840 bliver gift med den 31-årige enke, Ane Pedersdatter, som sidder på en gård i Store Havelse. Ane har en lille datter, Maren Kirstine fra sit første ægteskab, og derudover får Lars og Ane to sønner, Jens Christen og Hans Peder - nu er det rigtig kommet på mode med dobbeltnavne.
Deres sidste år tilbringer Lars og Ane i Strølille hos den ældste søn, Jens Christen, som er blevet gårdmand i Strølille. Lars bliver 69 år, død 19. september 1879, og Ane afgår ved døden året efter, 2. april. Hun bliver 70 år.
Anders Jensen er 24 år, da han 12. maj 1835 gifter sig med den to år ældre Karen Marie Pedersdatter. Anders bliver afbygger i Store Havelse, en mindre lamdejendom, som er blevet udskilt fra en gård.
Anders og Ane får tre døtre: Bodil Kirstine, Bodil og Karen Kirstine. Bodil Kirstine kommer til verden måneden efter brylluppet, 27. juni 1835, men hun bliver kun 3 uger gammel.
Anders er 65 år ved sin død i 1876; Ved folketællingen i 1880 finder jeg Karen Marie som inderste hos en gårdmand i Ølsted, som tilsyneladende ikke er familie - inderste vil sige, at hun har lejet sig ind på et værelse på gården, sikkert et usselt hummer. Karen Marie bliver 77 år, og hun afgår ved døden på Frederiksværk Sygehus 16. januar 1886. Sygehuset i Frederiksværk blev bygget i 1868.
Maren Jensdatter, Jens og Bodils første datter og naturligvis opkaldt efter Jens' første afdøde hustru, er 30 år, da hun bliver gift med lidt yngre Morten Jensen. Morten er født i Skævinge, men nu afbygger og hjulmand i Meløse i Lille Lyngby sogn.
Vielsen finder sted 6. august 1844 i Strø Kirke. På det tidspunkt er begge Marens forældre for længst døde, og ved folketællingen i 1840 finder jeg Maren som tjenestepige hos sin halvsøster Bodil og mand, Anders Sylvestsen, og det er da også Anders Sylvestsen, der er hendes forlover ved brylluppet.
Maren og Morten får kun en enkelt datter, Bodil, i 1846.
Maren er 55 år ved sin død i 1869, og Morten bliver 59 år, død 12. marts 1875. Morten tilbringer sine sidste år som aftægtsmand hos datter og svigersøn i Meløse, men både Maren og Morten bliver begravet i Skævinge, hvor Morten er født.
Mads Jensen er der ikke meget at sige om. Han slår sig ned som høker og skrædder på et husmandssted i Skævinge, og han bliver aldrig gift. Han er 53 år, da han i følge kirkebogen dør af krampe.
Ane Kirstine Jensdatter er der heller ikke meget at sige om. Hun er kun 25 år, da hun dør af brystsyge - formentlig tuberkulose. Hun er tjenestepige hos sin søster og svoger i Meløse, Maren og Morten, da hun afgår ved døden.
Jens Andersen og hans tredje hustru Maren Hansdatter.
Jens Andersens anden hustru, Bodil, er kun 39 år, da hun afgår ved døden 12. februar 1827. To af børnene fra Jens' første ægteskab er allerede fløjet fra reden, men nu har han så et par småbørn fra det seneste ægteskab plus flere halvstore børn, så en kone er påkrævet, hvis arbejdet på gården fortsat skal klares.
Jens er efterhånden blevet 48 år, og han kunne såmænd snildt have udset sig en purung pige som sin brud, men valget falder på den temmelig giftefærdige 27-årige Maren Hansdatter fra hans fødesogn, Tjæreby. Ja, navnet er det samme som hans første hustrus navn, men denne Maren Hansdatter er min 2 x tipoldemor.
Maren er datter af Hans Pedersen og Karen Pedersdatter på Tjærebygaard, døbt 4. august 1799. Hendes far er for længst afgået ved døden, så det er hendes stedfar, Ole Børgesen, samt dennes bror, Anders Børgesen, der er parrets forlovere ved brylluppet i Tjæreby Kirke den 27. juni 1827.
Maren og Jens får fire børn i løbet af seks år, hvoraf den ene datter dør som spæd. Jens når altså at blive far tretten gange i alt i løbet af 30 år, og kun to af børnene dør som spæde, så det er tydeligt, at børnedødeligheden efterhånden er for nedadgående i forhold til i 1700-tallet.
Jens Andersen og Maren Hansdatters børn:
Margrethe Jensdatter 11. februar 1828 - 27. juli 1897 Ll. Havelse, 69 år
Niels Jensen 12. oktober 1830 - 25. februar 1897 Grimstrup, 66 år
Kirsten Jensdatter 24. marts 1833 - 23. maj 1833, 2 mdr
Karen Kirstine Jensdatter 22. april 1834 - 5. juni 1908 Sigerslevvester, 74 år
Margrethe Jensdatter er min tipoldemor, og hun bliver gift med Hans Jensen, søn af Jens Pedersen og Ane Kirstine Hansdatter på Hagelsegaard i Lille Havelse. Dem vender jeg naturligvis tilbage til.
Niels Jensen er næsten 37 år, da han bliver gift med den 14 år yngre Birthe Cathrine Pedersen fra Sigerslevvester. Vielsen finder sted i Sigerslevvester 12. juli 1867, og brudens far samt Hans Jensen, svoger til Niels, er forlovere.
Det bliver Niels og Birthe Cathrine som kommer til at overtage Holstrupgaard i Grimstrup, hvor de bliver forældre til fem børn i løbet af 16 år: Jens Peter, Birthe Kirstine, Boline Marie, Maren Sofie og Anna.
Niels Jensen afgår ved døden 25. februar 1897, 66 år. Hans enke, Birthe Cathrine står fortsat som gårdejer ved folketællingen i 1901, mens den ældste søn, Jens Peter, står som gårdbestyrer. Han overtager dog snart titlen som gårdejer, idet han 14. juni 1906 gifter sig med Birthe Kirstine Pedersen.
Hans mor bor fortsat på gården som aftægtskone til sin død 29. maj 1815, 71 år.
Jens Peters hustru, Birthe Kirstine, er et barnebarn til Jens Pedersen fra Hagelsegaard, datter af Jens Pedersens datter, Kirsten som i øvrigt var gift med sin fætter Peder Pedersen.
Jens Peter og Birthe Kirstine får kun en enkelt søn kaldet Niels.
Så sent som i 1916 bor familien fortsat på Holstrupgaard, men ved folketællingen i 1921 har gården skiftet ejer. Familien, som nu bor på gården, kom til sognet i 1918, så det er formentlig det år, Jens Peter har afhændet gården.
Jeg finder Jens Peter og Birthe Kirstine i Hillerød i en villa på Milnersvej 14 ved folketællingen i 1930, og det er da også parrets adresse, da Birthe Kirstine afgår ved døden 18. oktober 1936. Hun bliver begravet på Ølsted Kirkegård, og det bliver Jens Peter formentlig også, da han dør en snes år senere.
Karen Kirstine Jensdatter er 28 år, da hun 11. juni 1862 bliver gift med Jens Jensen, som er gårdmand på Stolpeagergaard i Sigerslevvester.
Karen Kirstine og Jens får børnene Sidse Marie Jensen, Jens Andersen Jensen og Hans Peder Jensen. At sønnen Jens får navnet Jens Andersen Jensen må være for at præcisere, at det er morfar, Jens Andersen, han er opkaldt efter, og ikke hverken sin far eller farfar.
Både Karen Kirstine og Jens bliver 74 år. Jens afgår ved døden 13. januar 1904, og Karen Kirstine fire år senere.
Maren Hansdatter og Anders Hansen.
Tre måneder efter at Jens Andersen er blevet far sidste gang, afgår han ved døden 28. juli 1834. Jens bliver kun 56 år.
Maren er nu 35 år, og den 5. december 1834 gifter hun sig med den 28-årige Anders Hansen fra Store Lyngby. Forloverne er gårdmand Jens Hansen fra Store Lyngby samt gårdmand Hans Nielsen i Grimstrup. Sidstnævnte er Marens svoger og gift med Jens Andersens søster, Sidse Andersdatter.
Maren og Anders får kun en enkelt datter, Birthe Marie Andersdatter, født 15. august 1837. Hun bliver 22. juni 1860 gift med Lars Madsen, søn af Mads Hansen på Søgaard i Lille Havelse, og som tidligere omtalt bliver det Birthe Marie og Lars, som driver Søgaard videre efter Mads Hansens død. Parret får en søn og en datter, Anders og Sidse Kirstine.
Både Birthe Marie og Lars afgår ved døden i 1888; Birthe Marie 31. januar, 51 år, og Lars to måneder senere den 24. marts, 56 år.
Anders Hansen er kun 54 år, da han afgår ved døden 28. juni 1860, og Maren Hansdatter forbliver enke til sin død 31. oktober 1878. Hun bliver 78 år. Sine sidste år tilbringer hun på Holstrupgaard hos sønnen Niels Jensen og hans familie.
Der drives ikke længere landbrug fra Holstrupgaard, der blev nedlagt som landbrug omkring 1996, i følge nedenstående tekst som stammer fra 2011.
http://www.bruk.dk/filer/aarsvirksomhedsoglaereplan.pdf
"Brønsparkens udflytter børnehave ligger i et skønt naturområde mellem Skævinge og Ølsted i Nordsjælland. Det tager os ca. 40 minutter hver vej at køre med bussen fra Brønshøj. Vi har til huse på Holstrupgård, som er en gammel firlænget gård hvor der efter landbrug og dyreholdet blev nedlagt for 15 år siden, har været så forskellige ting som pensionistferiested, forsamlingshus i den ombyggede gamle grisestald, koloni for børn og unge og naturværksted. Vores hus ligger lige ved siden af den gamle trelængede gård, men stadig på samme grund, og er egentlig et ombygget maskinhus. På grunden har vi tilhørende legeplads med gynger, sandkasse, boldbane, bålplads og legehøj med rutcherør. Området hedder Grimstrup og ligger i ’Strølille bakker....."
Jeg bliver i Ølsted sogn lidt endnu for at følge Jens Andersens datter Margrethe, der bliver gift med Hans Jensen på Hagelsegaard i Lille Havelse. Hans og Margrethe er mine tipoldeforældre, og de er den sidste generation i Ølsted sogn, hvad min del af slægten angår. En af deres sønner, min oldefar bryder op fra sin hjemstavn for siden at slå sig ned i en købstad længere sydpå.
Hans Pedersen og Kiersten Olsdatter.
Hans Pedersen, døbt 24. juli 1857 og søn af Peder Jensen og Anne Hansdatter i Ullerød er 6 år, da han bliver forældreløs, og det er min antagelse, at farfar og farmor på Tjærebygaard, Jens Hansen og Karen Nielsdatter, tager ham til sig, i og med at Hans Pedersen siden overtager Tjærebygaard, som han får skøde på 28. juni 1795.
Hans Pedersens farfar dør i 1770, og i juli 1781 dør hans farmor. Få måneder efter sin farmors død gifter Hans sig den 2. oktober 1781 med Kirsten Olsdatter. Hans er 24 år, og Kirsten er 20 år. Forloverne er Kirstens far, Ole Larsen, og sognefogeden i Ullerød Hans Pedersen (ikke at forveksle med brudgommen af samme navn).
Det skulle ikke undre mig, om det bryllup har været planlagt inden farmoderens død, idet også Kirsten er hendes barnebarn. Kirsten er datter af Ole Larsen, gårdmand på Wendelholm og Johanne Jensdatter, en søster til Hans' far Peder Jensen, så Hans og Kirsten er altså fætter og kusine.
Kirsten bliver ikke gammel, kun 29 år er hun ved sin død i 1790. Hun bliver begravet 9. april 1790 i Tjæreby, men forinden har hun og Hans nået at få to døtre:
Karen Hansdatter døbt 15. juni 1783 - 26. januar 1830 Freerslev, 46 år
Margrethe Hansdatter døbt 30. juli 1786 - 8. februar 1817 Gørløse, 31 år
Hans Pedersen og Kiersten Olsdatters døtre:
Karen Hansdatter er 22 år, da hun bliver gift. På det tidspunkt er begge hendes forældre døde, og hun opholder sig ikke længere i Tjæreby, men i Ullerød hvor hun formentlig går som tjenestepige. Brudgommen er den 29-årige Jens Larsen, husmandssøn i Ullerød, og vielsen finder sted i Tjæreby Kirke 20. oktober 1805. Forloverne er Jens Larsens far, Lars Jørgensen, samt Lars Sørensen fra Ullerød.
Karen og Jens får sig et afbyggersted på Freerslev Overdrev i nabosognet Nørre Herlev, og her får de syv børn i løbet af den næste snes år.
Karen afgår ved døden 26. januar 1830, 46 år, men underligt nok bliver hun begravet i fødesognet på Tjæreby Kirkegård, og ikke i Nørre Herlev, hvor hun nu hører hjemme, så hendes begravelse er noteret i begge sogne med en notits om, at efter aftale med Pastor Sølling i Hillerød, begraves hun i Tjæreby.
Efter Karens død overtager den ældste søn husmandsstedet, hvor enkemanden tilbringer sine sidste år som aftægtsmand. Jens Larsen afgår ved døden 10. juli 1842, 66 år, men i modsætning til Karen bliver han begravet i Nørre Herlev.
Margrethe Hansdatter er lige så forældreløs som sin søster, da hun 10. april 1807 bliver gift med en enkemand fra Gørløse. Peder Hansen er hans navn, og han er 38 år. Margrethe er 20 år og dermed tre år ældre end enkemandens afdøde hustru, Kirsten. Peder Hansen giftede sig med Kirsten kort efter hendes 15 års fødselsdag, og de fik to børn. Kirsten blev begravet samme dag, hendes yngste barn blev døbt.
Peder er gårdmand i Gørløse, så Margrethe bliver gårdmandskone i Gørløse, hvor hun føder fem børn i løbet af de næste ni år.
Ikke længe efter den yngste datters fødsel i 1816 afgår både Peder og Margrethe ved døden; Peder 19. januar 1817, og Margrethe et par uger senere, den 8. februar. Den mindste datter, Karen, kommer i øvrigt i pleje hos en anden Peder Hansen, som siden bliver gift og slår sig ned i Freerslev, hvor Karen dør i en alder af 22 år.
Hans Pedersen og Karen Pedersdatter.
Efter Kirsten Olsdatters død i april 1790 gifter Hans Pedersen sig 16. juni samme år med Karen Pedersdatter fra Ullerød. Forloverne er Ole Larsen (den afdøde Kirstens far) og brudens far, Peder Sørensen.
Hans og Karen får seks børn i løbet af elleve år. Den førstefødte datter bliver naturligvis opkaldt efter den afdøde Kirsten. Som sin navnesøster bliver Kirsten heller ikke så gammel, og gift når hun heller ikke at blive inden sin død.
Når både Hans og Karens forældre hedder Peder, skal mindst én af sønnerne naturligvis have dette navn, men det er der ikke meget held ved. De to første sønner med navnet dør som spæde, og den sidste Peder bliver kun 15 år.
Kiersten Hansdatter døbt 2. oktober 1791 - 25. februar 1817, 25 år
Peder Hansen døbt 24. februar 1793 - bgv 1. april 1793, 4 uger
Peder Hansen døbt 6. april 1794 - bgv 15. april 1795, 1 uge
Jens Hansen døbt 17. april 1796 - 12. juni 1872 Meløse Overdrev, 76 år
Maren Hansdatter døbt 4. august 1799 - 31. okt 1878 Grimstrup, 79 år
Peder Hansen døbt 13. juni 1802 - 12. januar 1818, 15 år
Et halvt år efter det sjette barns fødsel afgår Hans Pedersen - der er blevet medhjælper ved Fattiginspektionen - ved døden. Han bliver kun 45 år, og bliver begravet på Tjæreby Kirkegård 30. december 1802.
Kun to af Hans Pedersen og Karens børn når at stifte familie. Den ene er Maren Hansdatter - min 2 x tipoldemor - som bliver gift med Jens Andersen fra Grimstrup. Jens Andersen som i øvrigt allerede, da Maren var 4 år, indgik sit første ægteskab, hvor han fik en gård i Grimstrup med i købet, men Maren og Jens vender jeg tilbage til.
Og så er der kun Marens tre år ældre bror tilbage, Jens Hansen som må nøjes med en titel som husmand.
Jens Hansen er 30 år og formentlig stadig hjemme på gården da han gifter sig med den 21-årige Karen Olsdatter. I al fald kan man i kirkebogen læse, at Jens Hansen er hos gårdmand Ole Børgesen, som er hans stedfar, og Karen Olsdatter er hos Niels Eskildsen på Harløse Overdrev, hvor hun formodentlig er tjenestepige, for hendes stedfar er Niels Eskildsen i hvert fald ikke. Det er også Ole Børgesen og Niels Eskildsen, som er forlovere, da parret bliver viet 9. juni 1826.
Jens og Karen bosætter sig på et husmandssted på Meløse Overdrev, som trods navnet er beliggende i Tjæreby sogn - på det tidspunkt i al fald.
I de første år har de Karens mor boende samtidig med, at familien forøges med et barn med jævne mellemrum. I alt får Jens og Karen ni børn i løbet af 22 år.
Trods mange børnefødsler og utvivlsomt et arbejdsomt liv når både Jens og Karen en høj alder. Jens er 76 år ved sin død i 1872, hvor han og Karen er gået på aftægt og bor hos deres datter Kirsten og hendes mand, Lars Jeppesen på Meløse Overdrev. Karen bliver 84 år, død 21. januar 1890.
Karen Pedersdatter og Ole Børgesen.
Efter sin mands død og ene på Tjærebygaard med fire børn i alderen 1 til 12 år går der ikke halvanden måned, førend Karen er en gift kone igen. Karen er immervæk kun 34 år, og ikke noget dårligt parti. Selv om Hans Pedersen fik skøde på Tjærebygård nogle år forinden, er der stadig tradition for, at når en enke gifter sig igen, overtager den nye mand gården med de rettigheder, der følger med.
13. februar 1803 gifter Karen sig med den 20-årige Ole Børgesen. Han er søn af Børge Pedersen, samme Børge Pedersen, som i sin tid blev trolovet til Hans Pedersens mor, Anne Hansdatter og dermed overtog Hans Pedersens fødegård i Ullerød. Og nu gentager historien sig i og med, at Børge Pedersens søn gifter sig til Hans Pedersens søns fødegård.
Forloverne ved Karen og Oles bryllup er i øvrigt Børge Pedersen og en af hans sønner, Lars Børgesen. Ole og Karen får en søn og en datter:
Hans Olsen 9. oktober 1804 - 3. august 1847 Lille Lyngby, 44 år
Inger Olsdatter 25. marts 1807 - 6. november 1854, 47 år
Ole Børgesen og Karen Pedersdatters børn:
Hans Olsen er 33 år, da han gifter sig med den 39-årig enke, Maren Erlandsdatter i Lille Lyngby. Maren er hans halvkusine, idet Maren Erlandsdatters mor er Margrethe Nielsdatter, en halvsøster til Hans Olsens mor, Karen Pedersdatter - de har moderen Maren Andreasdatter til fælles.
Vielsen finder sted i Lille Lyngby 6. juni 1838, og herved bliver Hans Olsen gårdmand. Hans kone har en del børn fra sit første ægteskab, men Hans og Marens ægteskab forbliver barnløst. Hans Olsen bliver 44 år, og efter hans død i 1847 forbliver Maren enke.
Inger Olsdatter er 25 år, da hun 8. juni 1832 gifter sig med Wilhelm Sørensen, og det bliver Wilhelm og Inger, som overtager Tjærebygaard. Ingers forældre, Karen og Ole, går på aftægt og bliver boende på gården til deres død.
Karen Pedersdatter bliver 74 år, død 4. maj 1840. Ole Børgesen afgår ved døden nogle år senere, 15. marts 1847, 66 år.
Inger og Wilhelm får seks børn; Søren, Ole, Karen Kirstine, Kirsten, Ane og Sidse i perioden 1833-1847.
I 1850 afgår Wilhelm Sørensen ved døden, 42 år, og fire år senere følger Inger efter; 47 år bliver hun.
Ved folketællingen i 1860 har den ældste søn, Søren, overtaget gården, mens broderen Ole står som medhjælper, og tilligemed bor alle fire søstre på gården. Alle er ugifte.
I november-december 1862 rammes de seks søskende af en tragedie, idet begge brødre samt søsteren Ane dør af tyfus. De to ældste tilbageblevne søstre bliver siden begge gift med hver sin gårdmand i Oppe Sundby, mens jeg ikke har kunne finde den yngste søster.
Nu går turen til Grimstrup, hvor Jens Andersen, søn af gårdmand og sognefoged Anders Nielsen og Bodil Jensdatter i Harløse, lige efter århundredskiftet blev gårdmand på Holstrupgaard i Grimstrup. I løbet af den næste snes år bliver han enkemand to gange, og vender endelig tilbage til Tjæreby for at hente sin tredje brud, Maren Hanssdatter, der i mellemtiden er blevet voksen og giftemoden.
Maren Andreasdatter, døbt 26. januar 1727 i Skævinge, er 23 år, da hun i Ullerød den 3. december 1750 bliver trolovet til ungkarl Ole Larsen, og 7. februar 1751 finder vielsen sted i Tjæreby Kirke. I kirkebogen er Maren noteret som Maren Andreasdatter af Skævinge, og hvorfor trolovelse og vielse ikke finder sted i hendes hjemsogn, som skik og brug er på den tid, er ikke godt at vide. Måske Maren er tjenestepige i Ullerød eller måske hendes far, som er oppe i årene og netop er blevet enkemand, ikke magter at holde trolovelsesgilde.
Ole Larsens alder kan man blot gisne om, idet hans alder ikke er noteret i forbindelse med hans død få år senere, men som ungkarl med en gård har han formodentlig ikke været en alderstegen herre. Ole Larsen er gårdmand, antagelig på Humlegaard i Ullerød, som Marens tredje ægtemand, Peder Sørensen, får arvefæsteskøde på i 1791. Humlegaard eksisterer ikke længere, men en reminiscens kunne være Humlegårdsvej, beliggende i Hillerød i det område, hvor landsbyen Ullerød engang lå.
Ole Larsen og Maren Andreasdatter får to døtre:
Ellen døbt 15. august 1751 - bgv 12. september 1751, 4 uger
Ane døbt 22. april 1753 - bgv 15. december 1754, 1½ år
Ellen dør efter 4 uger, og Ane bliver 1½ år, men på det tidspunkt er hendes far allerede afgået ved døden, og hendes mor endnu engang både trolovet og gift.
Ole Larsen bliver begravet 2. februar 1754, og 3. april samme år bliver Maren trolovet til Niels Jensen, ungkarl fra Hillerød. En aldrende ungkarl, idet Niels Jensen er 50 år.
Vielsen mellem Maren og Niels finder sted 11. oktober 1754. og denne gang er forloverne nævnt, men ingen af dem er Marens far.
Maren og Niels får en søn og fire døtre i løbet af de næste ti år, men kun to af døtrene når voksenalderen.
Ane Nielsdatter døbt 26. oktober 1755 - bgv 26. okt 1755, 8 dage
Ole Nielsen døbt 16. januar 1757 - bgv 2. feb 1757, 5 uger
Ane Nielsdatter døbt 28. marts 1758 - bgv 11. maj 1800 Freerslev, 42 år
Margrethe Nielsdatter døbt 6. maj 1761 - død 1801 Ll. Lyngby, 40 år
Karen Nielsdatter døbt 16. maj 1765 - bgv 10. september 1769, 4 år
Året efter den sidste datters fødsel afgår Niels Jensen ved døden. 62 år bliver han, og han bliver begravet 29. august 1766.
Niels Jensen og Maren Andreasdatters døtre:
Ane Nielsdatter, eller Anne om man vil - det er helt op til den fungerende præst, hvordan han foretrækker at stave navnet - er 24 år, da hun 7. april 1780 bliver gift med Christian Sørensen fra Freerslev. Christian er en yngre bror til Annes stedfar, Peder Sørensen, og gårdmand på brødrenes fødegård i Freerslev, Leeragergaard, så man kan ikke sige andet, end at Peder Sørensen har sørget for at få sin steddatter godt i vej.
Hvordan det videre går med Anne og Christian på Leeragergaard er tidligere beskrevet her:
http://lunavecchia.blogspot.dk/2015/09/sren-arvedsen-og-sidse-larsdatter-pa.html
Margrethe Nielsdatter bliver også gårdmandskone, idet hun 16. april 1790 bliver gift med ungkarl og gårdmand Erland Sørensen fra Lille Lyngby. Erland er født o. 1763 og altså nogenlunde jævnaldrende med Margrethe. Der findes ingen kirkebøger i Lille Lyngby sogn før 1805, men af folketællingerne fremgår det, at Margrethe og Erland har to børn, Søren Erlandsen og Maren Erlandsdatter, født i henholdsvis 1795 og 1798.
I følge skifteregistret afgår Margrethe ved døden allerede i 1801. Datteren Maren og ægtefælle overtager siden Erlands gård, hvor Erland ved folketællingen bor som aftægtsmand. Erland selv afgår ved døden 27. februar 1836, 74 år.
Peder Sørensen og Maren Andreasdatter.
Efter Niels Jensens død i august 1766 bliver Maren uden forudgående trolovelse den 14. november 1766 viet til ungkarl Peder Sørensen fra Freerslev, søn af Søren Arvedsen og Sidse Larsdatter. Maren er nu 39 år, og Peder, døbt 25. juli 1745, blot 21 år.
Forloverne er Peder Børgesen og gamle Hans Pedersen i Ullerød.
Peder og Maren får kun en eneste datter, Karen som er er min 3 x tipoldemor:
Karen Pedersdatter døbt 5. november 1769 - 4. maj 1840 Tjæreby, 74 år
Karens fødsel er den sidste for Maren Andreasdatters vedkommende. Hun er nu 42 år, og der er ikke flere børn i hende. Maren afgår ved døden i maj 1790. 63 år bliver Maren og begravelsen finder sted 14. maj 1790, en måned inden hendes yngste datter bliver gift.
Som sine halvsøstre kommer Karen også godt i vej, idet hun bliver gift med en gårdmand, Hans Pedersen i Tjæreby. Enkemand ganske vist, men kun en halv snes år ældre end Karen. Hans blev enkemand i begyndelsen af april, så vielsen i juni måned finder sted uden forudgående trolovelse, men det er ikke umuligt, at brylluppet allerede var under planlægning inden Marens død. På den tid gjaldt det om at smede mens jernet var varmt, hvis der sad en enke eller en enkemand på en god gård. Men Hans og Karen er som sagt mine 3 x tipoldeforældre, så dem vender jeg tilbage til.
Peder Sørensen sidder nu alene på Humlegaarden uden hverken kone eller børn, så efter at have fået overstået både hustruens begravelse og datterens bryllup er det tid til at tænke på sig selv. Den 15. oktober 1790 gifter Peder sig med den purunge pige Karen Hansdatter fra Harløse. Karen er 16 år og yngre end Peders datter, så Peder kunne med sine 44 år snildt have været hendes far, men det kunne såmænd have været meget værre.
Peder og Karen bliver forældre otte gange i løbet af de næste tyve år, og kun to af børnene dør som spæde.
Søren Pedersen døbt 26. februar 1792 - 1. december 1864 Ullerød, 72 år
Karen døbt 29. maj 1794 - bgv 22. februar 1795, ½ år
Hans Pedersen 8. februar 1795 - 5. januar 1846 Harløse, 50 år
Jens Pedersen døbt 12. februar 1799 - 8. august 1858 Meløse, 59 år
Lars Pedersen 12. oktober 1801 - 6. november 1895 Ebberholtsvang, 94 år
Maren Pedersdatter døbt 4. november 1804 - 1. juni 1888 Ll. Lyngby, 83 år
Niels Pedersen 22. aug 1807 - 1. juli 1889 Meløse, 81 år
Peder hj.døbt 15. april 1810 - bgv 29. april 1810, 14 dage
Både Peder og Karen afgår ved døden med en uges mellemrum i februar 1815 og efterlader sig seks børn i alderen 23 år til knap 5 år. Karen bliver 40 år og Peder 69 år. Begge bliver begravet på Tjæreby Kirkegård; Karen den 12. februar, og Peder den 18. februar.
Selv om Peder Sørensen fik skøde på Humlegaard i 1791, er der ingen af børnene, som kommer til at overtage gården, og hvem som tager sig af de yngste børn er ikke godt at vide.
I 1801 var der seks gårde i Ullerød, og fem af gårdene fik fæsterne udstedt skøde på i 1791: Heslegaard, Aasegaard, Humlegaard (Peder Sørensens gård), Ullerødgaard, Aalholmgaard.
Den sidste gård blev erhvervet fra den tidligere fæster i 1793 af en mand udefra, Torkild Rosenquist, og gården fik navnet Sophienborg. Samme Rosenquist erhvervede sig efterfølgende en del jord på overdrevene i både Ullerød og Freerslev og Sophienborg endte med tiden som et helt gods.
https://da.wikipedia.org/wiki/Sophienborg
De øvrige gårde har jeg forsøgt at følge gennem folketællingerne, og i 1834 er der udover Sophienborg kun fire gårde gårde tilbage i landsbyen, hvoraf den ene er en dobbeltgård. De tre af gårdene indehaves fortsat af de samme familier som i 1787, nemlig Heslegaard, Ullerødgaard og Aalholmgaard.
Så er der kommet en ny mand til byen, Andreas Baltharzar Wilsbech som sidder på en dobbeltgård, hvor han er proprietær og landmåler. Så jeg antager, at denne dobbeltgård må være Aasegaard og Peder Sørensens Humlegaard, som er blevet solgt til proprietæren og slået sammen efter Peders død. Siden skifter proprietærgården i øvrigt ejer, og det samme gør Sophienborg, og i 1890 er det kun Ullerødgaard, hvor den samme familie - dens efterkommere naturligvis - sidder på gården som i 1787.
Underligt nok dukker Humlegaard op igen ved folketællingerne i 1901 og 1906, hvor Aalholmgaard, Ullerødgaard og Sophienborg fortsat er der. Til gengæld mangler de øvrige gårde, mens en ny gård, Aldershvile, er dukket op, og nu er Ullerøds befolkningstal blevet væsentligt forøget efter at der i 1895 blev bygget en højskole, Frederiksborg Højskole. Alt det er historie, og Ullerød landsby er for længst afgået ved døden, ædt op af den voksende købstad, Hillerød.
Tilbage til Peder Sørensen og Anne Hansdatters børn.
Søren Pedersen, døbt 26. februar 1792, bliver omkring 1820/21 gift med Bente Cathrine Andersdatter fra Ganløse, og de slår sig ned på et husmandssted i Ullerød, som ikke har tilstrækkeligt med jord til at føde familien, så Søren går også som arbejdsmand og daglejer, og i sine senere år som fattiglem. Søren og Bente Cathrine får fem sønner og en datter.
Søren bliver 73 år, død 1. december 1864, og hans hustru bliver 85 år, død 24. marts 1879.
Hans Pedersen døbt 20. marts 1795, har lidt mere held end Søren, idet han bliver gårdmand i Harløse. 20. oktober 1819 gifter han sig med den jævnaldrende Sidse Hansdatter. Sidse er datter af Hans Hansen og Margrethe Jeppesdatter, og Margrethe Jeppesdatter er Hans Pedersens kusine, idet Margrethes mor, Karen Sørensdatter, er søster til Hans' far, Peder Sørensen.
Hans og Sidse får syv børn i løbet af 23 år. Hans bliver kun 50 år. Sønnen Peder overtager gården, hvor Sidse lever som aftægtsenke til sin død 28. juni 1871, 73 år.
Jens Pedersen døbt 12. februar 1799, gifter sig året efter sin bror Hans, nemlig 10. oktober 1820, og bruden er Karen Hansdatter, som er en søster til Sidse, broderens hustru, og dermed også datter af Margrethe Jeppesdatter, som også er Jens Pedersens kusine..
Jens har tidligere været ude at tjene i Meløse i Lille Lyngby sogn, og her erhverver han sig en gård et år eller to efter at være blevet gift. Den første af Jens og Sidses fire sønner bliver født i Tjæreby, hvor parret bor som indsiddere, indtil de får gården i Meløse. Jens bliver 59 år, død 8. august 1858, mens Karen bliver 74 år, død 5. januar 1870.
Lars Pedersen, døbt 13. december 1801, tager lige som sin bror til Meløse som tjenestekarl, hvor han er nogle år, men i slutningen af 1834 vender han hjem til Tjæreby sogn sammen med Ane Andersdatter, som er tjenestepige i Meløse, dog ikke på samme gård som Lars, men de har måske mødt hinanden til høstgildet.
Lars og Ane gifter sig 10. december 1834, og det er også på høje tid, for allerede i maj året efter ser deres førstefødte dagens lys. Lars og Ane slår sig ned på et husmandsbrug i Ebberholtsvang, et udstykket område i Tjæreby sogn, som man nu om dage kalder Æbelholtsvang.
Tre børn bliver det til med navne lige efter bogen: Peder, Karen og Anders. Ikke mange børn, men et langt liv. Ane bliver 80 år, død 5. januar 1888.
Ved folketællingen i 1890 finder jeg Lars som aftægtsmand hos sønnen Anders og hans hustru Ellen, som har overtaget husmandsstedet i Ebberholtsvang. Udover de tre bor også Ellens gamle far og mor på stedet tilligemed med en ung pige i huset, og her i huset boede Ane også til sin død. Lars bliver næsten 94 år, og når man nu også har fødselsåret er der ikke længere grund til at betvivle alderen.
Maren Pedersdatter, døbt 4. november 1804, er kun 16 år, da hun i 1820 bliver gift med Peder Mortensen fra Meløse i Lille Lyngby sogn, og de bliver gårdfolk i Lille Lyngby, hvor de får fem døtre og en enkelt søn i løbet af 20 år. Den yngste datter kommer til verden i 1840, og tre år efter, 12. juni 1843, bliver Maren enke. Peder bliver 53 år.
Maren forbliver enke - den tid er forbi hvor en enke var nødt til at gifte sig på ny efter sin mands død - og sønnen Peder er da også en stor knægt på 17 år, da faderen dør. Det bliver også Peder, som siden overtager gården, hvor Maren bliver boende som aftægtskone til sin død 1. juni 1888, 83 år.
Niels Pedersen, Peder Sørensen og Karen Hansdatters yngste søn er døbt 18. oktober 1807, og som sin søster og bror finder også han vejen til Lille Lyngby sogn, hvor han som tjenestekarl finder sin brud, gårdmandsdatteren Birthe Kirstine Mortensdatter, som er en søster til Marens ægtemand, Peder Mortensen. Niels er 20 år og Birthe Kirstine 22 år, da de 23. januar 1828 bliver gift i Lille Lyngby Kirke.
Dog kommer Niels ikke til at leve sit liv på en gård som sine to søskende i sognet, men må nøjes med en titel som husmand og afbygger - et afbyggersted er en mindre ejendom, der er blevet udskilt fra en gård. Birthe Kirstine og Niels får seks børn, fire døtre og to sønner, og det bliver den ældste af sønnerne, Peder, som med tiden overtager ejendommen, hvor Niels og hans hustru tilbringer deres sidste år som aftægtsfolk.
Ved sin død 1. juli 1889 er Niels 81 år. Birthe Kirstine afgår ved døden et par år efter, 30. december 1891, 86 år.
Efter denne lille tur til Lille Lyngby, vender jeg tilbage til Tjæreby til Peder Sørensens eneste datter fra ægteskabet med Maren Andreasdatter, Karen Pedersdatter som bliver gift med Peder Jensens søn, Hans Pedersen i Tjæreby.
Man kunne have ønsket sig, at fantasien dengang var lidt større, når det gjaldt valg af navne til børnene, for ind i mellem bliver man helt rundtosset af at skulle skelne mellem den ene og den anden, når de fleste hedder stort set det samme som alle andre.
Søren Arvedsens næstældste søn fra Freerslev, Peder Sørensen, er 21 år, da han i 1766 tager til Ullerød i nabosognet Tjæreby og gifter sig med den næsten dobbelt så gamle gårdmandsenke, Maren Andreasdatter, som allerede har lagt to ægtemænd i graven og tillige har syv børnefødsler bag sig.
Maren Andreasdatter er født i Skævinge, datter af Andreas Olsen og Margrethe Nielsdatter, så jeg vil starte i Skævinge og til dels Sigerslevøster i Strø sogn, hvor der i Strø desværre ingen kirkebøger er før 1770. Til gengæld starter kirkebogen i Skævinge i 1702, hvilket er bedre end ingenting, selv om den mildest talt er svær at tyde.
Andreas Olsen.
Andreas Olsen er født i Sigerslevøster i Strø sogn, hvor jeg finder ham på Gård nr. 15 sammen med sin far og en bror ved Mandtal 1700.
Faderen, Ole Andresen er 45 år og sognefoged, og sønnerne Anders og Adser er henholdsvis 7 og 5 år.
Anders eller Andreas? I kirkebøgerne er han i flæng benævnt som både Anders og Andreas. Dansk retskrivning eksisterer ikke i 1700-tallet, så det er præsten, der bestemmer, men eftersom faderen har efternavnet Andresen/Andrisen, må jeg konkludere, at hans navn rettelig må være Andreas. Udover de to sønner fremgår det af skiftet i forbindelse med Ole Andresens død, at der også er to døtre, Maren og Karen. Hustruens navn, moderen til Andreas, forbliver derimod ukendt, selv om det meget vel kan tænkes at være Maren Adsersdatter, dels grundet sønnernes navne, dels fordi tre ud af de fire børn alle har døtre med navnet Maren.
Familien flytter til Skævinge på et tidspunkt, hvor Ole overtager fæstet af Gård. nr. 6 i Skævinge, Aagaard matr. nr. 20 a,
http://www.skaevingekommune-ejerlav.dk/skaevinge-ejerlav/20a-datablad.htm
I følge ovennævnte kilde skulle Andreas Olsen overtage fæstet af gården i 1752 efter den for længst afdøde Ole Andresen, og det har han muligvis også, men Fæsteprotokollen for Frederiksborg Amt angiver, at broderen Adser overtager fæstet i 1729, så det er tænkeligt, at Andreas siden overtager fæstet efter Adsers død.
Ole Andreasen og hustrus børn:
Karen Olsdatter født o. 1685 - bgv 16. juni 1751 Nr. Herlev, 66 år
Andreas Olsen født o. 1694 - bgv februar 1757, Ullerød 62 år
Adser Olsen født o. 1696 - bgv 10. marts 1734 Skævinge, 38 år
Maren Olsdatter født før 1702 - død 1739 Store Lyngby
Karen Olsdatter bliver gift med Hans Jensen fra Nørre Herlev, hvor de bosætter sig. De får seks børn, som alle dør som små.
Frborg amtstue Skifte Karen Olsdatter 13. december 1755 Folio 476: Skifte efter afgangne Karen Olsdatter, som var Skovfoged Hans Jensens hustru i Herlev, imellem enkemanden og den afdødes efterladte brødre, nemlig 1) Anders Olsen boende i Ullerød hos Niels Jensen og 2) Adser Olsen som er død, men har efterladt sig en søn, nemlig Ole Adsersen som er Gårdmand i Sigerslevøster. 3) Den afdødes søster Maren Olsdatter fra Store Lyndbye som er død og har efterladt sig børn: A) Oluf Pedersen 22 år tjener i Gørløse. B) Jens Pedersen Gårdmand i Herlev. C) Bodil Pedersdatter tjener i Strø. D) Anne (Maren) Pedersdatter tjener i Meløse. Tilstede Enkemanden på egne vegne og på arvingernes vegne mødte Sognefoged Bent Pedersen af Freerslev.
Maren Olsdatter bliver gift med Peder Olsen fra Store Lyngby, hvor der ikke findes kirkebøger før 1805, så skiftet efter Marens død er det eneste vidnesbyrd, vi har om hendes liv.
Frborg Amtstue Skifte Maren Olsdatter 6. marts 1739 Folio 465: Skifte efter afgangne Maren Olsdatter i Store Lyndby imellem hendes efterladte mand Peder Olsen og begge deres sammenavlede børn, som er: Olle Pedersen 18 år, Jens Pedersen 14 år, Bodel Pedersdatter 10 år og Maren Pedersdatter 4 år.
Adser Olsen overtager i 1729 fæstet af sin fars gård i Skævinge, men forinden har han i 1725 giftet sig med Margrethe Hansdatter fra Harløse. Parret når at få tre børn inden Adsers død i marts 1734.
Frborg Amtstue Skifte Adser Olsen 11. oktober 1734 Folio 345: Skifte efter afgangne Adser Olsen i Skævinge imellem enken Margrethe Hansdatter og deres børn: Olle Adsersen 8 år, Maren Adsersdatter 5 år, Margrethe Adsersdatter 2 år. Enken mødte med sin lavværge Ole Ibsen i Strølille og for børnene deres farbror Anders Olsen i Skævinge
Ole Andresen bliver 69 år, begravet i Skævinge 11. december 1727. I skiftet efter Ole, nævnes den afdøde hustru desværre ikke.
Frborg Amtstue Skifte Olle Andresen 27. januar 1728 Folio 146: Skifte efter forrige Sognefoged Olle Andresen i Skævinge imellem hans efterladte børn som er Anders Olsen boende i Skævinge, Adser Olsen ligeledes boende i Skævinge, Maren Olsdatter ægtet af Peder Olsen i Store Lyndbye og Karen Olsdatter ægtet af Hans Jensen i Herlev. Tilstede begge sønner samt Hans Jensen på sin hustrus vegne såvel som på Peder Olsens vegne.
Andreas Olsen gifter sig med Margrethe Nielsdatter i 1723/24, men ikke i Skævinge. Desværre mangler kirkebøgerne fra den tid i de fleste af de omkringliggende sogne, og i de sogne, hvor kirkebøgerne findes, har jeg ikke fundet vielsen. Eftersom moderens navn ikke nævnes ved børnenes dåb, og de fleste gifte kvinder bliver begravet som deres mands hustru, er det et rent held, at jeg fandt et skifte efter Andreas Olsens hustru efter hendes død, og dermed fik sat et navn på hende.
Andreas Olsen og Margrethe Nielsdatters børn:
Maren døbt 3. dec 1724 - bgv 17. dec 1724, 19 dage
Niels døbt 4. nov 1725 - bgv 17. februar 1726, 3 mdr og 3 uger
Maren døbt 4. nov 1725 - bgv 2. februar 1726, 3 måneder
Maren Andreasdatter døbt 26. jan. 1727 - bgv. 14. maj 1790 Ullerød, 62 år
Karen døbt 19. november 1730 - bgv 2. dec 1730, 2 uger
Anne Andreasdatter døbt 13. april 1732 - bgv 24. august 1755, 23 år
Ole Andreasen døbt 16. januar 1735 - bgv 2. februar 1735, 3 uger
Niels Andreasen døbt 16. januar 1735 - 20. februar 1735, 1 måned
Anders Andreasen døbt 10. juni 1736 -
Niels Andreasen døbt 10. juni 1736 - bgv 9. juli 1736, 1 måned
Margrethe Nielsdatter dør i 1750, begravet 27. september, og af skiftet efter hende fremgår det, at kun tre ud af de ti børn overlever hende.
Frborg amt Skifte Margrethe Nielsdatter 12. januar 1751 Folio 242: Skifte efter Margrethe Nielsdatter, som var Boemand Anders Olsens hustru i Skævinge, imellem enkemanden og hans med den salig kones avlede 3 børn, nemlig Andreas Andreasen 11 år hjemme, Maren Andreasdatter gift med Ole Larsen i Ullerød og Anna 18 år hjemme. Enkemanden mødte på egne og børns vegne som født værge efter loven.
Datteren Anne bliver gift med Mogens Pedersen 30. januar 1754, og senere samme år går Andreas Olsen på aftægt, og svigersønnen overtager fæstet af gården.
http://www.skaevingekommune-ejerlav.dk/skaevinge-ejerlav/20a-datablad.htm
Imidlertid dør Anne allerede året efter kun 23 år gammel, og faderen er eneste arving.
Frborg Amtstue Skifte Anne Andreasdatter 17. december 1755 Folio 489: Skifte efter Anne Andersdatter, som var Boemand Mogens Pedersens hustru i Skævinge, imellem enkemanden og den salig kones arving som var hendes fader Anders Olsen, aftægtsmand på stedet.
Efter Annes død flytter Andreas Olsen til Ullerød, til sin ældste datter Maren Andreasdatter og svigersøn, hvor han tilbringer sine sidste år som aftægtsmand. Andreas afgår ved døden i 1757, begravet 11. februar 1757, 63 år gammel, og svigersønnen spenderer 1 Mark på klokkeringning.
Søren Arvedsen, døbt 7. februar 1712, er den yngste af de to sønner, som overlever Arved Pedersen og hans hustru, og da den ældre bror, Thomas, allerede har giftet sig til en gård, bliver det Søren, som 22. september 1735 overtager fæstet af Leeragergaard, blot få måneder inden faderens død i december ved juletid.
Allerede året forinden, 17. november 1734, blev Søren trolovet til Sidse Larsdatter, og måneden efter, 12. december, stod brylluppet i Nørre Herlev Kirke.
Sidse Larsdatter er født i Gørløse, døbt 9. august 1716, datter af Lars Nielsen og Inger Pedersdatter og søster til Peder Larsen som ti år tidligere var kommet til sognet, hvor han giftede sig med Gertrud Joensdatter, og dermed kunne han overtage svigerfars gård, Bentsgaarden. Dette kan være årsagen til, at Sidse opholder sig i sognet og derfor også bliver gift i sognets kirke, selv om hendes forældre endnu er i live hjemme i Gørløse.
Det er et ungt par, som her bliver gift. Søren er 22 år, og Sidse er 18 år, så måske de endda gifter sig af kærlighed, hvilket det ikke var alle forundt på den tid. Tværtimod, når man kigger i kirkebøgerne fra den tid, virker det nærmere som en ren undtagelse fra reglen, hvis der skulle være kærlighed med i spillet.
Søren Arvedsen og Sidse får 13 børn i løbet af de næste 29 år. Kun to af dem dør som helt små, en søn dør som 12-årig, mens en af sønnernes skæbne er ukendt, men han når i al fald at blive konfirmeret som 16-årig.
Allerede inden Søren og Sidse er færdig med børnefødslerne, er den ældste søn blevet far to gange, og han står fadder ved sin yngste brors dåb i 1764.
Søren Arvedsen og Sidse Larsdatters børn:
Karen 30. oktober 1735 - bgv 6. januar 1736, 10 uger
Lars Sørensen 17. marts 1737 - bgv 20. aug 1784 Nr. Herlev, 47 år
Karen Sørensdatter 7. juni 1740 - bgv 21. april 1800 Strølille, 59 år
Birthe Sørensdt 3. marts 1743 - bgv 18. jan 1810 Sigerslevvester, 66 år
Peder Sørensen 25. juli 1745 - 18. februar 1815 Ullerød, 69 år
Giertrud Sørensdatter 7. april 1748 - efter 1801
Margrethe 8. november 1750 - bgv 30. januar 1752, 1½ år
Jens Sørensen12. november 1752 - efter 1769
Christian Sørensen 22. september 1754 - bgv 14. februar 1794, 39 år
Margrethe Sørensdt 12. dec 1756 - 28. okt 1835 St. Havelse, 79 år
Inger Sørensdatter 20. august 1758 - 12. maj 1829 Ølsted, 70 år
Hans Sørensen 14. september 1760 - bgv 5. juli 1772, 12 år
Niels 1. november 1764 - 1838 Ullerød, 73 år
For alle børns vedkommende er det dåbsdagen, der er angivet, og ikke dagen for fødslen.
Søren Arvedsen bliver 67 år, 4 måneder, 3 uger og 4 dage har præsten regnet sig frem til ved Sørens begravelse 14. juli 1779. Tæller jeg tilbage, lander jeg på 17. februar 1712, og Søren blev døbt 7. februar 1712, så helt korrekt er regnestykket ikke, medmindre Søren lå død i kisten i mere end 10 dage inden begravelsen.
Det samme gælder Sidse Larsdatter, som bliver begravet 1. oktober 1786 i en alder af 70 år, 1 måned, 2 uger og 4 dage, hvilket fører mig tilbage til 13. august 1716, og Sidse er døbt 9. august 1716, så det er ikke helt umuligt, at præsten har regnet rigtigt, afhængigt af om alderen beregnes fra dåb til begravelse eller fra fødsel til død. Det første er mest sandsynligt på den tid, idet dato for fødsel og død i langt de fleste sogne ikke noteres i kirkebogen førend det bliver påbudt i 1812.
Søren Arvedsen og Sidse Larsdatters børn:
Karen, Søren og Sidses førstefødte, døbt 30. oktober 1735, bliver kun 10 uger, men jeg vil da nævne, at pigens farmor, Arved Pedersens hustru står noteret som en af fadderne ved dåben. Ikke noget mærkeligt i det, bortset fra at farmor for længst var lagt i graven. Om så præsten havde glemt brillerne derhjemme, om han havde taget en tår af altervinen eller blot var distræt er ikke godt at vide.
Lars Sørensen, døbt 17. marts 1737, er 23 år, da han gifter sig med en ti år ældre enke i Nørre Herlev, Karen Jensdatter, og han bliver således gårdmand på Engehøjsgaard.
Vielsen finder sted 19. oktober 1760, og knap et år efter kommer den første af fem døtre til verden.
Lars bliver kun 47 år, begravet 20. august 1784.
Karen forbliver enke, og datteren Birthe og hendes mand Anders Willumsen overtager gården, som Anders får skøde på i 1791, mens svigermor fortsat bor som aftægtskone på gården så sent som i 1801.
Karen Sørensdatter, døbt 7. juni 1740, er 24 år, da hun 28. december 1764 bliver gift med enkemanden Hans Jensen, gårdmand i Strølille. Enkemanden er formentlig betydeligt ældre end Karen, som det fremgår af oplysningerne, man på denne hjemmeside har hentet fra Frederiksborg Amts Jordebøger.
http://www.skaevingekommune-ejerlav.dk/stroe/stroelille-ejerlav/3a-datablad.htm
I følge disse oplysninger skulle Hans Jensen være afgået ved døden i løbet af kort tid, og Karen Sørensdatter efterfølgende have giftet sig med Hans Jensens søn, som har overtaget fæstet af gården. Dette kan jeg desværre ikke få bekræftet gennem kirkebogen, som først starter i 1770.
Hvad jeg ved er, at Karen o. 1768 bliver gift med den fem år yngre Jeppe Olsen - om der så har været et ægteskab med Jens Hansen i mellemtiden eller ej - for det første af deres otte børn bliver født i april 1769.
Af de otte børn, dør de fem som små, og Karen selv afgår ved døden i april 1800, begravet 27. april i Strø, 59 år.
Birthe Sørensdatter, døbt 3. marts 1743, bliver også gift med en enkemand. Enkemanden, Peder Sørensen, er 51 år og gårdmand i Sigerslevester, og Birthe er 24 år , da de bliver gift 11. oktober 1767. Men Birthe bliver gårdmandskone, hvilket er nok så væsentligt, når man er gårdmandsdatter.
Ægteskabet forbliver barnløst, og i januar 1787 afgår den aldrende Peder Sørensen ved døden, hvorefter Birthe, som nu er 44 år, i april bliver gift med den ti år yngre ungkarl, Hans Larsen fra Gørløse. Også dette ægteskab forbliver barnløst, og i januar 1810 afgår Birthe ved døden; 66 år bliver hun.
Peder Sørensen, døbt 25. juli 1745, er min 4 x tipoldefar, som jeg vender tilbage til. Her vil jeg blot nævne, at han (også han) i 1766 gifter sig med en enke, Maren Andreasdatter i Ullerød, og på den måde bliver også Peder gårdmand.
Giertrud Sørensdatter, døbt 7. april 1748, bliver minsandten også gift med en enkemand, Anders Jensen, 49 år og gårdmand på Kronedbrøndgaard i Freerslev. Giertrud er 24 år, da hun 2. december 1772 bliver viet til Anders, men ægteskabet bliver kun af lidt over et års varighed, idet Anders afgår ved døden i slutningen af marts 1774.
Der går ikke meget mere end en måned, førend Giertrud igen er gift, idet hun 3. maj bliver viet til den jævnaldrende Peder Pedersen fra Tjæreby sogn, og det bliver Peder Pedersen, som får skøde på Kronedbrøndgaard i 1790.
Gården eksisterer ikke længere, så vidt jeg kan se på kortet over Freerslev og omegn.
Peder og Giertrud får seks børn, hvoraf halvdelen dør som små, og så er der kun Inger, Karen og Anders tilbage.
Giertruds død er ikke noteret i kirkebogen, men til gengæld forekommer det mig, at Peder Pedersen dør to gange. Under alle omstændigheder er en undertagsmand Peder Pedersen i Freerslev død i 1827, 76 år, og endnu en undertagsmand Peder Pedersen i Freerslev er død i 1832, 81 år, så hvem af dem, der er "min" mand, er ikke godt at vide. Især ikke fordi der ved folketællingen kun var en enkelt Peder Pedersen i Freerslev.
Hvad Giertrud angår må hun være død inden 1834, eftersom hun ikke er registreret ved folketællingen det år.
Jens Sørensen, døbt 12. november 1752, bliver konfirmeret i sognet i 1769, men derefter er der intet spor efter ham.
Christian Sørensen, døbt 22. september 1754, er 26 år, da han henter sin hustru, Anne Nielsdatter, hjemme på gården hos sin ældre bror, Peder Sørensen i Ullerød, og vielsen finder sted i Tjæreby Kirke 7. april 1780.
Anne Nielsdatter er 22 år og Peder Sørensens steddatter, og det er da også Peder, som er forlover for Anne. Christians far, Søren Arvedsen, døde året forud, så det er fogeden i Freerslev, Bent Pedersen - også en 4 x tipoldefar til mig - der er forlover for Christian.
Christian Sørensen har overtaget Leeragergaard efter sin fars død, og her får Christian og Anne seks børn, hvoraf halvdelen dør som spæde.
I 1790 får Christian skøde på Leeragergaard, men det får hverken han selv eller hans eneste søn glæde af, for Christian afgår ved døden i 1794. Han bliver begravet 14. februar 1794, 39 år.
Ikke desto mindre flasker det sig sådan, at Leeragergaard alligevel på sindrig vis kommer tilbage på familiens hænder, tilbage til Søren Arvedsens efterkommere.
Efter Christian Sørensens død gifter Anne Nielsdatter 14. marts 1794 sig med Søren Henriksen, en søn af Ellen Bentsdatter og Henrik Sørensen på Freerslevgaard.
Imidlertid dør Anne i barsel i maj 1800, og få dage senere dør hendes nyfødte datter.
Enkemanden, Søren Henriksen, gifter sig 3. august samme år med Karen Pedersdatter, og Karens mor er Giertrud Sørensdatter - datter af Søren Arvedsen og søster til Christian Sørensen.
Henrik og Karen får en datter i 1815, Inger Sørensdatter, og det bliver hende - eller rettere sagt hendes mand, for på den tid var kvinder ikke myndige, hverken økonomisk eller juridisk - der til sin tid overtager Leeragergaard.
Henrik Sørensen dør i 1822, og Karen Pedersdatter gifter sig derefter med en ung mand fra Gørløse, Jens Hansen, som afgår ved døden ti år senere.
Nu er der ingen mand på gården, så fluks bliver Karen og Henriks datter, Inger, 17 år gammel afsat til den 26-årige Christen Hansen fra Freerslev, og Karen forbliver på gården som aftægtskone til sin død i 1753, 72 år bliver hun.
Siden overtager Inger og Christens søn, Jens Christensen, Leeragergaard, som han ved folketællingen i 1901 fortsat ejer, og således har Arved Pedersen og hans efterkommere været i besiddelse af Leeragergaard siden 1703, når man ser bort fra en kort periode på seks år mellem 1794 og 1800.
Margrethe Sørensdatter døbt 12. december 1756, er 21 år, da hun 1. maj 1778 bliver gift med den seks år ældre Hans Pedersen, der er gårdmand i Store Havelse i Ølsted sogn.
Hans og Margrethe får en søn og en datter. Hans Pedersen dør formentlig inden 1814, hvor kirkebogen i Ølsted sogn starter, men Margrethe forbliver enke til sin død 28. oktober 1835, 79 år.
Ved sin dør bor Margrethe på gården i Store Havelse som aftægtskone hos sin søn og hans familie.
Inger Sørensdatter, døbt 20. august 1758, får to år efter søsterens bryllup også besøg af en frier fra Ølsted sogn, den otte år ældre Ole Pedersen, der er gårdmand i Ølsted by, og lige som søsteren er Inger 21 år, da hun indgår ægteskab 10. marts 1780.
Ole og Inger får seks børn. Inger bliver enke i 1823, og selv afgår hun ved døden i Ølsted 12. maj 1829, 70 år.
Niels Sørensen, Søren Arvedsen og Sidses yngste søn er døbt 1. november 1764, 29 år efter at Sidse fødte sit første barn, lidt af en bedrift.
Ved folketællingen i 1787 er Niels staldkarl hjemme på gården, som broderen nu har overtaget, og så går der nogle år, hvor jeg ikke rigtig ved, hvad Niels foretager sig.
Jeg fandt ham ganske vist Ullerød, hvor han i 1792 som 28-årig er opført på lægdsrullen som søn af Søren Arvedsen, som for længst var afgået ved døden. Af lægdsrullen fremgår det i øvrigt, at Niels er 173 cm høj, en pæn højde på den tid.
I årene frem til 1804, hvor han som 40-årig slettes af rullen, opføres Niels fortsat som værende i Ullerød, selv om han i mellemtiden bliver gift med Margrethe Hansdatter andetsteds og også bliver far til to børn, som ikke er født i Ullerød - ikke i følge kirkebogen i al fald - og først fra 1797 er det synligt, at Niels har slået sig ned i Ullerød som husmand.
Niels og Margrethe får seks børn, hvoraf de fire dør som ganske små.
Både Margrethe og Niels afgår ved døden i 1838; Margrethe 28. februar og Niels 8. juli. De bliver henholdsvis 68 og 74 år.
Inden jeg forlader Freerslev for at følge Peder Sørensen til Ullerød, vil jeg kaste et blik på gårdene i Freerslev samt deres beboere.
Ved folketællingen i 1801 er der i alt 18 gårde i Freerslev, heraf er de ni aftegnet på kortet:
Bendtsgaard: Bent Pedersen (far Peder Larsen)+Margrethe Pedersdatter (far Peder Nielsen)
Andersgaard: Anders Pedersen (far Peder Larsen)+Kirstine Bentsdatter (far Bent Jensen)
Dammegaard: Christen Thomasen (far Thomas Arvedsen)+ Margrethe Hansdatter
Rydegaard: Bent Thomasen (far Thomas Arvedsen) + Maren Hansdatter
Lyholtegaard:
Freerslevgaard:Henrik Sørensen + Ellen Bentsdatter (far Bent Jensen) tidl. gift med Thomas Arvedsen
Leeragergaard:Søren Henriksen (far Henrik Sørensen) + Karen Pedersdatter (mor Giertrud Sørensdatter)
Toftegaard: Ole Andersen + Kirsten Pedersdatter (far Peder Nielsen)
Byrødgaard:
Af de 9 gårde på kortet har beboerne på de 7 gårde familiemæssige relationer både til hinanden samt til beboerne på 4 af gårdene udenfor kortet.
Uden for kortet ligger disse 9 gårde, hvoraf beboerne på 4 af gårdene har familiemæssige relationer både til hinanden og til beboerne på de første 7 gårde.
Aaskiellegaard:
Feiborggaarden:
Weilegaard: Arved Thomasen (far Thomas Arvedsen)
Aaerødgaarden: Peder Hansen og Bente Maria Thomasdatter (far Thomas Arvedsen)
Kronedbrøndgaard: Peder Pedersen og Giertrud Sørensdatter (far Søren Arvedsen)
Engesteensgaarden:
Lyeholtegaard:
Holmerødgaard: unge Anders Pedersen (far Peder Nielsen)+ Karen Nielsdatter
Baunegaarden
Summa summarum er beboerne på 11 af Freerslevs 18 gårde i familie med hinanden, enten på den ene eller den anden måde.
Arved Pedersen.
Arved Pedersen er formentlig født i Freerslev, og her finder jeg ham ved Mandtal 1700 på Gård nr. 1 sammen med sin stedfar Rasmus Nielsen Schaaning, 66 år.
Udover Arved, der angives at være 19 år - hvilket ikke stemmer helt overens med hans opgivne alder ved død - har Rasmus Nielsen endnu en stedsøn, Mogens Tommesen 13 år samt en søn Niels, der er 11 år.
Rasmus Nielsen Schaanings alder angives i øvrigt som 84 år, da han dør otte år senere, så man kan ikke altid regne med aldersangivelser. Jeg har alligevel valgt, at angive både Arved og hans hustrus fødselsår beregnet efter den opgivne alder ved død.
http://progenealogists.info/denmark/1700/frederiks/nherlev.htm
Tilligemed er det noteret i fæsteprotokollen, at Arved Pedersen den 13. november 1703 fæster gård nr. 1 efter sin far, Rasmus Jensen, hvor "Jensen" helt klart må være en skrivefejl.
Ved at følge gården og dens beboere frem til udstedelsen af arvefæste- og selvejerskøder i slutningen af århundredet er jeg nået frem til, at gårdens navn er Leeragergaard
Rasmus Nielsen Schaaning afgår ved døden i 1708, begravet 25. marts, og hans hustru Karen bliver begravet 8. december 1709, 65 år - hvis man kan regne med det. Endelig døde Rasmus Nielsens søn i marts 1707.
Ud fra de oplysninger kan jeg konkludere, at Arveds mor hedder Karen, og at hun har været gift mindst tre gange, nemlig med Peder som er far til Arved, Thomas som er far til Mogens, og endelig Rasmus.
Arved Pedersens halvbror, Mogens, bliver gift i Skævinge, men afgår ved døden i 1725:
Notater fra skiftet efter Mons Thomasen d. 1725-03-16:
- "og 3[de] bege deris sammen aulede børn . . . som er Jens Moensen 8[te] Aar gammel Søren Maansen 5 aar gl: Maren Moens Datter et aar gl: . . . paa børnenes vegne Mødte deres faders half broder Arved Pedersen i freesløf"
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
Karen Pedersdatter.
Karen Pedersdatter er formentlig født i Strølille, hvor hendes mor, Bodel Pedersdatter afgår ved døden i december 1714. Kirkebogen i Strø sogn starter først for alvor i 1770, så der er ingen primære originale kilder udover skifter, og der foreligger heldigt nok et skifte efter Bodel Pedersdatter, hvor Karen er nævnt tilligemed Bodels øvrige børn. De fleste af de øvrige børn fandt jeg i øvrigt i de i skiftet oplyste sogneved Mandtal 1700, og flere af dem er noget ældre end Karen.
Notater fra skiftet efter Bodel Pedersdatter d. 1715-07-08:
"døde i December Maaned 1714" - "og dend Sal: Kones a parte børn i forige ægteskab aflede, som ere Peder Pedersen boende i Udde sundbye Christopher Pedersen ibm, Boel Pedersdaatter ægted af Knud Svendsen i udde sundbye, Nels Pedersen boende i Sigersleføster, Birgitte Pedersdaatter ibm Hans Pedersen tien ibid[m] og Karen Pedersdaatter ægted af Arved Pedersen i Freeslef, og Jens Pedersen boende i Siersleføster"
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
Bodels efterladte ægtefælle, Peder Andersen, tilskrives af flere slægtsforskere faderskabet til Karen og de øvrige børn, men den tror jeg ikke på.
Dels er det i skifteregistret, som henviser til skifteprotokollen, anført, at Bodel har været gift to gange. Den første ægtemand hedder Peder uden efternavn, og den anden er enkemanden Peder Andersen.
Dels er det i selve skiftet anført, at Bodels arvinger er børn fra forrige ægteskab, og ikke det seneste, og endelig foreligger der et skifte fra en Anders Rasmussen i Ramløse sogn, hvor Bodel og hendes første mand, Peder Jensen i Strølille, er nævnt.
Det er et langt skifte, hvor hovedparten er irrelevant i forhold til Bodel, men det korte af det lange er, at Anders Sørensen må have været indsat som formynder i en arvesag på et tidspunkt, og at boet derfor indbefatter såkaldt børnegods, som Anders Sørensen har forvaltet, og som nu skal udredes i forbindelse med hans død. Man kan så i sit stille sind undre sig over, at arven ikke er blevet udredt for længst, idet de oprindelige myndlinge for længst er afgået ved døden, men den gode Anders Sørensen har nok holdt på pengene.
Notater fra skiftet efter Anders Sørensen d. 1672-04-30:
....... - "Børne goeds som schall vehre Jnd J boet - Effter Enchens Angiffuelse som tuende Hans Christensens børn Naffnl: Christoffer Hansen och Aruer hans dotter som bege ved doden er Affgangen och Er Capitat och Rentte nar vergemallspenge er fratagen - 13Dr 2m 10sk huilche børn er ved døden er aff gangen, och Effter hannem Arffuer deres halff broder Niels Pedersen som var Soldate J Annise och ved døden Er aff gangen och Effter hannem Aruer en dotter Carren Niels dotter, hendes verge var Lars Pedersen J Annise - Peder Pedersen Soldat sin Egen verge Margrete Peders dotter hendes verge var Søren Pedersen J Stor(h/f)(a/o)gelse paa Fridisborge Ambt, Boell Pedersdotter hendes verge var hendes Mand Peder Jensen J Strøelille paa Frideritsborge Lhen - Lars Pedersen Soldat : och effter hannem Aruer Alle forschreffne - Er saa paa huer broder lod - 3Dr 1m 10½sk och kommer paa en huer som arffuer Lars Pedersen 3m 6½sk Er - 4Dr 1m 1sk"
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
Arved Pedersen og Karen Pedersdatter.
Arved og Karen bliver formentlig gift i Karens hjemsogn, Strø, i slutningen 1703, hvor Arved overtager fæstet af stedfaderens gård i Freerslev, eller i begyndelsen af 1704. I al fald kommer parrets første barn til verden i slutningen af 1705.
Arved Pedersen og Karen Pedersdatters børn:
Peder Arvedsen døbt 11. oktober 1705 - Død før 1734
Søren døbt 1. januar 1708 - bgv 19. august 1708, ½ år
Thomas Arvedsen døbt 11. august 1709 - bgv 28. maj 1759, 49 år
Søren Arvedsen døbt 7. februar 1712 - bgv 14. juli 1779, 67 år
Christen Arvedsen døbt 10. maj 1714 - bgv 4. december 1718, 4 år
Karen Arvedsen døbt 18. oktober 1716 - bgv 15. februar 1739, 22 år
Af de seks børn, dør den første Søren samt Christen som børn, mens den eneste datter, Karen, dør som helt ung. Peder er død inden 1734, men kan ikke findes i kirkebogen. Det kan selvfølgelig tænkes, at han er blevet gift andetsteds og er afgået ved døden der, og så er der kun to sønner tilbage, Thomas og Søren Arvedsen, som begge bliver i Freerslev, hvor de er født.
Karen Pedersdatter afgår ved døden i april 1734, begravet 14. april, 59 år, og året efter følger Arved Pedersen efter. Han bliver begravet 26. december 1735, 63 år er den oplyste alder.
Notater fra skiftet efter Karen Pedersdatter d. 1734-10-12:
"og begge deris Sammen Aulede børn . . . som ere Thomes arvedsen boende i frees løf, Sørenarvedsen 23 aar og Karen arveds Datter 18 aar gl:"
http://www.nogn.dk/DB5/frborg_DB_side.html
Thomas Arvedsen, den ældste søn, er døbt 11. august 1709. Fødslen har fundet sted få dage forinden, idet børn dengang skulle døbes senest 8 dage efter fødslen, hvilket i praksis oftest betød førstkommende søndag. Dåbshandlingen foregik uden moderens medvirken, idet hun betragtedes som uren og ikke måtte komme i kirken før 6 uger efter fødslen.
Først i 1771 blev det af hensyn til barnets liv og helbred tilladt at vente med fremstillingen i kirken til moderens første altergang seks uger efter fødslen, og samtidig blev det udbredt med hjemmedåb kort efter fødslen, idet barnet dengang ikke blev arveberettiget, førend det var døbt.
Thomas er lige fyldt 20 år, da han den 21. august 1729 bliver gift med den 25-årige Anne Nielsdatter, og det er formentlig i den forbindelse, at han bliver fæstebonde på Freerslevgaard.
I løbet af de følgende ni år føder Anne syv børn, heraf en dødfødt.
Af de resterende seks dør de fem enten som helt spæde eller i løbet af få år, og ved Anne Nielsdatters død i 1740 er kun den sidst fødte datter, Karen, i live. Hun bliver siden som 23-årig gift med en jordløs husmand og daglejer i Nørre Herlev.
Anne Nielsdatter bliver 36 år, begravet 4. december 1740.
Notater fra skiftet efter Anne Nielsdatter d. 1740-12-21:
"og et begge deres sammen Avelede barn Navnlig Karen 3. Aar gammel" -
http://www.nogn.dk/DB5/frborg_DB_side.html
Nøjagtig en måned efter Annes begravelse trolover Thomas sig med Ellen Bentsdatter. Ellen er 20 år og datter af Bent Jensen og Kirsten Nielsdatter på Andersgaarden i Freerslev.
http://lunavecchia.blogspot.dk/2015/07/gardfolk-i-freerslev-bent-jensen-og.html
Med en frisk ung kone i huset kommer der igen gang i børnefødslerne.
Man skulle tro, de to brødre, Thomas og Søren Arvedsen, ikke på nogen måde ville står tilbage for hinanden, for begge brødre får det ene barn efter det andet. Thomas bliver far 15 gange, mens Søren må nøjes med at blive far 13 gange. Til gengæld må Thomas have to koner til hjælp, mens Sørens kone alene står for alle 13 fødsler. Og endelig er overlevelsesprocenten hjemme hos Søren noget højere end hjemme hos Thomas.
Imidlertid går det lidt bedre med at holde liv i børnene, efter at Ellen Bentsdatter er kommet til. Hun føder otte børn i løbet af 16 år, og heraf er det kun de to af dem, der dør, inden de fylder tre år.
De seks overlevende af Thomas og Ellens børn er Arved, Christen, Anna, Bente Maria, Bent og Jens. Jens forsvinder for mig, men alle de øvrige kommer godt i vej og får sig hver en gård.
Arved Thomasen bliver gift med Johanne Friderichsdatter i Harløse og bliver gårdmand på Weilegaard, som han får skøde på i 1791, og Christen Thomasen bliver gårdmand på Damgården i Freerslev. Også broderen Bent gifter sig til en gård, Rydegaarden i Freerslev, mens søsteren Anna gifter sig med sognefogeden i Ullerød, gårdmand Hans Pedersen. Hun bliver dog siden enke og tager ophold hos søsteren, Bente Maria der er gårdkone på Aaerødgaarden i Freerslev.
Thomas Arvedsen bliver underfoged i Freerslev, men gammel bliver han ikke. 49 år er han ved sin død i maj 1759. Han bliver begravet 28. maj, og efterlader Ellen som enke med seks børn, hvoraf den yngste kun er 1 år.
Thomas giftede sig i sin tid til Freerslevgård, og efter hans død bliver det den unge Henrik Sørensen fra Kollerød, der gifter sig til gården - muligheden for at en søn automatisk var arving til gården kom først efter 1788.
Den 30. september 1759 indgår Ellen ægteskab med den 19-årige Henrik Sørensen, og de får sønnen Søren Henriksen - som i øvrigt siden via ægteskab bliver gårdmand på Leeragergaard i Freerslev, Thomas og Søren Arvedsens fødegård.
Ellen har efterhånden rundet de 40 år, og flere børn bliver det ikke til for hendes vedkommende. Ellen afgår ved døden i februar 1774, 53 år, og nu er det Henriks tur til at få sig en yngre ægtefælle.
Søren Arvedsen, Arved Pedersen og Karen yngste søn, er min 5 x tipoldefar, og det bliver ham, som kommer til at overtage Leeragergaard efter faderen, idet han overtager fæstet få måneder inden faderens død efter at have giftet sig med Sidse Larsdatter kort tid forinden.
Anne Hansdatter fra Wendelholm i Tjæreby er 20 år, da hun i al hast den 18. januar 1737 bliver gift med Hans Jensen fra Ullerød; i al hast idet vielsen efter kongelig tilladelse finder sted uden forudgående lysning og trolovelse.
Hans Jensen er 51 år, enkemand og gårdmand på Aalholmgaard i Ullerød. Gården giftede han sig formentlig til, da han i 1709 blev viet til Elisabeth Pedersdatter fra Ullerød. Han har dengang været 29 år, og Elisabeth lige omkring 50 år, så det ægteskab har selvsagt været barnløst. Og det er måske årsagen til Hans Jensens hastværk med at blive gift efter Elisabeths død i november 1736, nemlig at få avlet nogle børn efter næsten 30 år med en hustru, der fra start var for gammel til at få børn.
Hans Jensen og Anne Hansdatters børn:
Elisabeth 6. november 1737 - 4. juli 1740, 2 år + 8 mdr
Abel Kirstine Hansdatter 3. april 1740 - efter 1801
Karen Hansdatter 9. december 1742 - ?
Elisabeth Hansdatter 30. oktober 1746 - ?
Jens Hansen 22. marts 1750 - 31. marts 1750, 10 dage
Fire døtre bliver det til og langt om længe en søn, der kun lever i 10 dage. Den førstefødte datter døde også som barn, og så er der tre tilbage, hvoraf kun den ældste datter, Abel Kirstine, bliver gift i Tjæreby sogn. Abel Kirstine er 19 år og brudgommen er den ti år ældre Hans Andersen, husmand og daglejer fra Huseby i Annisse sogn, og der slår parret sig ned. Kirkebogen i Annisse sogn starter først i 1774, men af folketællingerne 1787 og 1801 kan jeg se, at de i hvert fald har fået to døtre.
De sidste to af Annes døtre med Hans Jensen har jeg ikke været i stand til at opspore.
Hans Jensen afgår ved døden i 1751, 65 år og kirkeværge i sognet, og bliver begravet 9. februar 1751.
Måneden efter, den 26. marts, bliver Anne Hansdatter trolovet til Peder Jensen fra Tjæreby, som dermed overtager Aalholmgaard. Anne er 33 år, og Peder, født oktober 1726, er endnu ikke fyldt 25 år. Vielsen finder sted 27. juni 1751, men tre år går der, inden det første barn kommer til verden, og så kommer der tre på stribe.
Peder Jensen og Anne Hansdatters børn:
Hans Pedersen døbt 2. juli 1754 - bgv 2. november 1755
Hans Pedersen døbt 2. november 1755 - bgv inden 1757
Hans Pedersen døbt 24. juli 1757 - bgv 30. december 1802, 45 ½ år
Af de tre sønner, bliver den første begravet samme dag, som den næste døbes, og heller ikke han bliver gammel. Ganske vist kan jeg ikke finde hans død i kirkebogen, men væk er han, og så er der kun den sidste Hans tilbage, som overlever.
Der gør forældrene imidlertid ikke, ikke særlig længe. Den lille Hans er kun fem år, da han bliver faderløs, og året efter dør han mor.
Peder Jensen bliver kun 36 år, begravet 15. oktober 1762.
Efter Peders død går der otte måneder, inden Anne binder sig igen, og først den 22. juni 1763 bliver hun trolovet til Børge Pedersen, også fra Ullerød.
Imidlertid når parret aldrig at blive gift, idet Anne afgår ved døden i oktober, et år efter Peder. 46 år bliver hun, begravet 23. oktober 1763.
Til trods for, at Børge Pedersen ikke når at blive gift med Anne, bliver det alligevel ham, der overtager fæstet af Aalholmgaard, som han også får skøde på i 1791.
Efter at det første bryllup gik i vasken, gifter Børge Pedersen sig med Bodil Olsdatter, som når at føde to piger inden sin død.
Derefter gifter Børge sig med Inger Larsdatter, og det ægteskab varer livet ud. Børge og Inger får blandt andet to sønner, Ole og Anders Børgesen, som også kommer til at krydse mine aners vej.
Ole Børgesen bliver gift med Karens Pedersdatter, enke efter faderens tidligere trolovedes søn, Hans Pedersen, søn af Anne Hansdatter, og Anders Børgesen gifter sig med Karen Andersdatter, søster til Jens Andersen i Grimstrup, og endelig bliver Anders og Karens søn, Børge Andersen, gift med en datter til Jens Pedersen i Lille Havelse.
Hvad Anne Hansdatter og Peder Jensens søn angår, Hans Pedersen der som 6-årig står uden forældre, forestiller jeg mig, at han får et hjem hos sin farfar og farmor - Jens Hansen og Karen Nielsdatter på Tjærebygaard.
I al fald er det en kendsgerning, at Hans Pedersen overtager fæstet af Tjærebygaard, formentlig ved farmoderens død i 1781, samme år hvor han indgår sit første ægteskab, og endelig i 1795 får han skøde - arvefæste- eller selvejerskøde - på Tjærebygaard.
Forinden er hans første hustru død, og han har indgået et nyt ægteskab med Karen Pedersdatter, som er min 3 x tipoldemor.
Karen er ligesom Hans født i Ullerød, hvortil hendes far kom fra Freerslev i Nørre Herlev sogn, så fra Tjæreby går turen til Freerslev tilbage til begyndelsen af 1700-tallet.
