Jeg troede egentlig, jeg var færdig med familien fra Assenholm, men så opdagede jeg, at børn født uden for ægteskab er noteret bagerst i kirkebogen. Da jeg gennemgik disse, gik det op for mig, at Johann Clausen fra Assenholm var blevet far til ikke bare ét, men til hele to børn født uden for ægteskab, nemlig Anne Marie født i 1714 og Claus født i 1715.
Johann Clausen er naturligvis Claus Johannsens søn i Assenholm, og han er også registreret i en fæsteprotokol fra 1709, men eftersom jeg ikke tidligere havde set livstegn fra ham i øvrigt i kirkebogen, gik jeg ud fra, at han måtte have forladt sognet.
Moderen til de to børn er den samme, Maren som er datter af Peter Matthiesen i Tumbøl. Samme Maren fik i øvrigt også et barn med en anden mand i sognet i 1705, så da det sker tredje gang betegner præsten hende som "Infami Maren, Peter Matthiasens datter i Tumbüll". Datteren Anne Marie døde i øvrigt kort efter fødslen, mens jeg ikke har fundet sønnen Claus moteret som død.
Hvis ikke Johann Clausen havde forladt sognet tidligere, gjorde han det i al fald efter sine eskapader med Maren, men hvorhen?
Jeg forsøgte mig med den første folketælling i 1803, hvor Johann ganske vist for længst måtte være død, men det kunne jo være, jeg ville falde over nogle mulige efterkommere, og heldet var med mig, idet jeg fandt en Laue Clausen Assenholm i Hoptrup sogn lige syd for Haderslev, som kunne være en sønnesøn af Johann - hvilket han også viste sig at være. Derudover fandt jeg nogle sparsomme oplysninger om en Claus Johannsen Assenholm, som skulle være født i Hejls sogn, som ligger midt mellem Haderslev og Kolding, og han kunne måske være en søn af Johann - det var han også, viste det sig efter en del detektivarbejde.
Desværre starter kirkebogen i Hejls først i 1729, og i de første ti år er den stærkt beskadiget og dermed ikke nem at tyde, så 100% bevis på slægtskabet har jeg ikke, men dog så mange indicier, at jeg føler mig på sikker grund.
Under alle omstændigheder ender Johann Clausen i Hejls på et eller andet tidspunkt før 1730, idet han, noteret som Johan Assenholm, bliver far til en datter Anna i juni 1730. Senere samme år bliver en datter på 2 år begravet, og i 1736 dør Anna, 6 år gammel.
Johann Assenholms hustru afgår ved døden i begyndelsen af 1743, 49 år gammel, og altså født o. 1694. Desværre har præsten ikke oplyst om hendes navn, men hvis den angivne alder er nogenlunde korrekt, er denne hustru næppe Maren fra Felsted, idet Maren blev mor første gang i 1705. Nok var hun om sig, men så fremmelig har hun nok ikke været, at hun blev mor som 11-årig.
Johann har imidlertid endnu en datter, Maren, som bliver gift med Erich Hansen 22. juni 1745, og de får en søn Johann i marts 1747 og en datter Kiersten i februar 1749.
Imidlertid dør både den 21-årige mor og hendes datter en uge efter fødslen. Enkemanden, nu kaldet Erich Hansen Assenholm, dør som 28-årig tre år senere, i marts 1752, og således er den lille Johann forældreløs i en alder af 5 år. Hvad der bliver af drengen, ved jeg ikke, for på det tidspunkt er hans farfar Johann Clausen Assenholm også død og begravet.
Udover datteren Maren har Johann også en søn Claus, og det er formentlig ikke den samme Claus, Johann blev far til hjemme i sognet i 1715, hvis ellers man antager, at Claus' alder er opgivet nogenlunde korrekt i forbindelse med hans død. Aldersangivelser er på den tid ikke altid korrekte, og slet ikke hvis folk dør i en høj alder. Fæstebøndernes børn gik ikke i skole på den tid, og en dåbsattest var heller ikke noget, man fik udleveret, som man gør det i dag, så aldersangivelser på den tid er oftest baseret på folks hukommelse, enten pågældendes eller deres slægtninges.
I Bjerning sogn lidt længere sydpå mod Haderslev bliver Claus Johannsen Assenholm 18. maj 1747 trolovet til Sara Lauesdatter af Kabdrup - hvor parret bosætter sig - og vielsen finder sted 6. juli samme år.
Claus og Sara får fem døtre og to sønner: Merreth, Sindet, Merreth, Anna Cathrina, Johan Peter, Bodil og Laue i løbet af 14 år. Heraf er kun Sindet, Anna Cathrina og Laue stadig i live, da deres mormor dør i 1779.
Johann Clausen Assenholm er efter enten sin hustrus eller sin datters død rejst til sin søn og svigerdatter i Kabdrup, og her afgår han ved døden og bliver begravet 30. januar 1752 - med lys i kirken, har præsten noteret. Det skulle der ganske givet betales ekstra for, og præsten har i den periode omhyggeligt noteret om man blev begravet med eller uden lys.
Johanns alder angives som 78 år, og det stemmer ikke helt overens med, at han skulle have været 27 år i 1709, som det blev angivet i fæsteprotokollen. På den anden side ville det være lidt af et tilfælde, at en Johann Clausen Assenholm skulle dukke op i Hejls så langt væk fra Felsted og Assenholm uden at han havde en tilknytning til netop Assenholm, og her er Claus Johannsens søn den eneste mulige kandidat.
Johanns søn, Claus, dør ti år senere og bliver begravet 10. november 1762, 39 år gammel i følge kirkebogen, hvilket giver et fødselsår o. 1721. Nogle år senere flytter hans enke, Sara, til nabosognet Moltrup, og her tilbringer hun resten af sit liv. Hun bliver 61 år, død 2. maj 1790. I kirkebogen kan man blandt andet læse, at Sara har været jordemoder:
Enke og sognets faste mærke i 22 år. En datter af Laue Lauritzen Koch og Anna født Eriches. Gift med Claus Johansen Assenholm af Heils i 19 år og havde med ham syv børn. 2 sønner Laue og Johan Peter, heraf den første blev for nylig gift med Marie af Mastrup, og fem døtre hvoraf trende er døde ugift, nemlig to af navn Merret og en som hed Bodild. En anden Sindet var gift med Jens Iversen i Haderslev og har efterladt en søn Claus. Den sidste er gift i Moltrup med Mads Rüdichsen og har med ham 4 sønner, Rüdich, Claus, Hans og Matthies. Hun befordrede som sit faste virke 338 børn til verden og døde til alders 61 år og 3 mdr. [Begravet] på en torsdag med kirkens lys.
Præstens nekrolog er en smule kryptisk, specielt hvad datteren Sindet angår, og bedre bliver det ikke af, nekrologen i det andet eksemplar af kirkebogen, som degnen førte, afviger en smule fra præstens.
Hvad angår Anna Cathrina, som er gift med Mads Rüdichsen, får de endnu et barn i Moltrup, hvorefter de flytter til en gård i Gl. Haderslev sogn, hvor de får endnu to børn. Alle børnene får slægtsnavnet Assenholm.
Claus og Saras søn, Laue Clausen Assenholm, gift med Marine i 1788, flytter til Kestrup i Hoptrup sogn, hvor han er skoleholder med et husmandssted - helt almindeligt dengang idet en skoleholder ikke kunne leve af lønnen alene.
Laue og Marine får kun en enkelt søn i 1791, Claus Assenholm, og Laue dør i 1823:
Død 23. juli 1823 Laue Assenholm, ægte søn af Gårdmand Claus Johan Peder Assenholm og Sara Lauritzdatter af Cabdrup i Bierning sogn. Han var gift med Marine Jørgensdatter af Halk, har været skolelærer henved 40 år, og hans alder blev 61 år på nær 16 dage. Han efterlader en søn Claus Assenholm 32 år gammel.
Claus Assenholm bliver gift, men også tidligt enkemand, og der er ingen børn i ægteskabet. Han bliver siden skolelærer ved Marstrup Skole, også i Hoptrup sogn, og også bosat i Marstrup, hvor han bor sammen med sin mor til hendes død i 1837. Endnu i 1840 er Claus i sognet, men siden forsvinder han for mig.
Hvad Laue og Marines husmandssted i Kestrup angår, bliver det mellem 1829 og 1832 overtaget af Hans Clausen Assenholm fra Kværs, som langt ude er i familie med Laue Assenholm.
Laues farfar er Johann Clausen, og dennes søster, Dorthe Clausdatter i Assenholm, havde en søn, Claus Hansen, som flyttede til Kværs. Claus Hansen fik i 1745 en søn ved navn Hans Clausen Assenholm, som i 1788 fik en søn, også med navnet Hans Clausen Assenholm, og det er sidstnævnte Hans Clausen Assenholm, som overtager husmandsstedet i Kestrup efter Laues død.
Sagt med andre ord, den fælles stamfader Claus Johannsen i Assenholm er oldefar til Laue og tipoldefar til Hans. Fælles for begge grene af familien er, at de efter at have forladt Assenholm, tager Assenholm som slægtsnavn og dermed breder navnet videre ud i det sønderjyske, ja endda længere ud endnu, for det ser også ud til, at der er Assenholm'ere, som udvandrer til Amerika.
Husmandsstedet forbliver i familiens besiddelse i en del år. Efter Hans Clausen Assenholms død, overtager hans søn Nis driften, og da Nis dør i 1896, overtages stedet af hans bror, som minsandten også bærer navnet Hans Clausen Assenholm.
http://www.familien-ethelberg.dk/15882038
Ingen kommentarer:
Send en kommentar