Trinderup i Thise og Gjørup i Hasselager.

Min farmor, Karen Frederikke Frederiksen var i 1911 blevet gift med Kristian Gjørup, førstelærer på Durup Skole, og Durup blev deres hjem i 23 år.
Kristian døde pludselig af et hjerteslag, som det hed dengang, 1. juli 1934, og kun 43 år gammel var Karen blevet enke.
 
Som skolelærer boede Kristian og familien i en tjenestebolig, og der kunne Karen ikke blive boende. Hvor lang tid Karen fik til at rømme huset, og hvornår hun flyttede, ved jeg ikke. Det eneste, jeg med sikkerhed ved, er, at hun i 1937 - og formentlig allerede i 1936, om ikke tidligere - er flyttet hjem til sine forældre, Andreas og Nielsine, i Hasselager, sammen med sin søn Henry, og at hendes datter, Elna, forinden er blevet gift i Durup Kirke.
Elna Gjørup, min faster, blev født 16. august 1912, og var således knap 22 år, da hendes far døde. I modsætning til sin yngre bror, Henry, fik hun naturligvis ingen uddannelse. Naturligvis siger jeg, fordi det var de færreste kvinder blandt befolkningen på landet, der fik en uddannelse.
Elna lærte at sy og brodere - jeg har endnu hovedpudebetræk, hun møjsommeligt har broderet med fladsting - og så lærte hun naturligvis at føre en husholdning, som det sig hør og bør.

Den 8. august 1936 bliver Elna gift med Christian Jensen Trinderup i Durup Kirke.
Den 8. august er Christians fødselsdag, og han blev født på denne dag i 1909 i Vorning, en landsby der ligger nogenlunde midt i mellem Randers og Viborg.
Christian er den tredje ud af ni søskende, fem sønner og fire døtre, og søn af gårdmand Jens Jensen Trinderup og Dorthea Marie Christensen på Kjepsmark ved Vorning.
De fleste af Christians søskende bliver landmænd eller gårdmandskoner, men en af Christians søstre får en uddannelse som sygeplejerske, og Christian selv bliver skolelærer.
 

Indtil Folketællingen i 1925 bor Christian stadig hjemme på gården i Vorning, men i 1930 er han væk, formodentlig i gang med sin læreruddannelse på et lærerseminarium et eller andet sted, og da han i 1936 bliver gift med Elna har han fået stillingen som andenlærer på Thise Skole i Salling. Efter brylluppet flytter parret ind i en lille lejlighed i den gamle skolebygning fra 1889, en lejlighed som følger med stillingen som andenlærer. Førstelæreren havde naturligvis en lidt større lejlighed.
 
I 1944 bliver Thise Skoles nye skolebygning indviet, en konsekvens af Skoleloven fra 1937, der blandt andet indebar en målsætning om, at undervisningen i landsbyskolerne skulle styrkes rent fagligt, ligesom landsbybørnene på lige fod med børnene i byerne skulle have adgang til mellemskolen, hvilket indebar etablering af centralskoler også i landdistrikterne.
 
Thise Skole var nu ikke en centralskole, og efter syvende klasse måtte eleverne videre til centralskolen i Breum, hvis de ville fortsætte deres skolegang.
Den nye skolebygning havde tre klasseværelser, en gymnastiksal samt et skolekøkken og et sløjdlokale til syv klassetrin. 
Selv om skolens to lærere blev suppleret med en lærerinde, var tre lærere til syv klassetrin, der ganske vist var samlet i fire klasser, ikke tilstrækkeligt til, at man kunne undervise samtlige elever på en gang, så eleverne havde i hvert fald én ugentlig fridag. Til gengæld var sommerferien så en smule kortere.
 
Takket være den nye skolebygning kan Elna og Christian nu flytte ind i en større lejlighed i den gamle skolebygning, mens lærerinden får den lille lejlighed.
Da førstelæreren går på pension omkring 1960 bliver Christian forfremmet til førstelærer, og han bliver på skolen, til han går på pension i den anden halvdel af 1970'erne.
 
Også i 1970'erne var skolelukninger et udbredt fænomen, og Thise Skole stod da også  foran en lukning kort efter Christians afgang. En gruppe forældre fik dog forhindret lukningen i og med, at de i 1979 stiftede Thise Friskole, som den dag i dag er en yderst levedygtig skole, der endda er blevet udbygget.
 
Elna og Christians ægteskab forbliver barnløst. Hvad årsagen er, ved jeg ikke. Det var ikke noget, man spurgte om dengang. Trist fordi især Christian som skolelærer var meget glad for børn, men ud over skolens elever måtte de nøjes med et reservebarn, nemlig undertegnede som i mange år tilbragte samtlige sommerferier, og ind i mellem også nogle af de øvrige skoleferier, i Thise.
 
Som nævnt tidligere flyttede min farmor, Karen Gjørup, med sin søn Henry til sine forældre i Hasselager, efter hun var blevet enke.
Henry bliver student fra Aarhus Katedralskole i sommeren 1939, så han må være startet i gymnasiet der sommeren 1936. Dengang gik vejen til gymnasiet via fire år i mellemskolen, og det kunne skolen i Roslev i nabosognet til Durup netop byde på. Så det er min antagelse, at Henry tog sine fire år i mellemskolen i Roslev, selv om jeg naturligvis ikke kan vide det med sikkerhed.
 

Elna og Christian fra Thise på besøg i Hasselager, hvor kaffen nydes i husets forhave ud til Hovedvejen.

For bordenden Nielsine og på bænken til højre sidder Andreas og Karen.

Billederne er fra 1937

Nederst ses huset fra haven. Ikke jordens bedste billede, men det giver et indtryk af huset



Hvordan de fem mennesker har stuvet sig sammen i det lille hus i Hasselager, har jeg svært ved at forestille mig, men måske har de indrettet sig anderledes end dengang, jeg mange år senere efter Andreas og Nielsines død havde min gang i huset.
 

I 2008 fik jeg mulighed for at komme forbi Hasselager og se det hus, jeg tilbragte så mange lykkelige stunder i som barn. Der er kun ét at sige: Det var en stor skuffelse....misligholdt og ramponeret som det var.

Karen faldt til i Hasselager og fik sig en omgangskreds, men hun giftede sig aldrig igen. 
Valdemar, som også boede i huset, arbejdede for De danske Statsbaner i Aarhus, hvortil han kunne tage toget, der belejligt nok standsede på den nu nedlagte Hasselager Station. Han kunne naturligvis også have taget bilen på arbejde. I 1950'erne havde Valdemar i al fald en Ford Anglia som denne model
 
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f8/Ford_Anglia_100E_Schaffen-Diest_2012.jpg
 
Jeg lærte først Valdemar at kende i 1950'erne, hvor han nærmede sig pensionsalderen, så jeg ved naturligvis ikke, om han altid har været så sær, som han blev regnet for at være på det tidspunkt. Bedre blev det sikkert ikke af, at hans hørelse efterhånden var blevet dårlig, og at han derfor brugte høreapparat. Ikke at det hindrede ham i at sige Hva'? hver gang, man henvendte sig til ham.

   

 






Her er Valdemar i en tyve år yngre udgave, optaget af at læse, og det er sådan, jeg husker ham. 
Enten læste han, eller også løste han en kryds og tværs, oftest rygende på en Manne cigar...til familiens store irritation.

Endnu engang besøg fra Thise. Elna og Christian optaget af kortspil med unge Henry. Spillet var sikkert 500, som blev spillet flittigt, også senere, da jeg kom ind i billedet

Henry starter på Aarhus Katedralskole sommeren 1936, og sommeren 1939 bliver han familiens første student.

 Samme år rejser Henry til København, hvor han starter på Polyteknisk Læreanstalt med henblik på at blive ingeniør, hvad han også bliver i 1945, civilingeniør, samme år som 2. Verdenskrig slutter. 

Hjemme i Hasselager dør Nielsine i 1942, midt under krigen, men det lykkes dog  Henry at komme hjem til begravelsen, trods de generelle problemer med at rejse mellem landsdelene.

Henry flytter aldrig hjem igen, men bliver på den anden side af bælterne, hvor han umiddelbart efter krigens afslutning gifter sig med en ung kvinde fra København.



Efter Andreas' død i 1952 er Valdemar og Karen nu alene tilbage i huset. Dog får de jævnligt besøg af Elna og Christian fra Thise, ligesom de også selv besøger familien i Thise.
Besøg fra København bliver det også til, ligesom jeg senere i 50'erne kommer til at tilbringe kortere eller længere perioder i Hasselager. 
Omkring 1960 får Karen konstateret diabetes, som hun formentlig har haft i årevis, og herefter går det hastigt ned ad bakke. Først og fremmest forværres hendes syn med foruroligende hast, og ved sin død 7. april 1964 er hun stort set blind.
Karen bliver begravet på Durup Kirkegård ved siden af sin mand.

Valdemar bliver boende i huset, men inden længe står det klart, at han ikke kan klare sig der alene og må på plejehjem.
Der opstår nogle trakasserier i forbindelse med salget af huset. Elna især, som var nært knyttet til sin mor, havde svært ved at skulle give slip på huset, og familien giver da også et tilbud på huset, som matcher det tilbud naboen havde givet. 
Så vidt jeg husker, var der noget med, at naboen havde bygget til sit eget hus, ikke helt i overensstemmelse med bygningsreglementet, så for at undgå problemer med en ny ejer, byder han selv på Valdemars hus, og det ender med, at Valdemar sælger til naboen og kommer på plejehjem.
Der faldt vist så mange grimme ord i forbindelse med salget af huset, at Valdemar fik lov til at passe sig selv indtil sin død få år efter Karen.


                                                                                                               

 

Andreas Frederiksen og Nielsine Poulsen.

Andreas og Nielsine er forældre til min farmor, Karen Frederikke Gjørup.
 
Andreas Frederiksen, søn af snedker og tømrer Frederik Rasmussen og Karen Pedersen og født i Jegstrup, Tranbjerg sogn 19. juni 1857, men opvokset i Raunholt Skov i Tiset sogn.
 
http://lunavecchia.blogspot.dk/2014/11/karen-pedersdatter-og-frederik.html
 
Nielsine Poulsen, datter af Poul Nielsen og Maren Sørensdatter og født 1. februar 1862 i Horndrup, Taaning sogn, flyttede med familien til Adslev som 7-årig i 1869 og videre til Saxild i 1883.
 
Andreas og Nielsine bliver gift i Saxild Kirke 17. april 1885. Han er 27 år og hun er 23 år. Det er ikke godt at vide, hvor de to har mødt hinanden, men det er ikke umuligt, at de har mødt hinanden allerede, mens Nielsine boede i Adslev. Afstanden mellem Raunholt og Adslev er under alle omstændigheder noget kortere end mellem Raunholt og Saxild, og forlovelser kunne snildt vare et par år dengang, mens man sparede sammen til at få sit eget.
 
Nielsine bliver konfirmeret i 1876, men idet det efter 1875 ikke længere fremgår af kirkebøgerne, hvem der ankommer til eller forlader sognet, kan jeg ikke vide, om deres veje er krydset andetsteds.
 
Som sin far bliver også Andreas snedker og tømrer; betegnelserne bliver brugt i flæng, men under alle omstændigheder fremstillede han også møbler, hvoraf flere endnu i 60'erne og endda senere udgjorde en del af møblementet i både min farmors og fasters hjem. Blandt andet havde de hver sit næsten identiske sæt møbler til soveværelset, bestående af dobbeltseng, natborde, klædeskab, taburetter samt et toiletmøbel med spejle.
 
Ganske givet var Andreas og Nielsines første hjem møbleret med egne møbler, og selv om stort set alle naturligvis for længst er forsvundet fra jordens overflade, har jeg  været så heldig at arve de få møbler, som endnu var tilbage efter min fasters og onkels død i 1980'erne.

Nå ja, møblet er lidt ormædt, men smukt håndværk alligevel.

Umiddelbart efter at Andreas og Nielsine er blevet gift bosætter de sig i Fregerslev, en lille flække ved Hørning, og her kommer deres to børn til verden.
 
Valdemar Theodor Frederiksen 24. juli 1886  - mellem1966 og 1970
 
Karen Frederikke Frederiksen 29. juni 1891 - 7. april 1964 i Hasselager
 
Familien bor i Fregerslev i over tyve år, først på matr. nr. 2x, Blegindvej 13, så vidt jeg kan se af tingbogen, og her var jeg så heldig også at finde en oplysning om, at Andreas i 1901 solgte matriklen plus et par stykker til, han også ejede, for 6000 kr. Familien flyttede til en anden matrikel i Fregerslev, men i 1911 er de flyttet til Hørning Stationsby.
 
Ved folketællingen i februar 1906 er Valdemar registreret som lærling i tømrerfaget hos sin far, Andreas, men senere på året rejser han til København, hvor han 2. juli bliver registreret i Politiets Registerblade i København som tømrersvend Valdemar Theodor Frederiksen med bopæl hos Nielsen, Badensgade 41, 1.
I 1907 registreres han som bygningstegner på en adresse i et andet distrikt i København, og 1. november 1907 bliver han frameldt.

Ved folketællingen i 1921, hvor jeg finder Valdemar i Tranbjerg, angives det, at Valdemar er kommet til Tranbjerg fra København i 1920, men han kan selvfølgelig have boet på enten Frederiksberg eller i en af forstæderne i perioden 1907-1920. Som sagt bor Valdemar i Tranbjerg i 1921, hvor han er logerende hos familien Østergaard, og han er tegner ved De danske Statsbaner, så formentlig har han videreuddannet sig under sit ophold i hovedstaden.
 

At Valdemar har opholdt sig i København i sin ungdom, kom som en overraskelse for mig, idet det aldrig er noget, der er blevet omtalt i familien. 
I øvrigt forblev han ansat hos De danske Statsbaner, indtil han gik på pension, formentlig som 67-årig.
 

Andreas og Nielsine i deres hjem, enten i Hørning eller i Tranbjerg.

Fotografiet må være taget omkring 1910-1915

I løbet af foråret 1911 flytter Andreas og Nielsine samt datteren Karen til Tranbjerg Stationsby, og sommeren samme år, på sin 20 års fødselsdag den 29. juni, bliver Karen gift med Kristian Gjørup i Tranbjerg Kirke.
 
http://lunavecchia.blogspot.dk/2014_09_01_archive.html
 
Tranbjerg Stationsby var på det tidspunkt en forholdsvis ny by. Tranbjerg Kirke havde ganske vist eksisteret siden middelalderen, men egentlig bymæssig bebyggelse var der ikke.
Imidlertid satte jernbanen mellem Odder og Aarhus, som blev åbnet i 1884, gang i sagerne. Der blev opført en station i Tranbjerg, og i den forbindelse søgte og fik en driftig købmand tilladelse til at opføre en kro, og i 1885 åbnede kroen med tilhørende købmandsforretning. Derefter gik det efterhånden slag i slag, og omkring stationen voksede Tranbjerg Stationsby op.
 
http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/wp-content/uploads/2014/06/HHJ_Tranbjerg.pdf
 
Det kan man læse mere om på ovenstående link, hvor der også er et foto af Tranbjerg Gæstgiveri og købmandshandel fra omkring 1910, altså fra den tid, hvor Andreas og Nielsine bosatte sig i byen. 
Også en af Andreas' søstre, Ane Kjerstine havde for år tilbage slået sig ned i Tranbjerg med sin mand, skrædderen Jens Christensen, som etablerede en skrædderforretning, der forblev i familiens eje i flere generationer.
 
Om Andreas og Nielsine købte hus i Tranbjerg, eller blot var logerende, skal jeg ikke kunne sige. I 1916 delte de matrikel med en anden familie, og ved folketællingen i 1921 var de midlertidigt fraværende, idet de opholdt sig i Durup, hvor de var på besøg i anledning af deres barnebarns fødsel, min far Henry.
 
Sikkert er det imidlertid, at Andreas og Nielsine ikke bliver i Tranbjerg, men flytter til Hasselager i Kolt sogn, matr. nr. 2ak, Hovedvejen 33, formentlig i 1922, hvor Valdemar 16. august 1922 får tinglyst skøde på huset.
 
Ligesom Tranbjerg var også Hasselager - og Hørning med for den sags skyld - en stationsby, dog på en anden jernbanestrækning, nemlig Aarhus-Fredericia, som blev indviet allerede i 1868
 
At huset i Hasselager også havde været mine oldeforældres hjem i en årrække var en overraskelse for mig. Jeg husker, at jeg engang, da jeg var noget mindre, undrede mig over, at min farmor og Valdemar havde hver deres soveværelse oppe på loftet, mens der i stueetagen var et fuldt møbleret soveværelse, der kun blev brugt, når familien var på besøg og skulle overnatte. Jeg var godt klar over, at som bror og søster kunne de naturligvis ikke dele dobbeltseng, men set med mine barneøjne kunne den ene af dem i det mindste have nydt godt af faciliteterne. Det er først nu gået op for mig, at det naturligvis var Andreas og Nielsines soveværelse, mens de boede i huset.
 
Til huset hørte et bryggers med en gruekedel tilligemed et yderst veludstyret værksted. Ja, naturligvis er der et ordentligt værksted i et hus, der huser både en snedker og en tømrer.

Huset i Hasselager bliver Andreas og Nielsines hjem frem til omkring 1936, hvor datteren Karen bliver enke og flytter til Hasselager med sin søn Henry. Ved folketællingen i 1940 er Henry flyttet til København, og Valdemar og Karen bor alene i huset, mens Andreas og Nielsine bor næsten lige ved siden af. Adressen er ganske vist Hasselager Stationsvej 5, men grunden støder op til Valdemars grund, så de kan få sig en sludder over hækken.
 
Nielsine afgår ved døden 10. november 1942 i en alder af 80 år og hun bliver begravet på Hørning Kirkegård. Om Andreas bliver boende i deres sidste fælles hjem, eller flytter ind hos Karen og Valdemar er ikke godt at vide. Sikkert er det, at huset bliver solgt i 1950, og Andreas tilbringer sin sidste tid på Stautrup Hvilehjem, hvor han afgår ved døden 13. august 1952 - et halvt år efter min fødsel. Han bliver naturligvis begravet på kirkegården i Hørning ved siden af sin hustru.

Disse billeder af Andreas og Nielsine er taget omkring 1937.