Peter Matzen 2. januar 1714 - 31. december 1775, Schotzbüll, 61 år
Maren Rasmusdatter 8. februar 1735 - 7. nov 1810, Möllmarck, 75 år
Peter Matzen, søn af Matz Petersen og Magdalena, er født 2. januar 1714, og Matzen bliver det slægtsnavn, Peters efterkommere får, enten fra fødslen eller i løbet af deres levetid.
I 1771, bestemtes det i et kongeligt reskript, at alle børn i hertugdømmet Slesvig ved dåben skulle have et fast og uforanderligt slægtsnavn. Dette i modsætning til tidligere hvor tilnavnet, baseret på faderens fornavn, skiftede for hver generation, medmindre man hørte til de få, der allerede havde et fast slægtsnavn, hvilket de færreste blandt den almindelige befolkning havde.
Initiativtageren var Struensee, og hensigten var givetvis også, at en lignende forordning skulle gælde for hele kongeriget, men inden det kom dertil, havde Struensee mistet hovedet. Så der kom til at gå næsten 60 år, førend en tilsvarende navnelov blev gældende for resten af landet.
Dog gik der også i Slesvig - som senere i resten af landet - en rum tid, inden den nye navneforordning var slået helt igennem, og forvirringen bliver total, når folk skifter tilnavn i løbet af deres levetid og bliver født som Petersen, men dør som Matzen.
Peter Matzen og Sophia Hedewig Jürgensdatter.
Peter Matzen er 26 år, da han 6. november 1740 gifter sig med en enke i Skodsbøl, Sophie Hedewig Hanses, og Hanses refererer til hendes afdøde ægtemand, Hans Jürgensen, som døde året forinden.
Sophie Hedewig blev viet til Hans Jürgensen i 1727 som Sophie Hedewig Jürgens Tochter, så hendes far hedder altså Jürgen, og nærmere kommer jeg ikke i forhold til Sophie Hedewigs ophav. Hans Jürgensen og Sophie Hedewig er i øvrigt mine 5 x tipoldeforældre, så dem kommer jeg nærmere ind på senere.
Peter Matzen var blot 13 år, da Sophie Hedewig indgik sit første ægteskab, så han er noget yngre end Sophie Hedewig, og da det kun bliver til et enkelt barn i deres 14 år lange ægteskab, kunne det tyde på, at Sophie Hedewig efterhånden er ude over den fødedygtige alder.
Til gengæld bringer Sophie Hedewig tre børn med sig ind i ægteskabet: Ingeborg 11 år, Maren 5 år og Jürgen 3 år.
Sophie Hedewig og Peters eneste søn hedder Hans Petersen - måske senere Hans Matzen - født 3. september 1741, men det har ikke været muligt at følge ham.
Peter Matzen og Maren Rasmusdatter.
Sophie Hedewig afgår ved døden 11. april 1754, og 10. november 1754 gifter Peter Matzen sig med Maren, datter af Rasmus Hansen, som kom til Egernsund sammen med sin familie et par år tidligere. Maren Rasmusdatter er født 8. februar 1735 og er altså endnu ikke fyldt 20 år, da hun bliver viet til Peter, som nu er blevet 40 år.
Af de tre børn Sophie Hedewig bragte med sig ind i ægteskabet, døde Jürgen i 1747, og endnu er de to døtre, Ingeborg og Maren, ikke gift. Det bliver de imidlertid i henholdsvis 1758 og 1759, men om begge svigersønner har et hjem at tilbyde deres udkårne, eller om et af parrene bliver boende på husmandsstedet, kan jeg ikke afgøre. Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed er, at begge døtre sammen med deres ægtefæller bliver boende i Skodsbøl.
Med sådan en ung hustru skulle man tro, At Peter og Maren ville få større børneflok, men det er ikke tilfældet. Det bliver blot til to sønner, Rasmus og Lorentz:
Rasmus Matzen født 6. februar 1757 - ?
Lorentz født 16. marts 1760 - død 23. august 1767
Lorentz bliver kun syv år, og så er der kun Rasmus tilbage, min 3 x tipoldefar.
Peter Matzen bliver 61 år, død 31. december 1775 i Skodsbøl. Maren er 40 år, da hun bliver enke, og hendes eneste søn er med sine 18 år så godt som voksen, men endnu ugift, og så ved jeg stadig ikke, om en af Peters steddøtre også bor på stedet med sin familie.
Maren Rasmusdatter og Christen Petersen.
Under alle omstændigheder gifter Maren sig igen 1. februar 1777, og brudgommen er den lidt yngre Christen Petersen, der kommer fra Tråsbøl i Felsted sogn. Det bliver naturligt nok et barnløst ægteskab, parrets alder taget i betragtning.
Christen afgår ved døden 5. marts 1805, 68 år gammel i følge kirkebogen. Maren dør fem år senere, 7. november 1810 i Möllmarck, hvor hun efter alt at dømme nyder aftægt hos sin søn Rasmus Matzen og hans familie.
Det er noteret i kirkebogen, at Maren dør af "brystsyge", den nok almindeligste dødsårsag i den periode, uanset om man var 80 eller 5 år. Præsten angiver Marens alder som 81 år, men eftersom hun er født i 1735, kan det ikke blive til mere end 75 år, hvilket bestemt også var en høj alder på den tid.
Maren Petersen, enke i Möllmarck datter af afdøde Brennmeister Asmus Hansen og Gretha født Hansen eller Benjamin i Eckensund. Efterlader sig fra første ægteskab med Käthner Peter Matzen i Schotzbüll en søn Asmus som har to børn, Hans og Maren. Gift 2. gang med afdøde Käthner Christen Petersen i Schotzbüll, i dette ægteskab er der ingen børn. Alder 81 år. Døde i Möllmarck af Brystsyge.
Marens eneste overlevende søn, Rasmus Matzen, giftede sig tilbage i 1783 med den fire år ældre gårdmandsenke, Dorothea Maria Hollensen i Mølmark, så inden jeg går videre med Rasmus og Dorotheas historie, går rejsen 100 år tilbage i tiden for at samle op på Dorotheas familie.
Viser opslag med etiketten Maren Rasmusdatter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maren Rasmusdatter. Vis alle opslag
lørdag den 12. december 2015
onsdag den 9. december 2015
Fra Hostrupskov til teglværkerne ved Egernsund.
Rasmus Hansen og Margrethe Asmusdatter i Hostrupskov.
Rasmus Hansen er min 5 x tipoldefar, Hans Benjamin og Jacobina Schippers yngste søn og født 1. oktober 1710.
Rasmus er 22 år, da han 28. oktober 1732 gifter sig med Margrethe Asmusdatter i Ensted Kirke. Som navnet fortæller, hedder Margrethes far Rasmus, eller Asmus som er den slesvigske form af Rasmus. Begge navne bruges i flæng, men det er min fornemmelse, at dansksprogede præster oftest bruger Rasmus, mens tilsvarende tyske holder sig til Asmus. Dengang bestemte præsten, hvordan navne skulle staves, så hvis folk flyttede til et andet sogn, kunne det nemt ske, at deres navn blev stavet anderledes end tidligere.
Jeg har ikke med sikkerhed kunne afgøre, om Margrethe er født i Ensted sogn - selv om der er noget, der ligner en match - idet oplysningerne i kirkebogen er meget sparsomme på den tid.
Rasmus og Margrethe får en søn og en datter i henholdsvis 1733 og 1735, og så bliver det ikke til flere børn.
Hans Rasmussen 22. januar 1733 - 14. juli 1781, Eckensund, 49 år
Maren Rasmusdatter 8. februar 1735 - 7. nov 1810, Möllmarck, 75 år
21. oktober 1739 afgår Margrethe ved døden, og i og med at hun sidst fødte fire år tidligere, kan hun ikke have været særlig gammel.
Herefter går der nogle år, inden Rasmus gifter sig på ny. Årsagen kunne være, at der fortsat er fire kvinder i hjemmet, hans mor og de to søstre, som efterhånden er voksne , samt hans svigerinde, så husholdningen lider ingen nød.
Rasmus Hansen og Dorthe Jürgensdatter i Egernsund.
Endelig, godt et halvt år efter moderens død, gifter Rasmus sig igen. Bruden er Dorthe Jürgensdatter, som er født i Varnæs (Warnitz), der lige som Ensted er beliggende ved Aabenraa Fjord, og vielsen finder sted i Ensted Kirke 17. juni 1746. Efter års afholdenhed (må man formode) har Rasmus travlt, og otte måneder efter ægteskabets indgåelse bliver Rasmus endnu engang far - dog kun for en kort bemærkning, idet datteren kun lever i 8 uger. Derefter en dødfødt søn og endelig to levedygtige piger, hvoraf den sidste kommer til verden efter, at parret er flyttet til Egernsund.
Anne Margrethe 10. februar 1747 - 5. april 1747, Hostrup Holz, 8 uger
Dødfødt søn 13. februar 1748
Margrethe 4. august 1749 Hostrup Holz- ?
Dorthe 30. oktober 1753 Eckensund - 9. juni 1808, Iller, 54 år
Nøjagtig hvornår familien flytter fra Hostrupskov til Egernsund, kan jeg ikke være helt sikker på, men noget tyder på, at det sker i løbet af 1752. Hans Christian, bror til Rasmus, bliver gift i Rinkenæs i 1751, og han er i Egernsund, da han bliver far i 1752. Derudover bliver Rasmus' datter, Maren, konfirmeret i Ensted i 1752, og endelig er Rasmus i Egernsund, da hans datter, Dorthe, bliver født i oktober 1753.
Også i Egernsund bliver både Rasmus og Hans Christian ansat som brændemestre. Om denne funktion kan man læse:
"Han [teglværksejeren] måtte derfor overlade den daglige drift til en teglmester eller brændemester, som kunne forestå brændingerne, d.v.s. bestemme tidspunkt for de rå stens indsættelse i ovnen, overvåge fyringen og ventilationen, påse rensningen af fyrstederne samt afgøre når stenene var brændt tilstrækkeligt og skulle tages ud af ovnen. En dårlig teglmester kunne således let bringe teglværksejeren til fallittens rand, så der var hård konkurrence om at få den bedst kvalificerede."
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/185
I løbet af 1700-tallet udviklede produktionen af tegl sig til en hel industri, både i Slesvig og adskillige andre steder i resten af landet, hvor råvaren, ler, var tilgængelig. Af årsagerne til industriens opblomstring og storhedstid kan nævnes Københavns brande i 1728 og 1795 samt englændernes bombardement af byen i 1807. Derudover erstattede byggeri med brændte mursten efterhånden de lerklinede bindingsværkshuse, først og fremmest på grund af brandfaren.
I 1745 var der 6 teglværker ved Egernsund, mens der i 1890 var omkring 65 teglværker i alt ved Flensborg Fjord, hvoraf de 40 var beliggende ved Egernsund. Arbejdet var teglværkerne var i høj grad sæsonpræget, men det tiltrak alligevel arbejdere fra både ind- og udland.
http://www.graenseforeningen.dk/?q=leksikon/t/all/14381
Det er muligt, at Rasmus og Dorthe får flere børn efter datteren Dorthes fødsel i 1753, men da der er to, måske tre mænd med navnet Rasmus Hansen, der får børn, heraf flere dødfødte, i løbet af 1750'erne, er det ikke muligt at afgøre, hvem af dem der bliver far og hvornår.
Rasmus Hansens hustru, Dorthe, afgår ved døden 13. marts 1759. Ganske vist har præsten noteret hende som Ann Marg. men det må være en fejl fra præstens side. I modsat fald ville Rasmus have begået bigami, da han 16. oktober 1763 gifter sig for tredje og sidste gang. Bruden denne gang er Maren Christensdatter, som skulle være født omkring 1734 i Varnæs, og altså er næsten 25 år yngre end Rasmus.
Ægteskabet bliver ikke af længere varighed, for 27. januar 1765 afgår Rasmus ved døden. Han bliver 54 år.
Rasmus' enke gifter sig efterfølgende med Jens Lorentsen, og de får en datter, Idge Margrethe, i oktober 1766. I 1769 dør Jens Lorentzen, og Maren gifter sig året efter, for tredje og sidste gang, med Johan Conrad Lütkens, som hun overlever, og dermed når hun også at blive enke tre gange.
Død 8. marts 1810 Maren Lütkens enke, datter af afdøde Innster Christian Jensen og Ida født (intet navn) i Warnitz. 1. Gift med afdøde Brennmeister Rasmus Hansen i Eckensund og fra dette ægteskab ingen børn i live. 2. Gift med afdøde Innster og Tischler Jens Lorentzen Becker, i dette ægteskab en datter Ida Margaretha gift med Innster Jens Petersen i Eckensund og mor til 4 børn Johan Conrad, Catharina Maria, Elseba og Jens. 3. Gift med Innster og Tischler Johan Conrad Lütkens i Eckensund og fra dette ægteskab ingen børn i live. Døde af brystsyge. Cirka 76 år.
"Brystsyge" var en ofte brugt betegnelse for dødsårsagen i 1800-tallet.
Rasmus Hansen og Margrethe Asmusdatters børn født i Hostrup Holz:
Hans Rasmussen, født 22. januar 1733, er 28 år, da han 8. november 1761 gifter sig med Marie Friderichsdatter, datter af fisker Friderich Jacobsen og Anne født Rÿborg. I Egernsund forsætter Hans i faderen og onklens fodspor som brændemester på et af teglværkerne, og i løbet af de følgende tyve år får Hans og Marie fem sønner og tre døtre. Heraf dør to af sønnerne og den yngste søster som børn.
Philip Hansen 19. december 1762 - 20. maj 1822, Iller, 59 år
Rasmus Hansen 30. marts 1764 - 26. oktober 1850, Eckensund, 86 år
Matz 30. november 1766 - 26. november 1772, 6 år
Hans Christian 17. september 1769 - 20. september 1772, 3 år
Friderich Hansen 3. januar 1773 - 10. december 1852 Nybøl, 79 år
Anna Margrethe Hansen 2. april 1775 - 18. dec 1826, Eckensund, 51 år
Anna Maria Hansen 13. november 1777 - 22. juni 1841, Iller, 63 år
Catharina Hansen 12. februar 1781 - 13. december 1787, 6 år
Hans Rasmussen er 49 år ved sin død 14. juli 1781, og hans enke, Marie, gifter sig ikke igen. Marie tilbringer sine sidste år hos den ældste søn Philip, der har giftet sig til et teglværk ved Iller Strand, og hun afgår ved døden 5. april 1809, 69 år gammel.
Maria Rasmussen, enke i Iller, datter af afdøde Innster Fridrich Jacobsen og Anna Født Rüburg, ved Eckensund. Gift med Brændemester Hans Rasmussen fra afdøde Jocob Nicolaisens teglværk. Efterlader fra dette ægteskab 5 børn og 25 børnebørn. Børnene er 1. Philip, Ziegler ved Iller og hans børn er er Hans, Catharine, Maria, Sille Mararetha og Maria Dorothea. 2. Asmus, Ziegler ved Iller og hans børn er Hans Christian, Henning, Asmus, Peter, Jürgen og Catharina Maria. 3. Friderich, Käthner og Schneider i Schotzbüll og hans 5 børn: Hans, Asmus, Peter, Maria og Margaretha Maria. 4. Anna Margaretha gift med Innster Jürgen Petersen ved Eckensund og deres børn er Margaretha Maria og Cecilia. 5. Anna Maria gift med daglejer Marcus Hammer ved Iller, som har 3 børn: Hans, Jürgen og Maria Dorothea. Død af Schlagfluss (slagtilfælde, apopleksi), 69 år.
Udover de 25 børnebørn, som er omtalt i forbindelse med Maries død, kommer der endnu flere til i løbet af årene efter Maries død.
Som nævnt gifter Hans og Maries ældste søn, Philip, sig til et af de otte teglværker ved Iller Strand, idet han i 1795 gifter sig med teglværksejeren, Hans Jürgensen Schmidts datter, Cecilia Margaretha.
Philips tager sin bror, Rasmus, med ind i teglværksvirksomheden, hvor Rasmus bliver brændemester. Rasmus ender nu alligevel som fattiglem, men i det mindste nyder han aftægt hos en datter og svigersøn, og ender ikke som fattiglem i Arbejdshuset, som så mange andre gamle og udslidte i sognet. Fattig- og Arbejdshuset i Broager blev oprettet i 1849, og det kan man læse mere om her:
http://www.museum-sonderjylland.dk/Fattiggaarde-sider/Fattiggaarde-9-Son-Broager.html
Alle Hans og Maries børn bliver i sognet til deres død, også Friderich som dog tilbringer sine sidste år på aftægt hos en søn, der er blevet gårdmand i nabosognet Nybøl.
De fleste af børnebørnene kommer også til at leve deres liv i enten Broager eller et af nabosognene. En, der skiller sig ud, er dog en af Rasmus' sønner, Christian Friderich, der ender i hovedstaden. I forbindelse med Rasmus og hans hustrus død, er Christian Friderich noteret som henholdsvis instrumentmager og pianofortestemmer i København, og det kan da sagtens være, at han også har beskæftiget sig med disse sysler, men da jeg finder ham ved folketællingen 1845 i København er han noteret som Stabsvalhornist ved Livjægerkorpset og Musicus.
Hans og Marie søn, Friderich, bliver skrædder, datteren Anna Margrethe bliver gift med en teglværksarbejder, og endelig gifter datteren Anna Maria sig med Marcus Hammer, som kommer fra det sydlige Slesvig og er brændemester på et af teglværkerne i Egernsund.
Anna Maria afgår ved døden i juni 1841, ret pludseligt som jeg læser indførslen i kirkebogen, og ni måneder senere tager hendes mand sit eget liv, noteret i kirkebogen således:
Død Marcus Petersen Hammer 25. marts 1842, Brændemester ved Iller, søn af Brændemester Hans Hammer og Anna Dorthea Clausen i Adelby sogn. Han havde været gift med afgangne Anna Maria Asmussen af hvilket ægteskab er 4 børn. ...... Han druknede sig, omtrent 64 år gammel.
Attest af Nybøl herredsfoged i Broager 28. marts 1842, at han må begraves dog uden klokkeringen eller andre højtideligheder.
Maren Rasmusdatter, min 4 x tipoldemor, bliver gift med Peter Matzen, og deres historie vender jeg tilbage til.
Rasmus Hansen og Dorthe Jürgensdatters børn i Egernsund:
Der er kun to døtre, men jeg ved ikke, hvad der bliver af Margrethe, og så er der kun Dorte tilbage.
Dorthe Rasmusdatter, født 30. oktober 1753 som Dorthe, men siden kaldet det mere tyskklingende Dorothea - i al fald i kirkebogen - lige som sognets øvrige piger noteres som Maria, Catharina, Sophia o.s.v, selv om de er født som Marie, Cathrine eller Sophie.
Dorothea er 23 år, da hun den 3. august 1777 bliver gift med den næsten tyve år ældre Johann Matthias Henne, "Ein catholisches Sergeant", som det noteres i kirkebogen ved enhver lejlighed. Sergeant bliver han dog ikke ved med at være, for ved fødslen af en af hans døtre i 1783 er han noteret som "abgedankten Sergeanten" - og det betyder, at han er afskediget, sikkert på grund af alder. Ordet kender vi fra dansk, afdanket som oprindelig netop betød afskediget, men som siden har ændret betydning retning af noget mere nedladende.
Familien flytter noget rundt i sognet. Først bor de i Broager, siden i Iller og Dynt, og endelig slår de sig igen ned i Broager, hvor den tidligere sergeant ved folketællingen i 1803 er noteret som daglejer.
Dorothea og Johann Matthias Hennes børn:
Georg Adolph Henne 19. marts 1778, Broager
Anna Marie Margaretha Henne 19. juli 1780, Iller
Catharina Maria Henne 6. februar 1783, Dünt
Rasmus Peter Henne 2. september 1785, Dünt
Matthias Henne 9. september 1789, Broacker
Sille Dorothea Henne 14. februar 1794, Broacker
Dorothea afgår ved døden 9. juni 1808, og på det tidspunkt er alle tre sønner døde, mens to af døtrene er gift, og den yngste 14-årige datter endnu ugift.
Dorothea dør af "Auszehrung", et tidligere almindeligt brugt udtryk for en sygdom, der medfører et livstruende vægttab, ofte forårsaget af tuberkulose, svindsot eller kræft. Dorothea bliver 54 år.
Enkemanden, Johann Matthias Henne afgår ved døden to år senere, 18. august 1810 af "Schlafluss", altså et slagtilfælde i en alder af 72 år.
Endelig er der Rasmus Hansens ældste og eneste datter af 1. ægteskab, Maren Rasmusdatter, som bliver husmandskone i Skodsbøl, hvor hun bliver gift med enkemanden Peter Matzen, så turen går nu fra teglværkerne ved Egernsund og Iller til landsbyen Skodsbøl.
Rasmus Hansen er min 5 x tipoldefar, Hans Benjamin og Jacobina Schippers yngste søn og født 1. oktober 1710.
Rasmus er 22 år, da han 28. oktober 1732 gifter sig med Margrethe Asmusdatter i Ensted Kirke. Som navnet fortæller, hedder Margrethes far Rasmus, eller Asmus som er den slesvigske form af Rasmus. Begge navne bruges i flæng, men det er min fornemmelse, at dansksprogede præster oftest bruger Rasmus, mens tilsvarende tyske holder sig til Asmus. Dengang bestemte præsten, hvordan navne skulle staves, så hvis folk flyttede til et andet sogn, kunne det nemt ske, at deres navn blev stavet anderledes end tidligere.
Jeg har ikke med sikkerhed kunne afgøre, om Margrethe er født i Ensted sogn - selv om der er noget, der ligner en match - idet oplysningerne i kirkebogen er meget sparsomme på den tid.
Rasmus og Margrethe får en søn og en datter i henholdsvis 1733 og 1735, og så bliver det ikke til flere børn.
Hans Rasmussen 22. januar 1733 - 14. juli 1781, Eckensund, 49 år
Maren Rasmusdatter 8. februar 1735 - 7. nov 1810, Möllmarck, 75 år
21. oktober 1739 afgår Margrethe ved døden, og i og med at hun sidst fødte fire år tidligere, kan hun ikke have været særlig gammel.
Herefter går der nogle år, inden Rasmus gifter sig på ny. Årsagen kunne være, at der fortsat er fire kvinder i hjemmet, hans mor og de to søstre, som efterhånden er voksne , samt hans svigerinde, så husholdningen lider ingen nød.
Rasmus Hansen og Dorthe Jürgensdatter i Egernsund.
Endelig, godt et halvt år efter moderens død, gifter Rasmus sig igen. Bruden er Dorthe Jürgensdatter, som er født i Varnæs (Warnitz), der lige som Ensted er beliggende ved Aabenraa Fjord, og vielsen finder sted i Ensted Kirke 17. juni 1746. Efter års afholdenhed (må man formode) har Rasmus travlt, og otte måneder efter ægteskabets indgåelse bliver Rasmus endnu engang far - dog kun for en kort bemærkning, idet datteren kun lever i 8 uger. Derefter en dødfødt søn og endelig to levedygtige piger, hvoraf den sidste kommer til verden efter, at parret er flyttet til Egernsund.
Anne Margrethe 10. februar 1747 - 5. april 1747, Hostrup Holz, 8 uger
Dødfødt søn 13. februar 1748
Margrethe 4. august 1749 Hostrup Holz- ?
Dorthe 30. oktober 1753 Eckensund - 9. juni 1808, Iller, 54 år
Nøjagtig hvornår familien flytter fra Hostrupskov til Egernsund, kan jeg ikke være helt sikker på, men noget tyder på, at det sker i løbet af 1752. Hans Christian, bror til Rasmus, bliver gift i Rinkenæs i 1751, og han er i Egernsund, da han bliver far i 1752. Derudover bliver Rasmus' datter, Maren, konfirmeret i Ensted i 1752, og endelig er Rasmus i Egernsund, da hans datter, Dorthe, bliver født i oktober 1753.
Også i Egernsund bliver både Rasmus og Hans Christian ansat som brændemestre. Om denne funktion kan man læse:
"Han [teglværksejeren] måtte derfor overlade den daglige drift til en teglmester eller brændemester, som kunne forestå brændingerne, d.v.s. bestemme tidspunkt for de rå stens indsættelse i ovnen, overvåge fyringen og ventilationen, påse rensningen af fyrstederne samt afgøre når stenene var brændt tilstrækkeligt og skulle tages ud af ovnen. En dårlig teglmester kunne således let bringe teglværksejeren til fallittens rand, så der var hård konkurrence om at få den bedst kvalificerede."
http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/185
I løbet af 1700-tallet udviklede produktionen af tegl sig til en hel industri, både i Slesvig og adskillige andre steder i resten af landet, hvor råvaren, ler, var tilgængelig. Af årsagerne til industriens opblomstring og storhedstid kan nævnes Københavns brande i 1728 og 1795 samt englændernes bombardement af byen i 1807. Derudover erstattede byggeri med brændte mursten efterhånden de lerklinede bindingsværkshuse, først og fremmest på grund af brandfaren.
I 1745 var der 6 teglværker ved Egernsund, mens der i 1890 var omkring 65 teglværker i alt ved Flensborg Fjord, hvoraf de 40 var beliggende ved Egernsund. Arbejdet var teglværkerne var i høj grad sæsonpræget, men det tiltrak alligevel arbejdere fra både ind- og udland.
http://www.graenseforeningen.dk/?q=leksikon/t/all/14381
Det er muligt, at Rasmus og Dorthe får flere børn efter datteren Dorthes fødsel i 1753, men da der er to, måske tre mænd med navnet Rasmus Hansen, der får børn, heraf flere dødfødte, i løbet af 1750'erne, er det ikke muligt at afgøre, hvem af dem der bliver far og hvornår.
Rasmus Hansens hustru, Dorthe, afgår ved døden 13. marts 1759. Ganske vist har præsten noteret hende som Ann Marg. men det må være en fejl fra præstens side. I modsat fald ville Rasmus have begået bigami, da han 16. oktober 1763 gifter sig for tredje og sidste gang. Bruden denne gang er Maren Christensdatter, som skulle være født omkring 1734 i Varnæs, og altså er næsten 25 år yngre end Rasmus.
Ægteskabet bliver ikke af længere varighed, for 27. januar 1765 afgår Rasmus ved døden. Han bliver 54 år.
Rasmus' enke gifter sig efterfølgende med Jens Lorentsen, og de får en datter, Idge Margrethe, i oktober 1766. I 1769 dør Jens Lorentzen, og Maren gifter sig året efter, for tredje og sidste gang, med Johan Conrad Lütkens, som hun overlever, og dermed når hun også at blive enke tre gange.
Død 8. marts 1810 Maren Lütkens enke, datter af afdøde Innster Christian Jensen og Ida født (intet navn) i Warnitz. 1. Gift med afdøde Brennmeister Rasmus Hansen i Eckensund og fra dette ægteskab ingen børn i live. 2. Gift med afdøde Innster og Tischler Jens Lorentzen Becker, i dette ægteskab en datter Ida Margaretha gift med Innster Jens Petersen i Eckensund og mor til 4 børn Johan Conrad, Catharina Maria, Elseba og Jens. 3. Gift med Innster og Tischler Johan Conrad Lütkens i Eckensund og fra dette ægteskab ingen børn i live. Døde af brystsyge. Cirka 76 år.
"Brystsyge" var en ofte brugt betegnelse for dødsårsagen i 1800-tallet.
Rasmus Hansen og Margrethe Asmusdatters børn født i Hostrup Holz:
Hans Rasmussen, født 22. januar 1733, er 28 år, da han 8. november 1761 gifter sig med Marie Friderichsdatter, datter af fisker Friderich Jacobsen og Anne født Rÿborg. I Egernsund forsætter Hans i faderen og onklens fodspor som brændemester på et af teglværkerne, og i løbet af de følgende tyve år får Hans og Marie fem sønner og tre døtre. Heraf dør to af sønnerne og den yngste søster som børn.
Philip Hansen 19. december 1762 - 20. maj 1822, Iller, 59 år
Rasmus Hansen 30. marts 1764 - 26. oktober 1850, Eckensund, 86 år
Matz 30. november 1766 - 26. november 1772, 6 år
Hans Christian 17. september 1769 - 20. september 1772, 3 år
Friderich Hansen 3. januar 1773 - 10. december 1852 Nybøl, 79 år
Anna Margrethe Hansen 2. april 1775 - 18. dec 1826, Eckensund, 51 år
Anna Maria Hansen 13. november 1777 - 22. juni 1841, Iller, 63 år
Catharina Hansen 12. februar 1781 - 13. december 1787, 6 år
Hans Rasmussen er 49 år ved sin død 14. juli 1781, og hans enke, Marie, gifter sig ikke igen. Marie tilbringer sine sidste år hos den ældste søn Philip, der har giftet sig til et teglværk ved Iller Strand, og hun afgår ved døden 5. april 1809, 69 år gammel.
Maria Rasmussen, enke i Iller, datter af afdøde Innster Fridrich Jacobsen og Anna Født Rüburg, ved Eckensund. Gift med Brændemester Hans Rasmussen fra afdøde Jocob Nicolaisens teglværk. Efterlader fra dette ægteskab 5 børn og 25 børnebørn. Børnene er 1. Philip, Ziegler ved Iller og hans børn er er Hans, Catharine, Maria, Sille Mararetha og Maria Dorothea. 2. Asmus, Ziegler ved Iller og hans børn er Hans Christian, Henning, Asmus, Peter, Jürgen og Catharina Maria. 3. Friderich, Käthner og Schneider i Schotzbüll og hans 5 børn: Hans, Asmus, Peter, Maria og Margaretha Maria. 4. Anna Margaretha gift med Innster Jürgen Petersen ved Eckensund og deres børn er Margaretha Maria og Cecilia. 5. Anna Maria gift med daglejer Marcus Hammer ved Iller, som har 3 børn: Hans, Jürgen og Maria Dorothea. Død af Schlagfluss (slagtilfælde, apopleksi), 69 år.
Udover de 25 børnebørn, som er omtalt i forbindelse med Maries død, kommer der endnu flere til i løbet af årene efter Maries død.
Som nævnt gifter Hans og Maries ældste søn, Philip, sig til et af de otte teglværker ved Iller Strand, idet han i 1795 gifter sig med teglværksejeren, Hans Jürgensen Schmidts datter, Cecilia Margaretha.
Philips tager sin bror, Rasmus, med ind i teglværksvirksomheden, hvor Rasmus bliver brændemester. Rasmus ender nu alligevel som fattiglem, men i det mindste nyder han aftægt hos en datter og svigersøn, og ender ikke som fattiglem i Arbejdshuset, som så mange andre gamle og udslidte i sognet. Fattig- og Arbejdshuset i Broager blev oprettet i 1849, og det kan man læse mere om her:
http://www.museum-sonderjylland.dk/Fattiggaarde-sider/Fattiggaarde-9-Son-Broager.html
Alle Hans og Maries børn bliver i sognet til deres død, også Friderich som dog tilbringer sine sidste år på aftægt hos en søn, der er blevet gårdmand i nabosognet Nybøl.
De fleste af børnebørnene kommer også til at leve deres liv i enten Broager eller et af nabosognene. En, der skiller sig ud, er dog en af Rasmus' sønner, Christian Friderich, der ender i hovedstaden. I forbindelse med Rasmus og hans hustrus død, er Christian Friderich noteret som henholdsvis instrumentmager og pianofortestemmer i København, og det kan da sagtens være, at han også har beskæftiget sig med disse sysler, men da jeg finder ham ved folketællingen 1845 i København er han noteret som Stabsvalhornist ved Livjægerkorpset og Musicus.
Hans og Marie søn, Friderich, bliver skrædder, datteren Anna Margrethe bliver gift med en teglværksarbejder, og endelig gifter datteren Anna Maria sig med Marcus Hammer, som kommer fra det sydlige Slesvig og er brændemester på et af teglværkerne i Egernsund.
Anna Maria afgår ved døden i juni 1841, ret pludseligt som jeg læser indførslen i kirkebogen, og ni måneder senere tager hendes mand sit eget liv, noteret i kirkebogen således:
Død Marcus Petersen Hammer 25. marts 1842, Brændemester ved Iller, søn af Brændemester Hans Hammer og Anna Dorthea Clausen i Adelby sogn. Han havde været gift med afgangne Anna Maria Asmussen af hvilket ægteskab er 4 børn. ...... Han druknede sig, omtrent 64 år gammel.
Attest af Nybøl herredsfoged i Broager 28. marts 1842, at han må begraves dog uden klokkeringen eller andre højtideligheder.
Maren Rasmusdatter, min 4 x tipoldemor, bliver gift med Peter Matzen, og deres historie vender jeg tilbage til.
Rasmus Hansen og Dorthe Jürgensdatters børn i Egernsund:
Der er kun to døtre, men jeg ved ikke, hvad der bliver af Margrethe, og så er der kun Dorte tilbage.
Dorthe Rasmusdatter, født 30. oktober 1753 som Dorthe, men siden kaldet det mere tyskklingende Dorothea - i al fald i kirkebogen - lige som sognets øvrige piger noteres som Maria, Catharina, Sophia o.s.v, selv om de er født som Marie, Cathrine eller Sophie.
Dorothea er 23 år, da hun den 3. august 1777 bliver gift med den næsten tyve år ældre Johann Matthias Henne, "Ein catholisches Sergeant", som det noteres i kirkebogen ved enhver lejlighed. Sergeant bliver han dog ikke ved med at være, for ved fødslen af en af hans døtre i 1783 er han noteret som "abgedankten Sergeanten" - og det betyder, at han er afskediget, sikkert på grund af alder. Ordet kender vi fra dansk, afdanket som oprindelig netop betød afskediget, men som siden har ændret betydning retning af noget mere nedladende.
Familien flytter noget rundt i sognet. Først bor de i Broager, siden i Iller og Dynt, og endelig slår de sig igen ned i Broager, hvor den tidligere sergeant ved folketællingen i 1803 er noteret som daglejer.
Dorothea og Johann Matthias Hennes børn:
Georg Adolph Henne 19. marts 1778, Broager
Anna Marie Margaretha Henne 19. juli 1780, Iller
Catharina Maria Henne 6. februar 1783, Dünt
Rasmus Peter Henne 2. september 1785, Dünt
Matthias Henne 9. september 1789, Broacker
Sille Dorothea Henne 14. februar 1794, Broacker
Dorothea afgår ved døden 9. juni 1808, og på det tidspunkt er alle tre sønner døde, mens to af døtrene er gift, og den yngste 14-årige datter endnu ugift.
Dorothea dør af "Auszehrung", et tidligere almindeligt brugt udtryk for en sygdom, der medfører et livstruende vægttab, ofte forårsaget af tuberkulose, svindsot eller kræft. Dorothea bliver 54 år.
Enkemanden, Johann Matthias Henne afgår ved døden to år senere, 18. august 1810 af "Schlafluss", altså et slagtilfælde i en alder af 72 år.
Endelig er der Rasmus Hansens ældste og eneste datter af 1. ægteskab, Maren Rasmusdatter, som bliver husmandskone i Skodsbøl, hvor hun bliver gift med enkemanden Peter Matzen, så turen går nu fra teglværkerne ved Egernsund og Iller til landsbyen Skodsbøl.
fredag den 31. oktober 2014
Rasmus Thorsen - Væver, Husmand og Indsidder.
Rasmus Thorsen, Thor Christensens yngste søn og min 2 x tipoldefar er født i Holme i 1783.
Rasmus bliver konfirmeret i Aarhus, Vor Frue sogn i 1799. Ved folketællingen i 1801 er han læredreng hos Farver Wulf Friderich Asmussen - ejeren af Stampemøllen - i Vestergade i Aarhus, så jeg antager, at i og med at konfirmationen fandt sted i Aarhus, var han også i 1799 læredreng samme sted.
Hvad Rasmus bedriver i de følgende tyve år, kan man kun gisne om.
I en årrække i 1800 tallet bliver det indført i kirkebøgerne, hvem der rejser til og fra et sogn, og på den måde kan man følge en persons færden og beskæftigelse. Desværre dækker disse lister kun en begrænset periode fra tidligst 1814 til senest omkring 1870 for landsognenes vedkommende. Tilligemed var det først og fremmest tjenestefolk og daglejere, som havde pligt til at melde sig hos præsten, når de rejste fra eller ankom til et sogn - og den kategori hørte Rasmus Thorsen tilsyneladende ikke til - og ej heller hans søster Mette Cathrine i øvrigt - måske i kraft af faderens placering i samfundet.
Derudover bliver der i årene 1801- 1834 ikke foretaget folketællinger, som kan placere folk i et bestemt sogn, men optegnelserne i kirkebogen i forbindelse med Rasmus Thorsens første ægteskab indikerer, at han fortsat har bopæl på stampemøllen.
I senere folketællinger registreres han blandt andet som væver, så væveriet bliver hans erhverv, selv om han var i lære som farver.
I 1823 bliver Rasmus Thorsen, der nu er 40 år gammel, gift med den kun 19 årige Mariane Sørensdatter fra Kasted. Vielsen finder sted 12. august 1823 i brudens hjemsogn, som skik og brug var. Trolovelsen blev meddelt kirken to uger tidligere, den 30. juli.
Parret slår sig ned på stampemøllen, hvor Rasmus formodentlig boede i forvejen som indsidder (lejer uden selvstændigt hus som bolig), men det bliver et kortvarigt ægteskab.
7. marts 1825 føder Mariane et dødfødt drengebarn, og Mariane selv afgår ved døden tre uger senere den 20. marts.
Et halvt års tid senere, 16. december 1825 bliver Rasmus, der nu er 42 år, gift med 32 årige Ane Marie Jensdatter i Holme. Ane Marie er ganske vist døbt Anne Marie, men i løbet af 1800 tallet ændres stavemåden, så enhver, der i 1700 tallet er døbt Anne, bliver til en Ane.
Ane Marie er født uden for ægteskab og døbt 17. januar 1790, og var således hvad man betegnede som et uægte barn. Først 8. juli samme år trolover faderen, Landsoldat Jens Nielsen sig med moderen Johanne Jensdatter, og året efter 6. maj 1791 bliver de gift. Jens og Johanne får yderligere to børn, Niels i maj 1792 og Maren i maj 1795, inden Jens Nielsen dør 21. juni 1795.
Også Ane Marie når at få et uægte barn, inden hun bliver gift, nemlig Jens Pedersen, født 9. august 1824 i Holme. Som barnefader bliver udlagt Peder Davidsen, tjenestekarl på Løveapoteket i Aarhus, men ægteskab blev det altså ikke til, og i stedet tager Rasmus barnet med i købet sammen med moderen, da de indgår ægteskab.
Rasmus og Ane Marie får to sønner, begge født i Holme.
Thor Rasmussen - opkaldt efter sin farfar - født 7. november 1826 samt
Friderich Rasmussen, født 22. oktober 1828, og han er min tipoldefar. Også hans døbenavn bliver med årene fordansket til Frederik.
Ved folketællingen i 1834 bor Rasmus, der betegnes som væver, og Ane Marie sammen med de tre sønner i et hus i Holme. Det samme i 1840, dog er kun den yngste søn Frederik stadig hjemmeboende, og erhvervsbetegnelsen er denne gang væver og husmand.
Det går ikke så godt for Rasmus og Ane Marie, og i 1845 har de ikke længere deres eget hus, men bor til leje hos en familie Rasmussen, og Rasmus er nu blot indsidder og daglejer.
Rasmus Thorsen dør 20. juli 1847, 64 år gammel.
Dengang var der ikke noget, som hed folkepension, ligesom forløberen for folkepensionen, alderdomsunderstøttelsen til værdigt trængende først blev indført i 1891.
Så en kvinde var ilde stedt, hvis manden døde først, og de intet ejede, hvad Rasmus og Ane Marie tydeligvis ikke gjorde. I yderste konsekvens endte man på fattiggården, og det var ikke særlig misundelsesværdigt.
I 1850 bor Ane Marie fortsat i huset hos familien Rasmussen, registreret som inderste (indsidder) med ubestemt næring, men ved næste folketælling i 1855 er både Ane Marie og familien Rasmussen tilsyneladende forsvundet ud af sognet.
Jeg genfinder dog Ane Marie, der 70 år gammel i 1860 bor hos sønnen Jens Pedersen i Jegstrup i Tranbjerg sogn, men endnu er det ikke lykkedes mig at finde frem til, hvad der videre sker med Ane Marie.
Jens Pedersen.
Ane Maries ældste søn og Rasmus Thorsens stedsøn Jens Pedersen, født i Holme 9. august 1824, bliver konfirmeret i 1839, ligeledes i Holme.
Efter konfirmationen starter Jens' karriere som tjenestekarl. I første omgang på en gård i Slet og siden går turen til Viby og året efter tilbage til Slet.
Her bliver han i de næste to år, inden han i november 1843 drager videre til Ingerslev i Tiset sogn med et godt skudsmål.
Allerede i maj 1844 går turen tilbage til Slet, og her bliver han indtil maj 1846, hvor turen går til Marselisborg. Her bliver han kun et halvt år, og endnu engang går turen tilbage til Slet.
Efter endnu to år i Slet er Jens efterhånden blevet 25 år, og i november 1846 går turen til Viby endnu engang, denne gang med et udmærket skudsmål, formodentlig bedre end bare et godt skudsmål.
Efterfølgende er der nogle huller på til- og afgangslisterne, men i al fald befinder Jens sig i 1850 i Ingerslev, hvorfra han i maj 1851 tager til Slet.
Endelig efter mere end ti år på farten bliver Jens gift i Holme 5. december 1851, 27 år gammel, og bruden er Maren Rasmusdatter fra Viby Mark, og hun er 32 år.
I 1852 flytter Jens og Maren til Raunholt Mark i Tiset sogn, og 21. november samme år føder Maren deres eneste barn, sønnen Rasmus Peter Jensen. Begge Jens' brødre, Thor og Frederik Rasmussen er blandt fadderne.
I 1855 bor Jens og Maren stadig på Raunholt Mark, men inden 1858 flytter de til Jegstrup i Tranbjerg sogn, hvor moderen Ane Marie, nu almisselem og 70 år gammel, bor hos den lille familie, som lever af deres jordlod.
Endnu i 1867, hvor sønnen Rasmus Peter bliver konfirmeret, bor familien i Jegstrup, men inden folketællingen i 1870 må de være flyttet, med eller uden mor og svigermor Ane Marie, og de ender på Aistrup Mark i Malling sogn, hvor de køber hus.
Her dør Jens Pedersen 1. marts 1877, kun 52 år gammel.
Hans enke, Maren, bliver boende i huset, og hun er ved folketællingen i 1880 registreret som husejer og jordbruger, mens sønnen Rasmus Peter er træskomand.
Maren Rasmusdatter dør 28. januar 1887, 67 år gammel, og sønnen bliver boende i huset indtil i hvert fald 1890, hvor han er 36 år og stadig ugift.
Thor Rasmussen.
Rasmus Thorsen og Ane Marie Jensdatters ældste søn Thor Rasmussen, født 7. november 1826 i Holme, bliver allerede inden sin konfirmation sendt ud for at tjene, idet han allerede i 1840, kun 13 år gammel, er at finde som tjenestekarl på en gård i Viby, og derfor finder Thors konfirmation i 1841 også sted i Viby.
Også i 1845 er Thor tjenestekarl på en gård i Viby, og efter endt militærtjeneste bliver han igen i 1850 tjenestekarl på en anden gård i Viby.
25. november 1854 bliver Thor gift med den to år ældre Ane Catrine Jensdatter fra Kolt. Vielsen finder sted i Viby, hvor ægteparret året efter også køber hus, som jeg var heldig at finde nogle oplysninger om her, oven i købet med billeder, men om husene er de oprindelige fra midten af 1800 tallet er usikkert.
http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/viby/Lokalhistorie%20Gaardarkiv/VibyGartHusm/Stamkort_50b.html
http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/viby/Lokalhistorie%20Gaardarkiv/VibyGartHusm/Stamkort_50a.html
Thor køber en grund - med eller uden hus - som han i 1862 udstykker i to, hvoraf han beholder den ene matrikel og sælger den anden.
Tilsyneladende kan familien ikke leve af jorden alene, og Thor må tage arbejde ved siden af som arbejdsmand.
Thor og Ane Catrine får tre døtre:
Petrine Rasmussen, født 2. oktober 1855
Else Marie Rasmussen, født 11. oktober 1858
Maren Rasmussen, født 21. december 1861
Thors hustru, Ane Catrine dør 24. november 1886, næsten 70 år gammel.
Thor sælger ejendommen i 1889, men hvad han bedriver indtil sin død 24. marts 1903, har jeg ikke fået opklaret. Jeg har ikke kunne finde ham ved folketællingerne i Viby eller de omkringliggende landsogne, hverken i 1890 eller 1901.
Hans død er registreret i kirkebogen for Viby sogn, hvor han også begraves. Her er hans erhverv noteret som Vejmand, og hans bopæl opgives at være Dannebrogsgade 27, st i Aarhus.
I dødsannoncen i Aarhus Stifttidende er Thors erhverv imidlertid noteret som Vognmand, mens adressen er opgivet som Dannebrogsgade 17, men uanset hvad boede han hverken i nr. 17 eller 27 ved seneste folketælling i 1901.
Dannebrogsgade hed i øvrigt Kunstvej indtil 1898 og hørte til Viby sogn indtil 1899.
Rasmus Thorsen og Ane Marie Jensdatters yngste søn, Friederich Rasmussen er min tipoldefar, og hans historie følger.
Rasmus bliver konfirmeret i Aarhus, Vor Frue sogn i 1799. Ved folketællingen i 1801 er han læredreng hos Farver Wulf Friderich Asmussen - ejeren af Stampemøllen - i Vestergade i Aarhus, så jeg antager, at i og med at konfirmationen fandt sted i Aarhus, var han også i 1799 læredreng samme sted.
Hvad Rasmus bedriver i de følgende tyve år, kan man kun gisne om.
I en årrække i 1800 tallet bliver det indført i kirkebøgerne, hvem der rejser til og fra et sogn, og på den måde kan man følge en persons færden og beskæftigelse. Desværre dækker disse lister kun en begrænset periode fra tidligst 1814 til senest omkring 1870 for landsognenes vedkommende. Tilligemed var det først og fremmest tjenestefolk og daglejere, som havde pligt til at melde sig hos præsten, når de rejste fra eller ankom til et sogn - og den kategori hørte Rasmus Thorsen tilsyneladende ikke til - og ej heller hans søster Mette Cathrine i øvrigt - måske i kraft af faderens placering i samfundet.
Derudover bliver der i årene 1801- 1834 ikke foretaget folketællinger, som kan placere folk i et bestemt sogn, men optegnelserne i kirkebogen i forbindelse med Rasmus Thorsens første ægteskab indikerer, at han fortsat har bopæl på stampemøllen.
I senere folketællinger registreres han blandt andet som væver, så væveriet bliver hans erhverv, selv om han var i lære som farver.
I 1823 bliver Rasmus Thorsen, der nu er 40 år gammel, gift med den kun 19 årige Mariane Sørensdatter fra Kasted. Vielsen finder sted 12. august 1823 i brudens hjemsogn, som skik og brug var. Trolovelsen blev meddelt kirken to uger tidligere, den 30. juli.
Parret slår sig ned på stampemøllen, hvor Rasmus formodentlig boede i forvejen som indsidder (lejer uden selvstændigt hus som bolig), men det bliver et kortvarigt ægteskab.
7. marts 1825 føder Mariane et dødfødt drengebarn, og Mariane selv afgår ved døden tre uger senere den 20. marts.
Et halvt års tid senere, 16. december 1825 bliver Rasmus, der nu er 42 år, gift med 32 årige Ane Marie Jensdatter i Holme. Ane Marie er ganske vist døbt Anne Marie, men i løbet af 1800 tallet ændres stavemåden, så enhver, der i 1700 tallet er døbt Anne, bliver til en Ane.
Ane Marie er født uden for ægteskab og døbt 17. januar 1790, og var således hvad man betegnede som et uægte barn. Først 8. juli samme år trolover faderen, Landsoldat Jens Nielsen sig med moderen Johanne Jensdatter, og året efter 6. maj 1791 bliver de gift. Jens og Johanne får yderligere to børn, Niels i maj 1792 og Maren i maj 1795, inden Jens Nielsen dør 21. juni 1795.
Også Ane Marie når at få et uægte barn, inden hun bliver gift, nemlig Jens Pedersen, født 9. august 1824 i Holme. Som barnefader bliver udlagt Peder Davidsen, tjenestekarl på Løveapoteket i Aarhus, men ægteskab blev det altså ikke til, og i stedet tager Rasmus barnet med i købet sammen med moderen, da de indgår ægteskab.
Rasmus og Ane Marie får to sønner, begge født i Holme.
Thor Rasmussen - opkaldt efter sin farfar - født 7. november 1826 samt
Friderich Rasmussen, født 22. oktober 1828, og han er min tipoldefar. Også hans døbenavn bliver med årene fordansket til Frederik.
Ved folketællingen i 1834 bor Rasmus, der betegnes som væver, og Ane Marie sammen med de tre sønner i et hus i Holme. Det samme i 1840, dog er kun den yngste søn Frederik stadig hjemmeboende, og erhvervsbetegnelsen er denne gang væver og husmand.
Det går ikke så godt for Rasmus og Ane Marie, og i 1845 har de ikke længere deres eget hus, men bor til leje hos en familie Rasmussen, og Rasmus er nu blot indsidder og daglejer.
Rasmus Thorsen dør 20. juli 1847, 64 år gammel.
Dengang var der ikke noget, som hed folkepension, ligesom forløberen for folkepensionen, alderdomsunderstøttelsen til værdigt trængende først blev indført i 1891.
Så en kvinde var ilde stedt, hvis manden døde først, og de intet ejede, hvad Rasmus og Ane Marie tydeligvis ikke gjorde. I yderste konsekvens endte man på fattiggården, og det var ikke særlig misundelsesværdigt.
I 1850 bor Ane Marie fortsat i huset hos familien Rasmussen, registreret som inderste (indsidder) med ubestemt næring, men ved næste folketælling i 1855 er både Ane Marie og familien Rasmussen tilsyneladende forsvundet ud af sognet.
Jeg genfinder dog Ane Marie, der 70 år gammel i 1860 bor hos sønnen Jens Pedersen i Jegstrup i Tranbjerg sogn, men endnu er det ikke lykkedes mig at finde frem til, hvad der videre sker med Ane Marie.
Jens Pedersen.
Ane Maries ældste søn og Rasmus Thorsens stedsøn Jens Pedersen, født i Holme 9. august 1824, bliver konfirmeret i 1839, ligeledes i Holme.
Efter konfirmationen starter Jens' karriere som tjenestekarl. I første omgang på en gård i Slet og siden går turen til Viby og året efter tilbage til Slet.
Her bliver han i de næste to år, inden han i november 1843 drager videre til Ingerslev i Tiset sogn med et godt skudsmål.
Allerede i maj 1844 går turen tilbage til Slet, og her bliver han indtil maj 1846, hvor turen går til Marselisborg. Her bliver han kun et halvt år, og endnu engang går turen tilbage til Slet.
Efter endnu to år i Slet er Jens efterhånden blevet 25 år, og i november 1846 går turen til Viby endnu engang, denne gang med et udmærket skudsmål, formodentlig bedre end bare et godt skudsmål.
Efterfølgende er der nogle huller på til- og afgangslisterne, men i al fald befinder Jens sig i 1850 i Ingerslev, hvorfra han i maj 1851 tager til Slet.
Endelig efter mere end ti år på farten bliver Jens gift i Holme 5. december 1851, 27 år gammel, og bruden er Maren Rasmusdatter fra Viby Mark, og hun er 32 år.
I 1852 flytter Jens og Maren til Raunholt Mark i Tiset sogn, og 21. november samme år føder Maren deres eneste barn, sønnen Rasmus Peter Jensen. Begge Jens' brødre, Thor og Frederik Rasmussen er blandt fadderne.
I 1855 bor Jens og Maren stadig på Raunholt Mark, men inden 1858 flytter de til Jegstrup i Tranbjerg sogn, hvor moderen Ane Marie, nu almisselem og 70 år gammel, bor hos den lille familie, som lever af deres jordlod.
Endnu i 1867, hvor sønnen Rasmus Peter bliver konfirmeret, bor familien i Jegstrup, men inden folketællingen i 1870 må de være flyttet, med eller uden mor og svigermor Ane Marie, og de ender på Aistrup Mark i Malling sogn, hvor de køber hus.
Her dør Jens Pedersen 1. marts 1877, kun 52 år gammel.
Hans enke, Maren, bliver boende i huset, og hun er ved folketællingen i 1880 registreret som husejer og jordbruger, mens sønnen Rasmus Peter er træskomand.
Maren Rasmusdatter dør 28. januar 1887, 67 år gammel, og sønnen bliver boende i huset indtil i hvert fald 1890, hvor han er 36 år og stadig ugift.
Thor Rasmussen.
Rasmus Thorsen og Ane Marie Jensdatters ældste søn Thor Rasmussen, født 7. november 1826 i Holme, bliver allerede inden sin konfirmation sendt ud for at tjene, idet han allerede i 1840, kun 13 år gammel, er at finde som tjenestekarl på en gård i Viby, og derfor finder Thors konfirmation i 1841 også sted i Viby.
Også i 1845 er Thor tjenestekarl på en gård i Viby, og efter endt militærtjeneste bliver han igen i 1850 tjenestekarl på en anden gård i Viby.
25. november 1854 bliver Thor gift med den to år ældre Ane Catrine Jensdatter fra Kolt. Vielsen finder sted i Viby, hvor ægteparret året efter også køber hus, som jeg var heldig at finde nogle oplysninger om her, oven i købet med billeder, men om husene er de oprindelige fra midten af 1800 tallet er usikkert.
http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/viby/Lokalhistorie%20Gaardarkiv/VibyGartHusm/Stamkort_50b.html
http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/viby/Lokalhistorie%20Gaardarkiv/VibyGartHusm/Stamkort_50a.html
Thor køber en grund - med eller uden hus - som han i 1862 udstykker i to, hvoraf han beholder den ene matrikel og sælger den anden.
Tilsyneladende kan familien ikke leve af jorden alene, og Thor må tage arbejde ved siden af som arbejdsmand.
Thor og Ane Catrine får tre døtre:
Petrine Rasmussen, født 2. oktober 1855
Else Marie Rasmussen, født 11. oktober 1858
Maren Rasmussen, født 21. december 1861
Thors hustru, Ane Catrine dør 24. november 1886, næsten 70 år gammel.
Thor sælger ejendommen i 1889, men hvad han bedriver indtil sin død 24. marts 1903, har jeg ikke fået opklaret. Jeg har ikke kunne finde ham ved folketællingerne i Viby eller de omkringliggende landsogne, hverken i 1890 eller 1901.
Hans død er registreret i kirkebogen for Viby sogn, hvor han også begraves. Her er hans erhverv noteret som Vejmand, og hans bopæl opgives at være Dannebrogsgade 27, st i Aarhus.
I dødsannoncen i Aarhus Stifttidende er Thors erhverv imidlertid noteret som Vognmand, mens adressen er opgivet som Dannebrogsgade 17, men uanset hvad boede han hverken i nr. 17 eller 27 ved seneste folketælling i 1901.
Dannebrogsgade hed i øvrigt Kunstvej indtil 1898 og hørte til Viby sogn indtil 1899.
Rasmus Thorsen og Ane Marie Jensdatters yngste søn, Friederich Rasmussen er min tipoldefar, og hans historie følger.
Abonner på:
Opslag (Atom)