Fra Horndrup til Saxild.

Poul Nielsen og Maren Sørensdatter er min farmors morfar og mormor.
Poul Nielsen er søn af Niels Poulsen og Dorthea Mortensdatter og født i Tebstrup, Ousted sogn, 10. juni 1820.
Maren Sørensdatter er datter af Søren Nielsen og Charlotte Amalie Andersdatter og født i Horndrup, Taaning soogn, 30. april 1826.
 
Poul Nielsen  vokser op i Taaning på Rødkildegaard, som faderen erhverver ikke så længe efter, at Poul er kommet til verden, og han bliver i sognet, indtil han bliver gift. Først hjemme på gården og siden er han tjenestekarl hos sin farbror, Laurs Poulsen.
 
Også Maren Sørensdatter bliver hjemme i sognet på Nedergaard, men hun kommer galt afsted og bliver i 1846 mor som 21-årig uden at være gift.
Udlagt barnefader er tjenestekarl hos gårdmand Jens Nielsen Hald, Christen Christensen, og sønnen kommer da også til at hedde Jens Christensen.
 
Trods det at det bestemt ikke er velset i samfundet, at en pige får et barn inden hun bliver gift - selv om det sker ret ofte - er der ingen problemer med at tromme faddere sammen til barnedåben. Blandt fadderne ved Jens' dåb er blandt andet ovennævnte gårdmand Jens Nielsen Hald, en gårdmandskone fra Horndrup samt skolelærerens datter. Og endelig, hvis jeg ikke tager fejl, tjenestekarl Poul Nielsen som senere bliver Marens ægtemand.
 
I 1847, da Jens er 1 år, rejser Maren til Sønder Vissing som tjenestepige, og tjenestepige forbliver hendes metier indtil, hun 7. maj 1849  gifter sig med Poul Nielsen i Taaning Kirke, noteret i kirkebogen således:
 
Ungkarl Poul Nielsen 29 år, Horndrup og Fruentimmer Maren Sørensdatter i Horndrup 23 år.
 
Betegnelsen "fruentimmer" er udtryk for, at Maren med sit uægteskabelige barn ikke længere er en pæn pige.
Forlovere er Marens far, Søren Poulsen samt Gårdmand Jens Nielsen Hald.
 
Umiddelbart efter brylluppet drager Poul og Maren til et husmandssted i Vrange i Østbirk sogn, og Marens søn Jens bliver som hidtil hos sine bedsteforældre. Ved folketællingen i 1850 betegnes Pouls erhverv som husmand og snedker, men snedkeriet bliver i al fald ikke hans levevej.
 
Tre år senere i maj 1852 vender parret hjem til Taaning sogn, hvor de bliver gårdfolk på Marens fødegård, Nedergaard i Horndrup, hvor hendes forældre er gået på aftægt, og her er Marens søn også en del af familien.
 
Jens Christensen 23. februar 1846 - 11. marts 1870 i Adslev, 24 år
 
Maren og Pouls øvrige børn bliver alle født på Nedergaard:
 
Søren Poulsen 25. marts 1854 - 3. februar 1905 i Saxild, 50 år
 
Dorthea Charlotte Poulsen 15. august 1856 - efter 1880
 
Barbara Marie Poulsen 3. december 1858 - 8. okt. 1944, Randlev, 85 år
 
Nielsine Poulsen 1. februar 1862 - 10. nov. 1942 i Hasselager, 80 år
 
Caroline Amalie Poulsen 30 marts 1865 - 29. sept. 1866
 
Carl Amanius Poulsen 29. marts 1867 - efter 1891

Efter Charlotte Amalie Andersdatters død i begyndelsen af 1869 bliver Nedergaard solgt, og Poul og Maren tager til Adslev med alle børnene samt Marens far, Søren Poulsen. 
I Adslev må familien nøjes med et husmandssted, og Boelsmand er nu Poul Nielsens titel, et trin eller to nedad den sociale rangstige.
I forbindelse med Dorthea Charlottes vielse ti år senere bliver Poul og Marens tidligere status endda nævnt i kirkebogen på denne måde:
 
Pigen Dorthea Charlotte Poulsen, datter af i sin tid gårdfolk i Taaning Poul Nielsen og hustru Maren Sørensdatter, født i Taaning sogn 12. august 1856. Nu hjemme hos boelsmand Poul Nielsen, Adslev Mark.
 
Jens Christensen, Marens søn, følger med familien til Adslev, men han dør allerede året efter, i 1870, kun 24 år bliver han. 

Søren Poulsen blev konfirmeret allerede i 1868, mens familien boede i Horndrup, men bliver alligevel i hjemmet indtil november 1870, idet han 16 år gammel rejser til Skanderborg, hvor han bliver handelslærling. 
Han bliver i Skanderborg i nogle år, og han avancerer siden til handelsbetjent, hvilket på nudansk betyder ekspedient i en butik eller en købmandsgård, og i 1880 er han handelskommis - et andet ord for handelsbetjent - i en købmandsgård i Saxild.
 
I 1883 følger Poul og Maren i Sørens spor og flytter til Saxild sammen med de to af døtrene og formentlig også den yngste søn, Carl Amanius, og her nedsætter Poul Nielsen sig som købmand med Søren som handelsforpagter. Jeg kunne nu godt have en mistanke om, at Poul i højere grad er købmand af navn frem for af gavn, og ved datteren Nielsines bryllup i 1885, er Poul da også noteret som husejer, og ikke købmand.
Ved folketællingen i 1901 står Søren Poulsen som ejer af købmandsgården, matr. nr. 10 k. Desværre fremgår ejerskabet ikke af folkeællingen i 1890.
 
Søren bliver aldrig gift. Hans mor Maren Sørensen dør allerede i 1884, året efter at hun og Poul flyttede til Saxild, så i en årrække bor Søren sammen med sin far og sin ugifte søster, Barbara Marie indtil faderens død i 1902.
Søren selv bliver ikke særlig gammel, kun 50 år, men inden sin død i 1905 havde han tilsyneladende afhændet købmandsgården, idet han i kirkebogen noteres som forhenværende købmand i Saxild, nu bosat i Saxild By.
 
Dorthea Charlotte Poulsen bliver gift 28. november 1879 i Adslev. Hun er da 23 år, og brudgommen, Rasmus Rasmussen, søn af kroejer i Jeksen Rasmus Sørensen og hustru, er 29 år.
Ved folketællingen i 1880 bor den nu gifte Dorthea Charlotte stadig hjemme,  mens hendes Rasmus er tjenestekarl hos sin søster og svoger på en gård i Haldum sogn nordvest for Aarhus.
 
Dorthea Charlotte støder dog senere i 1880 til Rasmus, og de bosætter sig i Hinnerup Broby, hvor deres søn Rasmus Sørensen Rasmussen bliver født 12. december 1880. Det tilsyneladende umotiverede mellemnavn, Sørensen, er for at understrege, at drengen er opkaldt efter sin farfar, Rasmus Sørensen, og ikke sin far.
Desværre bliver familien ikke boende i Haldum sogn, og hvad der bliver af Dorthea Charlotte og hendes familie fortaber sig foreløbig i tågerne.
 
Barbara Marie Poulsen bliver konfirmeret i Adslev, og da familien flytter til Saxild, flytter Barbara Marie med. I en årrække bor hun efter sin mors død i Købmandsgården sammen med sin far og bror,som hun holder hus for.
 
Efter broderens død flytter hun til en anden matrikel i Saxild og hun ernærer sig som syerske tilligemed en aldersrenteydelse i sine senere år. Så sent som ved folketællingen bor hun stadig i Saxild, men sin sidste tid tilbringer hun på Randlev Alderdomshjem. 
Barbara Marie dør som pebermø, 85 år bliver hun. Hun bliver begravet på Saxild Kirkegård.
 
Carl Amanius Poulsen, Maren og Pouls yngste søn ved jeg ikke meget om for nuværende, idet vi nu er så langt fremme i tiden, at ikke alle folketællinger er digitaliseret, hvilket gør det svært at opspore ham, især hvis han har bosat sig i en af de større byer.
Han flytter naturligvis med familien til Adslev i 1869, og her bliver han også konfirmeret i 1881. 
Ved den følgende folketælling i 1890 befinder han sig i Hørning som snedkersvend hos sin søster Nielsine og svoger Andreas Frederiksen, som er snedkermester, ligesom han i 1891 er fadder ved min farmors dåb i Hørning Kirke, men herfra kan jeg ikke komme videre.
 
Endelig er der Nielsine Poulsen, min farmors mor. Hun bliver gift med Andreas Frederiksen fra Raunholt i 1885, men inden da er hendes mor Maren Sørensdatter afgået ved døden 3. marts 1884, kun 58 år.
 
Marens mand, Poul Nielsen, derimod bliver lige som flere andre af mine aner også ganske gammel. 82 år er han ved sin død 4. april 1902, og lige som sin hustru bliver han begravet på Saxild Kirkegård.

Opbrud fra Taaning og Rødkildegaard.

Niels Poulsen i Taaning får i alt 15 døtre og sønner med sine to hustruer, Dorthe og Ane, så jeg har ikke kunne lade være med at undre mig over, at ingen af dem kunne eller ville overtage den fædrene gård på trods af, at de fleste af dem kom til få en levevej inden for landbruget. Men hvad ved en københavner om landbrugets vilkår i midten af 1800 tallet.
 
Gården blev i al fald allerede inden Niels Poulsens død solgt til Gregorius Frederik Petersen og forblev i hans families eje gennem en længere årrække.
Om gården overhovedet findes længere, aner jeg ikke, men den eksisterede endnu i 1950'erne, hvor den er beskrevet i "Vort Sogns Historie". Dog så gården sikkert noget anderledes ud i midten af 1800 tallet end 100 år senere i 1950'erne, idet alle bygninger er opført i begyndelsen af 1900 tallet.
 
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150385&id=&hitno=NaN&showfields=1
 
Alle Dorthes fem sønner nåede helskindet gennem barndommen, mens to af Anes sønner døde, da de var henholdsvis 20 og 11 år gamle, og en lille pige nåede end ikke at blive en måned gammel.
 
Som skik og brug var, kom alle ud og tjene før eller siden efter deres konfirmation, og mens Taanings unge rejste udensogns for at tjene på andre gårde, rejse unge fra andre sogne til Taaning for at tjene på gårdene der.
På den måde fik de unge set lidt af verden omkring sig, og ofte mødte de deres tilkommende i løbet af deres tjenestetid udensogns.
 
At man ikke bare giftede sig med en karl eller en pige fra sit hjemsogn, havde den fordel, at der blev tilført nyt blod til familien så at sige. Hvis alle blot giftede sig med en fra landsbyen og blev der, kunne det i løbet af få generationer nemt ende med, at samtlige indbyggere i en landsby mere eller mindre var i familie med hinanden.
 
På nær den ældste søn Poul, fandt de øvrige sønner og døtre fra Rødkildegaard deres tilkommende udensogns, og ingen af dem slog sig permanent ned i Taaning for at stifte familie.
 

Poul Nielsen 

Født 10. juni 1820 i Ousted  - død 4. april 1902 i Saxild, 81 år
 

Poul vender jeg tilbage til, idet det er ham, der som min farmors morfar er min direkte slægtning.
 

Morten Nielsen 

Født 6. oktober 1822 - død 9. maj 1861 i Taaning (?), 38 år
 

Morten bliver konfirmeret i 1837, og endnu i1840 bor han stadig i barndomshjemmet. Siden er han blandt andet tjenestekarl på en gård i byen Riis i nabosognet og i en periode på Fuldbro Mølle i Vrold.
 
I 1850 er Morten, der nu er 28 år, lærling hos en hjulmager i Ejer By, og endelig er han i 1860 karetmager på en gård, Edelsborg, i Skanderup sogn. Året efter dør Morten ugift og barnløs og bliver begravet i Taaning.
 

Niels  Nielsen 

Født 14. februar 1824 - død 13. september 1896 i Toustrup, 72 år
 

Niels bliver konfirmeret i 1838, og i 1840 er han tjenestekarl hos sin farbror, Jens Poulsen i Taaning. Tilsyneladende bliver han i Taaning frem til i hvert fald 1850, inden han får luft under vingerne, og i 1859, hvor han efterhånden er blevet 35 år, gifter han sig endelig.
På det tidspunkt er han tjenestekarl på Rugaard, en gård i landsbyen Siim i Dover sogn, og bruden er en af gårdmandens døtre, Karen Marie Nielsen på 23 år.
Gårdejer bliver Niels nu ikke af den grund, men må nøjes med titlen som Boelsmand. Parret erhverver sig et hus på Toustrup Mark i Dallerup sogn lidt nordpå, hvor Niels i følge folketællingerne ernærer sig ved sin jordlod, så det er sikkert et beskedent sted, og her bliver de boende.
 
Niels og Karen Marie får fem børn gennem de næste 11 år: Niels, Niels Marius, Dorthea, der kun bliver 1 år, samt Rasmus og Jens Theodor.
At de første to sønner begge får navnet Niels, hænger her ganske givet sammen med, at både farfar og morfar hedder Niels, og idet skik og brug er, at de første to sønner opkaldes efter henholdsvis farfar og morfar, så ender to brødre i nogle tilfælde med samme navn, såfremt man ikke vælger at slå to fluer med ét smæk, hvilket ikke er lige velanset i alle familier.

 

Jens Nielsen 

Født 15. juli 1826 - død 6. maj 1901 i Ousted, 74 år
 

Jens bliver konfirmeret i 1841, men hans gøren og laden gennem en årrække lader sig ikke lige dokumentere bortset fra, at han befinder sig på Rødkildegaard i 1845.
Først i forbindelse med folketællingen i 1855 finder jeg ham igen som husmand og skrædder på Horndrup Mark i Taaning sogn, og her er han også i 1860, stadig ugift, og ugift forbliver han til sin død.
 
Imidlertid forbliver Jens ikke i Taaning til sin død. 
I 1880 har han nedsat sig som skrædder i Vrold, hvor også hans yngre bror Terkel bor med sin familie, og i 1890 er han endnu engang flyttet. Denne gang til Baadstrup i Hylke sogn, hvor han indlogerer sig hos sin yngre broder Laurs' enke, og endelig i 1898 er han at finde som logerende i et hus i Ousted sogn i den lille by Ejer, hvor han ender sine dage. 
Han bliver begravet på Taaning Kirkegård.
 

Terkel Nielsen 

Født 8. juni 1828 - død 23. august 1888 i Vrold, 60 år
 

Terkel bliver konfirmeret i 1843 og rejser rundt som tjenestekarl nogle år, indtil han i 1857 ender i Skanderup sogn, hvor han i maj måned gifter sig med gårdmandsdatteren Ane Jensen fra Vrold, datter af afdøde gårdmand Jens Jensen. Ane er 21 år, og Morten 28 år ved ægteskabets indgåelse.
Så vidt jeg kan se, er Ane familiens eneste barn, og Ane og Terkel overtager gården, hvor også Anes mor bor som aftægtskone.
 
Terkel og Ane får kun ét barn, datteren Mette Kirstine, og Terkel dør som 60-årig af mavebetændelse i følge kirkebogen. Så kan man kun gisne om, hvad der dækker sig under det begreb.

 

Laurs Nielsen 

Født 24. november 1831 - død 8. juni 1886 i Baadstrup, 55 år
 

Laurs, den ældste af Anes sønner, bliver konfirmeret i 1846, men tilsyneladende forlader han ikke sognet førend efteråret 1857, hvor han rejser til Skanderup sogn. 
Skanderup er ikke en egentlig landsby, men var dengang et sogn som omkransede Skanderborg by, og Laurs er da også i 1860 tjenestekarl i Adelgade 50A i selve Skanderborg.
 
Året efter i foråret 1861 bliver han gift i Hylke, et sogn lige øst for Taaning. Han er da 29 år, og bruden er den lidt ældre enke Ane Marie Christensen. Hun er 35 år og har en søn på 5 år fra sit første ægteskab, og ikke helt uvæsentligt har hun også en gård på Baadstrup Mark, så hun er et ganske godt parti for Laurs.
 
Laurs og Ane får fire børn i ægteskabet, Ane Nielsine, Rasmine, Mikkel Peter og Hans. De to yngste drenge er opkaldt efter Laurs to afdøde brødre, og Rasmine kan være opkaldt efter Ane Maries afdøde mand Rasmus.
 
Ved Laurs' død i 1886 bliver Ane Marie enke endnu engang, men hun driver gården videre med hjælp fra sin ældste datters ægtemand som bestyrer, og det er også hos Ane Marie, svogeren Jens er indlogeret i en periode. Ane Marie forbliver enke til sin død i 1901.
 
Alle Ane og Pouls døtre får tilnavnet Nielsdatter ved deres dåb, men ved alle officielle registreringer fra deres konfirmation og fremover, er Nielsdatter blevet til Nielsen, som loven også foreskriver.

 

Dorthea Nielsen 

Født 19. september 1834 - død 25. oktober 1915 i Brørup 81 år
 

Også Dorthea ender med at bosætte sig i Hylke sogn, dog i en anden landsby end Laurs, nemlig Brørup.
Dorthea er naturligvis også ude og tjene i nogle år efter konfirmationen i 1847, indtil hun som 29 årig bliver gift med 32-årige Jens Nielsen af Dørup.
 
Vielsen finder sted i Dortheas hjemsogn, Taaning, 28. oktober 1863, men allerede 2. april samme år fødte Dorthea parrets første barn, Ane. Hun bliver hjemmedøbt i første omgang, og samme dag som forældrene blev gift, bliver dåben publiceret i kirken.
Faderen Jens Nielsen var dog lovlig undskyldt for den forsinkede vielse, idet han i følge kirkebogen var i militærtjeneste forinden. 

Af senere optegnelser i kirkebøgerne og i forbindelse med folketællinger fremgår det dels, at Jens var krigsinvalid dels, at han havde fået pension fra 1848, hvilket kunne tyde på, at han deltog i krigen i 1848.
 
Udover Ane får parret yderligere to børn, Niels og Maren i henholdsvis 1866 og 1869.
Ved folketællingerne i 1890 og 1901 er børnene flyttet hjemmefra, men til gengæld har Jens og Dorthea et barnebarn, Jens Julius Nielsen, boende. 
Jens Julius er født på Den kongelige Fødselsstiftelse i København i 1887 og er søn af Dortheas ældste datter, Ane, som er registreret i Politiets Registerblade i København, hvor hun er ugift tjenestepige i perioderne 1893-1895 samt 1903-1913 - registreringen fra før 1890 er endnu ikke tilgængelig digitalt.
 
I juni 1914 bliver Dorthea enke og året efter i oktober 1915 dør hun selv på Skanderborg Amtssygehus og bliver begravet i Hylke.
 

Sidsel Ane Nielsen 

Født 26. marts 1836 - død 1874 i Tebstrup, 38 år.
 

Sidsel Ane bliver konfirmeret i 1851, og året efter rejser hun ud for at tjene. 
I 1855 er hun tjenestepige på en gård i Gjedved i Tolstrup sogn, og i 1860 tjenestepige på en større gård, Justenborg i Skanderup sogn.
 
Sidsel Ane er vist ikke helt tilfreds med sit navn, som også er en ret usædvanlig kombination og heller ikke særlig mundret, så i flere sammenhænge registreres hun som Ciliane, endog også da hun i 1862 bliver gift, og det er i hvert fald usædvanligt, at præsten ikke indfører døbenavnet i kirkebogen ved den lejlighed.
 
Sidsel Ane er 29 år, da hun bliver gift med den to år yngre smed Søren Madsen fra Nebel, og det foregår i Ousted sogn, hvor parret også bosætter sig i landsbyen Tebstrup.
Parret får en søn, Andreas, i 1867, men han dør allerede i 1871 af difteritis.
Sidsel Ane får heller ikke et langt liv, idet hun dør 38 år gammel 26. september 1874.
 
Det er lidt tilfældigt, om dødsårsagen indføres i kirkebogen. Ofte sker det, når sygdom er årsagen, men ikke konsekvent, idet man må formode, at det er sygdom, og ikke alderdom, der er årsagen til Sidsel Anes død.
 
Enkemanden gifter sig igen, hurtigt endda, idet hans nye kones førstefødte allerede kommer til verden 20. oktober 1875, 13 måneder efter Sidsel Anes død. Også den dreng får navnet Andreas.

 

Gjertrud Nielsen 

Født 9. april 1838 - død 15. juli 1871 i Tebstrup, 33 år
 

Gjertrud bliver konfirmeret i 1853, men bliver i første omgang i sognet, idet hun bliver tjenestepige på sin farbror Jens Poulsens gård. Det vil sige, Jens Poulsen og hans hustru er nu aftægtsfolk på gården, som er overtaget af datteren Pouline og svigersønnen. Så Gjertrud er dermed tjenestepige på sin kusines gård.
 
Siden rejser hun til Skanderborg, hvor hun i 1860 er tjenestepige i Adelgade 111. Det kan sagtens være i Skanderborg, Gjertrud møder sin tilkommende, for Rasmus Pedersen, som hun gifter sig med 17. oktober 1862 hjemme i Taaning, er forud for ægteskabet tjenestekarl i Skanderborg. 
Gjertrud er da 24 år, og Rasmus 5 år ældre.
 
Endnu et ægteskab som bliver indgået i allersidste øjeblik, for en måned efter, 14. november, føder Gjertrud datteren Maren.
Parret flytter til et hus i Tebstrup i nabosognet Ousted, og her får de yderligere fire børn, Peder Jørgensen Pedersen i 1864, Johanne Kirstine i 1866, Niels i 1868 og endelig 7. juli 1871 Gjertrud.
 
Ugen efter lille Gjertruds fødsel dør Gjertrud, 33 år gammel, og den lille pige bliver hjemmedøbt dagen efter.
Enkemanden forlader sognet med de ældste børn - og stifter i øvrigt ny familie i sit hjemsogn, Østbirk - og den nyfødte Gjertrud kommer i pleje hos Rasmus' søster i Nim, mens den yngste af sønnerne, Niels, kommer i pleje hos Gjertruds yngre søster Elisabeth.

 

Ane Marie Nielsen 

Født 9. april 1838 - død 3. januar 1913 i Riis, 74 år
 

Gjertruds tvillingsøster Ane Marie bliver også konfirmeret i 1853, hvorefter hun er på farten en halv snes år, indtil hun bliver gift. Hun er blandt andet i Vedslet et par gange, og det er måske her, hun møder sin kommende ægtemand, der netop stammer fra Vedslet.
 
De bliver gift i Taaning 7. maj 1864. Ane Marie er 26 år, og brudgommen, Jørgen Rasmussen, er tre år yngre.
Imidlertid er datteren, Ane Johanne Nielsen, allerede kommet til verden inden brylluppet, nemlig 7. februar samme år, og regnes dermed for uægte. Hun bliver hjemmedøbt, og samme dag som brylluppet finder sted, bliver dåben publiceret i kirken.
Ane Johanne forbliver enebarn, og forældrene får heller ikke lov til at beholde hende længe, idet hun dør som 14 årig, inden hun når at blive konfirmeret.
 
Efter brylluppet har familien slået sig ned i landsbyen Riis i Ousted sogn, og her bliver de boende resten af livet i et hus, de deler med skiftende familier. Jørgen ernærer sig og familien ved forhåndenværende arbejde som daglejer og arbejdsmand.
Ane Marie bliver bliver 74 år, og på et eller andet tidspunkt efter hendes død i 1913 kommer Jørgen på plejehjem i Givskud. Han bliver 79 år og dør på Amtshospitalet i Give i 1920, men bliver begravet i Ousted.
 

Mikkel Peter Nielsen 

Født 4. december 1841 - død 1. maj 1862 i Taaning, 20 år

 

Hans Nielsen 

Født 19. juni 1843 - død 20. maj 1854 i Taaning, 11 år, gigtfeber
 

Elisabeth Nielsen 

Født 28. juni 1846 - død  19. marts 1931 i Aarhus, 84 år
 

Elisabeth bliver konfirmeret i 1860, men forlader tilsyneladende ikke sognet førend 1862, hvor hun bliver tjenestepige hos sin ældre bror Laurs i Baadstrup i Hylke sogn. Først fem år senere i 1867 forlader hun Hylke sogn, hvis man ellers kan stole på sognefogedens registrering. 

Rejsen går til Kattrup, og her gifter hun sig to år senere i november 1869 med Boelsmand Mikkel Eskesen fra Tebstrup. Elisabeth er da 23 år, mens Mikkel er 41 år.
Parret bliver i Kattrup indtil sommeren 1870, hvor de bosætter sig i Søften lige nord for Aarhus og her bliver de boende til Mikkels død 5.maj 1901.
 
Elisabeth og Mikkels ægteskab er barnløst, men de har gennem årene flere plejebørn.
I 1880 Niels Pedersen, Elisabeths moderløse nevø, samt Poul Cort Sørensen født af en ugift tjenstepige i Grundfør.
I 1901 to andre plejebørn, Marinus Sørensen født i Søften samt Anna Petra Pedersen født i København. Det ser ikke ud til, at parret har nogen familiemæssige relationer til plejebørnene, udover Niels.
 
Ved folketællingen i 1906 har Elisabeth, der nu er enke, forladt Søften. 
Måske er hun taget til Aarhus. I al fald bor hun i Aarhus de sidste år inden sin død.
Ved folketællingen i 1930 bor Elisabeth på Bulowsvej 46 hos sin tidligere plejedatter, Anna Petra, som nu er gift Sørensen og har to børn, og ved sin død året efter i 1931 bor hun på De Gamles Hjem på Kirkegaardsvej. 
Elisabeth bliver begravet i Søften, ligesom sin mand.

 

Pouline Nielsen 

Født 20. februar 1849 - død 14. marts 1849 i Taaning

 

Pouline Nielsen 

Født 16. december 1851 - død 26. august 1930 i Randers, 79 år
 

Pouline bliver konfirmeret i 1866 efter, at begge hendes forældre døde tidligere på året, og både forældreløs og hjemløs rejser hun i november samme år fra sognet for aldrig at vende tilbage.
 
Pouline bliver gift med den syv år ældre møllersvend Niels Christian Jensen fra Øster Tørslev ved Randers Fjord nordøst for Randers, og deres første barn bliver født i Aarhus 8. juni 1876. 
Parret er formentlig blevet gift et års tid forinden, og ved datteren Anna Christines fødsel bor de i Norsgade i Aarhus.
Anna Christine bliver hjemmedøbt, og først da hun næsten er blevet et år, publiceres dåben i kirken. På det tidspunkt bor familien Nygade 3, og Poulines søster, Elisabeth, er blandt fadderne.
 
I 1878 flytter Pouline og Niels Christian til Randers, og her får de yderligere fem børn: Gertine Nielsine Andrea Dorthea, Jens Christian, Niels Peter, Frederik Vilhelm og endelig Elisabeth som rosinen i pølseenden i 1889. De øvrige børn er alle født med to års mellemrum.
 
Familien bor på den samme vej/gade fra 1880 til deres død. Blot skifter vejen navn undervejs. I 1880 var adressen blot Øst for Marienlund, og i 1890 Raadmandsvangen.
 
I 1901 er vejen blevet omdøbt til Missionsvej, men trods adressen er Pouline og Niels Christian vist ikke flittige kirkegængere. Alle børnene bliver hjemmedøbt kort tid efter fødslen - hvilket var meget almindeligt dengang - men  flere af dem må vente i over et år med at få deres dåb publiceret i kirken, og det ville sikkert ikke have været tilfældet, hvis forældrene kom der hver søndag.
 
I 1917 bliver Missionsvej endnu engang omdøbt og får sit endelige navn, Sct. Peders Gade, angiveligt på grund af beboernes modstand mod navnet Missionsvej.
 
Pouline bliver enke i 1916, og hun bliver boende i Sct Peders Gade 19 c til sin død i 1930.



 
I 1800 tallet var døden i allerhøjeste grad meget nærværende, som også historien om Familien Poulsen og deres børn illustrerer. 
Knap halvdelen af børnene opnår at blive over 70 år, og tre af disse runder endda de 80 år.
Til gengæld dør to allerede som børn, mens fire dør i en ung alder, og de sidste to er ikke voldsomt gamle ved deres død.

Børnedødeligheden på den tid er stor, set med nutidens øjne.

"Omkring 1850 var middellevetiden for nyfødte drenge ca. 43 år og for nyfødte piger lidt højere, nemlig ca. 45,5 år. Middellevetiden er et udtryk for den gennemsnitlige restlevetid og er beregnet ud fra de enkelte aldersklassers dødelighed i en bestemt periode og samler således dødelighedserfaringerne i denne periode i et enkelt tal."
 
"I perioden 1850/59 var dødeligheden i det første leveår (spædbarnsdødeligheden) så høj som 148 pr. 1.000 fødte drenge og 124 pr. 1.000 fødte piger."
 
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/4576/bef150.pdf



Ingen af Pouls sønner og døtre får tilnærmelsesvis så mange børn som ham selv. Han havde naturligvis også to koner til hjælp.
Tværtimod får ingen over seks børn, mens nogle kun får et enkelt eller slet ingen børn.


Ser man på hvor gamle de unge mennesker er, da de bliver gift, er de ikke helt så unge endda. Langt de fleste af mændene er nærmere de 30 år end de 20 år, og nogle er endda ældre endnu. Hvad kvinderne angår er et lille flertal i den første halvdel af 20'erne, men da har de fleste også arbejdet siden de var 14-15 år.
At især mændene ikke gifter sig helt unge, hænger ikke sammen med hverken uddannelse eller karriere, som skal være på plads først, men snarere om, at de skal have tjent så meget, at de har tilstrækkeligt på kistebunden til at erhverve sig hus og jord som en forudsætning for at kunne forsørge en familie.