Anders Nielsen og Bodil Jensdatter på Græslegaard i Harløse.

Den 22. november 1771 bliver den unge skovfoged Anders Nielsen gift med Bodil Jensdatter i Tjæreby Kirke. Forloverne er Bodils far, Jens Laursen fra Harløse samt Anders Pedersen fra Freerslev. Anders Pedersen er skovfoged i Freerslev og gift med Kirstine Bentsdatter, som er faster til den unge Anders. At Anders er skovfoged lige som onklen, der er forlover ved brylluppet, kunne tyde på, at familien i Freerslev tog Anders til sig, da han blev forældreløs som 13-årig, også fordi Kirstine Bentsdatter senere er gudmoder til flere af Anders Nielsens børn.
 
Anders, døbt 27. maj 1753, er 18 år, da han bliver gift med Bodil, der fylder 22 år måneden efter brylluppet; et ungt brudepar i en tid, hvor brudepar i den sidste halvdel af 20'erne var mere almindelige, ifald brudeparret ellers var nogenlunde jævnaldrende.
Bodil og Anders overtager Jens Laursens Græslegård, og 9. februar 1791 får Anders Nielsen skøde på gården, som ikke bliver berørt af udflytningen af Harløses gårde i slutningen af 1700-tallet. Af landsbyens 14 gårde blev de 10 udflyttet, mens Græslegaard sammen med Veslegaard, Harløsegaard og Skjoldegaard forblev i landsbyen.
Græslegaard eksisterer stadig og huser nu om dage et holdingselskab.
 
Udover at være gårdmand og skovfoged bliver Anders Nielsen tilligemed sognefoged i Tjæreby sogn på et tidspunkt mellem 1787 og 1801.
Anders og Bodil får ti børn i løbet af 18 år, hvoraf de fire dør som spæde. En søn og en datter gifter sig til hver sin gård i Grimstrup i Ølsted sogn, mens de øvrige bliver hjemme i sognet, måske lige bortset fra en enkelt, som jeg ikke kan opspore.
 
Margrethe 1772 - 1772, 3 uger
Niels Andersen 1773 - 1822 Ullerød, 49 år
Margaretha Andersdatter 1776 - 1847 Harløse, 71 år
Jens Andersen 1778 - 1834 Grimstrup, 56 år
Lars Andersen 1781 - ?
Karen Andersdatter 1783 - 1867 Harløse, 83 år
Gertrud 1785 - 1785, 14 dage
Sidse Andersdatter 1787 - 1853  Grimstrup, 66 år
Anders 1789 - 1789, 10 uger
Anders 1790 - 1791, 5 uger
 
Anders Nielsen afgår ved døden 26. februar 1818 i en alder af 65 år. Hans hustru, Bodil Jensdatter bliver 80 år, død 30. december 1829 i Harløse.
 
Anders Nielsens og Bodil Jensdatters børn:
 
Niels Andersen, døbt 26. september 1773, gifter sig 4. juli 1804 med den ti år yngre Inger Andersdatter. Forloverne er Anders Nielsen og Anders Jensen, brudeparrets fædre.
Parret bosætter sig i Ullerød, hvor de får syv børn i perioden 1804-1821.
Niels Andersen afgår ved døden 1. marts 1822, 49 år. 
Hans efterladte hustru, Inger, forbliver enke, men flytter til nabosognet Nørre Herlev, hvor jeg finder hende ved folketællingen i 1834 som almisselem og indsidderske på Freerslev Overdrev sammen med sine yngste tre børn. 
En lidt besynderlig historie for den yngste søn Niels Nielsen, som ved sin konfirmation i Nørre Herlev Kirke er noteret som søn af afgangne (afdøde) Niels Andersen og Inger, er født i 1826, hvor  Niels Andersen har ligget flere meter under jorden på kirkegården i Tjæreby de seneste fire år. Det er ikke godt at vide, hvad der er foregået.
Inger Andersdatter bliver 77 år, død 21. marts 1861 hos føromtalte søn, Niels Nielsen på Herlev Overdrev, men hun bliver begravet på Tjæreby Kirkegård som Niels Andersens enke.
 
Margaretha Andersdatter, eller Margrethe om man vil, døbt 14. april 1776, er 25 år, da hun 20. november 1801 bliver gift med Peder Larsen, og de bliver gårdfolk i Harløse, hvor de får ni børn i løbet af årene 1802-1819; Lars, Anders, Ellen, Bodil, Ane, Lars, Margrethe, Sidse og Maren. Den førstefødte Lars dør som 4-årig.
 
Margrethe bliver enke 4. maj 1840. Peder Larsen bliver 69 år. Selv bliver Margrethe 71 år, død 14. august 1847.
 
Jens Andersen døbt 27. september 1778, bliver gårdmand på Holstrupgaard i Grimstrup, Ølsted sogn, efter den forrige fæsters død i 1801, samtidig med, at han gifter sig for første gang. Efter hustruens død i 1809, henter Jens sin anden hustru i Skævinge, Boel Nielsdatter som er ti år yngre end ham selv.
Et tredje ægteskab bliver det også til for Jens, idet Boel afgår ved døden i 1827, og derefter henter Jens sin tredje og endnu yngre  brud, Maren Hansdatter i Tjæreby, og de når at få fire børn, inden Jens selv falder fra 28. juli 1834. Jens Andersen er min 2 x tipoldefar, og ham vender jeg tilbage til, når der er blevet samlet op på Maren Hansdatters familie.
 
Lars Andersen er døbt 1. januar 1781, men derudover kan jeg ikke sige noget med sikkerhed om hans liv, og slet ikke om hans død.
En mulighed kunne være en vielse 9. november 1809 mellen en Lars Andersen og Marie Larsdatter, som får børnene Margrethe, Anders og Anders samt Ane Kirstine og Ane, men det virker også som en blindgyde, og under alle omstændigheder er der ingen Lars Andersen med den rette alder i sognet ved folketællingen i 1834, og heller ingen i andre sogne, der kunne være en match.
 
Jeg fandt ganske vist Lars Andersen i lægdsrullen, men desværre fik han fripas mod betaling i 1804, hvor han opholdt sig på Frederiksborg Ladegaard, og så røg han ud af lægdsrullen, hvor man ellers kan følge en mands færden i hele hans værnepligtige alder.
 
De værnepligtiges højde er noteret i lægdsrullen, og alle Anders Nielsens tre sønner var lige omkring år 1800 pænt høje i forhold til gennemsnitshøjden dengang. 
I 1850 var gennemsnitshøjden på værnepligtige 166 cm, og den har nok været en smule lavere i 1800; idag er den tilsvarende lige over 180 cm.
Den ældste søn Niels målte 68½ tommer = 179 cm, Jens en smule mindre, 67½ tommer = 177 cm, og endelig blev den yngste søn Lars målt til 67 tommer = 175 cm.
 
Karen Andersdatter, døbt 27. juli 1783, bliver 16. marts 1806 gift med Lars Larsen. Forloverne er brudeparrets fædre, Anders Nielsen og Lars Friderichsen. Sidstnævnte er bror til Karen Friderichsdatter, som er 4 x tipoldemor til mig og tidligere omtalt.
Karen og Lars får sønnen Anders i september 1807, men allerede i marts 1809 dør Lars, kun 32 år gammel. Lars er indsidder ved sin død. Det kan meget vel tænkes, at parret bor på Græslegaard hos Karens forældre. Under alle omstændigheder går der tre år, førend Karen gifter sig igen, idet hun 26. april 1812 bliver viet til den to år ældre Anders Børgesen fra Ullerød, og de to overtager Græslegaard.
 
Karen og Anders Børgesen får tre sønner og tre døtre, Lars, Bodil, Inger, Ane, Peder og Børge.
Ved folketællingen i 1860 er Karen og Anders gået på aftægt, og datteren Inger og hendes ægtefælle, Lars Hansen fra Strø, har overtaget gården. Lars Hansen bliver siden sognefoged. 
Inger bliver gift sent, som 34-årig i 1851, så det bliver kun til en enkelt datter, Kirsten født i 1852, og ved folketællingen i 1880 har Græslegaard skiftet ejer, mens Inger og hendes mand bor i et hus på Harløse Overdrev.
Karen og Anders Børgesens yngste søn, Børge, bliver i øvrigt efter at være blevet enkemand gift med Birthe Cathrine Jensdatter, datter af Jens Pedersen og Ane Kirstine Hansdatter i Lille Havelse, som er mine 2 x tipoldeforældre, og sådan krydser familiens spor hinanden gang på gang. 
Karen Andersdatter afgår ved døden i Harløse, 83 år bliver hun, og hendes mand bliver endda endnu ældre. Børge Andersen er 89 år ved sin død 30. maj 1870.
 
Sidse Andersdatter, Anders og Bodils yngste datter, er døbt 19. august 1787, og 11. februar 1803 bliver Sidse, der endnu ikke er fyldt 16 år, gift med enkemanden Mads Hansen fra Asledgaard i Grimstrup.
 
Mads Hansen er omkring 47 år, og samme Mads Hansen var tidligere gift med den næsten 30 år ældre Anna Jensdatter, ældste datter af Jens Laursen, som er Sidses morfar. Ægteskabet bliver indgået efter kongelig bevilling, om det så er Sidses alder eller slægtskabet, der er årsagen. 
Forloverne er Sidses far, Anders Nielsen, samt Niels Jensen, søn af den afdøde Anna Jensdatter.
Sidse og Mads får døtrene Maren og Ane samt sønnen Hans, og 17. marts 1816 afgår Mads Hansen ved døden, 60 år.
 
Få måneder senere gifter Sidse sig med Ole Nielsen fra Ullerød; hun er 29 år, og han er 25 år. Ægteskabet bliver kun af syv måneders varighed, idet Ole Nielsen afgår ved døden 2. februar 1817, knap en måned inden hans og Sidses datter, Johanne, kommer til verden den 7. marts.
 
17. oktober samme år gifter Sidse sig på ny. Denne gang med den seks år yngre Hans Nielsen fra Store Havelse. Vielsen finder sted i hjemmet, og ikke i kirken.
Udover en dødfødt pige får Sidse og Hans Nielsen børnene Mads, Ole, Karen, Niels og Maren Kirstine.
 
Datteren Karen bliver gift med Bent Jensen, som er ældste søn af føromtalte Jens Pedersen og Ane Kirstine Hansdatter på Hagelsegaard i Lille Havelse, og parret flytter til Vejby.
Sønnen Mads Hansen overtager Asledgaard, men han dør ugift i 1863, og gården kommer siden på andre hænder.
 
Ti år forinden, 14. juni 1853 havde hans mor, Sidse Andersdatter, taget livet af sig selv. Hun havde hængt sig, kan man læse i kirkebogen. 66 år blev hun.
Enkemanden Hans Nielsen er aftægtsmand i Grimstrup ved sin død 29. januar 1867, 73 år.
 
Endelig er der Jens Andersen og hans tredje hustru Maren Hansdatter, som er mine 2 x tipoldeforældre. Maren Hansdatter er lige som Jens Andersen født i Tjæreby sogn, og det samme gælder hendes forældre. Men går vi lidt længere tilbage, er der tråde til både Freerslev i Nørre Herlev sogn, Borup i Gørløse sogn og også Ude Sundby og Jørlunde - og det er vist meget godt, at der ind i mellem kommer nyt blod til sognet, sådan som familierne gang på gang gifter sig ind i hinanden - men foreløbig er næste station Borup i Gørløse sogn.

Fra Freerslev til Harløse - Niels Bentsen og Gertrud Andersdatter

Niels Bentsen fra Freerslev, søn af Bent Jensen og Kirsten Nielsdatter, bliver som 22-årig gift med  enken Gertrud Andersdatter i Harløse, 36 år og allerede med syv børnefødsler bag sig.
 
Gertrud er født i Ullerød, der ligesom Harløse er en landsby i Tjæreby sogn, Frederiksborg amt. Gertruds forældre er boemand Anders Rasmussen og Johanne Jensdatter i Ullerød. En boemand er en mellemting mellem en husmand og en gårdmand.
 
Anders Rasmussen og Johanne Jensdatter.

Almindeligvis er i hvert fald den ene af forældreparret født i sognet, men da jeg ikke med sikkerhed kan placere hverken Anders eller Johanne i Ullerød ved Mandtal 1700, er det umuligt at sige noget om Anders og Johannes ophav.
 
Anders Rasmussen har et ægteskab bag sig, inden han gifter sig med Johanne, og det har Johanne højst sandsynligt også, taget i betragtning at hun er 44 år, da hun bliver gift med Anders.
Under alle omstændigheder bliver Anders Rasmussen i første omgang gift med Karen Svendsdatter, formentlig omkring 1709, og de får to børn, Ane Kirstine der lige når at blive døbt inden hun dør tre uger gammel i juli 1710, samt Jørgen der bliver født i marts 1712, men kun bliver 4 år.
Karen Svendsdatter afgår ved døden og bliver begravet 1. januar 1713, 42 år og noget ældre end Anders, der er født omkring 1687 og dermed 26 år på det tidspunkt.
 
Efter Karens død går der halvandet år førend Anders bliver gift igen, lidt usædvanligt især fordi han har en lille søn, men enten har han haft svært ved at finde et passende parti, eller også var det ham selv, der ikke var et passende parti.
Men 1. juli 1714 bliver Anders, 27 år, endelig gift med Johanne Jensdatter, 44 år og lige som Anders fra Ullerød. Trods Johannes alder bliver det alligevel til et par børn, men eftersom Johannes alder er beregnet ud fra den opgivne alder ved hendes død, kan man ikke være helt sikker på, at den er korrekt.
 
Gertrud Andersdatter 1715 - 1766, 54 år
Rasmus Andersen o. 1717 - før 1787 i Ølsted sogn
Peder Andersen o. 1719 - 1726, 7 år
 
Anders Rasmussen afgår ved døden og bliver begravet 13. april 1736, 49 år. Hans hustru Johanne Jensdatter bliver 81 år, begravet 2. marts 1751.
 
Notater fra skiftet efter Anders Rasmussen d. 1736-09-11:
"og begge deris Sammen auelde børn . . . som ere Rasmus andersen 20 Aar gl: og Giertrud anders daatter gifft med laurs laursen i Haarløse . . . Sønnen mødte med sin antagne Curator Hans Jensen i Ullerød"
 
http://www.nogn.dk/DB5/frborg_DB_side.html
 

Gertruds bror, Rasmus Andersen er blandt fadderne ved to af Gertruds børns barnedåb, hvor han i 1737 stadig er i sognet, men inden 1742 er han flyttet til Ølsted sogn, hvor han formentlig har giftet sig. Men eftersom der ingen kirkebøger findes for Ølsted for 1814, er der heller ikke flere tilgængelige oplysninger om Rasmus.
 
Gertrud Andersdatter og Lars Larsen.

Gertrud Andersdatter, døbt 28. april 1715, bliver som 16-årig gift med sognefogeden Lars Larsen.
Lars Larsen er født i Karsemose i Vinderød sogn o. 1686, søn af Lars Ibsen og Maren Larsdatter.
Lars har et ægteskab bag sig, da han gifter sig med Gertrud, nemlig med Bodil Andersdatter, som han bliver gift med inden 1711, hvor jeg finder hans søns dåb registreret i kirkebogen for Tjæreby sogn. Lars og Bodil er gårdfolk i Harløse, og inden 1723 er Lars også blevet sognefoged. 
Bodil afgår ved døden i marts 1731, 46 år.
 
Notater fra skiftet efter Bodel Andersdatter d. 1731-06-26:
"og begge deres sammen aulede børn . . . som ere Margrette Laurs Datter 19 aar gammel, og Maren Laurs datter 13 aar gl:"
 
http://www.nogn.dk/DB5/frborg_DB_side.html
 
16. september 1731 gifter Lars Larsen sig med Gertrud Andersdatter fra Ullerød. Han er omkring 45 år, nogenlunde samme alder som Gertruds far, og Gertrud kun 16 år, yngre end Lars' ældste datter. 
Lars og Gertrud får syv døtre, hvoraf de to dør som ganske små.
 
Bodil Larsdatter 1733 - 1733, 7½ uge
Bodil Larsdatter 1735 - 1779, 44 år
Johanne Larsdatter 1737 - ?
Marthe Larsdatter 1740 - 1767 i Gørløse, 27 år
Anne Marie Larsdatter 1742 - 1803 i Kagerup, 61 år
Anne Cathrine Larsdatter 1745 - 1745, 2½ uge
Anne Cathrine Larsdatter 1748 - 1787, 39 år
 
Gertruds mand, Sognefoged Lars Larsen, afgår ved døden i 1751, begravet 29. december, hvor præsten har opgivet hans alder som værende 69 år, 8 måneder og 7 dage. Meget prisværdig nøjagtighed, men tæller man tilbage, når man frem til fødselsåret 1682, mens hans alder ved Mandtal 1700 er noteret som 14 år, og altså 1686 som fødeår, så hvad skal man regne med.....
 
Gertrud Andersdatter og Lars Larsens døtre.
 
Bodil Larsdatter, døbt 24. april 1735, bliver i 1753 18 år gammel gift med den fire år ældre boemand Peder Nielsen, og de bosætter sig i Harløse, hvor de får ti børn.
Bodil og Peder afgår begge ved døden i 1779 og bliver begravet samme dag, 13. maj 1779.
 
Johanne Larsdatter, døbt 17. oktober 1737, bliver i 1753 sandsynligvis gift med Christen Nielsen fra Ølsted. Sandsynligvis siger jeg, for jeg kan ikke udlede noget med sikkerhed af forloverne, hvoraf den ene ganske vist er Thomas Arvedsen fra Freerslev, som er svoger til Niels Bentsen, stedfar til Johanne. Under alle omstændigheder forsvinder parret til Ølsted med de manglende kirkebøger.
 
Marthe Larsdatter, døbt 22. maj 1740, bliver i 1759 som 19-årig gift med enkemanden Jens Larsen, som er gårdmand i Gørløse. 
Jens Larsen, som er en snes år ældre end Marthe, mistede en hustru både i 1757 og 1759, og heller ikke Marthe er han helt heldig med. 
Marthe bliver kun 27 år, død i slutningen af december 1767. Jens Larsen selv bliver 62 år, død 1781.
 
Anne Marie Larsdatter, døbt 4. november 1742, bliver som sin søster Marthe også gift med en betydeligt ældre enkemand, Hans Nielsen der er gårdmand i Kagerup. 
Hans kone afgik ved døden i juni 1763, 82 år, og 11. januar 1764 gifter Hans Nielsen sig så med Anne Marie. Hans er 69 år, og Anne Marie 21 år.
Trods alderen fejler potensen ikke noget, og Hans og Anne Marie får otte børn, hvoraf de to dør som spæde. Hans Nielsen afgår ved døden i november 1775, 80 år.
I januar 1777 gifter Anne Marie, 35 år, sig med den syv år yngre Peder Arendtsen, og de får tre børn, hvoraf den ene dør som spæd. 
Peder afgår ved døden i 1787, 38 år, men denne gang forbliver Anne Marie enke til sin død i 1803.
 
Anne Cathrine Larsdatter, døbt 24. juni 1748, er heller ikke gammel, da hun bliver gift. 17 år er hun da hun 30. april 1766 bliver gift med Ole Olsen fra Annisse, men i det mindste er Ole en ungkarl på 25 år, så det er ikke så tovligt endda.
Parret bosætter sig i Harløse, hvor Ole med tiden bliver underfoged, og de har ved folketællingen i 1787 syv børn.
1787 bliver imidlertid et rigtig skidt år for familien. 
25. juli må Ole begrave sin hustru, 1. august er det datteren Marens tur, 5. august må Ole begrave endnu en datter, og endelig ugen efter, den 12. august, er det Ole selv der kommer i jorden, 47 år.
 
Gertrud Andersdatter og Niels Bentsen.

Efter sin mands død i slutningen af 1751, står Gertrud alene med gården og fem døtre, så der går ikke mange måneder førend hun gifter sig på ny. 
Det sker 25. februar 1752, hvor hun bliver viet til den unge Niels Bentsen fra Freerslev.
Lars Larsen var jo sognefoged til sin død, og sognefoged bliver Niels Bentsen også, inden han får set sig om, så trods sin unge alder må han have været en person, myndighederne mente, ville være i stand til at kunne varetage en sognefogeds opgaver.
 
Niels og Gertrud får kun tre børn, hvoraf kun den førstefødte når at vokse op, men parret har også rigeligt at se til med at få Gertruds fem døtre afsat efterhånden, som de bliver giftemodne, hvilket de bliver hurtigt i den familie.
 
Anders Nielsen 27. maj 1753 - 26. febr 1818, 65 år
Lars Nielsen 17. nov 1754 - 18. jan 1756, 1 år
Bente Kirstine Nielsdatter 5. sept 1756 - 4. maj 1763, 6 år
 
Niels Bentsen bliver kun 36 år. Han bliver begravet 8. august 1765, og kun et halvt år efter afgår Gertrud ved døden, 54 år, begravet 8. februar 1766.
 
Gertruds yngste datter bliver gift to måneder efter sin mors død, og så er der Niels og Gertruds eneste tilbageværende søn, Anders, min 3 x tipoldefar der bliver forældreløs, inden han er fyldt 13 år.
Hvem tager sig mon af ham? Familien formodentlig, hvis ikke han bliver sendt ud for at tjene. Under alle omstændigheder klarer han sig godt og bliver siden både sognefoged og gårdmand i Harløse.
 
Som sine halvsøstre gifter også Anders sig i en ung alder; 18 år er han, da han i 1771 bliver gift med 22-årige Bodil Jensdatter, der lige som ham selv er født i Harløse. Men Bodils far er i sin tid kommet til sognet fra Sperrestrup i Jørlunde sogn, og det er en længere historie, som starter helt tilbage i 1600-tallet i Lille Rørbæk.

Flere Bønder i Sønder Vissing.

Min tipoldemor Maren Sørensdatters mor hedder Charlotte Amalia Andersdatter, og hun er datter af Anders Nielsen og Maren Pedersdatter.
 

Anders Nielsens forældre 

Niels Mortensen og Anne Marie Michelsdatter.
 

Niels Mortensen er søn af Morten Andersen fra Brædstrup og Karen Nielsdatter fra Tønning.
Morten Andersen og Karen Nielsdatter bliver gift i Tønning Kirke 8. juli 1731, Karens hjemsogn. I første omgang bosætter Morten og Karen sig andetsteds, formentlig i Brædstrup, hvor deres to ældste sønner, Anders og Niels Mortensen, bliver født i henholdsvis o. 1732 og o. 1735.
Først i 1737 får Morten Andersen mulighed for at fæste en halv gård i Gammelstrup.
 
4 (fol 115)
Morten Andersen, Gammelstrup fæster Jacob Pedersens grundet slet tilstand og paadragen Restance fradømte halve gaard. Hkorn 3-6-2-1 1/4 alb og Skov 1/2 alb, som ham fri for indf forundes. 28 Fag hus og 4 b 4 k 4 ungn og 6 faar etc. 15 Octob 1737.
 
5 (fol 115)
Søren Andersen, Brædstrup fæster Morten Andersens for hannem afstandne og frafløttede halve gaard. Hkorn 2-2-3-1 alb og Skov 2 alb, hvoraf indf er 2 Rdr. Med vilkaar at han skal samle dend anden halvpart til denne som faderen Anders Knudsen paaboer, naar han samme ej længere selv kan forestaa for at faa gaarden under et brug. Bygningen til den halve part er 35 fag og til besætning 2 b 2 k 2 ung og 4 faar etc. 15 Octob 1737.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-5te%20del.htm
 
Efter ovennævnte fæstebreve at dømme har Morten Andersen tidligere haft en halv fæstegård i Brædstrup, som hans bror overtager i forbindelse med Mortens overtagelse af fæstegården i Gammelstrup på betingelse af, at han tager sig behørigt af deres gamle far, Anders Knudsen
 
Morten og Karen får yderligere to sønner i Gammelstrup, Peder i 1739 og endelig i 1745  Stephan, som dør, inden han fylder 1 år.
Anders når lige at blive gift i 1761 inden sin død ganske kort efter. Han bliver 29 år.
Peder bliver gift med Else Marie Nielsdatter, og de får en del børn, hvoraf flere dør som små. 
Selv om Niels siden bosætter sig i Sønder Vissing, bevarer han kontakten til Peder, som tilligemed hustruen flere gange er faddere til Niels og Anne Maries børn, lige som det omvendte er tilfældet.
 
Karen Nielsdatter bliver 56 år, død 1760 i Gammelstrup. Morten Andersen dør samme sted i 1778, alder ikke opgivet.
 
I 1760 gifter Niels Mortensen sig med Anne Marie Michelsdatter i Sønder Vissing, og de erhverver sig en gård i byen.
 
I modsætning til Niels Mortensen ved jeg intet med sikkerhed om Anne Michelsdatter udover, at hendes far hedder Michel og at hun må være født o. 1740 i Sønder Vissing.
 
Niels og Annes ældste søn, Anders Nielsen, som er min 3x tipoldefar, bliver døbt 17. februar 1762.
Niels og Anne får otte børn, seks sønner og to døtre i perioden 1762 - 1780. Begge døtre og fire af sønnerne dør som børn.
Alene i 1779 mister de tre børn, men 1779 var også et atypisk år med mange døde - især børn, formentlig ramt af en smitsom infektionssygdom - hvis man ser på statistikken, som præsten førte.
 
1776: 9 fødte og 6 døde
1777: mangler
1778: 18 fødte og 11 døde
1779: 15 fødte og 29 døde
1780: 17 fødte og 10 døde
1781: 13 fødte og 10 døde
 
Kun den førstefødte søn Anders, og den yngste søn Morten, født i 1780, opnår at vokse op og stifte familie. Anders bliver i Sønder Vissing, mens Morten bliver gift og slår sig ned i Horndrup i Taaning sogn, hvor også Anders' datter, Charlotte Amalia, siden bosætter sig med sin mand.
 
Niels Mortensen bliver 72 år, død 5. maj 1807, og Anne Marie Michelsdatter bliver 78 år, død 23. januar 1818.

 

Maren Pedersdatters forældre 

Peder Andersen og Charlotte Amalie Rasmusdatter.
 

Peder Andersen er født o. 1734 i Sønder Vissing og er søn af Anders Pedersen og Cathrine Michelsdatter.
Som det fremgår af nedenstående fæstebreve fæster Anders Pedersen en gård i 1729 samtidig med at han gifter sig med den tidligere fæsters enke. I samme forbindelse overtager Anders' bror, Michel, fæstemålet af den halve gård, Anders hidtil har haft, på betingelse af at han tager sig af deres gamle mor.
 

Skanderborg Ryttergods fæstebreve 5te del 1729-1737
 

5 (fol 3)
Anders Pedersen, Sønder Vissing fæster Anders Adsersens fra døde gaard siden han ægter Enken Catrine Mickelsdatter. Hkorn er 5 td 3 skp 3 fc samt Skov 1 fc hvoraf han til indf betaler 6 Rdr. Bygningen er 57 fag hus og besætningen 5 b 4 k 2 stude 3 ungnød og 6 faar vogn etc. 4 Marts 1729.
 
6 (fol 3)
Mickel Pedersen, Sønder Vissing fæster hans Broder Anders Pedersens for hannem afstandne halve gaard, paa Condition at hans gamle moder nyder den tilsagde ophold af stedet. Hkorn er efter Mtr 2-5-3-1 1/2 alb samt skov 1 1/2 alb hvoraf han til indf betaler 4 Rdr. Bygningen er 32 fag hus og besætning 3 b 2 k 3 ungn og 4 faar vogn etc. 4 Marts 1729.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-5te%20del.htm
 
Anders Pedersen dør i 1774, 75 år.
 
Charlotte Amalie Rasmusdatter, døbt 28. juni 1744 i Sdr Vissing, er yngste datter af Rasmus Andersen og Maren Jensdatter.
 
Også Rasmus Andersen er fæstebonde, og helt tilbage i 1702 overtog han sin fars fæstegård, en hel gård endda, og ikke kun en halv.
 

Skanderborg Ryttergods fæstebreve 2den del 1702-1715 - 63 (fol 25)
 

Rasmus Andersen, Sønder Vissing hans fader Anders Rasmussens gaard, som han grundet alder dom ikke længere kan forestaa og derfor maa afstaa.  2 td 1 1/2 skp Indf? etc. 10 Juli 1702.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-2den%20del.htm
 
September 1753 dør Rasmus Andersen, og skiftet i denne anledning fandt jeg hos Brejl.
 
Nr. 2356 Rasmus Andersen i Sønder Vissing. 23.9.1754, fol.476.
Enke: Maren Jensdatter. Lavværge: Hr. Frederik Hansen sst. Børn: Mette Marie g.m. Jens Nielsen sst, Cathrine g.m. Niels Christensen i Jelling, Jens 22, Barbara 20, Karen 14, Lotte 10. Formynder: morbror Morten Jensen i Vissingkloster. Første ægteskab med [Mette Nielsdatter, skifte 1.4.1724 lbnr.1164]. Afkald fra B: Niels Rasmussen Vissing birkeskriver i Skanderborg, Anders Rasmussen Vissing i Vilholt, Rasmus Rasmussen Vissing skovfoged i Emborg, Jens Rasmussen i Sønder Vissing.
 
http://www.brejl.dk/rytter.html
 
Af skiftet fremgår det, at Rasmus Andersens ægteskab med Maren Jensdatter er hans andet ægteskab, og at han tidligere har været gift med Mette Nielsdatter med hvem han fik fire børn.
 
Nr. 1164 Mette Nielsdatter i Sønder Vissing. 1.4.1724, fol.236.
Enkemand: Rasmus Andersen. Børn: Niels 11, Anders 6, Rasmus 3, Jens 3 mdr. Formynder: Hr.Frederik Hansen sst, farbror Søren Andersen i Addit.
 
http://www.brejl.dk/rytter.html
 
I Rasmus Andersens  andet ægteskab med Maren Jensdatter er der seks børn, hvoraf Charlotte Amalie, kaldet Lotte, er den yngste.
 
Man kan spekulere på hvorfor en almindelig bonde giver sin datter et dronningenavn i en tid, hvor landbobefolkningen nærmest gør en dyd ud af at falde i ét med tapetet og give deres børn et navn, som ikke afviger fra alle andre børns navne, for ikke at tale om skik og brug inden for navngivning i forhold til at opkalde børn efter bedsteforældre eller afdøde familiemedlemmer.
 
Men jeg er efterhånden stødt på adskillige piger i kirkebøgerne fra 1700 -1800 tallet, som bar navnet Charlotte Amalie, opkaldt efter Kong Christian den 5.'s  hustru, som levede 1650-1714, så hun har formodentlig været en populær dronning.
Grundet sædvanen med at opkalde børn efter deres bedsteforældre bidrager også mine aner og deres søskende siden hen med en del piger med navnet Charlotte Amalie.

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Dronning/Charlotte_Amalie
 
Hvad jeg også bemærker i skifteprotokollen er, at Maren Jensdatters bror er Morten Jensen i  Vissing Kloster. Morten Jensen er morfar til Søren Nielsen, som siden bliver gift med Maren Jensdatters oldebarn, Charlotte Amalia Andersdatter.
 
Maren Jensdatter dør i april 1772, 70 år.
 
6. november 1761, samme år som Charlotte Amalie bliver konfirmeret, bliver Peder Andersen, 27 år, og Charlotte Amalie Rasmusdatter, 17 år,  gift i Sønder Vissing Kirke efter at være blevet trolovet et halvt år forinden, som skik og brug var dengang. 
Ingen trolovelse, intet ægteskab, og derudover var en bestået konfirmation også en betingelse for at kunne indgå ægteskab og i øvrigt erhverve almindelige borgerrettigheder, som de nu engang var dengang.
 
http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/Brug_arkivet/Fortael_selv_til_arkivet/konfirmation/Konfirmationens_historie/index.html
 
Peder og Charlotte Amalie får 11 børn i løbet af årene 1763-1784, fire sønner og syv døtre. 
Heraf dør tre af døtrene enten i forbindelse med fødslen eller ganske kort efter, idet de end ikke når at få tilkaldt præsten, så de kan blive hjemmedøbt. 
En søn og en datter dør efter henholdsvis en måned og to måneder. 
To sønner og en datter dør, da de er henholdsvis 5 år, 7 år og 7 år, og endelig er der tre, som overlever:
 
Maren Pedersdatter født 1768 og gift med Anders Nielsen, søn af Niels Mortensen, i Sønder Vissing
Jens Pedersen født 1776 og et eklatant eksempel på, at selv om man er født som bondesøn, er det alligevel muligt at klatre op ad den sociale rangstige, og han ender som  revisor ved Det Kongelige Norske Revisionsdepartement i Christiania (Oslo) og tager efternavnet Vissing.
Cathrine Pedersdatter født 1784 og gift med Morten Nielsen, søn af Niels Sørensen, i Sønder Vissing.
 
Trods alle børnefødslerne når Charlotte Amalie at blive enke ikke bare én, men hele to gange.
Peder Andersen dør i starten af januar 1786, kun 52 år gammel, og allerede i slutningen af februar har Charlotte Amalie fået kongelig bevilling til ægteskab med Anders Jensen,  idet de  er beslægtede som søskendebørn.
 

Jyske registre1784-1789
 

Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led.
70. Så og på stemplet papir, for Anders Jensen, og enken Charlotte Rasmusdatter, som søskende børn. 24 februar 1786.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/jyske-reg-09.htm
 
7. marts 1786 bliver Charlotte Amalie trolovet med ungkarl Anders Jensen, og 7.  juli samme år gifter de sig.
Dette ægteskab forbliver barnløst af naturlige grunde, idet Charlotte Amalie efterhånden er blevet 42 år, og Anders Jensen et par år ældre.
 
Charlotte Amalie bliver enke endnu engang ved Anders Jensens død i 1815. 74 år bliver han, mens Charlotte Amalie er 83 år ved sin død 5. november 1827.
 

Mattrup gods skifteprotokol 1820-1850 G 346-5
 

Nr. 113 Charlotte Amalie Rasmusdatter i Sønder Vissing. 28.12.1827, fol.118.
Enke efter Anders Jensen. Børn: Jens Vissing, revisor ved Det Kongelige Norske Revisionsdepartement i Christiania, Maren Pedersdatter, enke efter Anders Nielsen i Sønder Vissing, [skifte 16.7.1823 lbnr.68]. Lavværge: Mads Sørensen sst, Cathrine Pedersdatter g.m. Morten Nielsen sst.
 
http://www.brejl.dk/tyrsgods.html

Anders Nielsen og Maren Pedersdatter

Anders Nielsen og Maren Pedersdatter bliver trolovet i Sønder Vissing 8. juli 1786, og tre uger senere, 28. juli, bliver de gift. Ægteskabet må være indgået på forventet efterbevilling idet det krævede kongebrev først er udstedt 4. august.
 
Anders, 24 år, og Maren,18 år, er næstsøskendebørn, hvilket må betyde, at to af deres forældre er fætter og kusine til hinanden.
Et kvalificeret gæt er, at det er Peder Andersen (Marens far) og Anne Marie Michelsdatter (Anders' mor), som er fætter og kusine, idet det fremgår af et tidligere gengivet fæstebrev, at Peder Andersens far, Anders Pedersen, har en bror ved navn Michel Pedersen, som kunne tænkes at være Anne Michelsdatters far.
 

Jyske registre 1784-1789

Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led.
Nr. 350 Samme dag er og udfærdiget ægteskabs bevilling, for Anders Nielsen, og Maren Pedersdatter, som næst søskende børn. 4 august 1786.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/jyske-reg-09.htm
 
Anders Nielsen og Maren Pedersdatter får seks børn: Peder i 1787, Anne Marie i 1789, Niels 1791, Charlotte Amalia 1796, Anders 1798 og endelig Jensine i 1803.
 
Alle seks børn vokser op og stifter familie.
Den ældste søn, Peder, bliver gift med Ane Kirstine Pedersdatter fra Græstrup, og de bliver gårdfolk i Sønder Vissing.
 
Den ældste datter, Anne Marie, bliver præstekone i Sønder Vissing, idet hun bliver gift med den næsten tredive år ældre sognepræst Ole Arntzen efter hans første kones død. Ægteskabet forbliver barnløst.
 
Niels bliver også boende i Sønder Vissing, hvor han gifter sig med Niels Sørensen og Barbara Mortensdatters datter, Marie Nielsdatter. Parret har i en periode Niels og Maries niece, Maren Sørensdatter boende som plejedatter.
 
Charlotte Amalia, min 2 x tipoldemor bliver også gift med et af Niels Sørensen og Barbara Mortensdatters børn, Søren Nielsen, og de slår sig ned i Horndrup i Taaning sogn.
 
Den yngste søn Anders gifter sig med Karen Nielsdatter fra Addit, og de bliver gårdfolk i Sønder Vissing. Hos dem tilbringer Anders' mor, Maren Pedersdatter sine sidste mange år, i hvert fald fra 1834, men sikkert også tidligere, til sin død i 1849.
 
Den yngste datter, Jensine bliver gift med gårdmand Johan Rasmussen i Sønder Vissing i september 1831, men allerede året efter i februar dør hun i forbindelse med fødslen af sit første barn, 28 år gammel. Den nyfødte datter dør dagen efter fødslen, mens Jensine dør ugen efter, og de bliver begravet sammen.
 
Anders Nielsen bliver 63 år, død 9. april 1820.
 

Mattrup gods skifteprotokol 1820-1850 G 346-5
 

Nr. 68 Anders Nielsen i Sønder Vissing. 16.7.1823, fol.48B, 84.
Enke: Maren Pedersdatter. Lavværge: Morten Nielsen sst. Børn: Peder 36, Niels 33, Anders 25, Anne Marie g.m. pastor Arentzen sst, Charlotte Amalie g.m. Søren Nielsen i Horndrup, Jensine 21. Formynder: farbror Morten Nielsen sst.
 
http://www.brejl.dk/tyrsgods.html
 
Som det fremgår af både dette og andre skifter, hvor den efterladte ægtefælle er en kvinde, udpeges der altid en lavværge, som kan rådgive enken på behørig vis, idet man forudsætter, at hun ikke selv er i stand til egenhændigt at varetage sine økonomiske og juridiske anliggender. 


Derudover var ugifte såvel som gifte kvinder altid umyndige indtil 1857, hvor myndighedsalderen for ugifte kvinder blev fastsat til 25 år. Gifte kvinder blev først formelt myndige i 1899. Indtil da var ugifte kvinder underlagt faderens værgemål, og ved indgåelse af ægteskab blev de underlagt ægtemandens værgemål.
 
Maren Pedersdatter bliver 82 år, død 2. november 1849.
 
Hermed er det tid til at forlade Sønder Vissing og tage til Horndrup i Taaning sogn sammen med Charlotte Amalia Andersdatter og Søren Nielsen.