Anders Nielsen og Bodil Jensdatter på Græslegaard i Harløse.

Den 22. november 1771 bliver den unge skovfoged Anders Nielsen gift med Bodil Jensdatter i Tjæreby Kirke. Forloverne er Bodils far, Jens Laursen fra Harløse samt Anders Pedersen fra Freerslev. Anders Pedersen er skovfoged i Freerslev og gift med Kirstine Bentsdatter, som er faster til den unge Anders. At Anders er skovfoged lige som onklen, der er forlover ved brylluppet, kunne tyde på, at familien i Freerslev tog Anders til sig, da han blev forældreløs som 13-årig, også fordi Kirstine Bentsdatter senere er gudmoder til flere af Anders Nielsens børn.
 
Anders, døbt 27. maj 1753, er 18 år, da han bliver gift med Bodil, der fylder 22 år måneden efter brylluppet; et ungt brudepar i en tid, hvor brudepar i den sidste halvdel af 20'erne var mere almindelige, ifald brudeparret ellers var nogenlunde jævnaldrende.
Bodil og Anders overtager Jens Laursens Græslegård, og 9. februar 1791 får Anders Nielsen skøde på gården, som ikke bliver berørt af udflytningen af Harløses gårde i slutningen af 1700-tallet. Af landsbyens 14 gårde blev de 10 udflyttet, mens Græslegaard sammen med Veslegaard, Harløsegaard og Skjoldegaard forblev i landsbyen.
Græslegaard eksisterer stadig og huser nu om dage et holdingselskab.
 
Udover at være gårdmand og skovfoged bliver Anders Nielsen tilligemed sognefoged i Tjæreby sogn på et tidspunkt mellem 1787 og 1801.
Anders og Bodil får ti børn i løbet af 18 år, hvoraf de fire dør som spæde. En søn og en datter gifter sig til hver sin gård i Grimstrup i Ølsted sogn, mens de øvrige bliver hjemme i sognet, måske lige bortset fra en enkelt, som jeg ikke kan opspore.
 
Margrethe 1772 - 1772, 3 uger
Niels Andersen 1773 - 1822 Ullerød, 49 år
Margaretha Andersdatter 1776 - 1847 Harløse, 71 år
Jens Andersen 1778 - 1834 Grimstrup, 56 år
Lars Andersen 1781 - ?
Karen Andersdatter 1783 - 1867 Harløse, 83 år
Gertrud 1785 - 1785, 14 dage
Sidse Andersdatter 1787 - 1853  Grimstrup, 66 år
Anders 1789 - 1789, 10 uger
Anders 1790 - 1791, 5 uger
 
Anders Nielsen afgår ved døden 26. februar 1818 i en alder af 65 år. Hans hustru, Bodil Jensdatter bliver 80 år, død 30. december 1829 i Harløse.
 
Anders Nielsens og Bodil Jensdatters børn:
 
Niels Andersen, døbt 26. september 1773, gifter sig 4. juli 1804 med den ti år yngre Inger Andersdatter. Forloverne er Anders Nielsen og Anders Jensen, brudeparrets fædre.
Parret bosætter sig i Ullerød, hvor de får syv børn i perioden 1804-1821.
Niels Andersen afgår ved døden 1. marts 1822, 49 år. 
Hans efterladte hustru, Inger, forbliver enke, men flytter til nabosognet Nørre Herlev, hvor jeg finder hende ved folketællingen i 1834 som almisselem og indsidderske på Freerslev Overdrev sammen med sine yngste tre børn. 
En lidt besynderlig historie for den yngste søn Niels Nielsen, som ved sin konfirmation i Nørre Herlev Kirke er noteret som søn af afgangne (afdøde) Niels Andersen og Inger, er født i 1826, hvor  Niels Andersen har ligget flere meter under jorden på kirkegården i Tjæreby de seneste fire år. Det er ikke godt at vide, hvad der er foregået.
Inger Andersdatter bliver 77 år, død 21. marts 1861 hos føromtalte søn, Niels Nielsen på Herlev Overdrev, men hun bliver begravet på Tjæreby Kirkegård som Niels Andersens enke.
 
Margaretha Andersdatter, eller Margrethe om man vil, døbt 14. april 1776, er 25 år, da hun 20. november 1801 bliver gift med Peder Larsen, og de bliver gårdfolk i Harløse, hvor de får ni børn i løbet af årene 1802-1819; Lars, Anders, Ellen, Bodil, Ane, Lars, Margrethe, Sidse og Maren. Den førstefødte Lars dør som 4-årig.
 
Margrethe bliver enke 4. maj 1840. Peder Larsen bliver 69 år. Selv bliver Margrethe 71 år, død 14. august 1847.
 
Jens Andersen døbt 27. september 1778, bliver gårdmand på Holstrupgaard i Grimstrup, Ølsted sogn, efter den forrige fæsters død i 1801, samtidig med, at han gifter sig for første gang. Efter hustruens død i 1809, henter Jens sin anden hustru i Skævinge, Boel Nielsdatter som er ti år yngre end ham selv.
Et tredje ægteskab bliver det også til for Jens, idet Boel afgår ved døden i 1827, og derefter henter Jens sin tredje og endnu yngre  brud, Maren Hansdatter i Tjæreby, og de når at få fire børn, inden Jens selv falder fra 28. juli 1834. Jens Andersen er min 2 x tipoldefar, og ham vender jeg tilbage til, når der er blevet samlet op på Maren Hansdatters familie.
 
Lars Andersen er døbt 1. januar 1781, men derudover kan jeg ikke sige noget med sikkerhed om hans liv, og slet ikke om hans død.
En mulighed kunne være en vielse 9. november 1809 mellen en Lars Andersen og Marie Larsdatter, som får børnene Margrethe, Anders og Anders samt Ane Kirstine og Ane, men det virker også som en blindgyde, og under alle omstændigheder er der ingen Lars Andersen med den rette alder i sognet ved folketællingen i 1834, og heller ingen i andre sogne, der kunne være en match.
 
Jeg fandt ganske vist Lars Andersen i lægdsrullen, men desværre fik han fripas mod betaling i 1804, hvor han opholdt sig på Frederiksborg Ladegaard, og så røg han ud af lægdsrullen, hvor man ellers kan følge en mands færden i hele hans værnepligtige alder.
 
De værnepligtiges højde er noteret i lægdsrullen, og alle Anders Nielsens tre sønner var lige omkring år 1800 pænt høje i forhold til gennemsnitshøjden dengang. 
I 1850 var gennemsnitshøjden på værnepligtige 166 cm, og den har nok været en smule lavere i 1800; idag er den tilsvarende lige over 180 cm.
Den ældste søn Niels målte 68½ tommer = 179 cm, Jens en smule mindre, 67½ tommer = 177 cm, og endelig blev den yngste søn Lars målt til 67 tommer = 175 cm.
 
Karen Andersdatter, døbt 27. juli 1783, bliver 16. marts 1806 gift med Lars Larsen. Forloverne er brudeparrets fædre, Anders Nielsen og Lars Friderichsen. Sidstnævnte er bror til Karen Friderichsdatter, som er 4 x tipoldemor til mig og tidligere omtalt.
Karen og Lars får sønnen Anders i september 1807, men allerede i marts 1809 dør Lars, kun 32 år gammel. Lars er indsidder ved sin død. Det kan meget vel tænkes, at parret bor på Græslegaard hos Karens forældre. Under alle omstændigheder går der tre år, førend Karen gifter sig igen, idet hun 26. april 1812 bliver viet til den to år ældre Anders Børgesen fra Ullerød, og de to overtager Græslegaard.
 
Karen og Anders Børgesen får tre sønner og tre døtre, Lars, Bodil, Inger, Ane, Peder og Børge.
Ved folketællingen i 1860 er Karen og Anders gået på aftægt, og datteren Inger og hendes ægtefælle, Lars Hansen fra Strø, har overtaget gården. Lars Hansen bliver siden sognefoged. 
Inger bliver gift sent, som 34-årig i 1851, så det bliver kun til en enkelt datter, Kirsten født i 1852, og ved folketællingen i 1880 har Græslegaard skiftet ejer, mens Inger og hendes mand bor i et hus på Harløse Overdrev.
Karen og Anders Børgesens yngste søn, Børge, bliver i øvrigt efter at være blevet enkemand gift med Birthe Cathrine Jensdatter, datter af Jens Pedersen og Ane Kirstine Hansdatter i Lille Havelse, som er mine 2 x tipoldeforældre, og sådan krydser familiens spor hinanden gang på gang. 
Karen Andersdatter afgår ved døden i Harløse, 83 år bliver hun, og hendes mand bliver endda endnu ældre. Børge Andersen er 89 år ved sin død 30. maj 1870.
 
Sidse Andersdatter, Anders og Bodils yngste datter, er døbt 19. august 1787, og 11. februar 1803 bliver Sidse, der endnu ikke er fyldt 16 år, gift med enkemanden Mads Hansen fra Asledgaard i Grimstrup.
 
Mads Hansen er omkring 47 år, og samme Mads Hansen var tidligere gift med den næsten 30 år ældre Anna Jensdatter, ældste datter af Jens Laursen, som er Sidses morfar. Ægteskabet bliver indgået efter kongelig bevilling, om det så er Sidses alder eller slægtskabet, der er årsagen. 
Forloverne er Sidses far, Anders Nielsen, samt Niels Jensen, søn af den afdøde Anna Jensdatter.
Sidse og Mads får døtrene Maren og Ane samt sønnen Hans, og 17. marts 1816 afgår Mads Hansen ved døden, 60 år.
 
Få måneder senere gifter Sidse sig med Ole Nielsen fra Ullerød; hun er 29 år, og han er 25 år. Ægteskabet bliver kun af syv måneders varighed, idet Ole Nielsen afgår ved døden 2. februar 1817, knap en måned inden hans og Sidses datter, Johanne, kommer til verden den 7. marts.
 
17. oktober samme år gifter Sidse sig på ny. Denne gang med den seks år yngre Hans Nielsen fra Store Havelse. Vielsen finder sted i hjemmet, og ikke i kirken.
Udover en dødfødt pige får Sidse og Hans Nielsen børnene Mads, Ole, Karen, Niels og Maren Kirstine.
 
Datteren Karen bliver gift med Bent Jensen, som er ældste søn af føromtalte Jens Pedersen og Ane Kirstine Hansdatter på Hagelsegaard i Lille Havelse, og parret flytter til Vejby.
Sønnen Mads Hansen overtager Asledgaard, men han dør ugift i 1863, og gården kommer siden på andre hænder.
 
Ti år forinden, 14. juni 1853 havde hans mor, Sidse Andersdatter, taget livet af sig selv. Hun havde hængt sig, kan man læse i kirkebogen. 66 år blev hun.
Enkemanden Hans Nielsen er aftægtsmand i Grimstrup ved sin død 29. januar 1867, 73 år.
 
Endelig er der Jens Andersen og hans tredje hustru Maren Hansdatter, som er mine 2 x tipoldeforældre. Maren Hansdatter er lige som Jens Andersen født i Tjæreby sogn, og det samme gælder hendes forældre. Men går vi lidt længere tilbage, er der tråde til både Freerslev i Nørre Herlev sogn, Borup i Gørløse sogn og også Ude Sundby og Jørlunde - og det er vist meget godt, at der ind i mellem kommer nyt blod til sognet, sådan som familierne gang på gang gifter sig ind i hinanden - men foreløbig er næste station Borup i Gørløse sogn.

Fra Damgaarden i Sperrestrup til Græslegaard i Harløse.

Jens Laursen, døbt 25. oktober 1696, er næstældste søn af Lauritz Lauritzen og Anna Rasmusdatter på Damgaarden i Sperrestrup.
Efter at den ældste søn, Morten, i 1714 er kommet godt i vej med ægteskab og fæstegård, morbroderens Bygaard, overtager Jens den 10. marts 1719 fæstet af det halve af faderens Damgaarden, enten det så er for at blive fri for at blive udskrevet til militærtjeneste - på det tidspunkt lå Danmark stadig i krig med arvefjenden Sverige - eller om det var planen, at Jens på sigt skulle overtage Damgaarden.
 
Således kommer det dog ikke til at gå, idet Jens i 1723 gifter sig med den to år ældre enke Sidse Hansdatter i Sigerslevøster, Strø sogn. I Strø starter kirkebøgerne imidlertid først så småt i 1750 , og for vielser og begravelsers vedkommende endda først i 1770, så der er kun skifter og fæsteprotokoller at holde sig til i forhold til at at tidsbestemme begivenhederne.
 
Sidse Hansdatter er barnefødt på Steensbjerggaard i Hagerup, også i Jørlunde sogn, og datter af Hans Christensen og Maren Ibsdatter. Sidse blev i 1714 gift med en enkemand, Niels Pedersen fra Sigerslevøster. Niels Pedersen afgår imidlertid ved døden i 1723, og Sidse sidder nu alene på gården i Sigerslevøster med to sønner, Peder og Christen, der er henholdsvis 7 og 3 år. Den slags rygtes naturligvis, også på tværs af sognegrænser, og Jens Laursen melder sig som frier.
Den 21. marts 1723 overtager Jens fæstet af gården i Sigerslevøster og gifter sig med enken.
 
Sidse og Jens får datteren Anna o. 1728 og sønnen Morten o. 1732, men først på året i 1733 flytter hele familien til Harløse, hvor Jens har overtaget fæstet af Græslegaard 19. marts 1733 efter den tidligere fæster, Eiler Jensen, der flytter til Jordhøj i Slangerup sogn.
 
Sidse Hansdatter afgår ved døden august 1743, 49 år, og bliver begravet 25. august.
 
Notater fra skiftet efter Sidse Hansdatter d. 1743-09-24:
"Jmellum Hendes efterlatte Mand Laurs Jensen paa dend eenne, og dend Sal: kones børen . . . som er en Søn i forrige Ægteskab- afled- Nafnel: Peder Nielsen 28. Aar gammel, Sefl Myndig- Der nest begge deres Sammen Avelede børen, som ere- Morten Jensen 11. Aar gammel Anne Jens Daatter 15. Aar gammel" - her er noget galt; men: "begravelsens bekostning fordrede Jens Laursen Lige i mod hans Sal: kones 30.Dr -Hans {sted}Søn Peder Nielsens Fæderne Arv 83.Dr og effter broder Christen Nielsen 28.Dr"
 
Ja, det skal naturligvis være Jens Laursen, og ikke laurs Jensen, som er den efterladte mand, men skriverne var ikke altid lige omhyggelige dengang.
 
Kort tid forinden døde Sidses søn af første ægteskab, Christen Nielsen, 22 år, og han blev begravet 6. juni 1743.
 
Notater fra skiftet efter Christen Nielsen d. 1743-09-24:
"Ungkarl som døøde i Harløse i mellum Hans Moder Sidse Hans Daatter, og Hans Broder Peder Nielsen . . . Anlangende dend Arvepart bem[te] Afdøøde var tilfalden, efter Hans Sal: Fader Niels Pedersen Som døøde i Sigersløf øster . . . Steffaderen Jens Laursen . . ."
 
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
 
Hvad angår Sidses anden søn af første ægteskab, Peder, ved jeg ikke, hvad der bliver af ham efter 1743, ligesom jeg heller ikke kunne spore Jens og Sidses fælles søn, Morten.
 
Deres fælles datter, Anna Jensdatter, bliver derimod i 1749 gift med den noget ældre enkemand Jens Nielsen fra Asledgaard i Grimstrup, Ølsted sogn. Her er der ingen kirkebøger før 1814, men i følge folketællingerne får Anna og Jens blandt andet en søn, Niels Jensen, som siden gifter sig med Margrethe Pedersdatter fra Haagendrup, en søster til Peder Bentsens kone, Kirsten i Lille Havelse.
Anna overlever i øvrigt Jens Nielsen med adskillige år, og efter hans død gifter hun sig med den 27 år yngre Mads Hansen.
 
Efter Sidses død gifter Jens Laursen, der nu er 48 år, sig med Margrethe Pedersdatter, der er omkring 20 år. Margrethe er ikke født hverken i Harløse eller i Tjæreby sogn overhovedet, og vielsen har jeg ikke kunne finde i de omkringliggende sogne heller. 
Et godt bud på, hvorfra Margrethe stammer, kunne være Strø sogn, hvor Jens tidligere har boet i en halv snes år, og jeg fandt netop et skifte fra Sigerslevøster, der kunne være en mulighed:
 
Notater fra skiftet efter Peder Christensen d. 1740-06-30: Sigerslevøster
"og begge deris Sammen Auflede børen som er Peder Christensen{? han underskrev sig "Christen Pedersen"} 30. Aar. Jnger Peders Daatter 26. Aar gifft med Peder Jørgensen boend i Slangerup Kiersten Peders Daatter 24. Aar Troelofed med Søren Nielsen i Strøøe. Margrete Peders Daatter 15. Aar U=gifft - Endnu en Søn Laurs Pedersen 9. Aar gammel".
 
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
 
Sønnen Christen Pedersen overtager i øvrigt gården i Sigerslevøster efter Peder Christensens enke 19/12 1743, nogenlunde samtidig med, at Jens Laursen og Margrethe Pedersdatter gifter sig, men at det skulle være Margrethes familie er kun spekulationer og kan ikke verificeres.
 
Fik Jens Laursen ikke mange børn i første ægteskab - i al fald kom der ingen børn efter 1732 - kommer der gang i børnefødslerne med den helt unge Margrethe som hustru:
 
Laurits Jensen 1745 - 1745, 12 dage
Lars Jensen 1746 - 1746, 14 dage
Sidse Jensdatter 1747 - 1750, 3 år
Bodil Jensdatter 1749 - 1829, 80 år
Lars Jensen 1752 - 1753, 1 år
Peder Jensen 1754 - 1832 Nejede, 77 år
Sidse Jensdatter 1757 - 1785, 28 år
Karen Jensdatter 1761 - 1762, 1 år
 
Otte børn bliver det til i løbet af 16 år, men de fleste dør desværre også som helt små, og af de tre, som når voksenalderen, dør den ene datter i forbindelse med fødslen af sit første barn.
 
I øvrigt er sognefogedens hustru, Gertrud Andersdatter, gudmor for de første seks af børnene, også for Bodil som siden bliver gift med Gertruds søn Anders.
 
Efter en børnefødsel i snit hvert andet år, er der heller ikke mere i Margrethe, som afgår ved døden 41 år gammel. Hun bliver begravet 27. januar 1764.
Jens forbliver enkemand til sin død i 1775, 79 år bliver han, og han bliver begravet 10. maj 1775, som "Jens Larsen, sognefoged Anders Nielsens svigerfar."
 
Jens Laursen og Margrethe Pedersdatters børn:
 
Sidse Jensdatter, Jens og Sidses yngste datter, døbt 23. oktober 1757, er 28 år, da hun 11. februar 1785 bliver gift med den 37-årige gårdmand Hans Madsen i Harløse.
Ti måneder efter brylluppet nedkommer Sidse med en datter, men selv dør hun lige efter fødslen. Sidse bliver begravet 18. december 1785, og samme dag døbes datteren, der efter skik og brug får navnet Sidse efter sin afdøde mor.
 
Lidt usædvanligt gifter enkemanden sig ikke umiddelbart efter hustruens død, og jeg finder ham ved folketællingen i 1787, hvor han fortsat er enkemand sammen med sin lille datter samt sin mor og tre tjenestefolk. 
Han gifter sig dog snart efter, og ved folketællingen i 1801 finder jeg ham sammen med sin nye familie samt datteren Sidse og hans gamle mor på 81 år.
 
Peder Jensen, døbt 22. september 1754, er 25 år, da han 19. januar 1780 gifter sig med den 20-årige enke Inger Olsdatter i Nejede, Annisse sogn, og Peder bliver dermed gårdmand på gården Lykkesholm i Nejede, som han siden får skøde på som selvejer, 27. december 1820.
 
Stavnsbåndet blev jo ophævet gradvist fra 1787, og omkring den tid begyndte udskiftningen af gårdene i landsbyerne også at tage fart. Hidtil havde gårdene ligget samlet i hver landsby med smalle agerstrimler, hvor alle høstede og såede samtidig i landsbyfællesskabet. 
Men ved udflytningen blev de fleste af gårdene flyttet ud, væk fra landsbyen, og  landsbyens jorder blev omfordelt, ligesom hver mand fik ansvaret for sin egen jord uden at skulle være afhængig af de andre.
 
Hvordan det foregik i Nejede kan man læse om her, hvor der også fortælles lidt om Peder Jensen og hans familie på Lykkesholm.
 
http://www.folkemuseet.dk/NoMus%202010%20artikler/Blaakilde%20og%20Kramer%204%202010.pdf
 
Peder og Inger får otte børn i løbet af 17 år, men i 1800 afgår Inger ved døden - i barsel i følge ovennævnte artikel, 40 år bliver hun.
Peder er i mellemtiden blevet sognefoged og lægdsmand i sognet, og efter Ingers død gifter han sig med hendes otte år yngre søster, Dorthe Olsdatter, og får yderligere fem børn.
 
Indtil 1809 lå en del af Nejedes huse og gårde i Alsønderup sogn, mens resten af landsbyen lå i Annisse sogn, men i 1809 blev sognegrænsen flyttet, så hele Nejede kom under Alsønderup sogn, og også der bliver Peder sognefoged.
Peder Jensen afgår ved døden 27. marts 1832, 77½ år. 
Hans enke bor i nogle år som aftægtskone hos sønnen Niels og hans familie i Nejede, men siden flytter hun til datteren i Nyhuse, hvor hun afgår ved døden 9. december 1860, men begravelsen finder sted i Alsønderup Kirke. Dorthe bliver 93 år
 
Jens Laursen og Margrethes ældste datter, Bodil, bliver hjemme i sognet, hvor hun bliver gift med Anders Nielsen, og Anders og Bodil er mine 3 x tipoldeforældre.