Hans Pedersen og Karen Pedersdatter på Tjærebygaard.

Hans Pedersen og Kiersten Olsdatter.

Hans Pedersen, døbt 24. juli 1857 og søn af Peder Jensen og Anne Hansdatter i Ullerød er 6 år, da han bliver forældreløs, og det er min antagelse, at farfar og farmor på Tjærebygaard, Jens Hansen og Karen Nielsdatter, tager ham til sig, i og med at Hans Pedersen siden overtager Tjærebygaard, som han får skøde på 28. juni 1795.
Hans Pedersens farfar dør i 1770, og i juli 1781 dør hans farmor. Få måneder efter sin farmors død gifter Hans sig den 2. oktober 1781 med Kirsten Olsdatter. Hans er 24 år, og Kirsten er 20 år. Forloverne er Kirstens far, Ole Larsen, og sognefogeden i Ullerød Hans Pedersen (ikke at forveksle med brudgommen af samme navn).
 
Det skulle ikke undre mig, om det bryllup har været planlagt inden farmoderens død, idet også Kirsten er hendes barnebarn. Kirsten er datter af Ole Larsen, gårdmand på Wendelholm og Johanne Jensdatter, en søster til Hans' far Peder Jensen, så Hans og Kirsten er altså fætter og kusine.
Kirsten bliver ikke gammel, kun 29 år er hun ved sin død i 1790. Hun bliver begravet 9. april 1790 i Tjæreby, men forinden har hun og Hans nået at få to døtre:
Karen Hansdatter døbt 15. juni 1783 - 26. januar 1830 Freerslev, 46 år
Margrethe Hansdatter døbt 30. juli 1786 - 8. februar 1817 Gørløse, 31 år
 
Hans Pedersen og Kiersten Olsdatters døtre:
 
Karen Hansdatter er 22 år, da hun bliver gift. På det tidspunkt er begge hendes forældre døde, og hun opholder sig ikke længere i Tjæreby, men i Ullerød hvor hun formentlig går som tjenestepige. Brudgommen er den 29-årige Jens Larsen, husmandssøn i Ullerød, og vielsen finder sted i Tjæreby Kirke 20. oktober 1805. Forloverne er Jens Larsens far, Lars Jørgensen, samt Lars Sørensen fra Ullerød.
 
Karen og Jens får sig et afbyggersted på Freerslev Overdrev i nabosognet Nørre Herlev, og her får de syv børn i løbet af den næste snes år.
Karen afgår ved døden 26. januar 1830, 46 år, men underligt nok bliver hun begravet i fødesognet på Tjæreby Kirkegård, og ikke i Nørre Herlev, hvor hun nu hører hjemme, så hendes begravelse er noteret i begge sogne med en notits om, at efter aftale med Pastor Sølling i Hillerød, begraves hun i Tjæreby.
Efter Karens død overtager den ældste søn husmandsstedet, hvor enkemanden tilbringer sine sidste år som aftægtsmand. Jens Larsen afgår ved døden 10. juli 1842, 66 år, men i modsætning til Karen bliver han begravet i Nørre Herlev.
 
Margrethe Hansdatter er lige så forældreløs som sin søster, da hun 10. april 1807 bliver gift med en enkemand fra Gørløse. Peder Hansen er hans navn, og han er 38 år. Margrethe er 20 år og dermed tre år ældre end enkemandens afdøde hustru, Kirsten. Peder Hansen giftede sig med Kirsten kort efter hendes 15 års fødselsdag, og de fik to børn. Kirsten blev begravet samme dag, hendes yngste barn blev døbt.
 
Peder er gårdmand i Gørløse, så Margrethe bliver gårdmandskone i Gørløse, hvor hun føder fem børn i løbet af de næste ni år. 
Ikke længe efter den yngste datters fødsel i 1816 afgår både Peder og Margrethe ved døden; Peder 19. januar 1817, og Margrethe et par uger senere, den 8. februar. Den mindste datter, Karen, kommer i øvrigt i pleje hos en anden Peder Hansen, som siden bliver gift og slår sig ned i Freerslev, hvor Karen dør i en alder af 22 år.

Hans Pedersen og Karen Pedersdatter.
 
Efter Kirsten Olsdatters død i april 1790 gifter Hans Pedersen sig 16. juni samme år med Karen Pedersdatter fra Ullerød. Forloverne er Ole Larsen (den afdøde Kirstens far) og brudens far, Peder Sørensen.
Hans og Karen får seks børn i løbet af elleve år. Den førstefødte datter bliver naturligvis opkaldt efter den afdøde Kirsten. Som sin navnesøster bliver Kirsten heller ikke så gammel, og gift når hun heller ikke at blive inden sin død.
Når både Hans og Karens forældre hedder Peder, skal mindst én af sønnerne naturligvis have dette navn, men det er der ikke meget held ved. De to første sønner med navnet dør som spæde, og den sidste Peder bliver kun 15 år.

Kiersten Hansdatter døbt 2. oktober 1791 - 25. februar 1817, 25 år
Peder Hansen døbt 24. februar 1793 - bgv 1. april 1793, 4 uger
Peder Hansen døbt 6. april 1794 - bgv 15. april 1795, 1 uge
Jens Hansen døbt 17. april 1796 - 12. juni 1872 Meløse Overdrev, 76 år
Maren Hansdatter døbt 4. august 1799 - 31. okt 1878 Grimstrup, 79 år
Peder Hansen døbt 13. juni 1802 - 12. januar 1818, 15 år
 
Et halvt år efter det sjette barns fødsel afgår Hans Pedersen - der er blevet medhjælper ved Fattiginspektionen - ved døden. Han bliver kun 45 år, og bliver begravet på Tjæreby Kirkegård 30. december 1802.
 
Kun to af Hans Pedersen og Karens børn når at stifte familie. Den ene er Maren Hansdatter - min 2 x tipoldemor - som bliver gift med Jens Andersen fra Grimstrup. Jens Andersen som i øvrigt allerede, da Maren var 4 år, indgik sit første ægteskab, hvor han fik en gård i Grimstrup med i købet, men Maren og Jens vender jeg tilbage til.
 
Og så er der kun Marens tre år ældre bror tilbage, Jens Hansen som må nøjes med en titel som husmand.
Jens Hansen er 30 år og formentlig stadig hjemme på gården da han gifter sig med den 21-årige Karen Olsdatter. I al fald kan man i kirkebogen læse, at Jens Hansen er hos gårdmand Ole Børgesen, som er hans stedfar, og Karen Olsdatter er hos Niels Eskildsen på Harløse Overdrev, hvor hun formodentlig er tjenestepige, for hendes stedfar er Niels Eskildsen i hvert fald ikke. Det er også Ole Børgesen og Niels Eskildsen, som er forlovere, da parret bliver viet 9. juni 1826.
Jens og Karen bosætter sig på et husmandssted på Meløse Overdrev, som trods navnet er beliggende i Tjæreby sogn - på det tidspunkt i al fald.
I de første år har de Karens mor boende samtidig med, at familien forøges med et barn med jævne mellemrum. I alt får Jens og Karen ni børn i løbet af 22 år.
Trods mange børnefødsler og utvivlsomt et arbejdsomt liv når både Jens og Karen en høj alder. Jens er 76 år ved sin død i 1872, hvor han og Karen er gået på aftægt og bor hos deres datter Kirsten og hendes mand, Lars Jeppesen på Meløse Overdrev. Karen bliver 84 år, død 21. januar 1890.
 
Karen Pedersdatter og Ole Børgesen.

Efter sin mands død og ene på Tjærebygaard med fire børn i alderen 1 til 12 år går der ikke halvanden måned, førend Karen er en gift kone igen. Karen er immervæk kun 34 år, og ikke noget dårligt parti. Selv om Hans Pedersen fik skøde på Tjærebygård nogle år forinden, er der stadig tradition for, at når en enke gifter sig igen, overtager den nye mand gården med de rettigheder, der følger med.
13. februar 1803 gifter Karen sig med den 20-årige Ole Børgesen. Han er søn af Børge Pedersen, samme Børge Pedersen, som i sin tid blev trolovet til Hans Pedersens mor, Anne Hansdatter og dermed overtog Hans Pedersens fødegård i Ullerød. Og nu gentager historien sig i og med, at Børge Pedersens søn gifter sig til Hans Pedersens søns fødegård.
Forloverne ved Karen og Oles bryllup er i øvrigt Børge Pedersen og en af hans sønner, Lars Børgesen. Ole og Karen får en søn og en datter:
 
Hans Olsen 9. oktober 1804 - 3. august 1847 Lille Lyngby, 44 år
Inger Olsdatter 25. marts 1807 - 6. november 1854, 47 år
 
Ole Børgesen og Karen Pedersdatters børn:

Hans Olsen er 33 år, da han gifter sig med den 39-årig enke, Maren Erlandsdatter i Lille Lyngby. Maren er hans halvkusine, idet Maren Erlandsdatters mor er Margrethe Nielsdatter, en halvsøster til Hans Olsens mor, Karen Pedersdatter - de har moderen Maren Andreasdatter til fælles.
Vielsen finder sted i Lille Lyngby 6. juni 1838, og herved bliver Hans Olsen gårdmand. Hans kone har en del børn fra sit første ægteskab, men Hans og Marens ægteskab forbliver barnløst. Hans Olsen bliver 44 år, og efter hans død i 1847 forbliver Maren enke.
 
Inger Olsdatter er 25 år, da hun 8. juni 1832 gifter sig med Wilhelm Sørensen, og det bliver Wilhelm og Inger, som overtager Tjærebygaard. Ingers forældre, Karen og Ole, går på aftægt og bliver boende på gården til deres død.
Karen Pedersdatter bliver 74 år, død 4. maj 1840. Ole Børgesen afgår ved døden nogle år senere, 15. marts 1847, 66 år.
 
Inger og Wilhelm får seks børn; Søren, Ole, Karen Kirstine, Kirsten, Ane og Sidse i perioden 1833-1847.
I 1850 afgår Wilhelm Sørensen ved døden, 42 år,  og  fire år senere følger Inger efter; 47 år bliver hun.
Ved folketællingen i 1860 har den ældste søn, Søren, overtaget gården, mens broderen Ole står som medhjælper, og tilligemed bor alle fire søstre på gården. Alle er ugifte.
 
I november-december 1862 rammes de seks søskende af en tragedie, idet begge brødre samt søsteren Ane dør af tyfus. De to ældste tilbageblevne søstre bliver siden begge gift med hver sin gårdmand i Oppe Sundby, mens jeg ikke har kunne finde den yngste søster.
 
Nu går turen til Grimstrup, hvor Jens Andersen, søn af gårdmand og sognefoged Anders Nielsen og Bodil Jensdatter i Harløse, lige efter århundredskiftet blev gårdmand på Holstrupgaard i Grimstrup. I løbet af den næste snes år bliver han enkemand to gange, og vender endelig  tilbage til Tjæreby for at hente sin tredje brud, Maren Hanssdatter, der i mellemtiden er blevet voksen og giftemoden.

Humlegaard i Ullerød, Peder Sørensen og Maren Andreasdatter.

Maren Andreasdatter, døbt 26. januar 1727 i Skævinge, er 23 år, da hun i Ullerød den 3. december 1750 bliver trolovet til ungkarl Ole Larsen, og 7. februar 1751 finder vielsen sted i Tjæreby Kirke. I kirkebogen er Maren noteret som Maren Andreasdatter af Skævinge, og hvorfor trolovelse og vielse ikke finder sted i hendes hjemsogn, som skik og brug er på den tid, er ikke godt at vide. Måske Maren er tjenestepige i Ullerød eller måske hendes far, som er oppe i årene og netop er blevet enkemand, ikke magter at holde trolovelsesgilde.
 
Ole Larsens alder kan man blot gisne om, idet hans alder ikke er noteret i forbindelse med hans død få år senere, men som ungkarl med en gård har han formodentlig ikke været en alderstegen herre. Ole Larsen er gårdmand, antagelig på Humlegaard i Ullerød, som Marens tredje ægtemand, Peder Sørensen, får arvefæsteskøde på i 1791. Humlegaard eksisterer ikke længere, men en reminiscens kunne være Humlegårdsvej, beliggende i Hillerød i det område, hvor landsbyen Ullerød engang lå.
 
Ole Larsen og Maren Andreasdatter får to døtre:
Ellen døbt 15. august 1751 - bgv 12. september 1751, 4 uger
Ane døbt 22. april 1753 - bgv 15. december 1754, 1½ år
 
Ellen dør efter 4 uger, og Ane bliver 1½ år, men på det tidspunkt er hendes far  allerede afgået ved døden, og hendes mor endnu engang både trolovet og gift.
Ole Larsen bliver begravet 2. februar 1754, og 3. april samme år bliver Maren trolovet til Niels Jensen, ungkarl fra Hillerød. En aldrende ungkarl, idet Niels Jensen er 50 år.
Vielsen mellem Maren og Niels finder sted 11. oktober 1754. og denne gang er forloverne nævnt, men ingen af dem er Marens far.
Maren og Niels får en søn og fire døtre i løbet af de næste ti år, men kun to af døtrene når voksenalderen.
 
Ane Nielsdatter døbt 26. oktober 1755 - bgv 26. okt 1755, 8 dage
Ole Nielsen døbt 16. januar 1757 - bgv 2. feb 1757, 5 uger
Ane Nielsdatter døbt 28. marts 1758 -  bgv 11. maj 1800 Freerslev, 42 år
Margrethe Nielsdatter døbt 6. maj 1761 - død 1801 Ll. Lyngby, 40 år
Karen Nielsdatter døbt 16. maj 1765 - bgv 10. september 1769, 4 år
 
Året efter den sidste datters fødsel afgår Niels Jensen ved døden. 62 år bliver han, og han bliver begravet 29. august 1766.
 
Niels Jensen og Maren Andreasdatters døtre:
 
Ane Nielsdatter, eller Anne om man vil - det er helt op til den fungerende præst, hvordan han foretrækker at stave navnet - er 24 år, da hun 7. april 1780 bliver gift med Christian Sørensen fra Freerslev. Christian er en yngre bror til Annes stedfar, Peder Sørensen, og gårdmand på brødrenes fødegård i Freerslev, Leeragergaard, så man kan ikke sige andet, end at Peder Sørensen har sørget for at få sin steddatter godt i vej.
Hvordan det videre går med Anne og Christian på Leeragergaard er tidligere beskrevet her:
http://lunavecchia.blogspot.dk/2015/09/sren-arvedsen-og-sidse-larsdatter-pa.html

Margrethe Nielsdatter bliver også gårdmandskone, idet hun 16. april 1790 bliver gift med ungkarl og gårdmand Erland Sørensen fra Lille Lyngby. Erland er født o. 1763 og altså nogenlunde jævnaldrende med Margrethe. Der findes ingen kirkebøger i Lille Lyngby sogn før 1805, men af folketællingerne fremgår det, at Margrethe og Erland har to børn, Søren Erlandsen og Maren Erlandsdatter, født i henholdsvis 1795 og 1798.
I følge skifteregistret afgår Margrethe ved døden allerede i 1801. Datteren Maren og ægtefælle overtager siden Erlands gård, hvor Erland ved folketællingen bor som aftægtsmand. Erland selv afgår ved døden 27. februar 1836, 74 år.
 
Peder Sørensen og Maren Andreasdatter.
 
Efter Niels Jensens død i august 1766 bliver Maren uden forudgående trolovelse den 14. november 1766 viet til ungkarl Peder Sørensen fra Freerslev, søn af Søren Arvedsen og Sidse Larsdatter. Maren er nu 39 år, og Peder, døbt 25. juli 1745, blot 21 år.
Forloverne er Peder Børgesen og gamle Hans Pedersen i Ullerød.
Peder og Maren får kun en eneste datter, Karen som er er min 3 x tipoldemor:
 
Karen Pedersdatter døbt 5. november 1769 - 4. maj 1840 Tjæreby, 74 år
 
Karens fødsel er den sidste for Maren Andreasdatters vedkommende. Hun er nu 42 år, og der er ikke flere børn i hende. Maren afgår ved døden i maj 1790. 63 år bliver Maren og begravelsen finder sted 14. maj 1790, en måned inden hendes yngste datter bliver gift.
Som sine halvsøstre kommer Karen også godt i vej, idet hun bliver gift med en gårdmand, Hans Pedersen i Tjæreby. Enkemand ganske vist, men kun en halv snes år ældre end Karen. Hans blev enkemand i begyndelsen af april, så vielsen i juni måned finder sted uden forudgående trolovelse, men det er ikke umuligt, at brylluppet allerede var under planlægning inden Marens død. På den tid gjaldt det om at smede mens jernet var varmt, hvis der sad en enke eller en enkemand på en god gård. Men Hans og Karen er som sagt mine 3 x tipoldeforældre, så dem vender jeg tilbage til.
 
Peder Sørensen sidder nu alene på Humlegaarden uden hverken kone eller børn, så efter at have fået overstået både hustruens begravelse og datterens bryllup er det tid til at tænke på sig selv. Den 15. oktober 1790 gifter Peder sig med den purunge pige Karen Hansdatter fra Harløse. Karen er 16 år og yngre end Peders datter, så Peder kunne med sine 44 år snildt have været hendes far, men det kunne såmænd have været meget værre.
Peder og Karen bliver forældre otte gange i løbet af de næste tyve år, og kun to af børnene dør som spæde.

Søren Pedersen døbt 26. februar 1792 - 1. december 1864 Ullerød, 72 år
Karen døbt 29. maj 1794 - bgv 22. februar 1795, ½ år
Hans Pedersen 8. februar 1795 - 5. januar 1846 Harløse, 50 år
Jens Pedersen  døbt 12. februar 1799 - 8. august 1858 Meløse, 59 år
Lars Pedersen 12. oktober 1801 - 6. november 1895 Ebberholtsvang, 94 år
Maren Pedersdatter døbt 4. november 1804 - 1. juni 1888 Ll. Lyngby, 83 år
Niels Pedersen 22. aug 1807 - 1. juli 1889 Meløse, 81 år
Peder hj.døbt 15. april 1810 - bgv 29. april 1810, 14 dage
 
Både Peder og Karen afgår ved døden med en uges mellemrum i februar 1815 og efterlader sig seks børn i alderen 23 år til knap 5 år. Karen bliver 40 år og Peder 69 år. Begge bliver begravet på Tjæreby Kirkegård; Karen den 12. februar, og Peder den 18. februar.
 
Selv om Peder Sørensen fik skøde på Humlegaard i 1791, er der ingen af børnene, som kommer til at overtage gården, og hvem som tager sig af de yngste børn er ikke godt at vide.
I 1801 var der seks gårde i Ullerød, og fem af gårdene fik fæsterne  udstedt skøde på i 1791: Heslegaard, Aasegaard, Humlegaard (Peder Sørensens gård), Ullerødgaard, Aalholmgaard.
Den sidste gård blev erhvervet fra den tidligere fæster i 1793 af en mand udefra, Torkild Rosenquist, og gården fik navnet Sophienborg. Samme Rosenquist erhvervede sig efterfølgende en del jord på overdrevene i både Ullerød og Freerslev og Sophienborg endte med tiden som et helt gods.
https://da.wikipedia.org/wiki/Sophienborg
 
De øvrige gårde har jeg forsøgt at følge gennem folketællingerne, og i 1834 er der udover Sophienborg kun fire gårde gårde tilbage i landsbyen, hvoraf den ene er en dobbeltgård. De tre af gårdene indehaves fortsat af de samme familier som i 1787, nemlig Heslegaard, Ullerødgaard og Aalholmgaard.
Så er der kommet en ny mand til byen, Andreas Baltharzar Wilsbech som sidder på en dobbeltgård, hvor han er proprietær og landmåler. Så jeg antager, at denne dobbeltgård må være Aasegaard og Peder Sørensens Humlegaard, som er blevet solgt til proprietæren og slået sammen efter Peders død. Siden skifter proprietærgården i øvrigt ejer, og det samme gør Sophienborg, og i 1890 er det kun Ullerødgaard, hvor den samme familie - dens efterkommere naturligvis - sidder på gården som i 1787.
 
Underligt nok dukker Humlegaard op igen ved folketællingerne i 1901 og 1906, hvor Aalholmgaard, Ullerødgaard og Sophienborg fortsat er der. Til gengæld mangler de øvrige gårde, mens en ny gård, Aldershvile, er dukket op, og nu er Ullerøds befolkningstal blevet væsentligt forøget efter at der i 1895 blev bygget en højskole, Frederiksborg Højskole. Alt det er historie, og Ullerød landsby er for længst afgået ved døden, ædt op af den voksende købstad, Hillerød.
 
Tilbage til Peder Sørensen og Anne Hansdatters børn.
 
Søren Pedersen, døbt 26. februar 1792, bliver omkring 1820/21 gift med Bente Cathrine Andersdatter fra Ganløse, og de slår sig ned på et husmandssted i Ullerød, som ikke har tilstrækkeligt med jord til at føde familien, så Søren går også som arbejdsmand og daglejer, og i sine senere år som fattiglem. Søren og Bente Cathrine får fem sønner og en datter.
Søren bliver 73 år, død 1. december 1864, og hans hustru bliver 85 år, død 24. marts 1879.
 
Hans Pedersen døbt 20. marts 1795, har lidt mere held end Søren, idet han bliver gårdmand i Harløse. 20. oktober 1819 gifter han sig med den jævnaldrende Sidse Hansdatter. Sidse er datter af Hans Hansen og Margrethe Jeppesdatter, og Margrethe Jeppesdatter er Hans Pedersens kusine, idet Margrethes mor, Karen Sørensdatter, er søster til Hans' far, Peder Sørensen.
Hans og Sidse får syv børn i løbet af 23 år. Hans bliver kun 50 år. Sønnen Peder overtager gården, hvor Sidse lever som aftægtsenke til sin død 28. juni 1871, 73 år.
 
Jens Pedersen døbt 12. februar 1799, gifter sig året efter sin bror Hans, nemlig 10. oktober 1820, og bruden er Karen Hansdatter, som er en søster til Sidse, broderens hustru, og dermed også datter af Margrethe Jeppesdatter, som også er Jens Pedersens kusine..
 
Jens har tidligere været ude at tjene i Meløse i Lille Lyngby sogn, og her erhverver han sig en gård et år eller to efter at være blevet gift. Den første af Jens og Sidses fire sønner bliver født i Tjæreby, hvor parret bor som indsiddere, indtil de får gården i Meløse. Jens bliver 59 år, død 8. august 1858, mens Karen bliver 74 år, død 5. januar 1870.
 
Lars Pedersen, døbt 13. december 1801, tager lige som sin bror til Meløse som tjenestekarl, hvor han er nogle år, men i slutningen af 1834 vender han hjem til Tjæreby sogn sammen med Ane Andersdatter, som er tjenestepige i Meløse, dog ikke på samme gård som Lars, men de har måske mødt hinanden til høstgildet.
Lars og Ane gifter sig 10. december 1834, og det er også på høje tid, for allerede i maj året efter ser deres førstefødte dagens lys. Lars og Ane slår sig ned på et husmandsbrug i Ebberholtsvang, et udstykket område i Tjæreby sogn, som man nu om dage kalder Æbelholtsvang.
Tre børn bliver det til med navne lige efter bogen: Peder, Karen og Anders. Ikke mange børn, men et langt liv. Ane bliver 80 år, død 5. januar 1888.
Ved folketællingen i 1890 finder jeg Lars som aftægtsmand hos sønnen Anders og hans hustru Ellen, som har overtaget husmandsstedet i Ebberholtsvang. Udover de tre bor også Ellens gamle far og mor på stedet tilligemed med en ung pige i huset, og her i huset boede Ane også til sin død. Lars bliver næsten 94 år, og når man nu også har fødselsåret er der ikke længere grund til at betvivle alderen.
 
Maren Pedersdatter, døbt 4. november 1804, er kun 16 år, da hun i 1820 bliver gift med Peder Mortensen fra Meløse i Lille Lyngby sogn, og de bliver gårdfolk i Lille Lyngby, hvor de får fem døtre og en enkelt søn i løbet af 20 år. Den yngste datter kommer til verden i 1840, og tre år efter, 12. juni 1843, bliver Maren enke. Peder bliver 53 år.
Maren forbliver enke - den tid er forbi hvor en enke var nødt til at gifte sig på ny efter sin mands død - og sønnen Peder er da også en stor knægt på 17 år, da faderen dør. Det bliver også Peder, som siden overtager gården, hvor Maren bliver boende som aftægtskone til sin død 1. juni 1888, 83 år.
 
Niels Pedersen, Peder Sørensen og Karen Hansdatters yngste søn er døbt 18. oktober 1807, og som sin søster og bror finder også han vejen til Lille Lyngby sogn, hvor han som tjenestekarl finder sin brud, gårdmandsdatteren Birthe Kirstine Mortensdatter, som er en søster til Marens ægtemand, Peder Mortensen. Niels er 20 år og Birthe Kirstine 22 år, da de  23. januar 1828 bliver gift i Lille Lyngby Kirke.
Dog kommer Niels ikke til at leve sit liv på en gård som sine to søskende i sognet, men må nøjes med en titel som husmand og afbygger - et afbyggersted er en mindre ejendom, der er blevet udskilt fra en gård. Birthe Kirstine og Niels får seks børn, fire døtre og to sønner, og det bliver den ældste af sønnerne, Peder, som med tiden overtager ejendommen, hvor Niels og hans hustru tilbringer deres sidste år som aftægtsfolk.
Ved sin død 1. juli 1889 er Niels 81 år. Birthe Kirstine afgår ved døden et par år efter, 30. december 1891, 86 år.
 
Efter denne lille tur til Lille Lyngby, vender jeg tilbage til Tjæreby til Peder Sørensens eneste datter fra ægteskabet med Maren Andreasdatter, Karen Pedersdatter som bliver gift med Peder Jensens søn, Hans Pedersen i Tjæreby. 
Man kunne have ønsket sig, at fantasien dengang var lidt større, når det gjaldt valg af navne til børnene, for ind i mellem bliver man helt rundtosset af at skulle skelne mellem den ene og den anden, når de fleste hedder stort set det samme som alle andre.

Arved Pedersen og Karen Pedersdatter på Leeragergaard i Freerslev.

Arved Pedersen.
 
Arved Pedersen er formentlig født i Freerslev, og her finder jeg ham ved Mandtal 1700 på Gård nr. 1 sammen med sin stedfar Rasmus Nielsen Schaaning, 66 år. 
Udover Arved, der angives at være 19 år - hvilket ikke stemmer helt overens med hans opgivne alder ved død - har Rasmus Nielsen endnu en stedsøn, Mogens Tommesen 13 år samt en søn Niels, der er 11 år. 
Rasmus Nielsen Schaanings alder angives i øvrigt som 84 år, da han dør otte år senere, så man kan ikke altid regne med aldersangivelser. Jeg har alligevel valgt, at angive både Arved og hans hustrus fødselsår beregnet efter den opgivne alder ved død.
 
http://progenealogists.info/denmark/1700/frederiks/nherlev.htm
 
Tilligemed er det noteret i fæsteprotokollen, at Arved Pedersen den 13. november 1703 fæster gård nr. 1 efter sin far, Rasmus Jensen, hvor "Jensen" helt klart må være en skrivefejl. 
Ved at følge gården og dens beboere frem til udstedelsen af arvefæste- og selvejerskøder i slutningen af århundredet er jeg nået frem til, at gårdens navn er Leeragergaard
 
Rasmus Nielsen Schaaning afgår ved døden i 1708, begravet 25. marts, og hans hustru Karen bliver begravet 8. december 1709, 65 år - hvis man kan regne med det. Endelig døde Rasmus Nielsens søn i marts 1707.
 
Ud fra de oplysninger kan jeg konkludere, at Arveds mor hedder Karen, og at hun har været gift mindst tre gange, nemlig med Peder som er far til Arved, Thomas som er far til Mogens, og endelig Rasmus.
 
Arved Pedersens halvbror, Mogens, bliver gift i Skævinge, men afgår ved døden i 1725:
Notater fra skiftet efter Mons Thomasen d. 1725-03-16:
- "og 3[de] bege deris sammen aulede børn . . . som er Jens Moensen 8[te] Aar gammel Søren Maansen 5 aar gl: Maren Moens Datter et aar gl: . . . paa børnenes vegne Mødte deres faders half broder Arved Pedersen i freesløf"
 
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
 
Karen Pedersdatter.
 
Karen Pedersdatter er formentlig født i Strølille, hvor hendes mor, Bodel Pedersdatter afgår ved døden i december 1714. Kirkebogen i Strø sogn starter først for alvor i 1770, så der er ingen primære originale kilder udover skifter, og der foreligger heldigt nok et skifte efter Bodel Pedersdatter, hvor Karen er nævnt tilligemed Bodels øvrige børn. De fleste af de øvrige børn fandt jeg i øvrigt i de i skiftet oplyste sogneved Mandtal 1700, og flere af dem er noget ældre end Karen.
 
Notater fra skiftet efter Bodel Pedersdatter d. 1715-07-08:
"døde i December Maaned 1714" - "og dend Sal: Kones a parte børn i forige ægteskab aflede, som ere Peder Pedersen boende i Udde sundbye Christopher Pedersen ibm, Boel Pedersdaatter ægted af Knud Svendsen i udde sundbye, Nels Pedersen boende i Sigersleføster, Birgitte Pedersdaatter ibm Hans Pedersen tien ibid[m] og Karen Pedersdaatter ægted af Arved Pedersen i Freeslef, og Jens Pedersen boende i Siersleføster"
 
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
 
Bodels efterladte ægtefælle, Peder Andersen, tilskrives af flere slægtsforskere faderskabet til Karen og de øvrige børn, men den tror jeg ikke på. 
Dels er det i skifteregistret, som henviser til skifteprotokollen, anført, at Bodel har været gift to gange. Den første ægtemand hedder Peder uden efternavn, og den anden er enkemanden Peder Andersen. 
Dels er det i selve skiftet anført, at Bodels arvinger er børn fra forrige ægteskab, og ikke det seneste, og endelig foreligger der et skifte fra en Anders Rasmussen i Ramløse sogn, hvor Bodel og hendes første mand, Peder Jensen i Strølille, er nævnt.

Det er et langt skifte, hvor hovedparten er irrelevant i forhold til Bodel, men det korte af det lange er, at Anders Sørensen må have været indsat som formynder i en arvesag på et tidspunkt, og at boet derfor indbefatter såkaldt børnegods, som Anders Sørensen har forvaltet, og som nu skal udredes i forbindelse med hans død. Man kan så i sit stille sind undre sig over, at arven ikke er blevet udredt for længst, idet de oprindelige myndlinge for længst er afgået ved døden, men den gode Anders Sørensen har nok holdt på pengene. 
Notater fra skiftet efter Anders Sørensen d. 1672-04-30:
....... - "Børne goeds som schall vehre Jnd J boet - Effter Enchens Angiffuelse som tuende Hans Christensens børn Naffnl: Christoffer Hansen och Aruer hans dotter som bege ved doden er Affgangen och Er Capitat och Rentte nar vergemallspenge er fratagen - 13Dr 2m 10sk huilche børn er ved døden er aff gangen, och Effter hannem Arffuer deres halff broder Niels Pedersen som var Soldate J Annise och ved døden Er aff gangen och Effter hannem Aruer en dotter Carren Niels dotter, hendes verge var Lars Pedersen J Annise - Peder Pedersen Soldat sin Egen verge Margrete Peders dotter hendes verge var Søren Pedersen J Stor(h/f)(a/o)gelse paa Fridisborge Ambt, Boell Pedersdotter hendes verge var hendes Mand Peder Jensen J Strøelille paa Frideritsborge Lhen - Lars Pedersen Soldat : och effter hannem Aruer Alle forschreffne - Er saa paa huer broder lod - 3Dr 1m 10½sk och kommer paa en huer som arffuer Lars Pedersen 3m 6½sk Er - 4Dr 1m 1sk"
 
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
 
Arved Pedersen og Karen Pedersdatter.
 
Arved og Karen bliver formentlig gift i Karens hjemsogn, Strø, i slutningen 1703, hvor Arved overtager fæstet af stedfaderens gård i Freerslev, eller i begyndelsen af 1704. I al fald kommer parrets første barn til verden i slutningen af 1705.
 
Arved Pedersen og Karen Pedersdatters børn:
Peder Arvedsen døbt 11. oktober 1705 - Død før 1734
Søren døbt 1. januar 1708 - bgv 19. august 1708, ½ år
Thomas Arvedsen døbt 11. august 1709 - bgv 28. maj 1759, 49 år
Søren Arvedsen døbt 7. februar 1712 - bgv 14. juli 1779, 67 år
Christen Arvedsen døbt 10. maj 1714 - bgv 4. december 1718, 4 år
Karen Arvedsen døbt 18. oktober 1716 -  bgv 15. februar 1739, 22 år
 
Af de seks børn, dør den første Søren samt Christen som børn, mens den eneste datter, Karen, dør som helt ung. Peder er død inden 1734, men kan ikke findes i kirkebogen. Det kan selvfølgelig tænkes, at han er blevet gift andetsteds og er afgået ved døden der, og så er der kun to sønner tilbage, Thomas og Søren Arvedsen, som begge bliver i Freerslev, hvor de er født.
 
Karen Pedersdatter afgår ved døden i april 1734, begravet 14. april, 59 år, og året efter følger Arved Pedersen efter. Han bliver begravet 26. december 1735, 63 år er den oplyste alder.
 
Notater fra skiftet efter Karen Pedersdatter d. 1734-10-12: 
"og begge deris Sammen Aulede børn . . . som ere Thomes arvedsen boende i frees løf, Sørenarvedsen 23 aar og Karen arveds Datter 18 aar gl:"
 
http://www.nogn.dk/DB5/frborg_DB_side.html
 
Thomas Arvedsen, den ældste søn, er døbt 11. august 1709. Fødslen har fundet sted få dage forinden, idet børn dengang skulle døbes senest 8 dage efter fødslen, hvilket i praksis oftest betød førstkommende søndag. Dåbshandlingen foregik uden moderens medvirken, idet hun betragtedes som uren og ikke måtte komme i kirken før 6 uger efter fødslen. 
Først i 1771 blev det af hensyn til barnets liv og helbred tilladt at vente med fremstillingen i kirken til moderens første altergang seks uger efter fødslen, og samtidig blev det udbredt med hjemmedåb kort efter fødslen, idet barnet dengang ikke blev arveberettiget, førend det var døbt.
 
Thomas er lige fyldt 20 år, da han den 21. august 1729 bliver gift med den 25-årige Anne Nielsdatter, og det er formentlig i den forbindelse, at han bliver fæstebonde på Freerslevgaard.
 
I løbet af de følgende ni år føder Anne syv børn, heraf en dødfødt. 
Af de resterende seks dør de fem enten som helt spæde eller i løbet af få år, og ved Anne Nielsdatters død i 1740 er kun den sidst fødte datter, Karen, i live. Hun bliver siden som 23-årig gift med en jordløs husmand og daglejer i Nørre Herlev.
 
Anne Nielsdatter bliver 36 år, begravet 4. december 1740.
 
Notater fra skiftet efter Anne Nielsdatter d. 1740-12-21:
"og et begge deres sammen Avelede barn Navnlig Karen 3. Aar gammel" -
 
http://www.nogn.dk/DB5/frborg_DB_side.html
 
Nøjagtig en måned efter Annes begravelse trolover Thomas sig med Ellen Bentsdatter. Ellen er 20 år og datter af Bent Jensen og Kirsten Nielsdatter på Andersgaarden i Freerslev.

http://lunavecchia.blogspot.dk/2015/07/gardfolk-i-freerslev-bent-jensen-og.html
 
Med en frisk ung kone i huset kommer der igen gang i børnefødslerne. 
Man skulle tro, de to brødre, Thomas og Søren Arvedsen, ikke på nogen måde ville står tilbage for hinanden, for begge brødre får det ene barn efter det andet. Thomas bliver far 15 gange, mens Søren må nøjes med at blive far 13 gange. Til gengæld må Thomas have to koner til hjælp, mens Sørens kone alene står for alle 13 fødsler. Og endelig er overlevelsesprocenten hjemme hos Søren noget højere end hjemme hos Thomas.
 
Imidlertid går det lidt bedre med at holde liv i børnene, efter at Ellen Bentsdatter er kommet til. Hun føder otte børn i løbet af 16 år, og heraf er det kun de to af dem, der dør, inden de fylder tre år.
De seks overlevende af Thomas og Ellens børn er Arved, Christen, Anna, Bente Maria, Bent og Jens. Jens forsvinder for mig, men alle de øvrige kommer godt i vej og får sig hver en gård.
 
Arved Thomasen bliver gift med Johanne Friderichsdatter i Harløse og bliver gårdmand på Weilegaard, som han får skøde på i 1791, og Christen Thomasen bliver gårdmand på Damgården i Freerslev. Også broderen Bent gifter sig til en gård, Rydegaarden i Freerslev, mens søsteren Anna gifter sig med sognefogeden i Ullerød, gårdmand Hans Pedersen. Hun bliver dog siden enke og tager ophold hos søsteren, Bente Maria der er gårdkone på Aaerødgaarden i Freerslev.
 
Thomas Arvedsen bliver underfoged i Freerslev, men gammel bliver han ikke. 49 år er han ved sin død i maj 1759. Han bliver begravet 28. maj, og efterlader Ellen som enke med seks børn, hvoraf den yngste kun er 1 år. 

Thomas giftede sig i sin tid til Freerslevgård, og efter hans død bliver det den unge Henrik Sørensen fra Kollerød, der gifter sig til gården - muligheden for at en søn automatisk var arving til gården kom først efter 1788.
 
Den 30. september 1759 indgår Ellen ægteskab med den 19-årige Henrik Sørensen, og de får sønnen Søren Henriksen - som i øvrigt siden via ægteskab bliver gårdmand på Leeragergaard i Freerslev, Thomas og Søren Arvedsens fødegård.
 
Ellen har efterhånden rundet de 40 år, og flere børn bliver det ikke til for hendes  vedkommende. Ellen afgår ved døden i februar 1774, 53 år, og nu er det Henriks tur til at få sig en yngre ægtefælle.
 
Søren Arvedsen, Arved Pedersen og Karen yngste søn, er min 5 x tipoldefar, og det bliver ham, som kommer til at overtage Leeragergaard efter faderen, idet han overtager fæstet få måneder inden faderens død efter at have giftet sig med Sidse Larsdatter kort tid forinden.

Peder Jensen og Anne Hansdatter på Aalholmgaard i Ullerød.

Anne Hansdatter fra Wendelholm i Tjæreby er 20 år, da hun i al hast den 18. januar 1737 bliver gift med Hans Jensen fra Ullerød; i al hast idet vielsen efter kongelig tilladelse finder sted uden forudgående lysning og trolovelse.
Hans Jensen er 51 år, enkemand og gårdmand på Aalholmgaard i Ullerød. Gården giftede han sig formentlig til, da han i 1709 blev viet til Elisabeth Pedersdatter fra Ullerød. Han har dengang været 29 år, og Elisabeth lige omkring 50 år, så det ægteskab har selvsagt været barnløst. Og det er måske årsagen til Hans Jensens hastværk med at blive gift efter Elisabeths død i november 1736, nemlig at få avlet nogle børn efter næsten 30 år med en hustru, der fra start var for gammel til at få børn.

Hans Jensen og Anne Hansdatters børn:
Elisabeth 6. november 1737 - 4. juli 1740, 2 år + 8 mdr
Abel Kirstine Hansdatter 3. april 1740 - efter  1801
Karen Hansdatter 9. december 1742 - ?
Elisabeth Hansdatter 30. oktober 1746 - ?
Jens Hansen 22. marts 1750 - 31. marts 1750, 10 dage
 
Fire døtre bliver det til og langt om længe en søn, der kun lever i 10 dage. Den førstefødte datter døde også som barn, og så er der tre tilbage, hvoraf kun den ældste datter, Abel Kirstine, bliver gift i Tjæreby sogn. Abel Kirstine er 19 år og brudgommen er den ti år ældre Hans Andersen, husmand og daglejer fra Huseby i Annisse sogn, og der slår parret sig ned. Kirkebogen i Annisse sogn starter først i 1774, men af folketællingerne 1787 og 1801 kan jeg se, at de i hvert fald har fået to døtre.
De sidste to af Annes døtre med Hans Jensen har jeg ikke været i stand til at opspore.
Hans Jensen afgår ved døden i 1751, 65 år og kirkeværge i sognet, og bliver begravet 9. februar 1751.
 
Måneden efter, den 26. marts, bliver Anne Hansdatter trolovet til Peder Jensen fra Tjæreby, som dermed overtager Aalholmgaard.  Anne er 33 år, og Peder, født oktober 1726, er endnu ikke fyldt 25 år. Vielsen finder sted 27. juni 1751, men tre år går der, inden det første barn kommer til verden, og så kommer der tre på stribe.
 
Peder Jensen og Anne Hansdatters børn:
Hans Pedersen døbt 2. juli 1754 - bgv 2. november 1755
Hans Pedersen døbt 2. november 1755 - bgv inden 1757
Hans Pedersen døbt 24. juli 1757 - bgv 30. december 1802, 45 ½ år
 
Af de tre sønner, bliver den første begravet samme dag, som den næste døbes, og heller ikke han bliver gammel. Ganske vist kan jeg ikke finde hans død i kirkebogen, men væk er han, og så er der kun den sidste Hans tilbage, som overlever.
 
Der gør forældrene imidlertid ikke, ikke særlig længe. Den lille Hans er kun fem år, da han bliver faderløs, og året efter dør han mor.
Peder Jensen bliver kun 36 år, begravet 15. oktober 1762.
 
Efter Peders død går der otte måneder, inden Anne binder sig igen, og først den 22. juni 1763 bliver hun trolovet til Børge Pedersen, også fra Ullerød.
Imidlertid når parret aldrig at blive gift, idet Anne afgår ved døden i oktober, et år efter Peder. 46 år bliver hun, begravet 23. oktober 1763.
Til trods for, at Børge Pedersen ikke når at blive gift med Anne, bliver det alligevel ham, der overtager fæstet af Aalholmgaard, som han også får skøde på i 1791.
 
Efter at det første bryllup gik i vasken, gifter Børge Pedersen sig med Bodil Olsdatter, som når at føde to piger inden sin død. 
Derefter gifter Børge sig med Inger Larsdatter, og det ægteskab varer livet ud. Børge og Inger får blandt andet to sønner, Ole og Anders Børgesen, som også kommer til at krydse mine aners vej.
Ole Børgesen bliver  gift med Karens Pedersdatter, enke efter faderens tidligere trolovedes søn, Hans Pedersen, søn af Anne Hansdatter, og Anders Børgesen gifter sig med Karen Andersdatter, søster til Jens Andersen i Grimstrup, og endelig bliver Anders og Karens søn, Børge Andersen, gift med en datter til Jens Pedersen i Lille Havelse.
 
Hvad Anne Hansdatter og Peder Jensens søn angår, Hans Pedersen der som 6-årig står uden forældre, forestiller jeg mig, at han får et hjem hos sin farfar og farmor - Jens Hansen og Karen Nielsdatter på Tjærebygaard.
 
I al fald er det en kendsgerning, at Hans Pedersen overtager fæstet af Tjærebygaard, formentlig ved farmoderens død i 1781, samme år hvor han indgår sit første ægteskab, og endelig i 1795 får han skøde - arvefæste- eller selvejerskøde - på Tjærebygaard.
 
Forinden er hans første hustru død, og han har indgået et nyt ægteskab med Karen Pedersdatter, som er min 3 x tipoldemor. 
Karen er ligesom Hans født i Ullerød, hvortil hendes far kom fra Freerslev i Nørre Herlev sogn, så fra Tjæreby går turen til Freerslev tilbage til begyndelsen af 1700-tallet.

Fra Gørløse til Freerslev, Peder Larsen og Gertrud Joensdatter.

Peder Larsen fra Gørløse bliver gift med Gertrud Joensdatter i Freerslev, en landsby i nabosognet Nørre Herlev, som er beliggende syd og vest for byen Hillerød. Ved folketællingen i 1787 havde sognet 766 indbyggere, hvoraf de 262 boede i Freerslev.
Peder og Gertrud bliver trolovet i juli 1724 og gifter sig fire måneder senere, 5. november 1724. Peder er 22 år, og Gertrud er 30 år. Enke er hun ikke, men hendes forældre er godt oppe i årene, og mit gæt er, at de har en gård, Peder og Gertrud kan overtage. Jeg ved det naturligvis ikke med sikkerhed, men jeg ved, at Peder og Gertrud bliver gårdfolk på Bentsgaard.

Ved trolovelser skal to mænd cavere for parret, der bliver trolovede, hvilket vil sige, at de står inde for, at ingen af de to parter er gift eller på anden måde engageret til anden side. Joen Haagensen caverer for sin datter, og i modsætning til Olle Hansen, der caverer for Peder, kan Joen ikke skrive sit navn. Så hans underskrift består af hans initialer, hvorpå præsten skriver hans fulde navn.

Gertruds forældre, Joen Haagensen og Karen Pedersdatter afgår begge ved døden i 1730. Karen i september, 80 år, og Joen måneden efter, 75 år.
Der findes desværre ikke noget skifte efter dem, men jeg fandt et skifte efter en Peder Haagensen, som døde i 1698 i Drastrup, Søborg sogn i Holbo herred længere nordpå, som meget vel kan være Joens bror.
 
"Peder Haagensen Smid" - enkens lv var Jørgen Olsen i Pasebæk - "og tree deris sammenauflede børn en dreng og toe piger . . . Naunlig Gunder Pedersen - 1½ aargl: til forMynder Niels Jørgensen i Dragstrup, Anne Pedersdat[r] = 12 aargl: hendis forMynder er Hans Jens: i Ferle, Johanne Pedersdaatter = 7 aargl: hvis forMynder er Bendt Bendtsen udj Søeborg" - en Joen Haagensen i Fresløf skyldte boet penge.
 
http://www.nogn.dk/DB5/index.html
 
Som det fremgår af skiftet, skyldte Joen Haagensen i Freerslev boet penge, og det var jo ikke så godt. Om han fik betalt sin gæld, vides ikke.
 
Tilsyneladende efterlader Joen og Karen sig ikke andre børn end Gertrud, men en anden slægtsforsker har fundet frem til en datter til Joen og Karen, Bente, så det gravede jeg lidt i.
 
http://www.bentjac-slaegt.dk/per00466.htm#0
 
Bente Joensdatter er omkring fire år ældre end Gertrud, og hun gifter sig med Ole/Oluf Christophersen i Holmens kirke i København i april 1714. Ole er beskæftiget på Holmen som tømmermand og/eller rodhugger (hvad det så end er for en funktion), og de bor i Cammelegaden 16.
 
Allerede i december samme år får de en datter, Maren, i december 1715 datteren Berete, og endelig i december 1716 sønnen Ole/Oluf. Bente kommer sig formodentlig ikke over den sidste fødsel, og i slutningen af januar 1717 dør Bente kun 27 år gammel.
Enkemanden gifter sig naturligvis igen, og i februar 1718 får han datteren Bente, opkaldt efter sin afdøde hustru.
 
Desværre er der intet i forbindelse med hverken vielse eller børnenes dåb, der afslører slægtskabet med Joen og Karen i Freerslev, idet både forlovere og faddere alle er matroser og andet godtfolk fra Holmen.
Hvad der bliver af Bentes to døtre, har jeg ikke undersøgt. Måske de simpelthen bliver boende hos faderen og den nye kone. I al fald kan jeg ikke finde dem i Freerslev.
 
Sønnen Ole Olsen derimod kommer til Nørre Herlev sogn, og han bliver ad åre gift med en pige fra Tjæreby i nabosognet, Maren Andersdatter. De bosætter sig i Nørre Herlev by og får en masse børn. Oles forlover ved brylluppet er netop Gertruds mand, Peder Larsen, som også er fadder for de to ældste af Oles børn, der kommer til verden, mens Peder endnu lever, og den første datter efter Gertruds død, får tilligemed navnet Gertrud.
 
Oles brud har i øvrigt også tilknytning til en anden af mine aner i Freerslev, Bent Jensen, som er hendes onkel og forlover ved brylluppet.
 
Tilbage til Peder og Gertrud, som får tre døtre og tre sønner, hvoraf alle tre døtre dør som små; også datteren Bente, formentlig opkaldt efter Gertruds afdøde søster. Til gengæld får det næste barn så navnet Bent.
 
Jens Pedersen  1725 - 1792, 66 år
Bente Pedersdatter 1727 - 1728, ½ år
Bent Pedersen  1729 - 1813, 84 år
Anders Pedersen 1731 - 1808, 76 år
Birthe Cathrine Pedersdatter 1734 - 1734, ½ år
Birthe Pedersdatter 1738 - 1743, 5 år
 
I 1738 er Peder blevet sognefoged, og denne værdighed gøres der vældig stads ud af i kirkebogen forbindelse med den yngste datter Birthes barnedåb.
 
Gertrud afgår ved døden i marts 1747, 53 år, og selv om der ikke længere er småfolk i hjemmet, gifter Peder sig igen i juni samme år med Dorethea Rasmusdatter fra Uggeløse.
Lykken varer nu ikke så længe, for allerede i december dør Peder, kun 46 år gammel. Forinden når han dog at besvangre Dorthea, som i maj 1748 føder en søn, der får navnet Peder Larsen, opkaldt efter sin afdøde far, tilligemed tilnavnet Pedersen formoder jeg.
 
Gertrud og Peders ældste søn, Jens Pedersen, gifter sig i 1749 med enken Ane Kirstine Jensdatter i Nørre Herlev. Ane Kirstine er 39 år og Jens er 24 år. Dermed er Jens blevet gårdmand, men ægteskabet forbliver barnløst.
 
Ane Kirstine bliver 49 år, og et halvt år efter hendes død i maj 1759 gifter Jens, der nu er 34 år, sig i oktober 1759 med den kun 18 år gamle Marie Sylvestdatter fra Kollerød i Lynge sogn. Fire børn bliver det til i dette ægteskab i perioden 1760-1770. Anna Giertrud, Maria, Peder og Anna.
 
I perioden bliver Jens underfoged i Nørre Herlev. Hans yngre broder, Bent, er nogle år forinden blevet sognefoged, så det bliver i familien.
 
I 1790 Bliver Jens endnu engang enkemand ved hustruen Maries død, og to år efter følger han selv efter, 66 år, 2 måneder, 3 uger og 2 dage bliver han - i følge kirkebogen i al fald, men jeg har tidligere erfaret, at regnestykket ikke altid holder helt stik.
 
Peder og Gertruds næstældste søn, Bent Pedersen, overtager Bentsgaarden og gifter sig i 1750 med Margrethe Pedersdatter i Freerslev, men ham vender jeg tilbage til senere.
 
Endelig er der sønnen Anders Pedersen, som i 1752 gifter sig med Kirstine Bentsdatter. Kirstine er datter af Bent Jensen og Kirsten Nielsdatter i Freerslev,som også hører til blandt mine aner, så Anders vender jeg også tilbage til senere. 
Her vil jeg blot nævne, at han via sit ægteskab med Kirstine bliver gårdmand på Andersgaard i Freerslev.
 
Og således er Peder Larsens tre sønner alle blevet gårdmænd, de to i Freerslev og den sidste i Nørre Herlev.

Karen Pedersdatter og Frederik Rasmussen, Snedker og Tømrer i Tiset.

Min tipoldefar Frederik Rasmussen, søn af Rasmus Thorsen og Ane Marie Jensdatter, er født i Holme 22. oktober 1828. Han bliver døbt Friderich, men der går ikke mange år, førend Friderich bliver til det mere danskklingende Frederik.
 
I 1843 bliver Frederik 15 år gammel konfirmeret i Holme, og som det gælder for enhver anden husmandssøn, begynder også Frederiks liv som tjenestekarl efter konfirmationen. Han er måske endda heldig, at han ikke som sin ældre bror Thor bliver sendt ud forinden.
Til- og afgangslisterne i både Holme og Tranbjerg er ikke særlig fyldestgørende, hvad Frederiks færden angår, men folketællingerne afslører i det mindste, at han i 1845 er tjenestekarl på en gård i Bjødstrup og i 1850 på en gård i Slet - begge landsbyer i Tranbjerg sogn.
 
Jeg gør mig en del overvejelser om, hvordan de unge mennesker, som senere gifter sig, egentlig møder hinanden, og i Frederiks tilfælde viser det sig, at hans senere hustru, Karen Pedersdatter, også i 1850 har plads på en gård i Tranbjerg sogn i Østerby By. Her er både Karen og hendes tvillingesøster, begge 18 år, tjenestefolk, så det er nærliggende at forestille sig, at Frederik og Karen har mødt hinanden på det tidspunkt i den periode.
I al fald rejser Frederik fra Tranbjerg i november 1852, hvor han får plads som tjenestekarl hos en gårdmand i Testrup, som ligger i Maarslet sogn, nabosognet til Beder, hvorfra Karen stammer.
Frederik bliver i Testrup de følgende tre år, og i foråret 1855 er tiden inde til at gifte sig med Karen, og Frederik rejser til Fløjstrup i Beder sogn, hvor Karens forældre bor.
 
Frederik og Karen bliver trolovet  24. marts, og 13. april 1855 bliver de gift i Beder Kirke. Det er også på høje tid, for der går ikke en måned førend deres førstefødte, Rasmus Peter, kommer til verden. Forlovere er brudens far Peder Andersen og Frederiks ældre bror, Jens Pedersen.
 
Karen Pedersdatter er født i Beder 12. februar 1832 - nøjagtig 120 år før min egen fødselsdag - datter af Peder Andersen og Ane Kirstine Christensdatter, som har et lille husmandssted på Fløjstrup Mark i Beder sogn.
 
Faderen Peder Andersen er født i 1801 i Bleld, Nebel sogn i Skanderborg amt, døbt 8. maj, og er søn af Anders Povelsen og Anne Pedersdatter.
 
Moderen Ane (Anna) Kirstine Christensdatter er født i 1793, døbt i Astrup, Aarhus amt, 21. juli 1793 og er datter af Christen Jensen Brøgger og Karen Rasmusdatter.
 
Ane Kirstine Christensdatter og Peder Andersen bliver gift i Beder 18. juli 1823 og bosætter sig på Fløjstrup Mark, hvor de bliver til deres død henholdsvis 10. september 1861, 67 år gammel, og 24. april 1872, 71 år gammel.
 
Peder og Ane Kirstine får børnene Christen født 1824, Anders født 20. januar 1826, tvillingepigerne Ane og Karen født 12. februar 1832, Andriette født 9. oktober 1834 og endelig Bodil Kirstine født 11. juli 1839.
 
Tvillingerne Karen og Ane bliver begge konfirmeret i 1846, og samme år rejser Karen til Starup i nabosognet Malling som tjenestepige. I 1850 er hun som tidligere nævnt tjenestepige i Tranbjerg, hvorfra hun rejser til Maarslet. Formodentlig har hun endnu et par pladser, inden hun i 1855 bliver gift med Frederik.
 
Det nygifte forældrepar, Karen og Fredrik, bliver i Beder, formentlig hos Karens forældre de næste to år, og 21. juli 1857 rejser de med deres søn til Jegstrup i Tranbjerg sogn, hvor de slår sig ned i første omgang.
I Jegstrup får Frederik og Karen yderligere to børn, Andreas - som er min oldefar - og Ane Kjerstine Marie.
 
Senest i 1862 er Frederik og Karen flyttet til Raunholt Skov i Tiset sogn, for her kommer det næste barn til verden, Karen Marie.
Familien bliver boende i Raunholt Skov, hvor Frederik ernærer sig og sin familie som tømrer og snedker. 
I folketællingerne noteres Frederiks erhverv som tømrer og snedker i flæng, men eftersom han i årene forud for ægteskabet betegnes som tjenestekarl, må man formode, at han ikke har været i lære som sådan, men at han blot gennem årene har tilegnet sig de færdigheder, der gør, at han kan kalde sig tømrer og snedker og kan ernære sig som sådan.
 
Karen og Frederik får ni børn, fire sønner og fem døtre. Heraf dør en af døtrene 3 uger gammel, og den yngste søn dør 3½ år gammel.
 
Rasmus Peter Frederiksen, født 15. maj 1855 på Fløjstrup Mark, Beder

Andreas Frederiksen, født 19. juni 1857 i Jegstrup,Tranbjerg

Ane Kjerstine Marie Frederiksen, født 6. juli 1859 i Jegstrup,Tranbjerg

Karen Marie Frederiksen, født 12. februar 1862 i Raunholt, Tiset

Petrea Frederiksen, født 7. marts 1864 i Raunholt, Tiset

Christen Frederiksen, født 20. marts 1866 i Raunholt, Tiset

Andrea Frederiksen, født 17. november 1868, død 5. december 1868.

Andrea Frederiksen født 31. marts 1870 i Raunholt, Tiset

Frederik Thorvald Frederiksen født 5. august 1873, død 23. marts 1877.

Hvordan det går Frederiks og Karens sønner og døtre videre i livet, vender jeg tilbage til, men på nær min oldefar Andreas gælder det for alle øvrige sønner og døtre, at der blandt deres egne større eller mindre børneflokke vil være både en Karen og en Frederik, ligesom der også er både en Frederik og en Karen blandt Karen og Frederiks børn. Andreas nøjes med en Karen, som til gengæld bliver døbt Karen Frederikke.
 
Karen bliver tidligt enke, idet Frederik dør 60 år gammel 5. marts 1889. 
Hun bliver boende i Raunholdt Skov, først alene i deres fælles hjem, som hun nu står som ejer af efter Frederiks død. Siden lejer hun en del af huset ud til en anden familie.
Herefter indlogerer hun sig hos i hvert fald to forskellige familier frem til 1916, hvor hun igen bor i sit eget hus - det har måske været udlejet i de mellemliggende år - sammen med en ældre herre og dennes søn.
 
I 1921 er Karen i midlertid væk, og da hun allerede i 1916 var en ældre kvinde på  84 år, gik jagten ind på børnene, idet min formodning var, at de tog sig af deres mor på hendes gamle dage.
 
I første omgang fandt jeg ikke Karen, men derimod hendes tvillingesøster Ane, som allerede i 1899 var flyttet til Aarhus, hvor hun boede i Wilstersgade 27 i et hus ejet af Henrik Mathias Sørensen, gift med en af Frederik og Karens døtre, Karen Marie Frederiksen.
 
Ane boede tidligere ligesom Frederik og Karen i Raunholt Skov sammen med sin mand Peder Rasmussen, men de flytter til Herskind Mark i Skivholme sogn i 1870.
 
Peder Rasmussen dør i 1877, og året efter gifter den nu 46 årige Ane sig med den 22 årige Laust Andersen. Det må vist siges at være et fornuftsægteskab, men Ane har stadig mindreårige børn at forsørge, tilligemed et husmandssted der skal passes, og først umiddelbart inden århundredeskiftet rejser hun - alene tilsyneladende - til Aarhus.
 
I 1921 bor Ane ikke længere i Wilstersgade, og jeg fandt hende heller ikke i kirkebogen blandt døde. 
Til gengæld fandt jeg tvillingesøsteren Karen, som også var hende, jeg oprindelig ledte efter.
Gamle Karen på 84 år eller mere nåede at flytte til Aarhus inden sin død 1. februar 1919. Hendes adresse ved dødsfaldet angives som værende Wilstersgade 12, og ikke Wilstersgade 29, hvor datteren bor. 
Karen begraves på Aarhus Nordre Kirkegård, og ikke i Tiset, hvor hendes mand blev begravet.