Jens Laursen, døbt 25. oktober 1696, er næstældste søn af Lauritz Lauritzen og Anna Rasmusdatter på Damgaarden i Sperrestrup.
Efter at den ældste søn, Morten, i 1714 er kommet godt i vej med ægteskab og fæstegård, morbroderens Bygaard, overtager Jens den 10. marts 1719 fæstet af det halve af faderens Damgaarden, enten det så er for at blive fri for at blive udskrevet til militærtjeneste - på det tidspunkt lå Danmark stadig i krig med arvefjenden Sverige - eller om det var planen, at Jens på sigt skulle overtage Damgaarden.
Således kommer det dog ikke til at gå, idet Jens i 1723 gifter sig med den to år ældre enke Sidse Hansdatter i Sigerslevøster, Strø sogn. I Strø starter kirkebøgerne imidlertid først så småt i 1750 , og for vielser og begravelsers vedkommende endda først i 1770, så der er kun skifter og fæsteprotokoller at holde sig til i forhold til at at tidsbestemme begivenhederne.
Sidse Hansdatter er barnefødt på Steensbjerggaard i Hagerup, også i Jørlunde sogn, og datter af Hans Christensen og Maren Ibsdatter. Sidse blev i 1714 gift med en enkemand, Niels Pedersen fra Sigerslevøster. Niels Pedersen afgår imidlertid ved døden i 1723, og Sidse sidder nu alene på gården i Sigerslevøster med to sønner, Peder og Christen, der er henholdsvis 7 og 3 år. Den slags rygtes naturligvis, også på tværs af sognegrænser, og Jens Laursen melder sig som frier.
Den 21. marts 1723 overtager Jens fæstet af gården i Sigerslevøster og gifter sig med enken.
Sidse og Jens får datteren Anna o. 1728 og sønnen Morten o. 1732, men først på året i 1733 flytter hele familien til Harløse, hvor Jens har overtaget fæstet af Græslegaard 19. marts 1733 efter den tidligere fæster, Eiler Jensen, der flytter til Jordhøj i Slangerup sogn.
Sidse Hansdatter afgår ved døden august 1743, 49 år, og bliver begravet 25. august.
Notater fra skiftet efter Sidse Hansdatter d. 1743-09-24:
"Jmellum Hendes efterlatte Mand Laurs Jensen paa dend eenne, og dend Sal: kones børen . . . som er en Søn i forrige Ægteskab- afled- Nafnel: Peder Nielsen 28. Aar gammel, Sefl Myndig- Der nest begge deres Sammen Avelede børen, som ere- Morten Jensen 11. Aar gammel Anne Jens Daatter 15. Aar gammel" - her er noget galt; men: "begravelsens bekostning fordrede Jens Laursen Lige i mod hans Sal: kones 30.Dr -Hans {sted}Søn Peder Nielsens Fæderne Arv 83.Dr og effter broder Christen Nielsen 28.Dr"
Ja, det skal naturligvis være Jens Laursen, og ikke laurs Jensen, som er den efterladte mand, men skriverne var ikke altid lige omhyggelige dengang.
Kort tid forinden døde Sidses søn af første ægteskab, Christen Nielsen, 22 år, og han blev begravet 6. juni 1743.
Notater fra skiftet efter Christen Nielsen d. 1743-09-24:
"Ungkarl som døøde i Harløse i mellum Hans Moder Sidse Hans Daatter, og Hans Broder Peder Nielsen . . . Anlangende dend Arvepart bem[te] Afdøøde var tilfalden, efter Hans Sal: Fader Niels Pedersen Som døøde i Sigersløf øster . . . Steffaderen Jens Laursen . . ."
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
Hvad angår Sidses anden søn af første ægteskab, Peder, ved jeg ikke, hvad der bliver af ham efter 1743, ligesom jeg heller ikke kunne spore Jens og Sidses fælles søn, Morten.
Deres fælles datter, Anna Jensdatter, bliver derimod i 1749 gift med den noget ældre enkemand Jens Nielsen fra Asledgaard i Grimstrup, Ølsted sogn. Her er der ingen kirkebøger før 1814, men i følge folketællingerne får Anna og Jens blandt andet en søn, Niels Jensen, som siden gifter sig med Margrethe Pedersdatter fra Haagendrup, en søster til Peder Bentsens kone, Kirsten i Lille Havelse.
Anna overlever i øvrigt Jens Nielsen med adskillige år, og efter hans død gifter hun sig med den 27 år yngre Mads Hansen.
Efter Sidses død gifter Jens Laursen, der nu er 48 år, sig med Margrethe Pedersdatter, der er omkring 20 år. Margrethe er ikke født hverken i Harløse eller i Tjæreby sogn overhovedet, og vielsen har jeg ikke kunne finde i de omkringliggende sogne heller.
Et godt bud på, hvorfra Margrethe stammer, kunne være Strø sogn, hvor Jens tidligere har boet i en halv snes år, og jeg fandt netop et skifte fra Sigerslevøster, der kunne være en mulighed:
Notater fra skiftet efter Peder Christensen d. 1740-06-30: Sigerslevøster
"og begge deris Sammen Auflede børen som er Peder Christensen{? han underskrev sig "Christen Pedersen"} 30. Aar. Jnger Peders Daatter 26. Aar gifft med Peder Jørgensen boend i Slangerup Kiersten Peders Daatter 24. Aar Troelofed med Søren Nielsen i Strøøe. Margrete Peders Daatter 15. Aar U=gifft - Endnu en Søn Laurs Pedersen 9. Aar gammel".
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
Sønnen Christen Pedersen overtager i øvrigt gården i Sigerslevøster efter Peder Christensens enke 19/12 1743, nogenlunde samtidig med, at Jens Laursen og Margrethe Pedersdatter gifter sig, men at det skulle være Margrethes familie er kun spekulationer og kan ikke verificeres.
Fik Jens Laursen ikke mange børn i første ægteskab - i al fald kom der ingen børn efter 1732 - kommer der gang i børnefødslerne med den helt unge Margrethe som hustru:
Laurits Jensen 1745 - 1745, 12 dage
Lars Jensen 1746 - 1746, 14 dage
Sidse Jensdatter 1747 - 1750, 3 år
Bodil Jensdatter 1749 - 1829, 80 år
Lars Jensen 1752 - 1753, 1 år
Peder Jensen 1754 - 1832 Nejede, 77 år
Sidse Jensdatter 1757 - 1785, 28 år
Karen Jensdatter 1761 - 1762, 1 år
Otte børn bliver det til i løbet af 16 år, men de fleste dør desværre også som helt små, og af de tre, som når voksenalderen, dør den ene datter i forbindelse med fødslen af sit første barn.
I øvrigt er sognefogedens hustru, Gertrud Andersdatter, gudmor for de første seks af børnene, også for Bodil som siden bliver gift med Gertruds søn Anders.
Efter en børnefødsel i snit hvert andet år, er der heller ikke mere i Margrethe, som afgår ved døden 41 år gammel. Hun bliver begravet 27. januar 1764.
Jens forbliver enkemand til sin død i 1775, 79 år bliver han, og han bliver begravet 10. maj 1775, som "Jens Larsen, sognefoged Anders Nielsens svigerfar."
Jens Laursen og Margrethe Pedersdatters børn:
Sidse Jensdatter, Jens og Sidses yngste datter, døbt 23. oktober 1757, er 28 år, da hun 11. februar 1785 bliver gift med den 37-årige gårdmand Hans Madsen i Harløse.
Ti måneder efter brylluppet nedkommer Sidse med en datter, men selv dør hun lige efter fødslen. Sidse bliver begravet 18. december 1785, og samme dag døbes datteren, der efter skik og brug får navnet Sidse efter sin afdøde mor.
Lidt usædvanligt gifter enkemanden sig ikke umiddelbart efter hustruens død, og jeg finder ham ved folketællingen i 1787, hvor han fortsat er enkemand sammen med sin lille datter samt sin mor og tre tjenestefolk.
Han gifter sig dog snart efter, og ved folketællingen i 1801 finder jeg ham sammen med sin nye familie samt datteren Sidse og hans gamle mor på 81 år.
Peder Jensen, døbt 22. september 1754, er 25 år, da han 19. januar 1780 gifter sig med den 20-årige enke Inger Olsdatter i Nejede, Annisse sogn, og Peder bliver dermed gårdmand på gården Lykkesholm i Nejede, som han siden får skøde på som selvejer, 27. december 1820.
Stavnsbåndet blev jo ophævet gradvist fra 1787, og omkring den tid begyndte udskiftningen af gårdene i landsbyerne også at tage fart. Hidtil havde gårdene ligget samlet i hver landsby med smalle agerstrimler, hvor alle høstede og såede samtidig i landsbyfællesskabet.
Men ved udflytningen blev de fleste af gårdene flyttet ud, væk fra landsbyen, og landsbyens jorder blev omfordelt, ligesom hver mand fik ansvaret for sin egen jord uden at skulle være afhængig af de andre.
Hvordan det foregik i Nejede kan man læse om her, hvor der også fortælles lidt om Peder Jensen og hans familie på Lykkesholm.
http://www.folkemuseet.dk/NoMus%202010%20artikler/Blaakilde%20og%20Kramer%204%202010.pdf
Peder og Inger får otte børn i løbet af 17 år, men i 1800 afgår Inger ved døden - i barsel i følge ovennævnte artikel, 40 år bliver hun.
Peder er i mellemtiden blevet sognefoged og lægdsmand i sognet, og efter Ingers død gifter han sig med hendes otte år yngre søster, Dorthe Olsdatter, og får yderligere fem børn.
Indtil 1809 lå en del af Nejedes huse og gårde i Alsønderup sogn, mens resten af landsbyen lå i Annisse sogn, men i 1809 blev sognegrænsen flyttet, så hele Nejede kom under Alsønderup sogn, og også der bliver Peder sognefoged.
Peder Jensen afgår ved døden 27. marts 1832, 77½ år.
Hans enke bor i nogle år som aftægtskone hos sønnen Niels og hans familie i Nejede, men siden flytter hun til datteren i Nyhuse, hvor hun afgår ved døden 9. december 1860, men begravelsen finder sted i Alsønderup Kirke. Dorthe bliver 93 år
Jens Laursen og Margrethes ældste datter, Bodil, bliver hjemme i sognet, hvor hun bliver gift med Anders Nielsen, og Anders og Bodil er mine 3 x tipoldeforældre.
Viser opslag med etiketten Margrethe Pedersdatter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Margrethe Pedersdatter. Vis alle opslag
søndag den 16. august 2015
onsdag den 22. april 2015
Det bliver i familien - Bent Pedersen og Margrethe Pedersdatter.
Bent Pedersen og Margrethe Pedersdatter er begge i tjeneste på præstegården, da de 22. marts 1750 bliver gift i Nørre Herlev Kirke. Bent er 21 år, og Margrethe er næsten 24 år..
De bliver gift uden forudgående trolovelse efter kongelig bevilling. Hvad grunden til dette hastværk kan være er svært at sige, i og med at deres første barn ikke kommer til verden førend halvandet år efter brylluppet.
Måske præsten blot har observeret, at det unge par har sendt lange blikke efter hinanden, og derfor har gjort noget ved sagen, inden det blev for sent. Eller måske der alligevel har været en graviditet, der har fået en ulykkelig afslutning. Under alle omstændigheder er der ingen optegnelser i kirkebogen, der kan belyse det.
Bent og Margrethe bliver i præstegården et par år endnu, og først da deres tredje barn kommer til verden i slutningen af 1754, er de definitivt herre og frue i eget hus på Bentsgaarden. Samtidig er Bent også blevet sognefoged, så hvor han tidligere oftest er blevet benævnt Bent Smed i kirkebogen, hedder det nu Fogeden Bent Pedersen, eller slet og ret fogeden.
Bent og Margrethe får ni børn, hvoraf kun et enkelt barn dør som spæd. Til gengæld dør tre af døtrene ret unge, og i al fald de to af dem dør i barsel.
Seks ud af de ni børn bosætter sig udensogns, og tre af børnene gifter sig med deres kusiner og fætter på nabogården, mens to af dem gifter sig med deres fars fætter.
Bent Pedersen og Margrethe Pedersdatters børn:
Peder Bentsen døbt 10. okt 1751 - 24. februar 1825 i Lille Havelse, 73 år
Berthe Cathrine døbt 7. februar 1753 - august 1784 i Græse, 31 år
Jens Bentsen døbt 17. november 1754 - december 1754, 3 uger
Giertrud Bentsdatter døbt 21. december 1755 - juli 1787 i Nødebo, 31 år
Karen Bentsdatter døbt 29. jan 1758 - december 1791 i Uvelse, 33 år
Niels Bentsen døbt 16. marts 1760 - februar 1826 i Uvelse, 66 år
Jens Bentsen døbt 11. februar 1764 - april 1838 i Freerslev, 74 år
Anna Bentsdatter døbt 15. september 1765 - juli 1847 i Uvelse, 82 år
Sidse Bentsdatter født 18. oktober 1767 - marts 1824 i Freerslev, 57 år
Den ældste søn, Peder Bentsen, gifter sig til en gård i Lille Havelse, i og med at han gifter sig med en gårdmandsenke, Kirsten Pedersdatter. Peder og Kirsten er mine 3 x tipoldeforældre, og den historie vender jeg tilbage til.
Berthe Cathrine Bentsdatter bliver som 20 årig gift med den 22 år ældre enkemand og sognefoged af Græse, Jens Jørgensen.
De får fem døtre, hvoraf de tre dør som små.
Berthe Cathrine bliver kun 31 år, men der er ikke noget, der tyder på, at hun dør i barsel.
Efter hendes død i 1784 gifter enkemanden sig med en 30 år yngre kvinde, og her går det lidt bedre med at føde levedygtige børn, både døtre og sønner. Af folketællingen i 1801 kan jeg se, at Jens Jørgensen sidst blev far som 67 årig i 1798.
Giertrud Bentsdatter gifter sig i 1778 med Søren Pedersen fra Porthuset i Nødebo sogn, hvor han er skovfoged og vangmand - eller måske er det vangemand, hvilket i følge Ordnet er en, som skulle passe på, at der ikke kom fremmede Kreaturer ind på marker og græsgange.
Giertrud og Søren får to sønner, men tredje gang går det galt, og i juli 1787 dør Giertrud i barselsseng, 31 år.
Karen Bentsdatter er 26 år, da hun efter kongelig bevilling i november 1784 bliver gift med Lars Hansen. Lars er søn af Hans Larsen, bror til Peder Larsen, som er far til Bent Pedersen, så Lars er således Karens fars fætter. Til trods for, at Karen gifter sig med faderens fætter, er denne fætter dog kun et år ældre end Karen.
I januar 1785 føder Karen deres første barn, Birthe, hjemme i Freerslev, og i september 1786 datteren Dorthe.
Herefter flytter Karen og Lars til Uvelse, hvor Lars har fæstet en gård, og de tager Dorthe med sig, mens Birthe bliver hos bedsteforældrene i Freerslev
Karen og Lars får endnu en datter i 1788, Giertrud, opkaldt efter Karens nyligt afdøde søster, men fjerde gang er ikke lykkens gang for Karen. 33 år er hun, da hun dør i barsel i december 1791.
Anna Bentsdatter. Efter Karens død tager enkemanden, Lars Hansen, tilbage til Freerslev og her gifter han sig med Karens yngre søster, Anna, endnu engang efter kongelig bevilling grundet slægtskabet.
I følge kirkebogen skulle vielsen have fundet sted 13. juli 1791, men her noget, der tydeligvis ikke passer, om det så er præsten i Uvelse eller i Nørre Herlev, der ikke har helt styr på tingene.
Anna følger med Lars tilbage til Uvelse, og denne gang efterlades også Karens yngste datter, Giertrud, hos bedsteforældrene i Freerslev, mens Dorthe som den eneste af Karens døtre, vokser op hos Lars og Anna i Uvelse.
Anna og Lars får to døtre og en søn inden Anna i marts 1797 bliver enke.
Enkestanden varer dog kun en måneds tid, og i slutningen af april gifter Anna sig med den ti år yngre Anders Hansen, søn af sognefogeden i Nørre Herlev.
Anna og Anders får tre børn, Bendt, Lars og Sophie, og det bliver Sophie, som ad åre sammen med sin ægtefælle overtager gården i Uvelse, da forældrene går på aftægt.
Anna bliver 82 år, dør af alderdom - som præsten noterer i kirkebogen - i 1847, og ni år efter afgår Anders ved døden, 81 år gammel.
Niels Bentsen slår sig også ned på en gård i Uvelse, hvor han i 1788 gifter sig med pigen Inger Larsdatter. Niels og Inger når at få fire børn inden Ingers død i slutningen af 1795, 33 år.
Med fire mindre børn i hjemmet gifter Niels sig naturligvis igen inden længe, og bruden henter han hjemme i Freerslev, endda på nabogården til Bentsgaard hvor han voksede op, nemlig en af sine kusiner på Andersgaard, den elleve år yngre Christiane som er datter af Bent Pedersens bror Anders Pedersen.
Med Christiane får Niels endnu fire børn samt en dødfødt datter i 1796: Inger Nielsdatter 1798, Anders Nielsen 1800, Ellen Nielsdatter 1802 og Bent Nielsen 1804.
Niels Bentsens datter, Ellen, bliver i 1825 gift med sin fætter, Anders Jensen, søn af Niels Bentsens bror på Andersgaard, Jens Bentsen.
Niels bliver kirkeværge i Uvelse, hvilket betyder, at han fører tilsyn med kirken og varetager sognekirkens økonomi, baseret på tiende. Han bliver 66 år og Christiane bliver 59 år.
Jens Bentsen er 30 år, da han i 1794 gifter sig med Birthe, en anden af kusinerne på Andersgaard, og det er også Andersgaard, der bliver Jens og Birthes hjem. De får syv børn, hvoraf de to dør inden de fylder 1 år.
Som hans far og farfar tidligere var det, bliver også Jens Bentsen sognefoged. Det sker i 1803 efter den foregående sognefogeds død, og tilligemed bliver han også lægdsmand, et embede som blev oprettet i 1788, som bestod i at føre tilsyn med lægdsrullerne over sognets værnepligtige.
I 1834 er Jens stadig sognefoged, men den post bliver snart overtaget af hans søn Anders Jensen, som også overtager Andersgaard. I al fald bor også han på gården sammen med sin hustru i 1834. Det samme gør Anders´yngre bror, Bent Jensen ganske vist også, men han gifter sig senere på året, og får derved sin egen gård.
Fire generationer i samme familie har dermed haft hvervet som sognefoged, Peder Larsen, Bent Pedersen, Jens Bentsen og endelig Anders Jensen.
Anders har dog ikke hvervet længe, for allerede i 1836 afgår han ved døden, kun 30 år gammel.
Anders er dog nogle år forinden, i 1825, blevet gift med sin kusine, Ellen Nielsdatter. Ægteskabet er barnløst,men de har dog et par piger som plejedøtre på gården.
Efter Anders Jensens død gifter Ellen sig med Frederik Woltoft Wineken fra Hillerød, men også dette ægteskab forbliver barnløst.
Frederik afgår ved døden i 1850, apoplexi er dødsårsagen, noteret i kirkebogen, og senere samme år i oktober følger Ellen efter, 49 år. Dødsårsag: Halssyge, hvilket formentlig er Difteritis.
Både Jens Bentsen og hans hustru Birthe dør i 1838, Jens i januar og Birthe i marts, henholdsvis 74 år og 70 år.
ÅR
Sidse Bentsdatter, den yngste af Margrethe og Bents børn, gifter sig i 1794 med den otte år yngre fætter Christian fra Andersgaard, og det bliver Sidse og Christian som overtager Bentsgaard.
Fem måneder efter brylluppet kommer deres første barn, Karen, til verden, og siden kommer yderligere syv børn til, ét hvert andet år, Kirstine, Bent, Anders, Peder, Jens, Niels og endelig Margrethe, der dør som spæd.
Alle navne er som vanligt genbrug af navne, der i forvejen findes i familien.
Hverken Sidse eller Christian bliver særlig gamle, Sidse bliver 57 år, og Christian 53 år.
Derimod når både Bent og Margrethe en høj alder. Margrethe er 81 år ved sin død i 1808, og Bent bliver 84 år, død i 1813.
De bliver gift uden forudgående trolovelse efter kongelig bevilling. Hvad grunden til dette hastværk kan være er svært at sige, i og med at deres første barn ikke kommer til verden førend halvandet år efter brylluppet.
Måske præsten blot har observeret, at det unge par har sendt lange blikke efter hinanden, og derfor har gjort noget ved sagen, inden det blev for sent. Eller måske der alligevel har været en graviditet, der har fået en ulykkelig afslutning. Under alle omstændigheder er der ingen optegnelser i kirkebogen, der kan belyse det.
Bent og Margrethe bliver i præstegården et par år endnu, og først da deres tredje barn kommer til verden i slutningen af 1754, er de definitivt herre og frue i eget hus på Bentsgaarden. Samtidig er Bent også blevet sognefoged, så hvor han tidligere oftest er blevet benævnt Bent Smed i kirkebogen, hedder det nu Fogeden Bent Pedersen, eller slet og ret fogeden.
Bent og Margrethe får ni børn, hvoraf kun et enkelt barn dør som spæd. Til gengæld dør tre af døtrene ret unge, og i al fald de to af dem dør i barsel.
Seks ud af de ni børn bosætter sig udensogns, og tre af børnene gifter sig med deres kusiner og fætter på nabogården, mens to af dem gifter sig med deres fars fætter.
Bent Pedersen og Margrethe Pedersdatters børn:
Peder Bentsen døbt 10. okt 1751 - 24. februar 1825 i Lille Havelse, 73 år
Berthe Cathrine døbt 7. februar 1753 - august 1784 i Græse, 31 år
Jens Bentsen døbt 17. november 1754 - december 1754, 3 uger
Giertrud Bentsdatter døbt 21. december 1755 - juli 1787 i Nødebo, 31 år
Karen Bentsdatter døbt 29. jan 1758 - december 1791 i Uvelse, 33 år
Niels Bentsen døbt 16. marts 1760 - februar 1826 i Uvelse, 66 år
Jens Bentsen døbt 11. februar 1764 - april 1838 i Freerslev, 74 år
Anna Bentsdatter døbt 15. september 1765 - juli 1847 i Uvelse, 82 år
Sidse Bentsdatter født 18. oktober 1767 - marts 1824 i Freerslev, 57 år
Den ældste søn, Peder Bentsen, gifter sig til en gård i Lille Havelse, i og med at han gifter sig med en gårdmandsenke, Kirsten Pedersdatter. Peder og Kirsten er mine 3 x tipoldeforældre, og den historie vender jeg tilbage til.
Berthe Cathrine Bentsdatter bliver som 20 årig gift med den 22 år ældre enkemand og sognefoged af Græse, Jens Jørgensen.
De får fem døtre, hvoraf de tre dør som små.
Berthe Cathrine bliver kun 31 år, men der er ikke noget, der tyder på, at hun dør i barsel.
Efter hendes død i 1784 gifter enkemanden sig med en 30 år yngre kvinde, og her går det lidt bedre med at føde levedygtige børn, både døtre og sønner. Af folketællingen i 1801 kan jeg se, at Jens Jørgensen sidst blev far som 67 årig i 1798.
Giertrud Bentsdatter gifter sig i 1778 med Søren Pedersen fra Porthuset i Nødebo sogn, hvor han er skovfoged og vangmand - eller måske er det vangemand, hvilket i følge Ordnet er en, som skulle passe på, at der ikke kom fremmede Kreaturer ind på marker og græsgange.
Giertrud og Søren får to sønner, men tredje gang går det galt, og i juli 1787 dør Giertrud i barselsseng, 31 år.
Karen Bentsdatter er 26 år, da hun efter kongelig bevilling i november 1784 bliver gift med Lars Hansen. Lars er søn af Hans Larsen, bror til Peder Larsen, som er far til Bent Pedersen, så Lars er således Karens fars fætter. Til trods for, at Karen gifter sig med faderens fætter, er denne fætter dog kun et år ældre end Karen.
I januar 1785 føder Karen deres første barn, Birthe, hjemme i Freerslev, og i september 1786 datteren Dorthe.
Herefter flytter Karen og Lars til Uvelse, hvor Lars har fæstet en gård, og de tager Dorthe med sig, mens Birthe bliver hos bedsteforældrene i Freerslev
Karen og Lars får endnu en datter i 1788, Giertrud, opkaldt efter Karens nyligt afdøde søster, men fjerde gang er ikke lykkens gang for Karen. 33 år er hun, da hun dør i barsel i december 1791.
Anna Bentsdatter. Efter Karens død tager enkemanden, Lars Hansen, tilbage til Freerslev og her gifter han sig med Karens yngre søster, Anna, endnu engang efter kongelig bevilling grundet slægtskabet.
I følge kirkebogen skulle vielsen have fundet sted 13. juli 1791, men her noget, der tydeligvis ikke passer, om det så er præsten i Uvelse eller i Nørre Herlev, der ikke har helt styr på tingene.
Anna følger med Lars tilbage til Uvelse, og denne gang efterlades også Karens yngste datter, Giertrud, hos bedsteforældrene i Freerslev, mens Dorthe som den eneste af Karens døtre, vokser op hos Lars og Anna i Uvelse.
Anna og Lars får to døtre og en søn inden Anna i marts 1797 bliver enke.
Enkestanden varer dog kun en måneds tid, og i slutningen af april gifter Anna sig med den ti år yngre Anders Hansen, søn af sognefogeden i Nørre Herlev.
Anna og Anders får tre børn, Bendt, Lars og Sophie, og det bliver Sophie, som ad åre sammen med sin ægtefælle overtager gården i Uvelse, da forældrene går på aftægt.
Anna bliver 82 år, dør af alderdom - som præsten noterer i kirkebogen - i 1847, og ni år efter afgår Anders ved døden, 81 år gammel.
Niels Bentsen slår sig også ned på en gård i Uvelse, hvor han i 1788 gifter sig med pigen Inger Larsdatter. Niels og Inger når at få fire børn inden Ingers død i slutningen af 1795, 33 år.
Med fire mindre børn i hjemmet gifter Niels sig naturligvis igen inden længe, og bruden henter han hjemme i Freerslev, endda på nabogården til Bentsgaard hvor han voksede op, nemlig en af sine kusiner på Andersgaard, den elleve år yngre Christiane som er datter af Bent Pedersens bror Anders Pedersen.
Med Christiane får Niels endnu fire børn samt en dødfødt datter i 1796: Inger Nielsdatter 1798, Anders Nielsen 1800, Ellen Nielsdatter 1802 og Bent Nielsen 1804.
Niels Bentsens datter, Ellen, bliver i 1825 gift med sin fætter, Anders Jensen, søn af Niels Bentsens bror på Andersgaard, Jens Bentsen.
Niels bliver kirkeværge i Uvelse, hvilket betyder, at han fører tilsyn med kirken og varetager sognekirkens økonomi, baseret på tiende. Han bliver 66 år og Christiane bliver 59 år.
Jens Bentsen er 30 år, da han i 1794 gifter sig med Birthe, en anden af kusinerne på Andersgaard, og det er også Andersgaard, der bliver Jens og Birthes hjem. De får syv børn, hvoraf de to dør inden de fylder 1 år.
Som hans far og farfar tidligere var det, bliver også Jens Bentsen sognefoged. Det sker i 1803 efter den foregående sognefogeds død, og tilligemed bliver han også lægdsmand, et embede som blev oprettet i 1788, som bestod i at føre tilsyn med lægdsrullerne over sognets værnepligtige.
I 1834 er Jens stadig sognefoged, men den post bliver snart overtaget af hans søn Anders Jensen, som også overtager Andersgaard. I al fald bor også han på gården sammen med sin hustru i 1834. Det samme gør Anders´yngre bror, Bent Jensen ganske vist også, men han gifter sig senere på året, og får derved sin egen gård.
Fire generationer i samme familie har dermed haft hvervet som sognefoged, Peder Larsen, Bent Pedersen, Jens Bentsen og endelig Anders Jensen.
Anders har dog ikke hvervet længe, for allerede i 1836 afgår han ved døden, kun 30 år gammel.
Anders er dog nogle år forinden, i 1825, blevet gift med sin kusine, Ellen Nielsdatter. Ægteskabet er barnløst,men de har dog et par piger som plejedøtre på gården.
Efter Anders Jensens død gifter Ellen sig med Frederik Woltoft Wineken fra Hillerød, men også dette ægteskab forbliver barnløst.
Frederik afgår ved døden i 1850, apoplexi er dødsårsagen, noteret i kirkebogen, og senere samme år i oktober følger Ellen efter, 49 år. Dødsårsag: Halssyge, hvilket formentlig er Difteritis.
Både Jens Bentsen og hans hustru Birthe dør i 1838, Jens i januar og Birthe i marts, henholdsvis 74 år og 70 år.
ÅR
Sidse Bentsdatter, den yngste af Margrethe og Bents børn, gifter sig i 1794 med den otte år yngre fætter Christian fra Andersgaard, og det bliver Sidse og Christian som overtager Bentsgaard.
Fem måneder efter brylluppet kommer deres første barn, Karen, til verden, og siden kommer yderligere syv børn til, ét hvert andet år, Kirstine, Bent, Anders, Peder, Jens, Niels og endelig Margrethe, der dør som spæd.
Alle navne er som vanligt genbrug af navne, der i forvejen findes i familien.
Hverken Sidse eller Christian bliver særlig gamle, Sidse bliver 57 år, og Christian 53 år.
Derimod når både Bent og Margrethe en høj alder. Margrethe er 81 år ved sin død i 1808, og Bent bliver 84 år, død i 1813.
torsdag den 16. april 2015
Peder Nielsen og Sidse Rasmusdatter i Freerslev.
Otte år efter at Peder Nielsens mor blev gift med Sidse Rasmusdatters far bliver de to stedsøskende gift i Nørre Herlev kirke den 23. juli 1724. De er begge forholdsvis unge, taget den generelle ægteskabsalder i betragtning - Peder er 22 år, og Sidse er 20 år.
Forklaringen er formentlig, at de allerede har en gård på hånden, idet Sidses far, Rasmus Svendsen er ved at nærme sig de 60 år, godt oppe i årene på den tid, så de har ikke nødig at vente på en ledig fæstegård.
Man kan selvfølgelig også fundere over, om der ligger fornuft eller følelse bag ægteskabet, men i og med, at parrets første barn kommer til verden to uger efter brylluppet, er svaret givetvis det sidste. Barnet dør imidlertid samme dag, det er født.
Peder og Sidse får otte børn i årene 1726 til 1743:
Margrethe Pedersdatter døbt 14. april 1726 - 22. januar 1808, 81 år
Jens Pedersen døbt 19. april 1729 - ?
Niels Pedersen døbt 20. april 1732 - december 1780, 48 år
Anne Pedersdatter døbt 2. april 1733 - ?
Hans Pedersen døbt 11. april 1735 - juli 1796, 61 år
Kirsten Pedersdatter døbt 22. december 1737 - december 1822, 85 år
Anders Pedersen døbt 11. december 1740 - maj 1818 - 77 år
Rasmus Pedersen døbt 5. maj 1743 - januar 1785, 41 år
Ole Pedersen døbt 18. december 1746 - død 1 uge gl.
To af børnene, Jens og Anne forsvinder for mig. Hvis de er nævnt i kirkebogen, har jeg overset dem, trods ihærdig søgning.
Den ældste datter, Margrethe, bliver i 1750 gift med Peder Larsens søn, Bent, fra en af nabogårdene i Freerslev, Bentsgaarden, som Bent har overtaget efter sin fars død et par år tidligere. De bliver forældre til Peder Bentsen, som fører slægten videre i Lille Havelse, og deres historie vender jeg tilbage til.
Niels Pedersen gifter sig med Sidse Nielsdatter i 1761. Niels er 29 år og Sidse 22 år. De får to dødfødte sønner samt to døtre, hvoraf den ene dør ½ år gammel.
Sidse bliver kun 34 år, og efter hendes død i 1773 går der ret usædvanligt over to år inden, Niels gifter sig påny.
Det sker først i februar 1776, og bruden Maren Hansdatter er datter af Karen Herløvsdatter og Hans Larsen, som er bror til Peder Larsen i Freerslev, der kom til sognet fra Gørløse.
Heller ikke i dette ægteskab går det så godt med børnefødslerne. En dødfødt pige og en dødfødt dreng samt en enkelt datter, Inger, der i hvert fald stadig lever i 1801, hvor hun er 22 år.
Inger bliver tidligt faderløs. Niels Pedersen dør i december 1780, og Maren gifter sig fem uger senere med Bent Thomasen fra Tjæreby. Der har han nu kun været på midlertidigt ophold, for Bent er født i Freerslev, søn af Thomas Arvedsen og Ellen Bentsdatter, der også hører til min slægt. I 1780 er de begge imidlertid for længst døde, så Bents stedfar, Henrik Sørensen er hans forlover ved brylluppet.
Maren og Bent får tre sønner og to døtre, og af folketællingen i 1801 fremgår det, at de er gårdfolk på Rydegården i Freerslev, formodentlig samme gård Niels Pedersen tidligere havde.
Hans Pedersen bliver gift med Helvig Andersdatter i 1766, og de bliver gårdfolk på Skovrødgaarden i Freerslev.
Hans og Helvig får børnene Karen, Sidse, Peder, Anders og Lisbeth tilligemed endnu en Karen, der dør som 2 årig, og Jens der dør som spæd.
Helvig bliver enke i 1796, og hun gifter sig ikke igen. Ved folketællingen i 1801 bor hun fortsat på Skovrødgaarden med sine efterhånden voksne børn. Helvig er 78 år ved sin død i 1820.
Kirsten Pedersdatter bliver gift med Ole Andersen 5. oktober 1766, samme dag som sin ældre bror, Hans, og Kirsten og Ole bliver gårdfolk på Toftegaarden i Freerslev.
Parret får fem døtre, hvoraf den førstefødte dør inden, hun fylder 2 år. Kirsten bliver enke i 1802. Selv er hun 85 år ved sin død i 1822.
Anders Pedersen, også kaldet Unge Anders Pedersen, bliver også gift i 1766, dog allerede i april. Bruden er Karen Nielsdatter, og Anders og Karen bliver gårdfolk på Holmerødgaard i Freerslev.
Karen og Anders får børnene Niels, Anna, Kirsten og Peder tilligemed endnu en Niels, der kun bliver 1½ år, samt to dødfødte børn.
Ved folketællingen i 1801 bor alle børn endnu hjemme, og noget usædvanligt er datteren Anna opført som skilt. Hun blev gift i 1797, men et eller andet må være gået helt galt siden, en skilsmisse kunne komme på tale.
Anders Pedersen bliver 77 år, og året efter hans død i 1818 dør hans enke, Karen, 73 år.
Rasmus Pedersen, den sidste af Peder og Sidses børn, er der ikke meget at sige om. Han er fadder et par gange i 1767 i forbindelse med barnedåb i familien, men herefter forsvinder han tilsyneladende fra sognet.
Han vender dog tilbage som Rasmus Pedersen fra Friderichsborg 16. maj 1780 for at blive gift med enken Sidse Jensdatter fra Slagterhuset - jeg har ikke fundet nogen forklaring på baggrunden for Slagterhusets navn - og hans bror og svoger er forlovere ved brylluppet.
Ægteskabet er tilsyneladende barnløst, og Rasmus afgår ved døden fem år senere.
Peder Nielsen bliver 56 år, og efter hans død i sommeren 1759 er Sidse alene nogle år, hvorpå hun 1. februar 1767 gifter sig med Anders Olsen, der blev enkemand to måneder forinden.
Sidse og Anders Olsen får en halv snes år sammen. Først falder Anders fra i foråret 1778, 77 år blev han, og januar 1780 afgår Sidse ved døden, næsten 76 år gammel.
Freerslev havde 262 indbyggere ved folketællingen i 1787, og ved folketællingen i 1801 var indbyggertallet vokset til 315.
Ved folketællingen i 1801 var der - hvis ellers jeg har talt rigtigt - 16 gårde, der hørte til Freerslev. Heraf var i hvert fald de ni af dem koncentreret lige omkring landsbyen, muligvis flere, men det er svært at se på nedenstående matrikelkort fra 1813, som stammer fre Lokalplan 124 i Hillerød Kommune (2001)
Et tilsvarende matrikelkort fra 1980 afviger ikke væsentligt fra ovennævnte.
Bentsgaard og Toftegaard, hvor henholdsvis Margrethe + Bent og Kirsten + Ole bliver gårdfolk, ligger lige overfor hinanden, kun adskilt af vejen, og Bent bliver nabo til sin bror Anders, der gifter sig til Andersgaard.
Holmerødgaard og Skovrødgaard, hvor brødrene unge Anders og Hans bliver gårdmænd ligger vest for landsbyen, og endelig ligger Rydegaard, hvor Niels bliver gårdmand nordøst for landsbyen op mod Freerslev hegn.
Tilbage står spørgsmålet hvilken af gårdene Peder Nielsen og Sidse boede på, og endnu et spørgsmål, hvornår fik gårdenes deres navne? Det kunne være nærliggende at tro, at Andersgaard og Bentsgaard er opkaldt efter netop Anders og Bent i slutningen af 1700-tallet, men det er ikke til at sige med sikkerhed.
Forklaringen er formentlig, at de allerede har en gård på hånden, idet Sidses far, Rasmus Svendsen er ved at nærme sig de 60 år, godt oppe i årene på den tid, så de har ikke nødig at vente på en ledig fæstegård.
Man kan selvfølgelig også fundere over, om der ligger fornuft eller følelse bag ægteskabet, men i og med, at parrets første barn kommer til verden to uger efter brylluppet, er svaret givetvis det sidste. Barnet dør imidlertid samme dag, det er født.
Peder og Sidse får otte børn i årene 1726 til 1743:
Margrethe Pedersdatter døbt 14. april 1726 - 22. januar 1808, 81 år
Jens Pedersen døbt 19. april 1729 - ?
Niels Pedersen døbt 20. april 1732 - december 1780, 48 år
Anne Pedersdatter døbt 2. april 1733 - ?
Hans Pedersen døbt 11. april 1735 - juli 1796, 61 år
Kirsten Pedersdatter døbt 22. december 1737 - december 1822, 85 år
Anders Pedersen døbt 11. december 1740 - maj 1818 - 77 år
Rasmus Pedersen døbt 5. maj 1743 - januar 1785, 41 år
Ole Pedersen døbt 18. december 1746 - død 1 uge gl.
To af børnene, Jens og Anne forsvinder for mig. Hvis de er nævnt i kirkebogen, har jeg overset dem, trods ihærdig søgning.
Den ældste datter, Margrethe, bliver i 1750 gift med Peder Larsens søn, Bent, fra en af nabogårdene i Freerslev, Bentsgaarden, som Bent har overtaget efter sin fars død et par år tidligere. De bliver forældre til Peder Bentsen, som fører slægten videre i Lille Havelse, og deres historie vender jeg tilbage til.
Niels Pedersen gifter sig med Sidse Nielsdatter i 1761. Niels er 29 år og Sidse 22 år. De får to dødfødte sønner samt to døtre, hvoraf den ene dør ½ år gammel.
Sidse bliver kun 34 år, og efter hendes død i 1773 går der ret usædvanligt over to år inden, Niels gifter sig påny.
Det sker først i februar 1776, og bruden Maren Hansdatter er datter af Karen Herløvsdatter og Hans Larsen, som er bror til Peder Larsen i Freerslev, der kom til sognet fra Gørløse.
Heller ikke i dette ægteskab går det så godt med børnefødslerne. En dødfødt pige og en dødfødt dreng samt en enkelt datter, Inger, der i hvert fald stadig lever i 1801, hvor hun er 22 år.
Inger bliver tidligt faderløs. Niels Pedersen dør i december 1780, og Maren gifter sig fem uger senere med Bent Thomasen fra Tjæreby. Der har han nu kun været på midlertidigt ophold, for Bent er født i Freerslev, søn af Thomas Arvedsen og Ellen Bentsdatter, der også hører til min slægt. I 1780 er de begge imidlertid for længst døde, så Bents stedfar, Henrik Sørensen er hans forlover ved brylluppet.
Maren og Bent får tre sønner og to døtre, og af folketællingen i 1801 fremgår det, at de er gårdfolk på Rydegården i Freerslev, formodentlig samme gård Niels Pedersen tidligere havde.
Hans Pedersen bliver gift med Helvig Andersdatter i 1766, og de bliver gårdfolk på Skovrødgaarden i Freerslev.
Hans og Helvig får børnene Karen, Sidse, Peder, Anders og Lisbeth tilligemed endnu en Karen, der dør som 2 årig, og Jens der dør som spæd.
Helvig bliver enke i 1796, og hun gifter sig ikke igen. Ved folketællingen i 1801 bor hun fortsat på Skovrødgaarden med sine efterhånden voksne børn. Helvig er 78 år ved sin død i 1820.
Kirsten Pedersdatter bliver gift med Ole Andersen 5. oktober 1766, samme dag som sin ældre bror, Hans, og Kirsten og Ole bliver gårdfolk på Toftegaarden i Freerslev.
Parret får fem døtre, hvoraf den førstefødte dør inden, hun fylder 2 år. Kirsten bliver enke i 1802. Selv er hun 85 år ved sin død i 1822.
Anders Pedersen, også kaldet Unge Anders Pedersen, bliver også gift i 1766, dog allerede i april. Bruden er Karen Nielsdatter, og Anders og Karen bliver gårdfolk på Holmerødgaard i Freerslev.
Karen og Anders får børnene Niels, Anna, Kirsten og Peder tilligemed endnu en Niels, der kun bliver 1½ år, samt to dødfødte børn.
Ved folketællingen i 1801 bor alle børn endnu hjemme, og noget usædvanligt er datteren Anna opført som skilt. Hun blev gift i 1797, men et eller andet må være gået helt galt siden, en skilsmisse kunne komme på tale.
Anders Pedersen bliver 77 år, og året efter hans død i 1818 dør hans enke, Karen, 73 år.
Rasmus Pedersen, den sidste af Peder og Sidses børn, er der ikke meget at sige om. Han er fadder et par gange i 1767 i forbindelse med barnedåb i familien, men herefter forsvinder han tilsyneladende fra sognet.
Han vender dog tilbage som Rasmus Pedersen fra Friderichsborg 16. maj 1780 for at blive gift med enken Sidse Jensdatter fra Slagterhuset - jeg har ikke fundet nogen forklaring på baggrunden for Slagterhusets navn - og hans bror og svoger er forlovere ved brylluppet.
Ægteskabet er tilsyneladende barnløst, og Rasmus afgår ved døden fem år senere.
Peder Nielsen bliver 56 år, og efter hans død i sommeren 1759 er Sidse alene nogle år, hvorpå hun 1. februar 1767 gifter sig med Anders Olsen, der blev enkemand to måneder forinden.
Sidse og Anders Olsen får en halv snes år sammen. Først falder Anders fra i foråret 1778, 77 år blev han, og januar 1780 afgår Sidse ved døden, næsten 76 år gammel.
Freerslev havde 262 indbyggere ved folketællingen i 1787, og ved folketællingen i 1801 var indbyggertallet vokset til 315.
Ved folketællingen i 1801 var der - hvis ellers jeg har talt rigtigt - 16 gårde, der hørte til Freerslev. Heraf var i hvert fald de ni af dem koncentreret lige omkring landsbyen, muligvis flere, men det er svært at se på nedenstående matrikelkort fra 1813, som stammer fre Lokalplan 124 i Hillerød Kommune (2001)
Et tilsvarende matrikelkort fra 1980 afviger ikke væsentligt fra ovennævnte.
Bentsgaard og Toftegaard, hvor henholdsvis Margrethe + Bent og Kirsten + Ole bliver gårdfolk, ligger lige overfor hinanden, kun adskilt af vejen, og Bent bliver nabo til sin bror Anders, der gifter sig til Andersgaard.
Holmerødgaard og Skovrødgaard, hvor brødrene unge Anders og Hans bliver gårdmænd ligger vest for landsbyen, og endelig ligger Rydegaard, hvor Niels bliver gårdmand nordøst for landsbyen op mod Freerslev hegn.
Tilbage står spørgsmålet hvilken af gårdene Peder Nielsen og Sidse boede på, og endnu et spørgsmål, hvornår fik gårdenes deres navne? Det kunne være nærliggende at tro, at Andersgaard og Bentsgaard er opkaldt efter netop Anders og Bent i slutningen af 1700-tallet, men det er ikke til at sige med sikkerhed.
Abonner på:
Opslag (Atom)