Johanne Christensdatter - Fra Ellisgaard i Hagerup til Askelund i Ude Sundby

Johanne Christensdatter fra Ellisgaard i Hagerup, datter af Karen Jensdatter og Christen Andersen og døbt i Jørlunde Kirke 30. oktober 1664, er 20 år, da hun bliver gift første gang. Brudgommen er Niels Christensen, som må være ældre end Johanne, idet han har været gift tidligere. Hvor meget ældre er ikke til at vide, idet både hans fødselsår og alder ved død er ukendt.
 
Niels Christensen er gårdmand på Bakkegaarden i Sperrestrup, også i Jørlunde sogn, og enkemand. I 1679 blev han gift med Margrethe Madsdatter, som døde i januar 1685, 42 år gammel, og den 24. maj 1685, få måneder efter Margrethes død,  gifter han sig med Johanne.
 
Niels og Johanne får en søn i september 1686, Christen som bliver døbt i Jørlunde Kirke 29. september 1686, men derefter flytter familien fra Sperrestrup til Ude Sundby.  De sidste tre af parrets fire børn ikke registreret i Jørlunde sogn, så de må være født i Ude Sundby, hvor der ikke er bevaret kirkebøger fra før 1718, bortset fra nogle begravelser i perioden 1703-1706.
 
Bakkegaarden i Sperrestrup overtages af Jens Nielsen Jyde, og i stedet slår Niels Christensen og Johanne sig ned på gården Askelund i Ude Sundby, en gård som Johannes barnebarn siden får skøde på i 1795. Gården eksisterer ikke længere, men en reminiscens er måske Askelundsvej, som nu er beliggende i byen Frederikssund, der har ekspanderet noget siden 1700-tallet.

Ude Sundby sogn omfattede i 1700-tallet landsbyerne Ude Sundby, Bonderup og en del af Sundbylille, og sognets kirke var oprindelig en landsbykirke, men efterhånden som Frederikssund voksede og bredte sig, blev der bygget til, så kirken kunne rumme menigheden, og det er den kirke, der nu om dage hedder Frederikssund Kirke
 
Niels Christensen bliver sognefoged i Ude Sundby, og som sognefoged dukker han også op i sit gamle sogn, Jørlunde, blandt andet da svogeren, Hans Christensens ældste søn bliver døbt i 1689.
 
Niels Christensen og Johanne Christensdatter får fire børn, hvoraf den første Christen dør inden 1690, og Hans dør muligvis også som ung. I al fald kan han ikke spores.
 
Christen døbt 29. september 1686 - Død før 1690
Hans Nielsen født o. 1687 - død ukendt
Kirsten Nielsdatter født o. 1688 - bgv 3. januar 1755 Ude Sundby, 67 år
Christen Nielsen født o. 1690 - bgv 16. februar 1749 Gørløse, 59 år
 
Niels Christensen afgår ved døden omkring 1695/96, og Johanne gifter sig efterfølgende med endnu en Niels, nemlig Niels Hansen, der overtager både gård og hverv som sognefoged.
 
Ved Mandtal 1700 i Ude Sundby ser det sådan ud på Gård nr. 5:
Niels Hansen 42 år gårdmand
To sønner: Niels 3 år og Hans ½ år
To stedsønner: Hans Nielsen 12 år og Christen Nielsen 10 år
 
http://progenealogists.info/denmark/1700/frederiks/udesby.htm
 
Efter alderen på Niels Hansens sønner at dømme, er han og Johanne blevet gift o. 1696, og da kirkebøgerne i sognet ikke eksisterer før 1718, er der ingen viden om, hvor mange børn Johanne har født i det ægteskab, udover de fire, som endnu lever i 1711, da Niels Hansen dør, og i den forbindelse findes der et skifte:
 
Notater fra skiftet efter Niels Hansen d. 1711-05-09: 
Sognefoged - "og beege deris Sammen Auflede børn ved Nafn Niels Nielsen 15 aar gammel Hans Nielsen =11= aar Karren Niels Daatter paa 9[de] Aar, og Sidse Niels Daatter 2½ aar gammel" - enkens værge var Anders Jensen i Oppe Sundby, børnenes værge var Jens Hansen i Bonderup - "Christen Nielsen Som er Enchens Søn og tien paa stædet . . .".
 
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#

Niels Hansen og Johanne Christendatters børn:
Niels Nielsen født o. 1696 - bgv 12 mar 1719 Ude Sundby, 22 år
Hans Nielsen født o. 1700 - bgv 22 feb 1756 Slangerup, 56 år
Karen Nielsdatter født o. 1702 - bgv 9. juli 1781 Tjæreby, 80 år
Sidse Nielsdatter født o. 1708 - bgv 27. april 1784 Ude Sundby, 76 år
 
Efter Niels Hansens død i 1711, gifter Johanne Christensdatter sig ikke igen, til trods for at hun har flere småbørn, der skal forsørges, men måske der er hjælp at hente fra de lidt ældre børn, ligesom der ganske givet også er nogle tjenestefolk på sådan en gård. 
Den yngste datter, Sidse, overtager siden gården Askelund sammen med sin ægtemand, Herman Pedersen, og Johanne bliver da også den 5. marts 1747 begravet som Herman Pedersens "gamle=bedste=moder". Ja ganske vist er hun "kun" svigermor til Hermann Pedersen, men gammel er hun unægtelig ved sin død, 84 år.
 
Johanne Christensdatter og Niels Christensens Børn:
 
Kirsten Nielsdatter bliver trolovet fire gange, men kun tre gange munder trolovelsen ud i en vielse. Første ægteskab indgås inden 1719 og ægtemanden hedder Lars Hansen. Parret får sønnen Niels i 1720 samt Lars, der bliver født i januar 1723, et halvt år efter sin fars død i august 1722. Lars Hansen blev 33 år.
I maj 1723 bliver Kirsten trolovet til Peder Larsen, som kommer fra Sigerslevvester, og de får en enkelt søn i april 1725, som også får navnet Lars. Peder Larsen bliver heller ikke gammel; 23 år er han ved sin død i juli 1726.
Måneden efter, 30. august 1726, bliver Kirsten trolovet til Anders Matzen fra Sigerslevøster, som den 9. september fæster en gård i Ude Sundby. 
Imidlertid afgår Anders ved døden allerede i december, inden parret når at blive gift.
Endelig i 1727 bliver Kirsten, der må være ved at nærme sig de 40 år, både trolovet og gift med den 22-årige Lars Olsen fra Lynge, og det er givetvis Kirstens alder, der er årsag til, at det kun bliver til en enkelt søn, Peder i 1728, i dette sidste ægteskab, som holder i resten af Kirstens liv. 
Kirsten dør lige omkring nytåret 1754/55, 67 år bliver hun. 
Den efterlevende ægtefælle, Lars, afgår ved døden i oktober 1779, 74 år.
 
Christen Nielsen, født o. 1690 og ældste søn i familien, træder efter både sin fars og stedfars død i faders sted ved at træde til som forlover ved flere af søstrenes trolovelser, lige som han også jævnligt er fadder, når både hel- og halvsøskende holder barnedåb.
 
Christen gifter sig 7. maj 1717 med Karen Nielsdatter i Gørløse Kirke. 
Karen er enke efter Jens Pedersen i Borup, Gørløse sogn, der døde året forinden, og hun har to sønner med ind i ægteskabet, Laurs 18 år og Peder 13 år, så Karen må være noget ældre end Christen - men hvad betyder alder, når gevinsten er en gård. 
Karen er dog ikke så meget ældre end at hun er helt ude over den fødedygtige alder, og parret får to døtre, begge med navnet Maren født i henholdsvis 1720 og 1727.
Jeg går ud fra, at den første Maren er død, inden den næste Maren kommer til verden, men det ser ud til, at heller ikke hun lever længe, idet hun ikke er omtalt i skiftet efter moderens død i januar 1734
 
Skiftet efter Karen Nielsdatter d. 1734-03-09: 
"imellem hendes eftterlatte børn i forrige Egteschab auled, Nafnlig laurs Jensen boende i Herløf, og Peder Jensen boende i (Jordøje?)" - "Jndestaaende børnegods for Anders Christensen og Margrete Christensdaatter i Græse" -
 
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
 
Efter Karens død gifter Christen sig med nok en Karen, Karen Rasmusdatter, og i dette ægteskab bliver det i løbet af 13 år til seks børn, hvoraf de fire dør, inden de når skolealderen.
Christen Nielsen bliver 59 år. Han bliver begravet 16. februar 1749, en uge efter at hans yngste søn er blevet døbt.
Året efter gifter enken sig igen. Hun dør i januar 1759.
 
Niels Hansen og Johanne Christendatters børn:
 
Parrets ældste søn, Niels Nielsen bliver kun 22 år, og mere er der ikke at sige om ham. Døden lurede altid lige om hjørnet i 1700-tallet, hvor epidemier af forskellig slags med jævne mellemrum florerede og høstede liv blandt både unge og gamle.
 
Hans Nielsen født o. 1699  gifter sig 15. september 1726 med en enke i Hørup i Slangerup sogn. Bruden er den 20-årige Margrethe Madsdatter, som er enke efter Niels Hansen, og Hans Nielsen har ugen inden vielsen overtaget fæstet af afdødes gård, Toftekildegaard i Hørup.
 
Er Margrethe Madsdatter ung, var hendes afdøde mand til gengæld godt oppe i årene. Hans alder ved død er desværre ikke noteret i kirkebogen, men der foreligger et skifte i forbindelse med hans død, hvoraf det fremgår, at flere af hans børn er afgået ved døden, og at flere af børnebørnene er ældre end hans hustru. Så Margrethe er sikkert ikke utilfreds med at få byttet sin aldrende ægtemand ud med en ung mand i sin bedste alder.
 
Selv om Margrethe og Hans er unge bliver det tilsyneladende ikke til så mange børn. Jeg har kun fundet en enkelt søn i kirkebogen, Niels der bliver døbt 25. maj 1727.
Hans Nielsen bliver 57 år, død i februar 1756. 
I oktober samme år gifter enken sig med Anders Andersen, der er omkring 25 år yngre end 50-årige Margrethe, så dette ægteskab er selvsagt barnløst. Margrethe afgår ved døden i juli 1778, 72 år, 4 måneder, 2 uger og nogle dage i følge præsten.
 
Anders Andersen gifter sig efterfølgende med den næsten 30 år yngre Anne Nielsdatter, men også dette ægteskab er tilsyneladende barnløst. 
I al fald finder jeg  ved folketællingen i 1801 Anders Andersen som enkemand og aftægtsmand, på Toftekildegaard, som han fik skøde på i 1793. Anders Andersens nevø har nu overtaget gården.
 
Sidse Nielsdatter, yngste datter af Niels Hansen og Johanne Christensdatter og født o. 1708 , er 20 år, da hun 3. december 1728 bliver gift med den seks år ældre Herman Pedersen fra Hørup. 
Tidligere samme år, 25. februar, har Hermann Pedersen ellers fæstet en gård i Hørup, men parret bosætter sig i Ude Sundby og overtager Askelund, som sønnen Peder Hermansen får skøde på i 1795.
 
Sidse og Herman får tilsyneladende kun to sønner, Niels og Peder. Herman Pedersen bliver 57 år, død i slutningen af april 1759, og Sidse gifter sig ikke igen. Sidse er 76 år, da hun afgår ved døden,og un bliver begravet 27. april 1784 i Ude Sundby.
 
Af de seks hel - og halvsøskende, der når at stifte familie, bliver de tre af dem boende i sognet, mens de øvrige tre flytter udensogns: Christen til Borup og Hans til Hørup, og endelig er der Karen Nielsdatter, min 5x tipoldemor, som kommer til at leve det meste af sit lange liv i Tjæreby, de fleste af årene sammen med sin eneste ægtemand, Jens Hansen fra Borup.
 
Jeg finder det tankevækkende, at efter at Karens ene bror, Christen, gifter sig til en gård i Borup, bliver Karen få år senere "hentet" af en ung mand fra Borup, og det samme gør sig gældende med Karen og Sidses anden bror, der gifter sig i Hørup, og fluks kommer Herman Pedersen fra Hørup for at gøre kur til Sidse. Lidt af et tilfælde....men nu går turen endnu engang tilbage til Tjæreby sogn.

Gårdfolkene i Tåning.

En del af min farmors aner levede i generationer deres liv i Tåning, en mindre landsby sydvest for Skanderborg. Ved folketællingen i 1787 var der 289 indbyggere i Tåning sogn. Gennem årene voksede befolkningstallet noget og nåede i 1860 op på 552 indbyggere, for derefter at falde støt igen til 312 indbyggere (2004).
Et typisk landbosogn med 29 gårde i 1850, hvoraf mange endnu fandtes i første halvdel af 1900 tallet.

http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150381&hitno=NaN&browse=&showfields=1


I pinsen 1760 bliver Lauritz Poulsen af Taaning begravet, 53 år gammel. Det er hvad kirkebogen for Tåning sogn fortæller, og det er ikke meget.
 
Kirkebøgerne i 1700 tallet er ikke synderligt oplysende, måske snarere indforståede. Man kan for eksempel læse, at i 1747 blev Jenses barn af Taaning døbt Knud, og i 1754 blev smedens barn af Horndrup døbt Anders, men præsten havde sikkert heller ikke forestillet sig, at slægtsforskere flere hundrede år senere skulle bekymre sig om navnet på smeden i Horndrup. 
Fra omkring 1720 indtil 1767 hørte Taaning til Skanderborg Rytterdistrikt, og fæstebønderne i rytterdistriktet var blandt andet pålagt at sørge for ryttersoldaternes forplejning.
I 1743 Fæstede Lauritz Poulsen halvdelen af Anneksgården, som hørte til præsteembedet. Hans Seidelin, som omtales i fæstebrevet var præst i Ousted-Tåning sogn.

Anno 1743 dend 16 Marty:
Er udi Rytter Sessionen følgende fæste og Hbhs brewe blewen udstæd:
4 (fol 228)
 
Laurs Poulsen, Taaning fæster den halve part af Annexgaarden, hr Hans Seidelin for hannem har afstaaet med Besætnings hjælp 2 b 2 k 2 vogn ploug etc, resten som udfordres skal han selv anskaffe. Denne halve part Hkorn Herligheden 1 td 1 skp 5/8 alb og Annexskylden 3 td 3 skp 7/8 alb og Skov 1/2 alb, indf 3 rdr. Den befindende Bygning er 27 fag der  foruden skal han opbygge 6 fag. 16 Marts 1743.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-6te%20del.htm

 Som fæstebonde kunne Lauritz ej heller forlade sognet uden behørig tilladelse fra myndighederne, hvilket vil sige Amtmanden i Skanderborg.
 
En slægtsforsker har dechifreret bunker af materialer fra arkiverne og lagt det på nettet, heriblandt  ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i Skanderborg og Aakier amter fra herrederne Hjelmslev, Gern, Voer og Tyrsting samt købstæderne Horsens og Skanderborg fra perioden 1661- 1799.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/amt-8de%20del.htm
 
Her fandt jeg også denne skrivelse til amtmanden fra Anders Madsen, natmand i Tåning:
 
Fra Anders Madsen, Tåning. Da Lauritz Poulsen i Tåning forleden var i Horsens, gav Natmandens Hustru i Bjerre, det bud med til Anders Madsen, at hvor de traf ham på Veje eller Sti, skulle han nyde samme ret, som skete for Formanden Sal Lorentz Petersen udenfor Horsens. Beder om Amtmandens hjælp, så han kan vide sig sikker på sine lovlige rejser.
22 August 1747.
 
En anden slægtsforsker Erik Brejl har også lavet et kæmpearbejde med blandt andet skifter, heriblandt skifteuddrag fra Skanderborg Rytterdistrikt, hvor jeg fandt nedennævnte skifte.
 
2717 Laurids Poulsen i Tåning. 10.12.1760, fol.118.
Enke: Anne Andersdatter. Lavværge: Rasmus Andersen i Horndrup. Børn: Jens 16, Poul 12. Formynder: Jørgen Rasmussen i Tåning.

http://www.brejl.dk/rytter.html
 
Der fandt jeg Lauritz Poulsens ældste søn Jens, hvis dåb fandt sted o. 1744 og derfor ikke findes i kirkebogen, idet den tidligste kirkebog, der er bevaret fra Tåning, påbegyndtes i 1746.
Det er så til gengæld også den eneste oplysning, jeg har vedrørende Jens Lauritzen, som jeg ikke kan finde omtalt yderligere i kirkebøgerne, og ej heller ved folketællingerne.
 
Jeg vil også nævne et par slægtsforskere, hvis arbejde med tydning af kirkebøger i en del jyske sogne, jeg har haft stor glæde af. Blandt andet kirkebøgerne fra Tåning sogn.
 
http://www.milloup.dk/bf/ovst-taan/taaning-1746.htm
 
Kirkebøgerne fra Tåning i 1700 tallet er ikke særlig letlæselige, så denne hjemmeside har været en stor hjælp i forhold til at finde frem til hvor præcist i kirkebøgerne, jeg skulle lede og finde de oplysninger, jeg havde brug for.
 

Lauritz Poulsen og Anne Andersdatter.

Lauritz Poulsen bliver gift med Anne Andersdatter, formodentlig inden 1744, og de får fire sønner, hvoraf de to ikke overlever deres første leveår.
 
Jens Lauritzen født o. 1744 - død ?
 
Poul Lauritzen født 1746 - død 1747, 1 år
 
Poul Lauritzen døbt 11. august 1748 - død 23. maj 1816
 
Søren Lauritzen døbt 1751 - død 1752, 1 år
 
Lauritz Poulsens hustru, Anne Andersdatter bliver 80 år gammel, hvilket er de færreste forundt på den tid, og først i forbindelse med hendes begravelse 2. februar 1791, fik jeg kendskab til hendes navn, idet hun blev begravet som Poul Lauritzens mor, Anne Andersdatter. Og så var heldet endda med mig, idet adskillige hustruer blev begravet uden at blive nævnt som andet end Jens Smeds eller Peter Dues hustru eller en andens hustru.

I 1700 tallet fandt præsten i Tåning det heller ikke ulejligheden værd at omtale moderen til barnet i forbindelse med dåben; kun faderens navn blev nævnt trods det, at det var moderen, som satte liv og lemmer på spil ved børnefødslerne.
 
Lauritz Poulsen og Anne Andersdatter er tipoldeforældre til min farmors mor, Nielsine Poulsen, ligesom også et andet ægtepar i Tåning er tipoldeforældre til Nielsine, nemlig Niels Christensen og Giertrud Jensdatter, idet en af deres døtre bliver gift med Poul Lauritzen.


                    

Niels Christensen og Giertrud Jensdatter.

Niels Christensen og Giertrud Jensdatter bliver gift i Tåning 19. oktober 1746, og de får tre døtre og en søn:
 
Anne Nielsdatter døbt 31. august 1749 - død april 1790, 41 år
 
Zidsel Nielsdatter døbt 13. juli 1755 - død 2. januar 1846, 90 år
 
Karen Nielsdatter døbt 1758 - død  5. januar 1795, 38 år
 
Jens Nielsen døbt 1760 - død ?
 
Niels Christensens hustru, Giertrud Jensdatter dør 57 år gammel i 1771, og året efter indgår Niels Christensen ægteskab med den noget yngre Johanne Pedersdatter.
Dette ægteskab forbliver barnløst, og Johanne Pedersdatter dør 49 år gammel i januar 1778.
Niels Christensen selv er 70 år gammel ved sin død i december 1782
 
Hvad døtrene angår, bliver Anne gift med Søren Pedersen i 1777, og de får fem børn - hvoraf en søn dør efter tre uger, og en anden som 5 årig. Anne dør i barselssengen ved den seneste fødsel og begraves samme dag, som hendes yngste søn bliver døbt, 7. april 1790.
 
Også Karen dør i barselssengen. Hun bliver gift med Niels Rasmussen og dør i forbindelse med fødslen af det fjerde barn. Også hun bliver begravet samme dag, som sønnen bliver døbt 14. januar 1795.

Hvad sønnen Jens Nielsen angår forsvinder han fra sognet. Jeg fandt ganske vist en Jens Nielsen i nabosognet Ousted, som kunne være ham, men jeg kan ikke være sikker.

Poul Lauritzen og Zidsel Nielsdatter.

Niels Christensens datter, Zidsel Nielsdatter bliver 15. september 1780 gift med Lauritz Poulsens søn Poul Lauritzen i Tåning,
 
De får i alt fem sønner og tre døtre, hvoraf to døtre dør ganske tidligt og en søn som helt ung.
 
Lauritz Poulsen født 1781 - død  3. november 1853, 72 år
 
Gjertrud Poulsdatter født 1783 - død 1786, 3 år
 
Niels Poulsen født efterår 1785 - død 5. marts 1866
 
Jens Poulsen døbt primo 1788 - død 12. marts 1859, 71 år
 
Terkild Poulsen døbt 19. sept 1790 - død 9. juli 1807, 16 år
 
Ane Poulsdatter født 11. sept 1792 - død december 1793, 1 år
 
Ane Poulsdatter født 21. april 1795 - død 19. februar 1852, 56 år
 
Anders Poulsen født 29. marts 1797 - død  9. oktober 1861, 65 år 



Efter Poul Lauritzens død 23. maj 1816, 68 år gammel, bliver hans enke Zidsel Nielsdatter formodentlig boende på gården, som en af sønnerne, Jens, overtager, idet Poul i kirkebogen benævnes gårdmand, og ikke aftægtsmand. I al fald bor Zidsel hos sønnen Jens ved folketællingen i 1834 og indtil sin død 2. januar 1846. 
 
Hvad Zidsel og Pouls børn angår, bliver Lauritz Poulsen, gårdmand i Tåning, 11. november 1814 gift med den fem år ældre enke Kirsten Christensdatter, og de får et enkelt barn, datteren Zidsel Maria i 1816.
I 1829 dør Kirsten Christensdatter, og tre år senere i foråret 1832 gifter Lauritz sig på ny, denne gang med enken Johanne Johansdatter. Dette ægteskab forbliver barnløst.

Også Jens Poulsen er gårdmand og skoleforstander i Tåning, senere også Sogneforstander, og ved senere folketællingerne betegnes han som anneksbonde, så noget tyder på, at Anneksgården, som hans farfar, Lauritz Poulsen, i sin tid fæstede, er gået i arv i familien.
Jens bliver 23. oktober 1818 gift med Else Hansdatter, og de får døtrene Zidsel Maria og Pouline tilligemed datteren Hansine, som dør under dåben i kirken i 1829. Hansine var dog forinden blevet hjemmedøbt.

Ane Poulsdatter bliver 27. maj 1825 gift med Jørgen Eriksen fra Baastrup i nabosognet Hylke, hvor de bosætter sig på Jørgens gård. De får børnene Erik, Ciliane, Gjertrud og Pouline.
 
Anders Poulsen, Poul Lauritzen og Zidsel Nielsdatters yngste søn forbliver ugift og får aldrig egen bopæl. Indtil søsteren Anes giftermål, bor Anders skiftevis på brødrene Lauritz og Jens' gårde, og da Ane flytter med sin ægtemand til Hylke, flytter Anders med.
Efter Anes død i 1852 tager Anders ophold hos Anes ældste søn Erik, der nu er gårdmand, og her bliver han boende til sin død i 1861.
 
Endelig er der Poul Lauritzens sidste søn, Niels Poulsen, min 2 x tipoldefar. Også Niels får sig en gård i Tåning, men forinden skal han lige en tur til nabosognet Ousted for at hente sin hustru.