onsdag den 17. december 2014

Gårdfolkene i Tåning.

En del af min farmors aner levede i generationer deres liv i Tåning, en mindre landsby sydvest for Skanderborg. Ved folketællingen i 1787 var der 289 indbyggere i Tåning sogn. Gennem årene voksede befolkningstallet noget og nåede i 1860 op på 552 indbyggere, for derefter at falde støt igen til 312 indbyggere (2004).
Et typisk landbosogn med 29 gårde i 1850, hvoraf mange endnu fandtes i første halvdel af 1900 tallet.

http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150381&hitno=NaN&browse=&showfields=1


I pinsen 1760 bliver Lauritz Poulsen af Taaning begravet, 53 år gammel. Det er hvad kirkebogen for Tåning sogn fortæller, og det er ikke meget.
 

Kirkebøgerne i 1700 tallet er ikke synderligt oplysende, måske snarere indforståede. Man kan for eksempel læse, at i 1747 blev Jenses barn af Taaning døbt Knud, og i 1754 blev smedens barn af Horndrup døbt Anders, men præsten havde sikkert heller ikke forestillet sig, at slægtsforskere flere hundrede år senere skulle bekymre sig om navnet på smeden i Horndrup. 
Fra omkring 1720 indtil 1767 hørte Taaning til Skanderborg Rytterdistrikt, og fæstebønderne i rytterdistriktet var blandt andet pålagt at sørge for ryttersoldaternes forplejning.
I 1743 Fæstede Lauritz Poulsen halvdelen af Anneksgården, som hørte til præsteembedet. Hans Seidelin, som omtales i fæstebrevet var præst i Ousted-Tåning sogn.


Anno 1743 dend 16 Marty:
Er udi Rytter Sessionen følgende fæste og Hbhs brewe blewen udstæd:
4 (fol 228)
 

Laurs Poulsen, Taaning fæster den halve part af Annexgaarden, hr Hans Seidelin for hannem har afstaaet med Besætnings hjælp 2 b 2 k 2 vogn ploug etc, resten som udfordres skal han selv anskaffe. Denne halve part Hkorn Herligheden 1 td 1 skp 5/8 alb og Annexskylden 3 td 3 skp 7/8 alb og Skov 1/2 alb, indf 3 rdr. Den befindende Bygning er 27 fag der  foruden skal han opbygge 6 fag. 16 Marts 1743.
 

http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-6te%20del.htm

 Som fæstebonde kunne Lauritz ej heller forlade sognet uden behørig tilladelse fra myndighederne, hvilket vil sige Amtmanden i Skanderborg.
 

En slægtsforsker har dechifreret bunker af materialer fra arkiverne og lagt det på nettet, heriblandt  ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i Skanderborg og Aakier amter fra herrederne Hjelmslev, Gern, Voer og Tyrsting samt købstæderne Horsens og Skanderborg fra perioden 1661- 1799.
 

http://kkermit.dis-danmark.dk/
 

http://kkermit.dis-danmark.dk/amt-8de%20del.htm
 

Her fandt jeg også denne skrivelse til amtmanden fra Anders Madsen, natmand i Tåning:
 

Fra Anders Madsen, Tåning. Da Lauritz Poulsen i Tåning forleden var i Horsens, gav Natmandens Hustru i Bjerre, det bud med til Anders Madsen, at hvor de traf ham på Veje eller Sti, skulle han nyde samme ret, som skete for Formanden Sal Lorentz Petersen udenfor Horsens. Beder om Amtmandens hjælp, så han kan vide sig sikker på sine lovlige rejser.
22 August 1747.

 

En anden slægtsforsker Erik Brejl har også lavet et kæmpearbejde med blandt andet skifter, heriblandt skifteuddrag fra Skanderborg Rytterdistrikt, hvor jeg fandt nedennævnte skifte.
 

2717 Laurids Poulsen i Tåning. 10.12.1760, fol.118.
Enke: Anne Andersdatter. Lavværge: Rasmus Andersen i Horndrup. Børn: Jens 16, Poul 12. Formynder: Jørgen Rasmussen i Tåning.


http://www.brejl.dk/rytter.html
 

Der fandt jeg Lauritz Poulsens ældste søn Jens, hvis dåb fandt sted o. 1744 og derfor ikke findes i kirkebogen, idet den tidligste kirkebog, der er bevaret fra Tåning, påbegyndtes i 1746.
Det er så til gengæld også den eneste oplysning, jeg har vedrørende Jens Lauritzen, som jeg ikke kan finde omtalt yderligere i kirkebøgerne, og ej heller ved folketællingerne.
 

Jeg vil også nævne et par slægtsforskere, hvis arbejde med tydning af kirkebøger i en del jyske sogne, jeg har haft stor glæde af. Blandt andet kirkebøgerne fra Tåning sogn.
 

http://www.milloup.dk/bf/ovst-taan/taaning-1746.htm
 

Kirkebøgerne fra Tåning i 1700 tallet er ikke særlig letlæselige, så denne hjemmeside har været en stor hjælp i forhold til at finde frem til hvor præcist i kirkebøgerne, jeg skulle lede og finde de oplysninger, jeg havde brug for.
 


Lauritz Poulsen og Anne Andersdatter.

Lauritz Poulsen bliver gift med Anne Andersdatter, formodentlig inden 1744, og de får fire sønner, hvoraf de to ikke overlever deres første leveår.
 

Jens Lauritzen født o. 1744 - død ?
 

Poul Lauritzen født 1746 - død 1747, 1 år
 

Poul Lauritzen døbt 11. august 1748 - død 23. maj 1816
 

Søren Lauritzen døbt 1751 - død 1752, 1 år
 

Lauritz Poulsens hustru, Anne Andersdatter bliver 80 år gammel, hvilket er de færreste forundt på den tid, og først i forbindelse med hendes begravelse 2. februar 1791, fik jeg kendskab til hendes navn, idet hun blev begravet som Poul Lauritzens mor, Anne Andersdatter. Og så var heldet endda med mig, idet adskillige hustruer blev begravet uden at blive nævnt som andet end Jens Smeds eller Peter Dues hustru eller en andens hustru.

I 1700 tallet fandt præsten i Tåning det heller ikke ulejligheden værd at omtale moderen til barnet i forbindelse med dåben; kun faderens navn blev nævnt trods det, at det var moderen, som satte liv og lemmer på spil ved børnefødslerne.
 

Lauritz Poulsen og Anne Andersdatter er tipoldeforældre til min farmors mor, Nielsine Poulsen, ligesom også et andet ægtepar i Tåning er tipoldeforældre til Nielsine, nemlig Niels Christensen og Giertrud Jensdatter, idet en af deres døtre bliver gift med Poul Lauritzen.


                    
Niels Christensen og Giertrud Jensdatter.

Niels Christensen og Giertrud Jensdatter bliver gift i Tåning 19. oktober 1746, og de får tre døtre og en søn:
 

Anne Nielsdatter døbt 31. august 1749 - død april 1790, 41 år
 

Zidsel Nielsdatter døbt 13. juli 1755 - død 2. januar 1846, 90 år
 

Karen Nielsdatter døbt 1758 - død  5. januar 1795, 38 år
 

Jens Nielsen døbt 1760 - død ?
 

Niels Christensens hustru, Giertrud Jensdatter dør 57 år gammel i 1771, og året efter indgår Niels Christensen ægteskab med den noget yngre Johanne Pedersdatter.
Dette ægteskab forbliver barnløst, og Johanne Pedersdatter dør 49 år gammel i januar 1778.
Niels Christensen selv er 70 år gammel ved sin død i december 1782
 

Hvad døtrene angår, bliver Anne gift med Søren Pedersen i 1777, og de får fem børn - hvoraf en søn dør efter tre uger, og en anden som 5 årig. Anne dør i barselssengen ved den seneste fødsel og begraves samme dag, som hendes yngste søn bliver døbt, 7. april 1790.
 

Også Karen dør i barselssengen. Hun bliver gift med Niels Rasmussen og dør i forbindelse med fødslen af det fjerde barn. Også hun bliver begravet samme dag, som sønnen bliver døbt 14. januar 1795.

Hvad sønnen Jens Nielsen angår forsvinder han fra sognet. Jeg fandt ganske vist en Jens Nielsen i nabosognet Ousted, som kunne være ham, men jeg kan ikke være sikker.


Poul Lauritzen og Zidsel Nielsdatter.

Niels Christensens datter, Zidsel Nielsdatter bliver 15. september 1780 gift med Lauritz Poulsens søn Poul Lauritzen i Tåning,
 

De får i alt fem sønner og tre døtre, hvoraf to døtre dør ganske tidligt og en søn som helt ung.
 

Lauritz Poulsen født 1781 - død  3. november 1853, 72 år
 

Gjertrud Poulsdatter født 1783 - død 1786, 3 år
 

Niels Poulsen født efterår 1785 - død 5. marts 1866
 

Jens Poulsen døbt primo 1788 - død 12. marts 1859, 71 år
 

Terkild Poulsen døbt 19. sept 1790 - død 9. juli 1807, 16 år
 

Ane Poulsdatter født 11. sept 1792 - død december 1793, 1 år
 

Ane Poulsdatter født 21. april 1795 - død 19. februar 1852, 56 år
 

Anders Poulsen født 29. marts 1797 - død  9. oktober 1861, 65 år 



Efter Poul Lauritzens død 23. maj 1816, 68 år gammel, bliver hans enke Zidsel Nielsdatter formodentlig boende på gården, som en af sønnerne, Jens, overtager, idet Poul i kirkebogen benævnes gårdmand, og ikke aftægtsmand. I al fald bor Zidsel hos sønnen Jens ved folketællingen i 1834 og indtil sin død 2. januar 1846. 
 

Hvad Zidsel og Pouls børn angår, bliver Lauritz Poulsen, gårdmand i Tåning, 11. november 1814 gift med den fem år ældre enke Kirsten Christensdatter, og de får et enkelt barn, datteren Zidsel Maria i 1816.
I 1829 dør Kirsten Christensdatter, og tre år senere i foråret 1832 gifter Lauritz sig på ny, denne gang med enken Johanne Johansdatter. Dette ægteskab forbliver barnløst.


Også Jens Poulsen er gårdmand og skoleforstander i Tåning, senere også Sogneforstander, og ved senere folketællingerne betegnes han som anneksbonde, så noget tyder på, at Anneksgården, som hans farfar, Lauritz Poulsen, i sin tid fæstede, er gået i arv i familien.
Jens bliver 23. oktober 1818 gift med Else Hansdatter, og de får døtrene Zidsel Maria og Pouline tilligemed datteren Hansine, som dør under dåben i kirken i 1829. Hansine var dog forinden blevet hjemmedøbt.

Ane Poulsdatter bliver 27. maj 1825 gift med Jørgen Eriksen fra Baastrup i nabosognet Hylke, hvor de bosætter sig på Jørgens gård. De får børnene Erik, Ciliane, Gjertrud og Pouline.
 

Anders Poulsen, Poul Lauritzen og Zidsel Nielsdatters yngste søn forbliver ugift og får aldrig egen bopæl. Indtil søsteren Anes giftermål, bor Anders skiftevis på brødrene Lauritz og Jens' gårde, og da Ane flytter med sin ægtemand til Hylke, flytter Anders med.
Efter Anes død i 1852 tager Anders ophold hos Anes ældste søn Erik, der nu er gårdmand, og her bliver han boende til sin død i 1861.
 

Endelig er der Poul Lauritzens sidste søn, Niels Poulsen, min 2 x tipoldefar. Også Niels får sig en gård i Tåning, men forinden skal han lige en tur til nabosognet Ousted for at hente sin hustru.