Andreas Frederiksen og Nielsine Poulsen.

Andreas og Nielsine er forældre til min farmor, Karen Frederikke Gjørup.
 
Andreas Frederiksen, søn af snedker og tømrer Frederik Rasmussen og Karen Pedersen og født i Jegstrup, Tranbjerg sogn 19. juni 1857, men opvokset i Raunholt Skov i Tiset sogn.
 
http://lunavecchia.blogspot.dk/2014/11/karen-pedersdatter-og-frederik.html
 
Nielsine Poulsen, datter af Poul Nielsen og Maren Sørensdatter og født 1. februar 1862 i Horndrup, Taaning sogn, flyttede med familien til Adslev som 7-årig i 1869 og videre til Saxild i 1883.
 
Andreas og Nielsine bliver gift i Saxild Kirke 17. april 1885. Han er 27 år og hun er 23 år. Det er ikke godt at vide, hvor de to har mødt hinanden, men det er ikke umuligt, at de har mødt hinanden allerede, mens Nielsine boede i Adslev. Afstanden mellem Raunholt og Adslev er under alle omstændigheder noget kortere end mellem Raunholt og Saxild, og forlovelser kunne snildt vare et par år dengang, mens man sparede sammen til at få sit eget.
 
Nielsine bliver konfirmeret i 1876, men idet det efter 1875 ikke længere fremgår af kirkebøgerne, hvem der ankommer til eller forlader sognet, kan jeg ikke vide, om deres veje er krydset andetsteds.
 
Som sin far bliver også Andreas snedker og tømrer; betegnelserne bliver brugt i flæng, men under alle omstændigheder fremstillede han også møbler, hvoraf flere endnu i 60'erne og endda senere udgjorde en del af møblementet i både min farmors og fasters hjem. Blandt andet havde de hver sit næsten identiske sæt møbler til soveværelset, bestående af dobbeltseng, natborde, klædeskab, taburetter samt et toiletmøbel med spejle.
 
Ganske givet var Andreas og Nielsines første hjem møbleret med egne møbler, og selv om stort set alle naturligvis for længst er forsvundet fra jordens overflade, har jeg  været så heldig at arve de få møbler, som endnu var tilbage efter min fasters og onkels død i 1980'erne.

Nå ja, møblet er lidt ormædt, men smukt håndværk alligevel.

Umiddelbart efter at Andreas og Nielsine er blevet gift bosætter de sig i Fregerslev, en lille flække ved Hørning, og her kommer deres to børn til verden.
 
Valdemar Theodor Frederiksen 24. juli 1886  - mellem1966 og 1970
 
Karen Frederikke Frederiksen 29. juni 1891 - 7. april 1964 i Hasselager
 
Familien bor i Fregerslev i over tyve år, først på matr. nr. 2x, Blegindvej 13, så vidt jeg kan se af tingbogen, og her var jeg så heldig også at finde en oplysning om, at Andreas i 1901 solgte matriklen plus et par stykker til, han også ejede, for 6000 kr. Familien flyttede til en anden matrikel i Fregerslev, men i 1911 er de flyttet til Hørning Stationsby.
 
Ved folketællingen i februar 1906 er Valdemar registreret som lærling i tømrerfaget hos sin far, Andreas, men senere på året rejser han til København, hvor han 2. juli bliver registreret i Politiets Registerblade i København som tømrersvend Valdemar Theodor Frederiksen med bopæl hos Nielsen, Badensgade 41, 1.
I 1907 registreres han som bygningstegner på en adresse i et andet distrikt i København, og 1. november 1907 bliver han frameldt.

Ved folketællingen i 1921, hvor jeg finder Valdemar i Tranbjerg, angives det, at Valdemar er kommet til Tranbjerg fra København i 1920, men han kan selvfølgelig have boet på enten Frederiksberg eller i en af forstæderne i perioden 1907-1920. Som sagt bor Valdemar i Tranbjerg i 1921, hvor han er logerende hos familien Østergaard, og han er tegner ved De danske Statsbaner, så formentlig har han videreuddannet sig under sit ophold i hovedstaden.
 

At Valdemar har opholdt sig i København i sin ungdom, kom som en overraskelse for mig, idet det aldrig er noget, der er blevet omtalt i familien. 
I øvrigt forblev han ansat hos De danske Statsbaner, indtil han gik på pension, formentlig som 67-årig.
 

Andreas og Nielsine i deres hjem, enten i Hørning eller i Tranbjerg.

Fotografiet må være taget omkring 1910-1915

I løbet af foråret 1911 flytter Andreas og Nielsine samt datteren Karen til Tranbjerg Stationsby, og sommeren samme år, på sin 20 års fødselsdag den 29. juni, bliver Karen gift med Kristian Gjørup i Tranbjerg Kirke.
 
http://lunavecchia.blogspot.dk/2014_09_01_archive.html
 
Tranbjerg Stationsby var på det tidspunkt en forholdsvis ny by. Tranbjerg Kirke havde ganske vist eksisteret siden middelalderen, men egentlig bymæssig bebyggelse var der ikke.
Imidlertid satte jernbanen mellem Odder og Aarhus, som blev åbnet i 1884, gang i sagerne. Der blev opført en station i Tranbjerg, og i den forbindelse søgte og fik en driftig købmand tilladelse til at opføre en kro, og i 1885 åbnede kroen med tilhørende købmandsforretning. Derefter gik det efterhånden slag i slag, og omkring stationen voksede Tranbjerg Stationsby op.
 
http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/wp-content/uploads/2014/06/HHJ_Tranbjerg.pdf
 
Det kan man læse mere om på ovenstående link, hvor der også er et foto af Tranbjerg Gæstgiveri og købmandshandel fra omkring 1910, altså fra den tid, hvor Andreas og Nielsine bosatte sig i byen. 
Også en af Andreas' søstre, Ane Kjerstine havde for år tilbage slået sig ned i Tranbjerg med sin mand, skrædderen Jens Christensen, som etablerede en skrædderforretning, der forblev i familiens eje i flere generationer.
 
Om Andreas og Nielsine købte hus i Tranbjerg, eller blot var logerende, skal jeg ikke kunne sige. I 1916 delte de matrikel med en anden familie, og ved folketællingen i 1921 var de midlertidigt fraværende, idet de opholdt sig i Durup, hvor de var på besøg i anledning af deres barnebarns fødsel, min far Henry.
 
Sikkert er det imidlertid, at Andreas og Nielsine ikke bliver i Tranbjerg, men flytter til Hasselager i Kolt sogn, matr. nr. 2ak, Hovedvejen 33, formentlig i 1922, hvor Valdemar 16. august 1922 får tinglyst skøde på huset.
 
Ligesom Tranbjerg var også Hasselager - og Hørning med for den sags skyld - en stationsby, dog på en anden jernbanestrækning, nemlig Aarhus-Fredericia, som blev indviet allerede i 1868
 
At huset i Hasselager også havde været mine oldeforældres hjem i en årrække var en overraskelse for mig. Jeg husker, at jeg engang, da jeg var noget mindre, undrede mig over, at min farmor og Valdemar havde hver deres soveværelse oppe på loftet, mens der i stueetagen var et fuldt møbleret soveværelse, der kun blev brugt, når familien var på besøg og skulle overnatte. Jeg var godt klar over, at som bror og søster kunne de naturligvis ikke dele dobbeltseng, men set med mine barneøjne kunne den ene af dem i det mindste have nydt godt af faciliteterne. Det er først nu gået op for mig, at det naturligvis var Andreas og Nielsines soveværelse, mens de boede i huset.
 
Til huset hørte et bryggers med en gruekedel tilligemed et yderst veludstyret værksted. Ja, naturligvis er der et ordentligt værksted i et hus, der huser både en snedker og en tømrer.

Huset i Hasselager bliver Andreas og Nielsines hjem frem til omkring 1936, hvor datteren Karen bliver enke og flytter til Hasselager med sin søn Henry. Ved folketællingen i 1940 er Henry flyttet til København, og Valdemar og Karen bor alene i huset, mens Andreas og Nielsine bor næsten lige ved siden af. Adressen er ganske vist Hasselager Stationsvej 5, men grunden støder op til Valdemars grund, så de kan få sig en sludder over hækken.
 
Nielsine afgår ved døden 10. november 1942 i en alder af 80 år og hun bliver begravet på Hørning Kirkegård. Om Andreas bliver boende i deres sidste fælles hjem, eller flytter ind hos Karen og Valdemar er ikke godt at vide. Sikkert er det, at huset bliver solgt i 1950, og Andreas tilbringer sin sidste tid på Stautrup Hvilehjem, hvor han afgår ved døden 13. august 1952 - et halvt år efter min fødsel. Han bliver naturligvis begravet på kirkegården i Hørning ved siden af sin hustru.

Disse billeder af Andreas og Nielsine er taget omkring 1937.

Fra Horndrup til Saxild.

Poul Nielsen og Maren Sørensdatter er min farmors morfar og mormor.
Poul Nielsen er søn af Niels Poulsen og Dorthea Mortensdatter og født i Tebstrup, Ousted sogn, 10. juni 1820.
Maren Sørensdatter er datter af Søren Nielsen og Charlotte Amalie Andersdatter og født i Horndrup, Taaning soogn, 30. april 1826.
 
Poul Nielsen  vokser op i Taaning på Rødkildegaard, som faderen erhverver ikke så længe efter, at Poul er kommet til verden, og han bliver i sognet, indtil han bliver gift. Først hjemme på gården og siden er han tjenestekarl hos sin farbror, Laurs Poulsen.
 
Også Maren Sørensdatter bliver hjemme i sognet på Nedergaard, men hun kommer galt afsted og bliver i 1846 mor som 21-årig uden at være gift.
Udlagt barnefader er tjenestekarl hos gårdmand Jens Nielsen Hald, Christen Christensen, og sønnen kommer da også til at hedde Jens Christensen.
 
Trods det at det bestemt ikke er velset i samfundet, at en pige får et barn inden hun bliver gift - selv om det sker ret ofte - er der ingen problemer med at tromme faddere sammen til barnedåben. Blandt fadderne ved Jens' dåb er blandt andet ovennævnte gårdmand Jens Nielsen Hald, en gårdmandskone fra Horndrup samt skolelærerens datter. Og endelig, hvis jeg ikke tager fejl, tjenestekarl Poul Nielsen som senere bliver Marens ægtemand.
 
I 1847, da Jens er 1 år, rejser Maren til Sønder Vissing som tjenestepige, og tjenestepige forbliver hendes metier indtil, hun 7. maj 1849  gifter sig med Poul Nielsen i Taaning Kirke, noteret i kirkebogen således:
 
Ungkarl Poul Nielsen 29 år, Horndrup og Fruentimmer Maren Sørensdatter i Horndrup 23 år.
 
Betegnelsen "fruentimmer" er udtryk for, at Maren med sit uægteskabelige barn ikke længere er en pæn pige.
Forlovere er Marens far, Søren Poulsen samt Gårdmand Jens Nielsen Hald.
 
Umiddelbart efter brylluppet drager Poul og Maren til et husmandssted i Vrange i Østbirk sogn, og Marens søn Jens bliver som hidtil hos sine bedsteforældre. Ved folketællingen i 1850 betegnes Pouls erhverv som husmand og snedker, men snedkeriet bliver i al fald ikke hans levevej.
 
Tre år senere i maj 1852 vender parret hjem til Taaning sogn, hvor de bliver gårdfolk på Marens fødegård, Nedergaard i Horndrup, hvor hendes forældre er gået på aftægt, og her er Marens søn også en del af familien.
 
Jens Christensen 23. februar 1846 - 11. marts 1870 i Adslev, 24 år
 
Maren og Pouls øvrige børn bliver alle født på Nedergaard:
 
Søren Poulsen 25. marts 1854 - 3. februar 1905 i Saxild, 50 år
 
Dorthea Charlotte Poulsen 15. august 1856 - efter 1880
 
Barbara Marie Poulsen 3. december 1858 - 8. okt. 1944, Randlev, 85 år
 
Nielsine Poulsen 1. februar 1862 - 10. nov. 1942 i Hasselager, 80 år
 
Caroline Amalie Poulsen 30 marts 1865 - 29. sept. 1866
 
Carl Amanius Poulsen 29. marts 1867 - efter 1891

Efter Charlotte Amalie Andersdatters død i begyndelsen af 1869 bliver Nedergaard solgt, og Poul og Maren tager til Adslev med alle børnene samt Marens far, Søren Poulsen. 
I Adslev må familien nøjes med et husmandssted, og Boelsmand er nu Poul Nielsens titel, et trin eller to nedad den sociale rangstige.
I forbindelse med Dorthea Charlottes vielse ti år senere bliver Poul og Marens tidligere status endda nævnt i kirkebogen på denne måde:
 
Pigen Dorthea Charlotte Poulsen, datter af i sin tid gårdfolk i Taaning Poul Nielsen og hustru Maren Sørensdatter, født i Taaning sogn 12. august 1856. Nu hjemme hos boelsmand Poul Nielsen, Adslev Mark.
 
Jens Christensen, Marens søn, følger med familien til Adslev, men han dør allerede året efter, i 1870, kun 24 år bliver han. 

Søren Poulsen blev konfirmeret allerede i 1868, mens familien boede i Horndrup, men bliver alligevel i hjemmet indtil november 1870, idet han 16 år gammel rejser til Skanderborg, hvor han bliver handelslærling. 
Han bliver i Skanderborg i nogle år, og han avancerer siden til handelsbetjent, hvilket på nudansk betyder ekspedient i en butik eller en købmandsgård, og i 1880 er han handelskommis - et andet ord for handelsbetjent - i en købmandsgård i Saxild.
 
I 1883 følger Poul og Maren i Sørens spor og flytter til Saxild sammen med de to af døtrene og formentlig også den yngste søn, Carl Amanius, og her nedsætter Poul Nielsen sig som købmand med Søren som handelsforpagter. Jeg kunne nu godt have en mistanke om, at Poul i højere grad er købmand af navn frem for af gavn, og ved datteren Nielsines bryllup i 1885, er Poul da også noteret som husejer, og ikke købmand.
Ved folketællingen i 1901 står Søren Poulsen som ejer af købmandsgården, matr. nr. 10 k. Desværre fremgår ejerskabet ikke af folkeællingen i 1890.
 
Søren bliver aldrig gift. Hans mor Maren Sørensen dør allerede i 1884, året efter at hun og Poul flyttede til Saxild, så i en årrække bor Søren sammen med sin far og sin ugifte søster, Barbara Marie indtil faderens død i 1902.
Søren selv bliver ikke særlig gammel, kun 50 år, men inden sin død i 1905 havde han tilsyneladende afhændet købmandsgården, idet han i kirkebogen noteres som forhenværende købmand i Saxild, nu bosat i Saxild By.
 
Dorthea Charlotte Poulsen bliver gift 28. november 1879 i Adslev. Hun er da 23 år, og brudgommen, Rasmus Rasmussen, søn af kroejer i Jeksen Rasmus Sørensen og hustru, er 29 år.
Ved folketællingen i 1880 bor den nu gifte Dorthea Charlotte stadig hjemme,  mens hendes Rasmus er tjenestekarl hos sin søster og svoger på en gård i Haldum sogn nordvest for Aarhus.
 
Dorthea Charlotte støder dog senere i 1880 til Rasmus, og de bosætter sig i Hinnerup Broby, hvor deres søn Rasmus Sørensen Rasmussen bliver født 12. december 1880. Det tilsyneladende umotiverede mellemnavn, Sørensen, er for at understrege, at drengen er opkaldt efter sin farfar, Rasmus Sørensen, og ikke sin far.
Desværre bliver familien ikke boende i Haldum sogn, og hvad der bliver af Dorthea Charlotte og hendes familie fortaber sig foreløbig i tågerne.
 
Barbara Marie Poulsen bliver konfirmeret i Adslev, og da familien flytter til Saxild, flytter Barbara Marie med. I en årrække bor hun efter sin mors død i Købmandsgården sammen med sin far og bror,som hun holder hus for.
 
Efter broderens død flytter hun til en anden matrikel i Saxild og hun ernærer sig som syerske tilligemed en aldersrenteydelse i sine senere år. Så sent som ved folketællingen bor hun stadig i Saxild, men sin sidste tid tilbringer hun på Randlev Alderdomshjem. 
Barbara Marie dør som pebermø, 85 år bliver hun. Hun bliver begravet på Saxild Kirkegård.
 
Carl Amanius Poulsen, Maren og Pouls yngste søn ved jeg ikke meget om for nuværende, idet vi nu er så langt fremme i tiden, at ikke alle folketællinger er digitaliseret, hvilket gør det svært at opspore ham, især hvis han har bosat sig i en af de større byer.
Han flytter naturligvis med familien til Adslev i 1869, og her bliver han også konfirmeret i 1881. 
Ved den følgende folketælling i 1890 befinder han sig i Hørning som snedkersvend hos sin søster Nielsine og svoger Andreas Frederiksen, som er snedkermester, ligesom han i 1891 er fadder ved min farmors dåb i Hørning Kirke, men herfra kan jeg ikke komme videre.
 
Endelig er der Nielsine Poulsen, min farmors mor. Hun bliver gift med Andreas Frederiksen fra Raunholt i 1885, men inden da er hendes mor Maren Sørensdatter afgået ved døden 3. marts 1884, kun 58 år.
 
Marens mand, Poul Nielsen, derimod bliver lige som flere andre af mine aner også ganske gammel. 82 år er han ved sin død 4. april 1902, og lige som sin hustru bliver han begravet på Saxild Kirkegård.

På fransk visit i Horndrup.

Søren Nielsen er søn af Niels Sørensen og Barbara Mortensdatter, født i Sønder Vissing og døbt 6. september 1789.
Charlotte Amalie Andersdatter er datter af Anders Nielsen og Maren Pedersdatter, ført i Sønder Vissing 4. februar 1796.
 
27. juli 1818 bliver Søren Nielsen, 28 år, og Charlotte Amalia Andersdatter, 22 år, gift i Sønder Vissing. Begge er opvokset i Sønder Vissing, men forud for brylluppet har Søren etableret sig i Horndrup i Taaning sogn.
I forbindelse med vielsen angives han at have et hus i Horndrup, men siden bliver huset til en gård - om det så er huset, som udbygges, eller de flytter til noget større.
 
Gården får navnet Nedergaard, og den er beskrevet i Vort Sogns historie fra 1950'erne. Alle bygninger er dog opført  1904 efter en brand.

http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150388&id=&hitno=NaN&showfields=1
 
Søren og Charlotte Amalia får to sønner og fire døtre, alle født i Horndrup, hvoraf to døtre, begge kaldet Barbara Marie, dør, da der er henholdsvis 1½ år og 9 år.
 
Niels Sørensen 3. juni  1821 - 9. januar 1856 i Vrange, 34½ år
 
Maren Sørensdatter 30. april 1826 - 3. marts 1884 i Saksild, 58 år
 
Anders Sørensen 7. september 1829 - 24. sept 1882 i Virring, 53 år

Barbara Marie Sørensdatter 10. januar 1833 - 27. august 1834, 1½ år
 
Barbara Marie Sørensen 19. januar 1838 - 14. maj 1847, 9 år,
 
Oline Marie Sørensen 22. november 1840 - 17. maj 1918 i Virring, 77 år

Niels Sørensen er 20 år, da han i 1842 bliver gift med den jævnaldrende Maren Nielsdatter i Taaning. 
Efter vielsen flytter parret til Ejer i Ousted sogn, hvor de får børnene Søren i 1844 og Birgitte i 1846.
Inden 1848 er Niels og Maren flyttet til Horndrup, hjem til Niels' fædrene gård, Nedergaard for at hjælpe til med driften af gården, og her får Niels og Maren børnene Christen i 1848 og Niels i 1851.

Niels' forældre, Søren og Charlotte Amalia bor fortsat på gården, nu som aftægtsfolk, sammen med deres yngste børn, Anders og Oline, samt barnebarnet, Jens Christensen, datteren Marens søn født uden for ægteskab.
 
Søren og Charlotte Amalias ældste datter, Maren Sørensdatter, blev i 1849 gift med Poul Nielsen, men de rejste til Vrange i Østbirk sogn - uden Jens - og her fik de et husmandssted. 
De flytter imidlertid tilbage til Horndrup og Nedergaard i maj 1852 umiddelbart efter, at Niels og Maren i slutningen af april flytter fra Nedergaard til Vrange med deres fire børn. Det ligner lidt af en byttehandel.
 
På husmandsstedet i Vrange får Niels og Maren yderligere to børn i 1854, tvillingerne Peter Julius og Ole Marius.
Tvillingerne overlever, men det gør deres far ikke, ikke så længe i al fald, idet han dør knap to år efter, kun 34½ år gammel.
Niels' enke gifter sig et halvt år efter Niels' død med den fire år yngre husmand Jens Hansen af Monberg, i Østbirk sogn.

Anders Sørensen rejser til Skanderborg i 1854 som tjenestekarl, og her er han et halvt år, inden han vender tilbage til Horndrup, hvor han bliver tjenestekarl hos gårdmanden Jens Nielsen Hald, en god ven af familien.
 
I 1858 rejser han til Vrold i Skanderup sogn, hvor han er tjenestekarl hos Kaptajn og Kapitalist Jens Sehested og hans familie. Her bliver han ualmindelig glad for tjenestepigen i huset, Dorthea Margrethe Henriette Rühberg. Det er gensidigt, så lant om længe bliver de to gift i november 1866 i Skanderborg.
 
Dorthea er født i Gottorp amt i Slesvig, men kom til Ousted sammen med sin familie som barn. Familien er siden flyttet fra sognet, og det er formodentlig derfor, brylluppet står i Skanderborg. Anders er da 37 år, og Dorthea 32 år. Forloverne er Sehesteds søn samt Anders' svoger, Poul Nielsen.
 
I foråret 1867 rejser parret til Hylke sogn, hvor de slår sig ned på et husmandssted i Brørup.
Har får de børnene Charlotte Amalie i 1867 og Søren Kristian i 1870. 
Siden flytter de til et husmandssted på Skanderborg Mark, hvor de får datteren Johanne i 1872 og sønnen Niels Johan i 1875.
 
Det bliver til endnu en flytning efter den yngste søns fødsel, og denne gang får familien endelig en gård på Virring Mark i Fruering sogn, og Anders kan kalde sig gårdejer, men glæden varer kort. Allerede i 1882 dør Anders, 53 år, af sår i maven og vattersot, som det er noteret i kirkebogen.
 
Efter at Søren og Charlotte Amalies fem ældste børn er blevet navngivet, så alle fire bedsteforældre er blevet tilgodeset på behørig vis, er der frit valg, da den yngste datter kommer til verden i 1840, og hun får navnet Oline Marie, hvor navnet Oline i al fald ikke tidligere er brugt i familien.
 
Oline Marie Sørensen rejser til Elling i nabosognet Ousted som tjenestepige i 1856, men efter et halvt år vender hun hjem igen, og ved folketællingen i 1860 er hun noteret som tjenestepige på Nedergaard hos sine gamle forældre.
 
Oline er kun 19 år, da hun i 1860 gifter sig med den seks år ældre gårdmandssøn Erik Rasmussen fra Taaning Mark, og Erik overtager sin fars gård, Justenlund, mens forældrene går på aftægt.
 
Oline og Erik får børnene Rasmus Søren (1866 -1868) og endnu en Rasmus Søren i 1869, Elise i 1873, Carl Marius i 1876, Charlotte Amalie i 1879 og endelig Anders Andreas i 1884.
 
Erik bliver kun 55 år, og Oline bliver enke i 1889, inden hun er fyldt 50 år.
Oline og børnene bliver boende på gården et par år, men i 1892 bliver gården solgt til Hans Johan Poulsen, som forinden havde en gård på Virring Mark i Fruering sogn. 
Året efter købet af Justenlund bliver Hans Johan Poulsen enkemand, men siden overtager hans datter og svigersøn gården, som stadig er i familiens eje i 1950'erne.
 
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150384&id=&hitno=NaN&showfields=1
 
Oline flytter pudsigt nok til Virring Mark - er der mon lavet et mageskifte? - med  børnene. 
Også datteren Elise og hendes mand, Anders Eriksen, som hun i al hast giftede sig med i september 1891, flytter med til Virring sammen med deres datter, Erikine, der blev født to måneder efter brylluppet.
 
Erikine er mit sit usædvanlige navn naturligvis opkaldt efter sin nyligt afdøde morfar. Usædvanligt set med vore dages øjne i det mindste, men dengang var det ikke ualmindelig, at piger, i mangel af et drengebarn, blev opkaldt efter afdøde bedstefædre efter devisen: Af ethvert drengenavn kan der afledes et pigenavn, og det kom der mange besynderlige konstruktioner ud af.
Elise og hendes familie får sig en gård på Virring Mark, mens Oline bor i et hus samme sted  og lever af sin formue.
 
Oline er den af de seks søskende, som lever længst, idet hun er 77 år ved sin død i 1918. Hun bliver begravet på Taaning Kirkegaard.
 
Søren Nielsen og Charlotte Amalies ældste datter, Maren Sørensdatter, min 2 x tipoldemor, flyttede i 1852 sammen med sin mand, Poul Nielsen, ind på Nedergaard, hvor Søren og Charlotte Amalie var aftægtsfolk, og Nedergaard bliver Maren og Pouls hjem i adskillige år.
Men 13. februar 1869 dør Charlotte Amalie, 73 år, Nedergaard bliver solgt, og allerede 10. april samme år forlader Poul og Maren sognet sammen med deres børn.
 
Rejsen går til Adslev, og her tilbringer Søren Nielsen sin sidste tid.
Søren Nielsen dør 4. juni 1871 i Adslev, 81 år, og bliver begravet på Taaning Kirkegaard.

Flere Bønder i Sønder Vissing.

Min tipoldemor Maren Sørensdatters mor hedder Charlotte Amalia Andersdatter, og hun er datter af Anders Nielsen og Maren Pedersdatter.
 

Anders Nielsens forældre 

Niels Mortensen og Anne Marie Michelsdatter.
 

Niels Mortensen er søn af Morten Andersen fra Brædstrup og Karen Nielsdatter fra Tønning.
Morten Andersen og Karen Nielsdatter bliver gift i Tønning Kirke 8. juli 1731, Karens hjemsogn. I første omgang bosætter Morten og Karen sig andetsteds, formentlig i Brædstrup, hvor deres to ældste sønner, Anders og Niels Mortensen, bliver født i henholdsvis o. 1732 og o. 1735.
Først i 1737 får Morten Andersen mulighed for at fæste en halv gård i Gammelstrup.
 
4 (fol 115)
Morten Andersen, Gammelstrup fæster Jacob Pedersens grundet slet tilstand og paadragen Restance fradømte halve gaard. Hkorn 3-6-2-1 1/4 alb og Skov 1/2 alb, som ham fri for indf forundes. 28 Fag hus og 4 b 4 k 4 ungn og 6 faar etc. 15 Octob 1737.
 
5 (fol 115)
Søren Andersen, Brædstrup fæster Morten Andersens for hannem afstandne og frafløttede halve gaard. Hkorn 2-2-3-1 alb og Skov 2 alb, hvoraf indf er 2 Rdr. Med vilkaar at han skal samle dend anden halvpart til denne som faderen Anders Knudsen paaboer, naar han samme ej længere selv kan forestaa for at faa gaarden under et brug. Bygningen til den halve part er 35 fag og til besætning 2 b 2 k 2 ung og 4 faar etc. 15 Octob 1737.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-5te%20del.htm
 
Efter ovennævnte fæstebreve at dømme har Morten Andersen tidligere haft en halv fæstegård i Brædstrup, som hans bror overtager i forbindelse med Mortens overtagelse af fæstegården i Gammelstrup på betingelse af, at han tager sig behørigt af deres gamle far, Anders Knudsen
 
Morten og Karen får yderligere to sønner i Gammelstrup, Peder i 1739 og endelig i 1745  Stephan, som dør, inden han fylder 1 år.
Anders når lige at blive gift i 1761 inden sin død ganske kort efter. Han bliver 29 år.
Peder bliver gift med Else Marie Nielsdatter, og de får en del børn, hvoraf flere dør som små. 
Selv om Niels siden bosætter sig i Sønder Vissing, bevarer han kontakten til Peder, som tilligemed hustruen flere gange er faddere til Niels og Anne Maries børn, lige som det omvendte er tilfældet.
 
Karen Nielsdatter bliver 56 år, død 1760 i Gammelstrup. Morten Andersen dør samme sted i 1778, alder ikke opgivet.
 
I 1760 gifter Niels Mortensen sig med Anne Marie Michelsdatter i Sønder Vissing, og de erhverver sig en gård i byen.
 
I modsætning til Niels Mortensen ved jeg intet med sikkerhed om Anne Michelsdatter udover, at hendes far hedder Michel og at hun må være født o. 1740 i Sønder Vissing.
 
Niels og Annes ældste søn, Anders Nielsen, som er min 3x tipoldefar, bliver døbt 17. februar 1762.
Niels og Anne får otte børn, seks sønner og to døtre i perioden 1762 - 1780. Begge døtre og fire af sønnerne dør som børn.
Alene i 1779 mister de tre børn, men 1779 var også et atypisk år med mange døde - især børn, formentlig ramt af en smitsom infektionssygdom - hvis man ser på statistikken, som præsten førte.
 
1776: 9 fødte og 6 døde
1777: mangler
1778: 18 fødte og 11 døde
1779: 15 fødte og 29 døde
1780: 17 fødte og 10 døde
1781: 13 fødte og 10 døde
 
Kun den førstefødte søn Anders, og den yngste søn Morten, født i 1780, opnår at vokse op og stifte familie. Anders bliver i Sønder Vissing, mens Morten bliver gift og slår sig ned i Horndrup i Taaning sogn, hvor også Anders' datter, Charlotte Amalia, siden bosætter sig med sin mand.
 
Niels Mortensen bliver 72 år, død 5. maj 1807, og Anne Marie Michelsdatter bliver 78 år, død 23. januar 1818.

 

Maren Pedersdatters forældre 

Peder Andersen og Charlotte Amalie Rasmusdatter.
 

Peder Andersen er født o. 1734 i Sønder Vissing og er søn af Anders Pedersen og Cathrine Michelsdatter.
Som det fremgår af nedenstående fæstebreve fæster Anders Pedersen en gård i 1729 samtidig med at han gifter sig med den tidligere fæsters enke. I samme forbindelse overtager Anders' bror, Michel, fæstemålet af den halve gård, Anders hidtil har haft, på betingelse af at han tager sig af deres gamle mor.
 

Skanderborg Ryttergods fæstebreve 5te del 1729-1737
 

5 (fol 3)
Anders Pedersen, Sønder Vissing fæster Anders Adsersens fra døde gaard siden han ægter Enken Catrine Mickelsdatter. Hkorn er 5 td 3 skp 3 fc samt Skov 1 fc hvoraf han til indf betaler 6 Rdr. Bygningen er 57 fag hus og besætningen 5 b 4 k 2 stude 3 ungnød og 6 faar vogn etc. 4 Marts 1729.
 
6 (fol 3)
Mickel Pedersen, Sønder Vissing fæster hans Broder Anders Pedersens for hannem afstandne halve gaard, paa Condition at hans gamle moder nyder den tilsagde ophold af stedet. Hkorn er efter Mtr 2-5-3-1 1/2 alb samt skov 1 1/2 alb hvoraf han til indf betaler 4 Rdr. Bygningen er 32 fag hus og besætning 3 b 2 k 3 ungn og 4 faar vogn etc. 4 Marts 1729.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-5te%20del.htm
 
Anders Pedersen dør i 1774, 75 år.
 
Charlotte Amalie Rasmusdatter, døbt 28. juni 1744 i Sdr Vissing, er yngste datter af Rasmus Andersen og Maren Jensdatter.
 
Også Rasmus Andersen er fæstebonde, og helt tilbage i 1702 overtog han sin fars fæstegård, en hel gård endda, og ikke kun en halv.
 

Skanderborg Ryttergods fæstebreve 2den del 1702-1715 - 63 (fol 25)
 

Rasmus Andersen, Sønder Vissing hans fader Anders Rasmussens gaard, som han grundet alder dom ikke længere kan forestaa og derfor maa afstaa.  2 td 1 1/2 skp Indf? etc. 10 Juli 1702.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/ryttergods-2den%20del.htm
 
September 1753 dør Rasmus Andersen, og skiftet i denne anledning fandt jeg hos Brejl.
 
Nr. 2356 Rasmus Andersen i Sønder Vissing. 23.9.1754, fol.476.
Enke: Maren Jensdatter. Lavværge: Hr. Frederik Hansen sst. Børn: Mette Marie g.m. Jens Nielsen sst, Cathrine g.m. Niels Christensen i Jelling, Jens 22, Barbara 20, Karen 14, Lotte 10. Formynder: morbror Morten Jensen i Vissingkloster. Første ægteskab med [Mette Nielsdatter, skifte 1.4.1724 lbnr.1164]. Afkald fra B: Niels Rasmussen Vissing birkeskriver i Skanderborg, Anders Rasmussen Vissing i Vilholt, Rasmus Rasmussen Vissing skovfoged i Emborg, Jens Rasmussen i Sønder Vissing.
 
http://www.brejl.dk/rytter.html
 
Af skiftet fremgår det, at Rasmus Andersens ægteskab med Maren Jensdatter er hans andet ægteskab, og at han tidligere har været gift med Mette Nielsdatter med hvem han fik fire børn.
 
Nr. 1164 Mette Nielsdatter i Sønder Vissing. 1.4.1724, fol.236.
Enkemand: Rasmus Andersen. Børn: Niels 11, Anders 6, Rasmus 3, Jens 3 mdr. Formynder: Hr.Frederik Hansen sst, farbror Søren Andersen i Addit.
 
http://www.brejl.dk/rytter.html
 
I Rasmus Andersens  andet ægteskab med Maren Jensdatter er der seks børn, hvoraf Charlotte Amalie, kaldet Lotte, er den yngste.
 
Man kan spekulere på hvorfor en almindelig bonde giver sin datter et dronningenavn i en tid, hvor landbobefolkningen nærmest gør en dyd ud af at falde i ét med tapetet og give deres børn et navn, som ikke afviger fra alle andre børns navne, for ikke at tale om skik og brug inden for navngivning i forhold til at opkalde børn efter bedsteforældre eller afdøde familiemedlemmer.
 
Men jeg er efterhånden stødt på adskillige piger i kirkebøgerne fra 1700 -1800 tallet, som bar navnet Charlotte Amalie, opkaldt efter Kong Christian den 5.'s  hustru, som levede 1650-1714, så hun har formodentlig været en populær dronning.
Grundet sædvanen med at opkalde børn efter deres bedsteforældre bidrager også mine aner og deres søskende siden hen med en del piger med navnet Charlotte Amalie.

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Dronning/Charlotte_Amalie
 
Hvad jeg også bemærker i skifteprotokollen er, at Maren Jensdatters bror er Morten Jensen i  Vissing Kloster. Morten Jensen er morfar til Søren Nielsen, som siden bliver gift med Maren Jensdatters oldebarn, Charlotte Amalia Andersdatter.
 
Maren Jensdatter dør i april 1772, 70 år.
 
6. november 1761, samme år som Charlotte Amalie bliver konfirmeret, bliver Peder Andersen, 27 år, og Charlotte Amalie Rasmusdatter, 17 år,  gift i Sønder Vissing Kirke efter at være blevet trolovet et halvt år forinden, som skik og brug var dengang. 
Ingen trolovelse, intet ægteskab, og derudover var en bestået konfirmation også en betingelse for at kunne indgå ægteskab og i øvrigt erhverve almindelige borgerrettigheder, som de nu engang var dengang.
 
http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/Brug_arkivet/Fortael_selv_til_arkivet/konfirmation/Konfirmationens_historie/index.html
 
Peder og Charlotte Amalie får 11 børn i løbet af årene 1763-1784, fire sønner og syv døtre. 
Heraf dør tre af døtrene enten i forbindelse med fødslen eller ganske kort efter, idet de end ikke når at få tilkaldt præsten, så de kan blive hjemmedøbt. 
En søn og en datter dør efter henholdsvis en måned og to måneder. 
To sønner og en datter dør, da de er henholdsvis 5 år, 7 år og 7 år, og endelig er der tre, som overlever:
 
Maren Pedersdatter født 1768 og gift med Anders Nielsen, søn af Niels Mortensen, i Sønder Vissing
Jens Pedersen født 1776 og et eklatant eksempel på, at selv om man er født som bondesøn, er det alligevel muligt at klatre op ad den sociale rangstige, og han ender som  revisor ved Det Kongelige Norske Revisionsdepartement i Christiania (Oslo) og tager efternavnet Vissing.
Cathrine Pedersdatter født 1784 og gift med Morten Nielsen, søn af Niels Sørensen, i Sønder Vissing.
 
Trods alle børnefødslerne når Charlotte Amalie at blive enke ikke bare én, men hele to gange.
Peder Andersen dør i starten af januar 1786, kun 52 år gammel, og allerede i slutningen af februar har Charlotte Amalie fået kongelig bevilling til ægteskab med Anders Jensen,  idet de  er beslægtede som søskendebørn.
 

Jyske registre1784-1789
 

Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led.
70. Så og på stemplet papir, for Anders Jensen, og enken Charlotte Rasmusdatter, som søskende børn. 24 februar 1786.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/jyske-reg-09.htm
 
7. marts 1786 bliver Charlotte Amalie trolovet med ungkarl Anders Jensen, og 7.  juli samme år gifter de sig.
Dette ægteskab forbliver barnløst af naturlige grunde, idet Charlotte Amalie efterhånden er blevet 42 år, og Anders Jensen et par år ældre.
 
Charlotte Amalie bliver enke endnu engang ved Anders Jensens død i 1815. 74 år bliver han, mens Charlotte Amalie er 83 år ved sin død 5. november 1827.
 

Mattrup gods skifteprotokol 1820-1850 G 346-5
 

Nr. 113 Charlotte Amalie Rasmusdatter i Sønder Vissing. 28.12.1827, fol.118.
Enke efter Anders Jensen. Børn: Jens Vissing, revisor ved Det Kongelige Norske Revisionsdepartement i Christiania, Maren Pedersdatter, enke efter Anders Nielsen i Sønder Vissing, [skifte 16.7.1823 lbnr.68]. Lavværge: Mads Sørensen sst, Cathrine Pedersdatter g.m. Morten Nielsen sst.
 
http://www.brejl.dk/tyrsgods.html

Anders Nielsen og Maren Pedersdatter

Anders Nielsen og Maren Pedersdatter bliver trolovet i Sønder Vissing 8. juli 1786, og tre uger senere, 28. juli, bliver de gift. Ægteskabet må være indgået på forventet efterbevilling idet det krævede kongebrev først er udstedt 4. august.
 
Anders, 24 år, og Maren,18 år, er næstsøskendebørn, hvilket må betyde, at to af deres forældre er fætter og kusine til hinanden.
Et kvalificeret gæt er, at det er Peder Andersen (Marens far) og Anne Marie Michelsdatter (Anders' mor), som er fætter og kusine, idet det fremgår af et tidligere gengivet fæstebrev, at Peder Andersens far, Anders Pedersen, har en bror ved navn Michel Pedersen, som kunne tænkes at være Anne Michelsdatters far.
 

Jyske registre 1784-1789

Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led.
Nr. 350 Samme dag er og udfærdiget ægteskabs bevilling, for Anders Nielsen, og Maren Pedersdatter, som næst søskende børn. 4 august 1786.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/jyske-reg-09.htm
 
Anders Nielsen og Maren Pedersdatter får seks børn: Peder i 1787, Anne Marie i 1789, Niels 1791, Charlotte Amalia 1796, Anders 1798 og endelig Jensine i 1803.
 
Alle seks børn vokser op og stifter familie.
Den ældste søn, Peder, bliver gift med Ane Kirstine Pedersdatter fra Græstrup, og de bliver gårdfolk i Sønder Vissing.
 
Den ældste datter, Anne Marie, bliver præstekone i Sønder Vissing, idet hun bliver gift med den næsten tredive år ældre sognepræst Ole Arntzen efter hans første kones død. Ægteskabet forbliver barnløst.
 
Niels bliver også boende i Sønder Vissing, hvor han gifter sig med Niels Sørensen og Barbara Mortensdatters datter, Marie Nielsdatter. Parret har i en periode Niels og Maries niece, Maren Sørensdatter boende som plejedatter.
 
Charlotte Amalia, min 2 x tipoldemor bliver også gift med et af Niels Sørensen og Barbara Mortensdatters børn, Søren Nielsen, og de slår sig ned i Horndrup i Taaning sogn.
 
Den yngste søn Anders gifter sig med Karen Nielsdatter fra Addit, og de bliver gårdfolk i Sønder Vissing. Hos dem tilbringer Anders' mor, Maren Pedersdatter sine sidste mange år, i hvert fald fra 1834, men sikkert også tidligere, til sin død i 1849.
 
Den yngste datter, Jensine bliver gift med gårdmand Johan Rasmussen i Sønder Vissing i september 1831, men allerede året efter i februar dør hun i forbindelse med fødslen af sit første barn, 28 år gammel. Den nyfødte datter dør dagen efter fødslen, mens Jensine dør ugen efter, og de bliver begravet sammen.
 
Anders Nielsen bliver 63 år, død 9. april 1820.
 

Mattrup gods skifteprotokol 1820-1850 G 346-5
 

Nr. 68 Anders Nielsen i Sønder Vissing. 16.7.1823, fol.48B, 84.
Enke: Maren Pedersdatter. Lavværge: Morten Nielsen sst. Børn: Peder 36, Niels 33, Anders 25, Anne Marie g.m. pastor Arentzen sst, Charlotte Amalie g.m. Søren Nielsen i Horndrup, Jensine 21. Formynder: farbror Morten Nielsen sst.
 
http://www.brejl.dk/tyrsgods.html
 
Som det fremgår af både dette og andre skifter, hvor den efterladte ægtefælle er en kvinde, udpeges der altid en lavværge, som kan rådgive enken på behørig vis, idet man forudsætter, at hun ikke selv er i stand til egenhændigt at varetage sine økonomiske og juridiske anliggender. 


Derudover var ugifte såvel som gifte kvinder altid umyndige indtil 1857, hvor myndighedsalderen for ugifte kvinder blev fastsat til 25 år. Gifte kvinder blev først formelt myndige i 1899. Indtil da var ugifte kvinder underlagt faderens værgemål, og ved indgåelse af ægteskab blev de underlagt ægtemandens værgemål.
 
Maren Pedersdatter bliver 82 år, død 2. november 1849.
 
Hermed er det tid til at forlade Sønder Vissing og tage til Horndrup i Taaning sogn sammen med Charlotte Amalia Andersdatter og Søren Nielsen.

Bønder i Sønder Vissing.

Niels Poulsens ældste søn, Poul Nielsen, bliver i 1849 gift med Maren Sørensdatter fra sin egen landsby, Taaning. 
Tre år forinden var Maren imidlertid blevet mor til en dreng, født uden for ægteskab, og et år efter fødslen rejser Maren til Sønder Vissing som tjenestepige og efterlader drengen hos sine forældre.
At Maren lige netop rejser til Sønder Vissing, kan skyldes, at begge hendes forældre kom derfra og stadig har familie der, lige som hun også selv har tilbragt nogle barndomsår der, så endnu engang  vil jeg rejse tilbage i tiden, tilbage til 1700 tallet.
 
Landsbyen Sønder Vissing i sognet af samme navn ligger knap en halv snes kilometer vest for Skanderborg og ved folketællingen i 1787 havde landsbyen 169 indbyggere. Af øvrige lokaliteter i sognet, kan jeg nævne Addit og Vissing Kloster, hvorfra flere af mine aner stammer, samt Pinds Mølle som jeg mindes at have været på udflugt til i min tidlige barndom.
 
I Vort Sogns Historie fra 1950'erne findes en beskrivelse af sognets historie og dets mange gårde.
 
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=030129&hitno=NaN&browse=&showfields=1
 
Maren Sørensdatters far hedder Søren Nielsen, og han er søn af Niels Sørensen og Barbara Mortensdatter.
 

Niels Sørensens forældre 

Søren Sørensen og Cathrine Nielsdatter.
 

Niels Sørensens bliver døbt i Sønder Vissing kirke i februar 1748, og hans far er Søren Sørensen, gårdmand i Addit. Moderens navn er som vanligt ikke opgivet, men det fik jeg heldigvis bekræftet i forbindelse med hendes begravelse, og hendes navn er Cathrine Nielsdatter.
 
Jeg fandt dette fæstebrev fra 1730, hvor Søren Sørensen fra Addit overtager en halv gård og tilligemed ægter den tidligere fæsters steddatter, Maren Pedersdatter.
 
Udi 1730 aars Efter=Høst Session, Er følgende fæste=Breve udgiven: 35 (fol 37)
Søren Sørensen, Addit - forrige Dragon af hr Capitain Bojes Compagnie - fæster Søren Andersens, grundet skrøbelighed, afstandne halve gaard, ægter Stifdatteren ved stedet Maren Pedersdatter. Hkorn 2 td 3 skp 1 fc samt Skov 1 fc 1 1/2 alb hvoraf indf er 2 Rdr. Bygningen er 36 fag huus og besætning 3 b 3 k 2 ungn og 4 faar vogn etc. 10 Octob 1730.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/
 
Otte år senere bliver samme Sørensen enkemand i følge dette skifte i Skanderborg Rytterdistrikt.
 
Nr. 1806 Maren Pedersdatter i Addit. 29.9.1738, fol.304.
Enkemand: Søren Sørensen. Børn: Søren 8, Rasmus 4. Formynder: mors halvbror Jens Christensen i Sønder Vissing.
 
http://www.brejl.dk/rytter.html
 
Jeg kan ikke være sikker på, at denne Søren Sørensen er den samme Søren Sørensen, som senere bliver far til Niels, men dels passer alderen, dels er der få år senere kun en enkelt Søren Sørensen i den reproduktive alder i Addit. 
Der er selvfølgelig det aber dabei, at der er to sønner, Søren og Rasmus, og "min" Søren Sørensen får nogle år senere to sønner, som netop bærer navnene Søren og Rasmus, men de to første sønner kan naturligvis sagtens være døde forinden, hvilket slet ikke er umuligt med den store børnedødelighed, der var på den tid.
 
Under alle omstændigheder får "min" Søren Sørensen og hans hustru Cathrine Nielsdatter, som er født henholdsvis o. 1702 og o. 1716, en datter og tre sønner. Barbara i 1742, Søren i 1745, Niels i 1748, Rasmus i 1751 og endelig Christen i 1754.
 
Rasmus forbliver ungkarl til sin død i 1812, mens både Barbara og Christen bliver gårdfolk i Addit. Søren "forsvinder", mens Niels bliver gårdmand i Sønder Vissing.
 
Søren Sørensen og hans hustru Cathrine Nielsdatter dør begge i april 1777  henholdsvis 75 år og 61 år, og de bliver begravet sammen 2. maj 1777.
 

Barbara Mortensdatters forældre 

Morten Jensen og Marie Nielsdatter.
 

Barbara Mortensdatter er datter af Morten Jensen og Marie Nielsdatter i Vissing Kloster, en lokalitet i sognet, opkaldt efter et kloster fra middelalderen, som også i 1700 tallet for længst var forsvundet fra jordens overflade.
 
Jeg fandt dette fæstebrev fra 1734, hvormed Morten Jensen overtager sin fars halve fæstegård, og det er heldigt for ham, for på den måde er der ingen efterladt enke, han skal gifte sig med for at få lov til at overtage fæstegården, hvilket ellers var helt almindelig praksis dengang.
 
Morten Jensen, Vissing Kloster fæster hans fader Jens Jensens formedelst alderdom og enkemands Stand afstandne 1/2 gaard i Vissing. Hkorn 4-3-1-1 alb samt Skov 3 fc hvoraf indf er 6 Rdr. Bygningen er 43 fag og besætning 4 b 3 k 3 ungn og 6 faar etc. 2 Novb 1734.
 
http://kkermit.dis-danmark.dk/
 
Morten Jensen er født o. 1709 og er således 25 år, da han overtager sin fars fæstegård i Vissing Kloster. Han bliver gift med den fire år yngre Marie Nielsdatter, formentlig i Rye, hvor Maries far er kromand, men der findes ingen kirkebøger fra Rye sogn fra før 1762.
 
Morten og Marie får datteren Anne Marie i 1745 (opkaldt efter Maries mor), men eftersom der ikke findes kirkebøger for Sønder Vissing fra før 1744, kan de sagtens have fået flere børn tidligere, og de har da også fået sønnen Peder tidligere, i 1743 eller 1744, idet han bliver konfirmeret sammen med Anne Marie i 1761.
Derudover får de en datter Barbara i 1747, men hun lever kun i 4 måneder, så den næste datter, der bliver døbt 8. april 1749 får også navnet Barbara, og hun bliver siden gift med Niels Sørensen. Endelig er der døtrene Karen født i 1752, og Cathrine Marie født i 1854.
 
Morten Jensen er 82 år ved sin død i Vissing Kloster i februar 1791, og Marie Nielsdatter opnår at blive hele 86 år inden sin død i maj 1799.
 

Niels Sørensen og Barbara Mortensdatter.
 

Niels Sørensen og Barbara Mortensdatter, som begge er i tjeneste i præstegården, bliver trolovede 7. marts 1775 og 17. juni samme år bliver de gift i Sønder Vissing, hvor de også siden erhverver sig en gård.
 
At få et barn i utide er ikke ualmindeligt i 1700 tallet, heller ikke selv om man er i tjeneste i præstegården, og  Niels og Barbara nåede lige at blive gift inden deres ældste søns fødsel en måned efter brylluppet.
 
Niels og Barbara får børnene Morten i 1775, Cathrine i 1778, Cathrine Elisabeth i 1780, Marie i 1785, men hun lever kun i 10 dage,  Marie i 1788, Søren i 1789 samt Apolone i 1791.
 
At to af døtrene begge får navnet Cathrine har jeg ingen forklaring på. Begge bliver både gift og får børn i Sønder Vissing, og det samme gælder også Marie og Morten.
Sønnen Morten bliver gift med Cathrine Pedersdatter,  datter af Peder Andersen og Charlotte Amalie Rasmusdatter - et andet af mine anepar og forældre til Maren Pedersdatter.
 
Datteren Marie bliver gift med Niels Andersen, søn af Anders Nielsen og Maren Pedersdatter, og også den yngste søn Søren bliver gift med et af Anders Nielsen og Maren Pedersdatters børn, nemlig Charlotte Amalia Andersdatter, og de flytter fra sognet for at slå sig ned i Horndrup i Taaning sogn.
 
Den yngste datter Apolone (Abelone) bliver gift Gårdmand Peder Pedersen af Nimdrup og de bosætter sig i Seiet i Bryrup sogn.

Niels Sørensen, gårdmand og kirkeværge dør 16. marts 1828, 80 år, og hans hustru, nu aftægtsenke, Barbara Mortensdatter dør året efter 21. april 1829, også 80 år.

Opbrud fra Taaning og Rødkildegaard.

Niels Poulsen i Taaning får i alt 15 døtre og sønner med sine to hustruer, Dorthe og Ane, så jeg har ikke kunne lade være med at undre mig over, at ingen af dem kunne eller ville overtage den fædrene gård på trods af, at de fleste af dem kom til få en levevej inden for landbruget. Men hvad ved en københavner om landbrugets vilkår i midten af 1800 tallet.
 
Gården blev i al fald allerede inden Niels Poulsens død solgt til Gregorius Frederik Petersen og forblev i hans families eje gennem en længere årrække.
Om gården overhovedet findes længere, aner jeg ikke, men den eksisterede endnu i 1950'erne, hvor den er beskrevet i "Vort Sogns Historie". Dog så gården sikkert noget anderledes ud i midten af 1800 tallet end 100 år senere i 1950'erne, idet alle bygninger er opført i begyndelsen af 1900 tallet.
 
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150385&id=&hitno=NaN&showfields=1
 
Alle Dorthes fem sønner nåede helskindet gennem barndommen, mens to af Anes sønner døde, da de var henholdsvis 20 og 11 år gamle, og en lille pige nåede end ikke at blive en måned gammel.
 
Som skik og brug var, kom alle ud og tjene før eller siden efter deres konfirmation, og mens Taanings unge rejste udensogns for at tjene på andre gårde, rejse unge fra andre sogne til Taaning for at tjene på gårdene der.
På den måde fik de unge set lidt af verden omkring sig, og ofte mødte de deres tilkommende i løbet af deres tjenestetid udensogns.
 
At man ikke bare giftede sig med en karl eller en pige fra sit hjemsogn, havde den fordel, at der blev tilført nyt blod til familien så at sige. Hvis alle blot giftede sig med en fra landsbyen og blev der, kunne det i løbet af få generationer nemt ende med, at samtlige indbyggere i en landsby mere eller mindre var i familie med hinanden.
 
På nær den ældste søn Poul, fandt de øvrige sønner og døtre fra Rødkildegaard deres tilkommende udensogns, og ingen af dem slog sig permanent ned i Taaning for at stifte familie.
 

Poul Nielsen 

Født 10. juni 1820 i Ousted  - død 4. april 1902 i Saxild, 81 år
 

Poul vender jeg tilbage til, idet det er ham, der som min farmors morfar er min direkte slægtning.
 

Morten Nielsen 

Født 6. oktober 1822 - død 9. maj 1861 i Taaning (?), 38 år
 

Morten bliver konfirmeret i 1837, og endnu i1840 bor han stadig i barndomshjemmet. Siden er han blandt andet tjenestekarl på en gård i byen Riis i nabosognet og i en periode på Fuldbro Mølle i Vrold.
 
I 1850 er Morten, der nu er 28 år, lærling hos en hjulmager i Ejer By, og endelig er han i 1860 karetmager på en gård, Edelsborg, i Skanderup sogn. Året efter dør Morten ugift og barnløs og bliver begravet i Taaning.
 

Niels  Nielsen 

Født 14. februar 1824 - død 13. september 1896 i Toustrup, 72 år
 

Niels bliver konfirmeret i 1838, og i 1840 er han tjenestekarl hos sin farbror, Jens Poulsen i Taaning. Tilsyneladende bliver han i Taaning frem til i hvert fald 1850, inden han får luft under vingerne, og i 1859, hvor han efterhånden er blevet 35 år, gifter han sig endelig.
På det tidspunkt er han tjenestekarl på Rugaard, en gård i landsbyen Siim i Dover sogn, og bruden er en af gårdmandens døtre, Karen Marie Nielsen på 23 år.
Gårdejer bliver Niels nu ikke af den grund, men må nøjes med titlen som Boelsmand. Parret erhverver sig et hus på Toustrup Mark i Dallerup sogn lidt nordpå, hvor Niels i følge folketællingerne ernærer sig ved sin jordlod, så det er sikkert et beskedent sted, og her bliver de boende.
 
Niels og Karen Marie får fem børn gennem de næste 11 år: Niels, Niels Marius, Dorthea, der kun bliver 1 år, samt Rasmus og Jens Theodor.
At de første to sønner begge får navnet Niels, hænger her ganske givet sammen med, at både farfar og morfar hedder Niels, og idet skik og brug er, at de første to sønner opkaldes efter henholdsvis farfar og morfar, så ender to brødre i nogle tilfælde med samme navn, såfremt man ikke vælger at slå to fluer med ét smæk, hvilket ikke er lige velanset i alle familier.

 

Jens Nielsen 

Født 15. juli 1826 - død 6. maj 1901 i Ousted, 74 år
 

Jens bliver konfirmeret i 1841, men hans gøren og laden gennem en årrække lader sig ikke lige dokumentere bortset fra, at han befinder sig på Rødkildegaard i 1845.
Først i forbindelse med folketællingen i 1855 finder jeg ham igen som husmand og skrædder på Horndrup Mark i Taaning sogn, og her er han også i 1860, stadig ugift, og ugift forbliver han til sin død.
 
Imidlertid forbliver Jens ikke i Taaning til sin død. 
I 1880 har han nedsat sig som skrædder i Vrold, hvor også hans yngre bror Terkel bor med sin familie, og i 1890 er han endnu engang flyttet. Denne gang til Baadstrup i Hylke sogn, hvor han indlogerer sig hos sin yngre broder Laurs' enke, og endelig i 1898 er han at finde som logerende i et hus i Ousted sogn i den lille by Ejer, hvor han ender sine dage. 
Han bliver begravet på Taaning Kirkegård.
 

Terkel Nielsen 

Født 8. juni 1828 - død 23. august 1888 i Vrold, 60 år
 

Terkel bliver konfirmeret i 1843 og rejser rundt som tjenestekarl nogle år, indtil han i 1857 ender i Skanderup sogn, hvor han i maj måned gifter sig med gårdmandsdatteren Ane Jensen fra Vrold, datter af afdøde gårdmand Jens Jensen. Ane er 21 år, og Morten 28 år ved ægteskabets indgåelse.
Så vidt jeg kan se, er Ane familiens eneste barn, og Ane og Terkel overtager gården, hvor også Anes mor bor som aftægtskone.
 
Terkel og Ane får kun ét barn, datteren Mette Kirstine, og Terkel dør som 60-årig af mavebetændelse i følge kirkebogen. Så kan man kun gisne om, hvad der dækker sig under det begreb.

 

Laurs Nielsen 

Født 24. november 1831 - død 8. juni 1886 i Baadstrup, 55 år
 

Laurs, den ældste af Anes sønner, bliver konfirmeret i 1846, men tilsyneladende forlader han ikke sognet førend efteråret 1857, hvor han rejser til Skanderup sogn. 
Skanderup er ikke en egentlig landsby, men var dengang et sogn som omkransede Skanderborg by, og Laurs er da også i 1860 tjenestekarl i Adelgade 50A i selve Skanderborg.
 
Året efter i foråret 1861 bliver han gift i Hylke, et sogn lige øst for Taaning. Han er da 29 år, og bruden er den lidt ældre enke Ane Marie Christensen. Hun er 35 år og har en søn på 5 år fra sit første ægteskab, og ikke helt uvæsentligt har hun også en gård på Baadstrup Mark, så hun er et ganske godt parti for Laurs.
 
Laurs og Ane får fire børn i ægteskabet, Ane Nielsine, Rasmine, Mikkel Peter og Hans. De to yngste drenge er opkaldt efter Laurs to afdøde brødre, og Rasmine kan være opkaldt efter Ane Maries afdøde mand Rasmus.
 
Ved Laurs' død i 1886 bliver Ane Marie enke endnu engang, men hun driver gården videre med hjælp fra sin ældste datters ægtemand som bestyrer, og det er også hos Ane Marie, svogeren Jens er indlogeret i en periode. Ane Marie forbliver enke til sin død i 1901.
 
Alle Ane og Pouls døtre får tilnavnet Nielsdatter ved deres dåb, men ved alle officielle registreringer fra deres konfirmation og fremover, er Nielsdatter blevet til Nielsen, som loven også foreskriver.

 

Dorthea Nielsen 

Født 19. september 1834 - død 25. oktober 1915 i Brørup 81 år
 

Også Dorthea ender med at bosætte sig i Hylke sogn, dog i en anden landsby end Laurs, nemlig Brørup.
Dorthea er naturligvis også ude og tjene i nogle år efter konfirmationen i 1847, indtil hun som 29 årig bliver gift med 32-årige Jens Nielsen af Dørup.
 
Vielsen finder sted i Dortheas hjemsogn, Taaning, 28. oktober 1863, men allerede 2. april samme år fødte Dorthea parrets første barn, Ane. Hun bliver hjemmedøbt i første omgang, og samme dag som forældrene blev gift, bliver dåben publiceret i kirken.
Faderen Jens Nielsen var dog lovlig undskyldt for den forsinkede vielse, idet han i følge kirkebogen var i militærtjeneste forinden. 

Af senere optegnelser i kirkebøgerne og i forbindelse med folketællinger fremgår det dels, at Jens var krigsinvalid dels, at han havde fået pension fra 1848, hvilket kunne tyde på, at han deltog i krigen i 1848.
 
Udover Ane får parret yderligere to børn, Niels og Maren i henholdsvis 1866 og 1869.
Ved folketællingerne i 1890 og 1901 er børnene flyttet hjemmefra, men til gengæld har Jens og Dorthea et barnebarn, Jens Julius Nielsen, boende. 
Jens Julius er født på Den kongelige Fødselsstiftelse i København i 1887 og er søn af Dortheas ældste datter, Ane, som er registreret i Politiets Registerblade i København, hvor hun er ugift tjenestepige i perioderne 1893-1895 samt 1903-1913 - registreringen fra før 1890 er endnu ikke tilgængelig digitalt.
 
I juni 1914 bliver Dorthea enke og året efter i oktober 1915 dør hun selv på Skanderborg Amtssygehus og bliver begravet i Hylke.
 

Sidsel Ane Nielsen 

Født 26. marts 1836 - død 1874 i Tebstrup, 38 år.
 

Sidsel Ane bliver konfirmeret i 1851, og året efter rejser hun ud for at tjene. 
I 1855 er hun tjenestepige på en gård i Gjedved i Tolstrup sogn, og i 1860 tjenestepige på en større gård, Justenborg i Skanderup sogn.
 
Sidsel Ane er vist ikke helt tilfreds med sit navn, som også er en ret usædvanlig kombination og heller ikke særlig mundret, så i flere sammenhænge registreres hun som Ciliane, endog også da hun i 1862 bliver gift, og det er i hvert fald usædvanligt, at præsten ikke indfører døbenavnet i kirkebogen ved den lejlighed.
 
Sidsel Ane er 29 år, da hun bliver gift med den to år yngre smed Søren Madsen fra Nebel, og det foregår i Ousted sogn, hvor parret også bosætter sig i landsbyen Tebstrup.
Parret får en søn, Andreas, i 1867, men han dør allerede i 1871 af difteritis.
Sidsel Ane får heller ikke et langt liv, idet hun dør 38 år gammel 26. september 1874.
 
Det er lidt tilfældigt, om dødsårsagen indføres i kirkebogen. Ofte sker det, når sygdom er årsagen, men ikke konsekvent, idet man må formode, at det er sygdom, og ikke alderdom, der er årsagen til Sidsel Anes død.
 
Enkemanden gifter sig igen, hurtigt endda, idet hans nye kones førstefødte allerede kommer til verden 20. oktober 1875, 13 måneder efter Sidsel Anes død. Også den dreng får navnet Andreas.

 

Gjertrud Nielsen 

Født 9. april 1838 - død 15. juli 1871 i Tebstrup, 33 år
 

Gjertrud bliver konfirmeret i 1853, men bliver i første omgang i sognet, idet hun bliver tjenestepige på sin farbror Jens Poulsens gård. Det vil sige, Jens Poulsen og hans hustru er nu aftægtsfolk på gården, som er overtaget af datteren Pouline og svigersønnen. Så Gjertrud er dermed tjenestepige på sin kusines gård.
 
Siden rejser hun til Skanderborg, hvor hun i 1860 er tjenestepige i Adelgade 111. Det kan sagtens være i Skanderborg, Gjertrud møder sin tilkommende, for Rasmus Pedersen, som hun gifter sig med 17. oktober 1862 hjemme i Taaning, er forud for ægteskabet tjenestekarl i Skanderborg. 
Gjertrud er da 24 år, og Rasmus 5 år ældre.
 
Endnu et ægteskab som bliver indgået i allersidste øjeblik, for en måned efter, 14. november, føder Gjertrud datteren Maren.
Parret flytter til et hus i Tebstrup i nabosognet Ousted, og her får de yderligere fire børn, Peder Jørgensen Pedersen i 1864, Johanne Kirstine i 1866, Niels i 1868 og endelig 7. juli 1871 Gjertrud.
 
Ugen efter lille Gjertruds fødsel dør Gjertrud, 33 år gammel, og den lille pige bliver hjemmedøbt dagen efter.
Enkemanden forlader sognet med de ældste børn - og stifter i øvrigt ny familie i sit hjemsogn, Østbirk - og den nyfødte Gjertrud kommer i pleje hos Rasmus' søster i Nim, mens den yngste af sønnerne, Niels, kommer i pleje hos Gjertruds yngre søster Elisabeth.

 

Ane Marie Nielsen 

Født 9. april 1838 - død 3. januar 1913 i Riis, 74 år
 

Gjertruds tvillingsøster Ane Marie bliver også konfirmeret i 1853, hvorefter hun er på farten en halv snes år, indtil hun bliver gift. Hun er blandt andet i Vedslet et par gange, og det er måske her, hun møder sin kommende ægtemand, der netop stammer fra Vedslet.
 
De bliver gift i Taaning 7. maj 1864. Ane Marie er 26 år, og brudgommen, Jørgen Rasmussen, er tre år yngre.
Imidlertid er datteren, Ane Johanne Nielsen, allerede kommet til verden inden brylluppet, nemlig 7. februar samme år, og regnes dermed for uægte. Hun bliver hjemmedøbt, og samme dag som brylluppet finder sted, bliver dåben publiceret i kirken.
Ane Johanne forbliver enebarn, og forældrene får heller ikke lov til at beholde hende længe, idet hun dør som 14 årig, inden hun når at blive konfirmeret.
 
Efter brylluppet har familien slået sig ned i landsbyen Riis i Ousted sogn, og her bliver de boende resten af livet i et hus, de deler med skiftende familier. Jørgen ernærer sig og familien ved forhåndenværende arbejde som daglejer og arbejdsmand.
Ane Marie bliver bliver 74 år, og på et eller andet tidspunkt efter hendes død i 1913 kommer Jørgen på plejehjem i Givskud. Han bliver 79 år og dør på Amtshospitalet i Give i 1920, men bliver begravet i Ousted.
 

Mikkel Peter Nielsen 

Født 4. december 1841 - død 1. maj 1862 i Taaning, 20 år

 

Hans Nielsen 

Født 19. juni 1843 - død 20. maj 1854 i Taaning, 11 år, gigtfeber
 

Elisabeth Nielsen 

Født 28. juni 1846 - død  19. marts 1931 i Aarhus, 84 år
 

Elisabeth bliver konfirmeret i 1860, men forlader tilsyneladende ikke sognet førend 1862, hvor hun bliver tjenestepige hos sin ældre bror Laurs i Baadstrup i Hylke sogn. Først fem år senere i 1867 forlader hun Hylke sogn, hvis man ellers kan stole på sognefogedens registrering. 

Rejsen går til Kattrup, og her gifter hun sig to år senere i november 1869 med Boelsmand Mikkel Eskesen fra Tebstrup. Elisabeth er da 23 år, mens Mikkel er 41 år.
Parret bliver i Kattrup indtil sommeren 1870, hvor de bosætter sig i Søften lige nord for Aarhus og her bliver de boende til Mikkels død 5.maj 1901.
 
Elisabeth og Mikkels ægteskab er barnløst, men de har gennem årene flere plejebørn.
I 1880 Niels Pedersen, Elisabeths moderløse nevø, samt Poul Cort Sørensen født af en ugift tjenstepige i Grundfør.
I 1901 to andre plejebørn, Marinus Sørensen født i Søften samt Anna Petra Pedersen født i København. Det ser ikke ud til, at parret har nogen familiemæssige relationer til plejebørnene, udover Niels.
 
Ved folketællingen i 1906 har Elisabeth, der nu er enke, forladt Søften. 
Måske er hun taget til Aarhus. I al fald bor hun i Aarhus de sidste år inden sin død.
Ved folketællingen i 1930 bor Elisabeth på Bulowsvej 46 hos sin tidligere plejedatter, Anna Petra, som nu er gift Sørensen og har to børn, og ved sin død året efter i 1931 bor hun på De Gamles Hjem på Kirkegaardsvej. 
Elisabeth bliver begravet i Søften, ligesom sin mand.

 

Pouline Nielsen 

Født 20. februar 1849 - død 14. marts 1849 i Taaning

 

Pouline Nielsen 

Født 16. december 1851 - død 26. august 1930 i Randers, 79 år
 

Pouline bliver konfirmeret i 1866 efter, at begge hendes forældre døde tidligere på året, og både forældreløs og hjemløs rejser hun i november samme år fra sognet for aldrig at vende tilbage.
 
Pouline bliver gift med den syv år ældre møllersvend Niels Christian Jensen fra Øster Tørslev ved Randers Fjord nordøst for Randers, og deres første barn bliver født i Aarhus 8. juni 1876. 
Parret er formentlig blevet gift et års tid forinden, og ved datteren Anna Christines fødsel bor de i Norsgade i Aarhus.
Anna Christine bliver hjemmedøbt, og først da hun næsten er blevet et år, publiceres dåben i kirken. På det tidspunkt bor familien Nygade 3, og Poulines søster, Elisabeth, er blandt fadderne.
 
I 1878 flytter Pouline og Niels Christian til Randers, og her får de yderligere fem børn: Gertine Nielsine Andrea Dorthea, Jens Christian, Niels Peter, Frederik Vilhelm og endelig Elisabeth som rosinen i pølseenden i 1889. De øvrige børn er alle født med to års mellemrum.
 
Familien bor på den samme vej/gade fra 1880 til deres død. Blot skifter vejen navn undervejs. I 1880 var adressen blot Øst for Marienlund, og i 1890 Raadmandsvangen.
 
I 1901 er vejen blevet omdøbt til Missionsvej, men trods adressen er Pouline og Niels Christian vist ikke flittige kirkegængere. Alle børnene bliver hjemmedøbt kort tid efter fødslen - hvilket var meget almindeligt dengang - men  flere af dem må vente i over et år med at få deres dåb publiceret i kirken, og det ville sikkert ikke have været tilfældet, hvis forældrene kom der hver søndag.
 
I 1917 bliver Missionsvej endnu engang omdøbt og får sit endelige navn, Sct. Peders Gade, angiveligt på grund af beboernes modstand mod navnet Missionsvej.
 
Pouline bliver enke i 1916, og hun bliver boende i Sct Peders Gade 19 c til sin død i 1930.



 
I 1800 tallet var døden i allerhøjeste grad meget nærværende, som også historien om Familien Poulsen og deres børn illustrerer. 
Knap halvdelen af børnene opnår at blive over 70 år, og tre af disse runder endda de 80 år.
Til gengæld dør to allerede som børn, mens fire dør i en ung alder, og de sidste to er ikke voldsomt gamle ved deres død.

Børnedødeligheden på den tid er stor, set med nutidens øjne.

"Omkring 1850 var middellevetiden for nyfødte drenge ca. 43 år og for nyfødte piger lidt højere, nemlig ca. 45,5 år. Middellevetiden er et udtryk for den gennemsnitlige restlevetid og er beregnet ud fra de enkelte aldersklassers dødelighed i en bestemt periode og samler således dødelighedserfaringerne i denne periode i et enkelt tal."
 
"I perioden 1850/59 var dødeligheden i det første leveår (spædbarnsdødeligheden) så høj som 148 pr. 1.000 fødte drenge og 124 pr. 1.000 fødte piger."
 
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/4576/bef150.pdf



Ingen af Pouls sønner og døtre får tilnærmelsesvis så mange børn som ham selv. Han havde naturligvis også to koner til hjælp.
Tværtimod får ingen over seks børn, mens nogle kun får et enkelt eller slet ingen børn.


Ser man på hvor gamle de unge mennesker er, da de bliver gift, er de ikke helt så unge endda. Langt de fleste af mændene er nærmere de 30 år end de 20 år, og nogle er endda ældre endnu. Hvad kvinderne angår er et lille flertal i den første halvdel af 20'erne, men da har de fleste også arbejdet siden de var 14-15 år.
At især mændene ikke gifter sig helt unge, hænger ikke sammen med hverken uddannelse eller karriere, som skal være på plads først, men snarere om, at de skal have tjent så meget, at de har tilstrækkeligt på kistebunden til at erhverve sig hus og jord som en forudsætning for at kunne forsørge en familie.

Fra Taaning til Ousted og retur til Taaning.

Den 13. september 1783 bliver Morten Nielsen af Grumstrup trolovet med Gjertrud Jørgensdatter af Hovedgaard i Ørridslev Kirke, og sammesteds bliver parret gift 1. november 1783.
Morten Nielsen, 3 x tipoldefar til mig, er født o. 1748/49, men hvor han er født, er det ikke lykkedes mig at finde ud af, og det samme gælder for Gjertrud Jørgensdatter, som er født o. 1750/51.
Det eneste sikre vedrørende deres ophav er, at Gjertruds far hed Jørgen, og Mortens far hed Niels. Derudover har familien i 1801 en moster til Morten boende i hjemmet, Ane Hansdatter, så Mortens mor hed formodentlig også Hansdatter.
 
Efter vielsen flytter Morten og Gjertrud til nabosognet Kattrup, hvor de første tre af deres seks døtre kommer til verden, Anne Maria, Kirsten og endnu en Kirsten, idet den første Kirsten dør 1 år gammel.
Efterfølgende flytter familien lidt nordpå til nabosognet Ousted, hvor de tre sidste døtre bliver født, Dorthe, Anne Chatrine, som dør ½ år gammel og endelig Mette Cathrine.
 
Anne Maria Mortensdatter døbt 17. august 1784 i Kattrup
 
Kirsten Mortensdatter  døbt 14. maj 1786 i Kattrup - død juli 1787
 
Kirsten Mortensdatter døbt 22. juni 1788 i Kattrup
 
Dorthe Mortensdatter døbt 11. december 1791 i  Ousted 
 
Anne Chathrine  født 7. november 1793 i Ousted - Død 21. april 1794 
 
Mette Cathrine Mortensdatter født 17. marts 1795 i Ousted
 
Gjertrud Jørgensdatter dør i Ousted 22. april 1823, 73 år og året efter følger Morten Nielsen efter, 7. februar 1824. Morten Nielsen bliver 75 år.
 
Samtlige fire døtre, som overlevede den farlige barndom, bliver gift og får børn, og de tre af dem forbliver i Ousted til deres død.
 

Anne Maria Mortensdatter 

døbt 17. august 1784 - død 7. juli 1816, 32 år
 

I 1802 bliver Anne Maria gift i Ousted med boelsmand Niels Pedersen af Tebstrup, en landsby i Ousted sogn, lige da hun er fyldt 18 år, og de får fire børn. 
I 1804 sønnen Jens, som dør 3 år gammel. Derudover tre døtre, Mette (1807), Giertrud (1810) og endelig Sidsel (1813).
Anne Maria bliver kun 32 år.
 

Kirsten Mortensdatter  

døbt 14. maj 1786  - død  8. februar 1858, 70 år
 

Kirsten er 25 år, da hun i 1811 bliver gift i Ousted med gårdmand Andreas Henrichsen fra Ørridslev, og de får tre børn, Morten (1812), Kirsten (1813) og Gjertrud (1815)
Efter Kirstens død bor Andreas som aftægtsmand hos sønnen Morten. 

Mette Cathrine Mortensdatter 

født 17. marts 1795 - død 4. juni 1846, 51 år
 

Mette Cathrine bliver gift med Laurs Jørgensen, husmand og skrædder fra nabosognet Hylke i 1819, og ligesom de to af søstrene forbliver Mette Cathrine i sit fødesogn sammen med sin mand.
 
I 1819 får parret sønnen Jørgen, og derefter følger yderligere elleve børn i de kommende 23 år, heriblandt to hold tvillinger, hvoraf en tvilling dør efter ½ år, og en af sønnerne dør 7 år gammel.
Mette Cathrine selv bliver kun 51 år, og fire år efter den sidste fødsel bliver Laurs enkemand.
 

Dorthe Mortensdatter 

døbt 11. december 1791 - død 2. juni 1829, 37 år
 

Niels Poulsen  født  1785 -  død 5. marts 1866, 80 år
 

Den sidste af Morten og Gjertruds døtre, Dorthe Mortensdatter er min 2 x tipoldemor, og hun bliver gift med Niels Poulsen fra nabosognet Taaning 24. marts 1820. 
Dorthe er da 28 år, mens Niels er 34 år. Begge er ved indgåelsen af ægteskabet tjenestefolk i Tebstrup, i Præstegården eller det tilknyttede landbrug. Forloverne ved brylluppet er Laurs Jørgensen, Dorthes svoger, samt Jens Poulsen, bror til Niels.
 
Ikke mange måneder efter brylluppet kommer Niels og Dorthes første søn til verden i Ousted, og han får (naturligvis) navnet Poul Nielsen.
 
Efterfølgende flytter Niels og Dorthe til nabosognet Taaning, hvor de erhverver sig en gård, Rødkildegaard, tilligemed en stampemølle, og her får parret yderligere fire sønner, en søn hvert andet år.
 
Poul Nielsen født i Ousted 10. juni 1820 

Morten Nielsen født i Taaning 6. oktober 1822
 
Niels  Nielsen født i Taaning 14. februar 1824
 
Jens Nielsen født i Taaning 15. juli 1826
 
Terkel Nielsen født i Taaning 8. juni 1828
 
Dorthe bliver kun 37 år og efterlader Niels som enkemand med fem små drenge i 1829.
 
Efteråret 1831 gifter den nu 46-årige Niels Poulsen sig med Ane Pedersdatter, 26 år og født i Taaning. 
Idet Ane ligesom Niels i forbindelse med vielsen angives som værende på Rødkildegaard, antager jeg, at Ane forud for vielsen har været ansat som husholderske eller lignende på gården.
 
Det er også på høje tid, at parret får papir på deres forhold, for allerede i november samme år ankommer det første af de i alt ti børn, Niels og Ane får i løbet af de næste tyve år.
 
Laurs Nielsen født 24. november 1831
 
Dorthea Nielsdatter født 19. september 1834
 
Sidsel Ane Nielsdatter født 26. marts 1836
 
Gjertrud Nielsdatter født 9. april 1838
 
Ane Marie Nielsdatter født 9. april 1838
 
Mikkel Peter Nielsen født 4. december 1841
 
Hans Nielsen født 19. juni 1843
 
Elisabeth Nielsen født 28. juni 1846
 
Pouline Nielsen født 20. februar 1849 - død 14. marts 1849
 
Pouline Nielsen født 10. oktober 1851
 
Ved folketællingen i 1850 er familien stadig gårdfolk på Rødkildegaard, men i 1855 er gården overtaget af Gregorius Frederik Petersen, der sammen med sin hustru kommer udenbys fra. 
Ane og Niels  bliver dog boende på gården som aftægtsfolk til deres død i 1866.
Ane dør på årets første dag 1. januar og et par måneder senere, 5 marts, følger Niels.  Ane bliver 62 år og Niels 80 år.