Kristian døde pludselig af et hjerteslag, som det hed dengang, 1. juli 1934, og kun 43 år gammel var Karen blevet enke.
Som skolelærer boede Kristian og familien i en tjenestebolig, og der kunne Karen ikke blive boende. Hvor lang tid Karen fik til at rømme huset, og hvornår hun flyttede, ved jeg ikke. Det eneste, jeg med sikkerhed ved, er, at hun i 1937 - og formentlig allerede i 1936, om ikke tidligere - er flyttet hjem til sine forældre, Andreas og Nielsine, i Hasselager, sammen med sin søn Henry, og at hendes datter, Elna, forinden er blevet gift i Durup Kirke.
Elna Gjørup, min faster, blev født 16. august 1912, og var således knap 22 år, da hendes far døde. I modsætning til sin yngre bror, Henry, fik hun naturligvis ingen uddannelse. Naturligvis siger jeg, fordi det var de færreste kvinder blandt befolkningen på landet, der fik en uddannelse.
Elna lærte at sy og brodere - jeg har endnu hovedpudebetræk, hun møjsommeligt har broderet med fladsting - og så lærte hun naturligvis at føre en husholdning, som det sig hør og bør.
Den 8. august 1936 bliver Elna gift med Christian Jensen Trinderup i Durup Kirke.
Den 8. august er Christians fødselsdag, og han blev født på denne dag i 1909 i Vorning, en landsby der ligger nogenlunde midt i mellem Randers og Viborg.
Christian er den tredje ud af ni søskende, fem sønner og fire døtre, og søn af gårdmand Jens Jensen Trinderup og Dorthea Marie Christensen på Kjepsmark ved Vorning.
De fleste af Christians søskende bliver landmænd eller gårdmandskoner, men en af Christians søstre får en uddannelse som sygeplejerske, og Christian selv bliver skolelærer.
Indtil Folketællingen i 1925 bor Christian stadig hjemme på gården i Vorning, men i 1930 er han væk, formodentlig i gang med sin læreruddannelse på et lærerseminarium et eller andet sted, og da han i 1936 bliver gift med Elna har han fået stillingen som andenlærer på Thise Skole i Salling. Efter brylluppet flytter parret ind i en lille lejlighed i den gamle skolebygning fra 1889, en lejlighed som følger med stillingen som andenlærer. Førstelæreren havde naturligvis en lidt større lejlighed.
I 1944 bliver Thise Skoles nye skolebygning indviet, en konsekvens af Skoleloven fra 1937, der blandt andet indebar en målsætning om, at undervisningen i landsbyskolerne skulle styrkes rent fagligt, ligesom landsbybørnene på lige fod med børnene i byerne skulle have adgang til mellemskolen, hvilket indebar etablering af centralskoler også i landdistrikterne.
Thise Skole var nu ikke en centralskole, og efter syvende klasse måtte eleverne videre til centralskolen i Breum, hvis de ville fortsætte deres skolegang.
Den nye skolebygning havde tre klasseværelser, en gymnastiksal samt et skolekøkken og et sløjdlokale til syv klassetrin.
Selv om skolens to lærere blev suppleret med en lærerinde, var tre lærere til syv klassetrin, der ganske vist var samlet i fire klasser, ikke tilstrækkeligt til, at man kunne undervise samtlige elever på en gang, så eleverne havde i hvert fald én ugentlig fridag. Til gengæld var sommerferien så en smule kortere.
Takket være den nye skolebygning kan Elna og Christian nu flytte ind i en større lejlighed i den gamle skolebygning, mens lærerinden får den lille lejlighed.
Da førstelæreren går på pension omkring 1960 bliver Christian forfremmet til førstelærer, og han bliver på skolen, til han går på pension i den anden halvdel af 1970'erne.
Også i 1970'erne var skolelukninger et udbredt fænomen, og Thise Skole stod da også foran en lukning kort efter Christians afgang. En gruppe forældre fik dog forhindret lukningen i og med, at de i 1979 stiftede Thise Friskole, som den dag i dag er en yderst levedygtig skole, der endda er blevet udbygget.
Elna og Christians ægteskab forbliver barnløst. Hvad årsagen er, ved jeg ikke. Det var ikke noget, man spurgte om dengang. Trist fordi især Christian som skolelærer var meget glad for børn, men ud over skolens elever måtte de nøjes med et reservebarn, nemlig undertegnede som i mange år tilbragte samtlige sommerferier, og ind i mellem også nogle af de øvrige skoleferier, i Thise.
Som nævnt tidligere flyttede min farmor, Karen Gjørup, med sin søn Henry til sine forældre i Hasselager, efter hun var blevet enke.
Henry bliver student fra Aarhus Katedralskole i sommeren 1939, så han må være startet i gymnasiet der sommeren 1936. Dengang gik vejen til gymnasiet via fire år i mellemskolen, og det kunne skolen i Roslev i nabosognet til Durup netop byde på. Så det er min antagelse, at Henry tog sine fire år i mellemskolen i Roslev, selv om jeg naturligvis ikke kan vide det med sikkerhed.
For bordenden Nielsine og på bænken til højre sidder Andreas og Karen.
Billederne er fra 1937
Nederst ses huset fra haven. Ikke jordens bedste billede, men det giver et indtryk af husetHvordan de fem mennesker har stuvet sig sammen i det lille hus i Hasselager, har jeg svært ved at forestille mig, men måske har de indrettet sig anderledes end dengang, jeg mange år senere efter Andreas og Nielsines død havde min gang i huset.
I 2008 fik jeg mulighed for at komme forbi Hasselager og se det hus, jeg tilbragte så mange lykkelige stunder i som barn. Der er kun ét at sige: Det var en stor skuffelse....misligholdt og ramponeret som det var.
Karen faldt til i Hasselager og fik sig en omgangskreds, men hun giftede sig aldrig igen.
Valdemar, som også boede i huset, arbejdede for De danske Statsbaner i Aarhus, hvortil han kunne tage toget, der belejligt nok standsede på den nu nedlagte Hasselager Station. Han kunne naturligvis også have taget bilen på arbejde. I 1950'erne havde Valdemar i al fald en Ford Anglia som denne model
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f8/Ford_Anglia_100E_Schaffen-Diest_2012.jpg
Jeg lærte først Valdemar at kende i 1950'erne, hvor han nærmede sig pensionsalderen, så jeg ved naturligvis ikke, om han altid har været så sær, som han blev regnet for at være på det tidspunkt. Bedre blev det sikkert ikke af, at hans hørelse efterhånden var blevet dårlig, og at han derfor brugte høreapparat. Ikke at det hindrede ham i at sige Hva'? hver gang, man henvendte sig til ham.
Her er Valdemar i en tyve år yngre udgave, optaget af at læse, og det er sådan, jeg husker ham.
Enten læste han, eller også løste han en kryds og tværs, oftest rygende på en Manne cigar...til familiens store irritation.
Henry starter på Aarhus Katedralskole sommeren 1936, og sommeren 1939 bliver han familiens første student.
Samme år rejser Henry til København, hvor han starter på Polyteknisk Læreanstalt med henblik på at blive ingeniør, hvad han også bliver i 1945, civilingeniør, samme år som 2. Verdenskrig slutter.
Hjemme i Hasselager dør Nielsine i 1942, midt under krigen, men det lykkes dog Henry at komme hjem til begravelsen, trods de generelle problemer med at rejse mellem landsdelene.
Henry flytter aldrig hjem igen, men bliver på den anden side af bælterne, hvor han umiddelbart efter krigens afslutning gifter sig med en ung kvinde fra København.
Efter Andreas' død i 1952 er Valdemar og Karen nu alene tilbage i huset. Dog får de jævnligt besøg af Elna og Christian fra Thise, ligesom de også selv besøger familien i Thise.
Besøg fra København bliver det også til, ligesom jeg senere i 50'erne kommer til at tilbringe kortere eller længere perioder i Hasselager.
Omkring 1960 får Karen konstateret diabetes, som hun formentlig har haft i årevis, og herefter går det hastigt ned ad bakke. Først og fremmest forværres hendes syn med foruroligende hast, og ved sin død 7. april 1964 er hun stort set blind.
Karen bliver begravet på Durup Kirkegård ved siden af sin mand.
Valdemar bliver boende i huset, men inden længe står det klart, at han ikke kan klare sig der alene og må på plejehjem.
Der opstår nogle trakasserier i forbindelse med salget af huset. Elna især, som var nært knyttet til sin mor, havde svært ved at skulle give slip på huset, og familien giver da også et tilbud på huset, som matcher det tilbud naboen havde givet.
Så vidt jeg husker, var der noget med, at naboen havde bygget til sit eget hus, ikke helt i overensstemmelse med bygningsreglementet, så for at undgå problemer med en ny ejer, byder han selv på Valdemars hus, og det ender med, at Valdemar sælger til naboen og kommer på plejehjem.
Der faldt vist så mange grimme ord i forbindelse med salget af huset, at Valdemar fik lov til at passe sig selv indtil sin død få år efter Karen.
