Min farmors familie på både fædrene og mødrene side stammer fra egnen lige syd for Aarhus.
Min farmor, Karen, og hendes bror Valdemar, som blev født i henholdsvis 1891 og 1886, fik som de første i familien samme efternavn som deres far, Andreas Frederiksen. Men efternavnet kunne såmænd lige så godt have været Rasmussen, hvis ellers deres farfar, Frederik Rasmussen, havde fulgt landets love, da Andreas Frederiksen blev født i 1857.
Adskillige år tidligere, i 1828, havde staten indført en forordning, som påbød alle danske familier at tage et fast slægtsnavn. Loven var imidlertid ikke særlig populær, og den overvejende del af befolkningen havde meget svært ved at forstå, hvad den lov skulle gøre godt for, så man fortsatte i mange år med at gøre, som man plejede, hvor efternavnet, eller tilnavnet som det hed dengang, var afledt af faderens fornavn og dermed skiftede fra generation til generation.
Udover adelen var der familier, der allerede på det tidspunkt havde et fast slægtsnavn, men det var de færreste familier blandt almuen, som havde det, og det var netop almuen forordningen var rettet imod, fordi myndighederne efterhånden havde svært ved at skelne den ene fra den anden på grund af de mange enslydende navne, folk bar.
Historien om min farmors aner starter med Thor Christensen - eller Thoer, som han rettelig var døbt - og Fridericha Thorsen, mine 3 x tipoldeforældre, som blev født i henholdsvis 1743 og 1753 eller deromkring. Naturligvis går historien længere tilbage, men det var så langt, jeg formåede at komme tilbage i tiden.
I Holme Kirke lige syd for Aarhus bliver Thor Christensen trolovet med Fridericha Thorsen 19. januar 1780, og 12. juli samme år bliver de gift. Det er angivet, at de begge er af byen, som det formuleres, men de må være tilflyttet, for deres fødsler er ikke i registreret i Holme. Faktisk er det endnu ikke lykkedes mig at finde deres fødesogn på trods af, at jeg har tjekket stort set alle sogne i området omkring Aarhus og Skanderborg.
Thor og Fridericha får tre børn, to sønner og en datter.
Allerede i efteråret 1780, kun få måneder efter brylluppet, kommer den ældste søn, Christen Thorsen, til verden, og han bliver døbt i november.
Hvem der er faddere ved en barnedåb, kan være interessant, idet det ofte giver et fingerpeg om eventuelle familierelationer, men ved ingen af de tre børns dåb er der noget, der tyder på, at fadderne tilhører familien.
Til gengæld siger fadderne i forbindelse med dåben af Thor og Friderichas tre børn noget om familiens placering i samfundet på tidspunktet og de forbindelser, de har, som tilsyneladende stiger i rang med årene.
Ved Christens dåb er fire af fadderne lokale folk fra Holme og den sidste en købmandsdatter fra Aarhus.
I foråret 1783 kommer Rasmus Thorsen til verden. Dåben finder sted 18. maj i Holme, og de fleste af fadderne denne gang kommer udenbys fra, Aarhus og Marselisborg, samt en Jomfru Stauning fra Aldrup Mølle, enken efter Christian Stauning, som var møller i Aldrup Mølle i Tiset sogn. Det er tænkeligt, at Thor har arbejdet som møllersvend der, inden han kom til Holme.
Endelig kommer Mette Cathrine Thorsdatter til verden i sommeren 1787, og dåben finder sted 5. august.
Først i forbindelse med Mette Cathrines dåb nævnes familien som hørende til Stampemøllen, og blandt fadderne er også Farver Asmussens søn. Farver Asmussen og hans søn ejer stampemøllen, hvor Thor bliver stampemøller efter den tidligere stampemøller Christian Nielsens død i 1788. Inden da set det ud til at Thor - i følge et skifte fra 1782, hvor Thor er indsat som formynder - har været forpagter af Holme Præstegård.
Thor Christensen, som nu er stampemøller i Holme, må have gjort et vist indtryk på sin samtid, for selv om han som nævnt ikke ejer møllen, har møllen siden fået navnet Thors Mølle, opkaldt efter Thor.
Første gang jeg ser stampemøllen betegnet som Thors Mølle er i kirkebogen for Holme i forbindelse med en barnedåb i februar 1830, få år efter Thors død. Han dør 21. september 1826, 81½ år gammel.
Thors hustru Fridericha dør 14. oktober 1832, 79 år gammel og er i kirkebogen opført som almisselem.
Her er det på sin plads at sige noget om stampemøller, oftest vandmøller, som var udbredte i den tids samfund. De kunne anvendes til flere formål. Granulering af krudt, bearbejdning af skind og huder - feldberedermøller - valkning af stof, fremstilling af papir på basis af gamle klude af linned samt fremstilling af kradsuld på basis af gamle klude af uld.
Thors Mølle var oprindelig bygget som krudtmølle, men på Thors tid anvendtes den til valkning af stof. Få år efter Thors død blev møllen solgt, og under den nye ejer blev møllen omdannet til en kradsuldmølle.
Thors Mølle var ligesom to andre møller på den tid beliggende ved Skambækken, som i dag går under navnet Varnabækken. Thors Mølle er den eneste, som endnu eksisterer i dag, dog ikke længere som mølle, men som restaurant. Dog er bygningerne fra Thors tid for længst væk og erstattet af nyere bygninger.
http://aarhuswiki.dk/wiki/Thors_M%C3%B8lle
http://aarhuswiki.dk/wiki/Skamb%C3%A6kken
Christen Thorsen, Thor og Friderichas ældste søn, er i lære hos Farver Asmussen, da han i 1797 bliver konfirmeret i Aarhus. Af lægdsrullen fremgår det, at han har fået amtspas - altså tilladelse til at opholde sig i Aarhus - og at han siden var i lære hos en snedker frem til oktober 1803, hvorefter han aftjener sin værnepligt i 2. Jyske Regiment. Han får sin afsked ved sessionen i 1805.
Den 3. juni 1807 Gifter Christen sig med Mariane Mogensdatter i Vor Frue Kirke i Aarhus. Mariane er enke efter Blegemand Peder Seiersen og en halv snes år ældre end Christen. Ægteskabet forbliver barnløst, og allerede året efter, den 17. oktober 1808 afgår Christen ved døden, kun 28 år gammel.
Datteren Mette Cathrine Thorsdatter får ikke bare én, men hele to sønner samt en datter udenfor ægteskab.
Første gang 29. april 1818 hvor hun får sønnen Christen Christensen. Som barnefader bliver udlagt Christen Pedersen, gårdskarl hos Købmand Hans Raae i Aarhus.
Ægteskab bliver der ikke noget af, og seks år senere, 6. maj 1824, får Mette Cathrine endnu en søn Rasmus Andersen, og denne gang er en Anders Rasmussen udlagt som barnefader. Man kan vist roligt sige, at det er ikke fantasien, som råder ved navngivning af uægteskabelige børn.
Både i 1818 og 1824 er Stampemøllen registreret som Mette Cathrines opholdssted, men hun forsvinder ud af sognet, formentlig til Aarhus. Det er i al fald i Aarhus, jeg finder hende i 1832, hvor hun har fået en datter uden for ægteskab, Frederikke Rasmusdatter som dør 8. maj 1832, 7 dage efter fødslen. Mette Cathrines adresse angives at være Fattighuset, "Fattigstiftelsen i Aarhus". Ved folketællingen i 1834 er Mette Cathrine ikke registreret hverken i Aarhus eller andetsteds, ligesom jeg ikke har fundet hende død i Aarhus, så hendes skæbne er ukendt.
Begge sønner bliver boende i Holme.
I 1832 bliver Christen konfirmeret, og umiddelbart derefter starter han 14 gammel sin årelange karriere som omrejsende tjenestekarl. Beder, Viby, Framlev, Vilhelmsborg, Marselisborg og Moesgaard er kun et udpluk af de steder, han frekventerer undervejs.
Endelig i 1854 bliver Christen gift med Sidsel Marie Jensdatter i Ormslev, og de slår sig ned i Holme på Skåde Mark, hvor de får to døtre og to sønner plus en søn, der dør som helt spæd.
Christen Christensen dør 14. juli 1876, kun 58 år gammel.
Christens seks år yngre bror, Rasmus kommer i pleje hos et gårdmandsægtepar i Holme, som gennem årene har flere plejebørn. Her er han 10 år gammel i 1834 registreret som almisselem.
Rasmus bliver konfirmeret i 1839, men bliver hos gårdmandsparret som tjenestekarl frem til 1848, hvor han tager til Viby som tjenestekarl et par år.
9. januar 1852 bliver Rasmus gift med Ingeborg Christensdatter fra Fulden, og ligesom broderen Christen bosætter Rasmus sig med sin hustru i Holme på Skåde Mark.
Rasmus og Ingeborg får to døtre og tre sønner og i forbindelse med børnenes dåb er det tydeligt, at Rasmus er nært knyttet til sine plejeforældre, idet begge er blandt børnenes faddere.
Også broderen Christen er blandt fadderne indtil sin død, ligesom Rasmus tilsvarende er blandt fadderne, når Christen holder barnedåb.
Så de to brødre, der ikke fik den bedste start på livet, som uægte børn med en ugift mor, som ikke kunne eller ville have dem - samt to fædre som i hvert fald ikke ville have dem - holder sammen livet igennem.
Rasmus får såmænd heller ikke så langt et liv, idet han dør 6. marts 1887, kun 62 år gammel.
Familien slog tilsyneladende ikke helt hånden af Mette Cathrine i forbindelse med hendes eskapader, idet Mette Cathrines bror Rasmus Thorsen stod fadder til Rasmus, og endda bar barnet ved dåben.
Det fadderskab tog han nu ikke så alvorligt - eller også havde han sit eget at slås med - for tilsyneladende bevarer han ikke kontakten til de to nevøer, Christen og Rasmus.
Rasmus Thorsen er min 2x tipoldefar, og hans historie følger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar