Arved Pedersen.
Arved Pedersen er formentlig født i Freerslev, og her finder jeg ham ved Mandtal 1700 på Gård nr. 1 sammen med sin stedfar Rasmus Nielsen Schaaning, 66 år.
Udover Arved, der angives at være 19 år - hvilket ikke stemmer helt overens med hans opgivne alder ved død - har Rasmus Nielsen endnu en stedsøn, Mogens Tommesen 13 år samt en søn Niels, der er 11 år.
Rasmus Nielsen Schaanings alder angives i øvrigt som 84 år, da han dør otte år senere, så man kan ikke altid regne med aldersangivelser. Jeg har alligevel valgt, at angive både Arved og hans hustrus fødselsår beregnet efter den opgivne alder ved død.
http://progenealogists.info/denmark/1700/frederiks/nherlev.htm
Tilligemed er det noteret i fæsteprotokollen, at Arved Pedersen den 13. november 1703 fæster gård nr. 1 efter sin far, Rasmus Jensen, hvor "Jensen" helt klart må være en skrivefejl.
Ved at følge gården og dens beboere frem til udstedelsen af arvefæste- og selvejerskøder i slutningen af århundredet er jeg nået frem til, at gårdens navn er Leeragergaard
Rasmus Nielsen Schaaning afgår ved døden i 1708, begravet 25. marts, og hans hustru Karen bliver begravet 8. december 1709, 65 år - hvis man kan regne med det. Endelig døde Rasmus Nielsens søn i marts 1707.
Ud fra de oplysninger kan jeg konkludere, at Arveds mor hedder Karen, og at hun har været gift mindst tre gange, nemlig med Peder som er far til Arved, Thomas som er far til Mogens, og endelig Rasmus.
Arved Pedersens halvbror, Mogens, bliver gift i Skævinge, men afgår ved døden i 1725:
Notater fra skiftet efter Mons Thomasen d. 1725-03-16:
- "og 3[de] bege deris sammen aulede børn . . . som er Jens Moensen 8[te] Aar gammel Søren Maansen 5 aar gl: Maren Moens Datter et aar gl: . . . paa børnenes vegne Mødte deres faders half broder Arved Pedersen i freesløf"
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
Karen Pedersdatter.
Karen Pedersdatter er formentlig født i Strølille, hvor hendes mor, Bodel Pedersdatter afgår ved døden i december 1714. Kirkebogen i Strø sogn starter først for alvor i 1770, så der er ingen primære originale kilder udover skifter, og der foreligger heldigt nok et skifte efter Bodel Pedersdatter, hvor Karen er nævnt tilligemed Bodels øvrige børn. De fleste af de øvrige børn fandt jeg i øvrigt i de i skiftet oplyste sogneved Mandtal 1700, og flere af dem er noget ældre end Karen.
Notater fra skiftet efter Bodel Pedersdatter d. 1715-07-08:
"døde i December Maaned 1714" - "og dend Sal: Kones a parte børn i forige ægteskab aflede, som ere Peder Pedersen boende i Udde sundbye Christopher Pedersen ibm, Boel Pedersdaatter ægted af Knud Svendsen i udde sundbye, Nels Pedersen boende i Sigersleføster, Birgitte Pedersdaatter ibm Hans Pedersen tien ibid[m] og Karen Pedersdaatter ægted af Arved Pedersen i Freeslef, og Jens Pedersen boende i Siersleføster"
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
Bodels efterladte ægtefælle, Peder Andersen, tilskrives af flere slægtsforskere faderskabet til Karen og de øvrige børn, men den tror jeg ikke på.
Dels er det i skifteregistret, som henviser til skifteprotokollen, anført, at Bodel har været gift to gange. Den første ægtemand hedder Peder uden efternavn, og den anden er enkemanden Peder Andersen.
Dels er det i selve skiftet anført, at Bodels arvinger er børn fra forrige ægteskab, og ikke det seneste, og endelig foreligger der et skifte fra en Anders Rasmussen i Ramløse sogn, hvor Bodel og hendes første mand, Peder Jensen i Strølille, er nævnt.
Det er et langt skifte, hvor hovedparten er irrelevant i forhold til Bodel, men det korte af det lange er, at Anders Sørensen må have været indsat som formynder i en arvesag på et tidspunkt, og at boet derfor indbefatter såkaldt børnegods, som Anders Sørensen har forvaltet, og som nu skal udredes i forbindelse med hans død. Man kan så i sit stille sind undre sig over, at arven ikke er blevet udredt for længst, idet de oprindelige myndlinge for længst er afgået ved døden, men den gode Anders Sørensen har nok holdt på pengene.
Notater fra skiftet efter Anders Sørensen d. 1672-04-30:
....... - "Børne goeds som schall vehre Jnd J boet - Effter Enchens Angiffuelse som tuende Hans Christensens børn Naffnl: Christoffer Hansen och Aruer hans dotter som bege ved doden er Affgangen och Er Capitat och Rentte nar vergemallspenge er fratagen - 13Dr 2m 10sk huilche børn er ved døden er aff gangen, och Effter hannem Arffuer deres halff broder Niels Pedersen som var Soldate J Annise och ved døden Er aff gangen och Effter hannem Aruer en dotter Carren Niels dotter, hendes verge var Lars Pedersen J Annise - Peder Pedersen Soldat sin Egen verge Margrete Peders dotter hendes verge var Søren Pedersen J Stor(h/f)(a/o)gelse paa Fridisborge Ambt, Boell Pedersdotter hendes verge var hendes Mand Peder Jensen J Strøelille paa Frideritsborge Lhen - Lars Pedersen Soldat : och effter hannem Aruer Alle forschreffne - Er saa paa huer broder lod - 3Dr 1m 10½sk och kommer paa en huer som arffuer Lars Pedersen 3m 6½sk Er - 4Dr 1m 1sk"
http://www.nogn.dk/DB5/frbregister_2.php#
Arved Pedersen og Karen Pedersdatter.
Arved og Karen bliver formentlig gift i Karens hjemsogn, Strø, i slutningen 1703, hvor Arved overtager fæstet af stedfaderens gård i Freerslev, eller i begyndelsen af 1704. I al fald kommer parrets første barn til verden i slutningen af 1705.
Arved Pedersen og Karen Pedersdatters børn:
Peder Arvedsen døbt 11. oktober 1705 - Død før 1734
Søren døbt 1. januar 1708 - bgv 19. august 1708, ½ år
Thomas Arvedsen døbt 11. august 1709 - bgv 28. maj 1759, 49 år
Søren Arvedsen døbt 7. februar 1712 - bgv 14. juli 1779, 67 år
Christen Arvedsen døbt 10. maj 1714 - bgv 4. december 1718, 4 år
Karen Arvedsen døbt 18. oktober 1716 - bgv 15. februar 1739, 22 år
Af de seks børn, dør den første Søren samt Christen som børn, mens den eneste datter, Karen, dør som helt ung. Peder er død inden 1734, men kan ikke findes i kirkebogen. Det kan selvfølgelig tænkes, at han er blevet gift andetsteds og er afgået ved døden der, og så er der kun to sønner tilbage, Thomas og Søren Arvedsen, som begge bliver i Freerslev, hvor de er født.
Karen Pedersdatter afgår ved døden i april 1734, begravet 14. april, 59 år, og året efter følger Arved Pedersen efter. Han bliver begravet 26. december 1735, 63 år er den oplyste alder.
Notater fra skiftet efter Karen Pedersdatter d. 1734-10-12:
"og begge deris Sammen Aulede børn . . . som ere Thomes arvedsen boende i frees løf, Sørenarvedsen 23 aar og Karen arveds Datter 18 aar gl:"
http://www.nogn.dk/DB5/frborg_DB_side.html
Thomas Arvedsen, den ældste søn, er døbt 11. august 1709. Fødslen har fundet sted få dage forinden, idet børn dengang skulle døbes senest 8 dage efter fødslen, hvilket i praksis oftest betød førstkommende søndag. Dåbshandlingen foregik uden moderens medvirken, idet hun betragtedes som uren og ikke måtte komme i kirken før 6 uger efter fødslen.
Først i 1771 blev det af hensyn til barnets liv og helbred tilladt at vente med fremstillingen i kirken til moderens første altergang seks uger efter fødslen, og samtidig blev det udbredt med hjemmedåb kort efter fødslen, idet barnet dengang ikke blev arveberettiget, førend det var døbt.
Thomas er lige fyldt 20 år, da han den 21. august 1729 bliver gift med den 25-årige Anne Nielsdatter, og det er formentlig i den forbindelse, at han bliver fæstebonde på Freerslevgaard.
I løbet af de følgende ni år føder Anne syv børn, heraf en dødfødt.
Af de resterende seks dør de fem enten som helt spæde eller i løbet af få år, og ved Anne Nielsdatters død i 1740 er kun den sidst fødte datter, Karen, i live. Hun bliver siden som 23-årig gift med en jordløs husmand og daglejer i Nørre Herlev.
Anne Nielsdatter bliver 36 år, begravet 4. december 1740.
Notater fra skiftet efter Anne Nielsdatter d. 1740-12-21:
"og et begge deres sammen Avelede barn Navnlig Karen 3. Aar gammel" -
http://www.nogn.dk/DB5/frborg_DB_side.html
Nøjagtig en måned efter Annes begravelse trolover Thomas sig med Ellen Bentsdatter. Ellen er 20 år og datter af Bent Jensen og Kirsten Nielsdatter på Andersgaarden i Freerslev.
http://lunavecchia.blogspot.dk/2015/07/gardfolk-i-freerslev-bent-jensen-og.html
Med en frisk ung kone i huset kommer der igen gang i børnefødslerne.
Man skulle tro, de to brødre, Thomas og Søren Arvedsen, ikke på nogen måde ville står tilbage for hinanden, for begge brødre får det ene barn efter det andet. Thomas bliver far 15 gange, mens Søren må nøjes med at blive far 13 gange. Til gengæld må Thomas have to koner til hjælp, mens Sørens kone alene står for alle 13 fødsler. Og endelig er overlevelsesprocenten hjemme hos Søren noget højere end hjemme hos Thomas.
Imidlertid går det lidt bedre med at holde liv i børnene, efter at Ellen Bentsdatter er kommet til. Hun føder otte børn i løbet af 16 år, og heraf er det kun de to af dem, der dør, inden de fylder tre år.
De seks overlevende af Thomas og Ellens børn er Arved, Christen, Anna, Bente Maria, Bent og Jens. Jens forsvinder for mig, men alle de øvrige kommer godt i vej og får sig hver en gård.
Arved Thomasen bliver gift med Johanne Friderichsdatter i Harløse og bliver gårdmand på Weilegaard, som han får skøde på i 1791, og Christen Thomasen bliver gårdmand på Damgården i Freerslev. Også broderen Bent gifter sig til en gård, Rydegaarden i Freerslev, mens søsteren Anna gifter sig med sognefogeden i Ullerød, gårdmand Hans Pedersen. Hun bliver dog siden enke og tager ophold hos søsteren, Bente Maria der er gårdkone på Aaerødgaarden i Freerslev.
Thomas Arvedsen bliver underfoged i Freerslev, men gammel bliver han ikke. 49 år er han ved sin død i maj 1759. Han bliver begravet 28. maj, og efterlader Ellen som enke med seks børn, hvoraf den yngste kun er 1 år.
Thomas giftede sig i sin tid til Freerslevgård, og efter hans død bliver det den unge Henrik Sørensen fra Kollerød, der gifter sig til gården - muligheden for at en søn automatisk var arving til gården kom først efter 1788.
Den 30. september 1759 indgår Ellen ægteskab med den 19-årige Henrik Sørensen, og de får sønnen Søren Henriksen - som i øvrigt siden via ægteskab bliver gårdmand på Leeragergaard i Freerslev, Thomas og Søren Arvedsens fødegård.
Ellen har efterhånden rundet de 40 år, og flere børn bliver det ikke til for hendes vedkommende. Ellen afgår ved døden i februar 1774, 53 år, og nu er det Henriks tur til at få sig en yngre ægtefælle.
Søren Arvedsen, Arved Pedersen og Karen yngste søn, er min 5 x tipoldefar, og det bliver ham, som kommer til at overtage Leeragergaard efter faderen, idet han overtager fæstet få måneder inden faderens død efter at have giftet sig med Sidse Larsdatter kort tid forinden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar