Andreas Frederiksen, søn af snedker og tømrer Frederik Rasmussen og Karen Pedersen og født i Jegstrup, Tranbjerg sogn 19. juni 1857, men opvokset i Raunholt Skov i Tiset sogn.
http://lunavecchia.blogspot.dk/2014/11/karen-pedersdatter-og-frederik.html
Nielsine Poulsen, datter af Poul Nielsen og Maren Sørensdatter og født 1. februar 1862 i Horndrup, Taaning sogn, flyttede med familien til Adslev som 7-årig i 1869 og videre til Saxild i 1883.
Andreas og Nielsine bliver gift i Saxild Kirke 17. april 1885. Han er 27 år og hun er 23 år. Det er ikke godt at vide, hvor de to har mødt hinanden, men det er ikke umuligt, at de har mødt hinanden allerede, mens Nielsine boede i Adslev. Afstanden mellem Raunholt og Adslev er under alle omstændigheder noget kortere end mellem Raunholt og Saxild, og forlovelser kunne snildt vare et par år dengang, mens man sparede sammen til at få sit eget.
Nielsine bliver konfirmeret i 1876, men idet det efter 1875 ikke længere fremgår af kirkebøgerne, hvem der ankommer til eller forlader sognet, kan jeg ikke vide, om deres veje er krydset andetsteds.
Som sin far bliver også Andreas snedker og tømrer; betegnelserne bliver brugt i flæng, men under alle omstændigheder fremstillede han også møbler, hvoraf flere endnu i 60'erne og endda senere udgjorde en del af møblementet i både min farmors og fasters hjem. Blandt andet havde de hver sit næsten identiske sæt møbler til soveværelset, bestående af dobbeltseng, natborde, klædeskab, taburetter samt et toiletmøbel med spejle.
Ganske givet var Andreas og Nielsines første hjem møbleret med egne møbler, og selv om stort set alle naturligvis for længst er forsvundet fra jordens overflade, har jeg været så heldig at arve de få møbler, som endnu var tilbage efter min fasters og onkels død i 1980'erne.
Nå ja, møblet er lidt ormædt, men smukt håndværk alligevel.
Umiddelbart efter at Andreas og Nielsine er blevet gift bosætter de sig i Fregerslev, en lille flække ved Hørning, og her kommer deres to børn til verden.
Valdemar Theodor Frederiksen 24. juli 1886 - mellem1966 og 1970
Karen Frederikke Frederiksen 29. juni 1891 - 7. april 1964 i Hasselager
Familien bor i Fregerslev i over tyve år, først på matr. nr. 2x, Blegindvej 13, så vidt jeg kan se af tingbogen, og her var jeg så heldig også at finde en oplysning om, at Andreas i 1901 solgte matriklen plus et par stykker til, han også ejede, for 6000 kr. Familien flyttede til en anden matrikel i Fregerslev, men i 1911 er de flyttet til Hørning Stationsby.
Ved folketællingen i februar 1906 er Valdemar registreret som lærling i tømrerfaget hos sin far, Andreas, men senere på året rejser han til København, hvor han 2. juli bliver registreret i Politiets Registerblade i København som tømrersvend Valdemar Theodor Frederiksen med bopæl hos Nielsen, Badensgade 41, 1.
I 1907 registreres han som bygningstegner på en adresse i et andet distrikt i København, og 1. november 1907 bliver han frameldt.
Ved folketællingen i 1921, hvor jeg finder Valdemar i Tranbjerg, angives det, at Valdemar er kommet til Tranbjerg fra København i 1920, men han kan selvfølgelig have boet på enten Frederiksberg eller i en af forstæderne i perioden 1907-1920. Som sagt bor Valdemar i Tranbjerg i 1921, hvor han er logerende hos familien Østergaard, og han er tegner ved De danske Statsbaner, så formentlig har han videreuddannet sig under sit ophold i hovedstaden.
At Valdemar har opholdt sig i København i sin ungdom, kom som en overraskelse for mig, idet det aldrig er noget, der er blevet omtalt i familien.
I øvrigt forblev han ansat hos De danske Statsbaner, indtil han gik på pension, formentlig som 67-årig.
Andreas og Nielsine i deres hjem, enten i Hørning eller i Tranbjerg.
Fotografiet må være taget omkring 1910-1915
http://lunavecchia.blogspot.dk/2014_09_01_archive.html
Tranbjerg Stationsby var på det tidspunkt en forholdsvis ny by. Tranbjerg Kirke havde ganske vist eksisteret siden middelalderen, men egentlig bymæssig bebyggelse var der ikke.
Imidlertid satte jernbanen mellem Odder og Aarhus, som blev åbnet i 1884, gang i sagerne. Der blev opført en station i Tranbjerg, og i den forbindelse søgte og fik en driftig købmand tilladelse til at opføre en kro, og i 1885 åbnede kroen med tilhørende købmandsforretning. Derefter gik det efterhånden slag i slag, og omkring stationen voksede Tranbjerg Stationsby op.
http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/wp-content/uploads/2014/06/HHJ_Tranbjerg.pdf
Det kan man læse mere om på ovenstående link, hvor der også er et foto af Tranbjerg Gæstgiveri og købmandshandel fra omkring 1910, altså fra den tid, hvor Andreas og Nielsine bosatte sig i byen.
Også en af Andreas' søstre, Ane Kjerstine havde for år tilbage slået sig ned i Tranbjerg med sin mand, skrædderen Jens Christensen, som etablerede en skrædderforretning, der forblev i familiens eje i flere generationer.
Om Andreas og Nielsine købte hus i Tranbjerg, eller blot var logerende, skal jeg ikke kunne sige. I 1916 delte de matrikel med en anden familie, og ved folketællingen i 1921 var de midlertidigt fraværende, idet de opholdt sig i Durup, hvor de var på besøg i anledning af deres barnebarns fødsel, min far Henry.
Sikkert er det imidlertid, at Andreas og Nielsine ikke bliver i Tranbjerg, men flytter til Hasselager i Kolt sogn, matr. nr. 2ak, Hovedvejen 33, formentlig i 1922, hvor Valdemar 16. august 1922 får tinglyst skøde på huset.
Ligesom Tranbjerg var også Hasselager - og Hørning med for den sags skyld - en stationsby, dog på en anden jernbanestrækning, nemlig Aarhus-Fredericia, som blev indviet allerede i 1868
At huset i Hasselager også havde været mine oldeforældres hjem i en årrække var en overraskelse for mig. Jeg husker, at jeg engang, da jeg var noget mindre, undrede mig over, at min farmor og Valdemar havde hver deres soveværelse oppe på loftet, mens der i stueetagen var et fuldt møbleret soveværelse, der kun blev brugt, når familien var på besøg og skulle overnatte. Jeg var godt klar over, at som bror og søster kunne de naturligvis ikke dele dobbeltseng, men set med mine barneøjne kunne den ene af dem i det mindste have nydt godt af faciliteterne. Det er først nu gået op for mig, at det naturligvis var Andreas og Nielsines soveværelse, mens de boede i huset.
Til huset hørte et bryggers med en gruekedel tilligemed et yderst veludstyret værksted. Ja, naturligvis er der et ordentligt værksted i et hus, der huser både en snedker og en tømrer.
Huset i Hasselager bliver Andreas og Nielsines hjem frem til omkring 1936, hvor datteren Karen bliver enke og flytter til Hasselager med sin søn Henry. Ved folketællingen i 1940 er Henry flyttet til København, og Valdemar og Karen bor alene i huset, mens Andreas og Nielsine bor næsten lige ved siden af. Adressen er ganske vist Hasselager Stationsvej 5, men grunden støder op til Valdemars grund, så de kan få sig en sludder over hækken.
Nielsine afgår ved døden 10. november 1942 i en alder af 80 år og hun bliver begravet på Hørning Kirkegård. Om Andreas bliver boende i deres sidste fælles hjem, eller flytter ind hos Karen og Valdemar er ikke godt at vide. Sikkert er det, at huset bliver solgt i 1950, og Andreas tilbringer sin sidste tid på Stautrup Hvilehjem, hvor han afgår ved døden 13. august 1952 - et halvt år efter min fødsel. Han bliver naturligvis begravet på kirkegården i Hørning ved siden af sin hustru.
Disse billeder af Andreas og Nielsine er taget omkring 1937.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar