Søren Nielsen er søn af Niels Sørensen og Barbara Mortensdatter, født i Sønder Vissing og døbt 6. september 1789.
Charlotte Amalie Andersdatter er datter af Anders Nielsen og Maren Pedersdatter, ført i Sønder Vissing 4. februar 1796.
27. juli 1818 bliver Søren Nielsen, 28 år, og Charlotte Amalia Andersdatter, 22 år, gift i Sønder Vissing. Begge er opvokset i Sønder Vissing, men forud for brylluppet har Søren etableret sig i Horndrup i Taaning sogn.
I forbindelse med vielsen angives han at have et hus i Horndrup, men siden bliver huset til en gård - om det så er huset, som udbygges, eller de flytter til noget større.
Gården får navnet Nedergaard, og den er beskrevet i Vort Sogns historie fra 1950'erne. Alle bygninger er dog opført 1904 efter en brand.
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150388&id=&hitno=NaN&showfields=1
Søren og Charlotte Amalia får to sønner og fire døtre, alle født i Horndrup, hvoraf to døtre, begge kaldet Barbara Marie, dør, da der er henholdsvis 1½ år og 9 år.
Niels Sørensen 3. juni 1821 - 9. januar 1856 i Vrange, 34½ år
Maren Sørensdatter 30. april 1826 - 3. marts 1884 i Saksild, 58 år
Anders Sørensen 7. september 1829 - 24. sept 1882 i Virring, 53 år
Barbara Marie Sørensdatter 10. januar 1833 - 27. august 1834, 1½ år
Barbara Marie Sørensen 19. januar 1838 - 14. maj 1847, 9 år,
Oline Marie Sørensen 22. november 1840 - 17. maj 1918 i Virring, 77 år
Niels Sørensen er 20 år, da han i 1842 bliver gift med den jævnaldrende Maren Nielsdatter i Taaning.
Efter vielsen flytter parret til Ejer i Ousted sogn, hvor de får børnene Søren i 1844 og Birgitte i 1846.
Inden 1848 er Niels og Maren flyttet til Horndrup, hjem til Niels' fædrene gård, Nedergaard for at hjælpe til med driften af gården, og her får Niels og Maren børnene Christen i 1848 og Niels i 1851.
Niels' forældre, Søren og Charlotte Amalia bor fortsat på gården, nu som aftægtsfolk, sammen med deres yngste børn, Anders og Oline, samt barnebarnet, Jens Christensen, datteren Marens søn født uden for ægteskab.
Søren og Charlotte Amalias ældste datter, Maren Sørensdatter, blev i 1849 gift med Poul Nielsen, men de rejste til Vrange i Østbirk sogn - uden Jens - og her fik de et husmandssted.
De flytter imidlertid tilbage til Horndrup og Nedergaard i maj 1852 umiddelbart efter, at Niels og Maren i slutningen af april flytter fra Nedergaard til Vrange med deres fire børn. Det ligner lidt af en byttehandel.
På husmandsstedet i Vrange får Niels og Maren yderligere to børn i 1854, tvillingerne Peter Julius og Ole Marius.
Tvillingerne overlever, men det gør deres far ikke, ikke så længe i al fald, idet han dør knap to år efter, kun 34½ år gammel.
Niels' enke gifter sig et halvt år efter Niels' død med den fire år yngre husmand Jens Hansen af Monberg, i Østbirk sogn.
Anders Sørensen rejser til Skanderborg i 1854 som tjenestekarl, og her er han et halvt år, inden han vender tilbage til Horndrup, hvor han bliver tjenestekarl hos gårdmanden Jens Nielsen Hald, en god ven af familien.
I 1858 rejser han til Vrold i Skanderup sogn, hvor han er tjenestekarl hos Kaptajn og Kapitalist Jens Sehested og hans familie. Her bliver han ualmindelig glad for tjenestepigen i huset, Dorthea Margrethe Henriette Rühberg. Det er gensidigt, så lant om længe bliver de to gift i november 1866 i Skanderborg.
Dorthea er født i Gottorp amt i Slesvig, men kom til Ousted sammen med sin familie som barn. Familien er siden flyttet fra sognet, og det er formodentlig derfor, brylluppet står i Skanderborg. Anders er da 37 år, og Dorthea 32 år. Forloverne er Sehesteds søn samt Anders' svoger, Poul Nielsen.
I foråret 1867 rejser parret til Hylke sogn, hvor de slår sig ned på et husmandssted i Brørup.
Har får de børnene Charlotte Amalie i 1867 og Søren Kristian i 1870.
Siden flytter de til et husmandssted på Skanderborg Mark, hvor de får datteren Johanne i 1872 og sønnen Niels Johan i 1875.
Det bliver til endnu en flytning efter den yngste søns fødsel, og denne gang får familien endelig en gård på Virring Mark i Fruering sogn, og Anders kan kalde sig gårdejer, men glæden varer kort. Allerede i 1882 dør Anders, 53 år, af sår i maven og vattersot, som det er noteret i kirkebogen.
Efter at Søren og Charlotte Amalies fem ældste børn er blevet navngivet, så alle fire bedsteforældre er blevet tilgodeset på behørig vis, er der frit valg, da den yngste datter kommer til verden i 1840, og hun får navnet Oline Marie, hvor navnet Oline i al fald ikke tidligere er brugt i familien.
Oline Marie Sørensen rejser til Elling i nabosognet Ousted som tjenestepige i 1856, men efter et halvt år vender hun hjem igen, og ved folketællingen i 1860 er hun noteret som tjenestepige på Nedergaard hos sine gamle forældre.
Oline er kun 19 år, da hun i 1860 gifter sig med den seks år ældre gårdmandssøn Erik Rasmussen fra Taaning Mark, og Erik overtager sin fars gård, Justenlund, mens forældrene går på aftægt.
Oline og Erik får børnene Rasmus Søren (1866 -1868) og endnu en Rasmus Søren i 1869, Elise i 1873, Carl Marius i 1876, Charlotte Amalie i 1879 og endelig Anders Andreas i 1884.
Erik bliver kun 55 år, og Oline bliver enke i 1889, inden hun er fyldt 50 år.
Oline og børnene bliver boende på gården et par år, men i 1892 bliver gården solgt til Hans Johan Poulsen, som forinden havde en gård på Virring Mark i Fruering sogn.
Året efter købet af Justenlund bliver Hans Johan Poulsen enkemand, men siden overtager hans datter og svigersøn gården, som stadig er i familiens eje i 1950'erne.
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=150384&id=&hitno=NaN&showfields=1
Oline flytter pudsigt nok til Virring Mark - er der mon lavet et mageskifte? - med børnene.
Også datteren Elise og hendes mand, Anders Eriksen, som hun i al hast giftede sig med i september 1891, flytter med til Virring sammen med deres datter, Erikine, der blev født to måneder efter brylluppet.
Erikine er mit sit usædvanlige navn naturligvis opkaldt efter sin nyligt afdøde morfar. Usædvanligt set med vore dages øjne i det mindste, men dengang var det ikke ualmindelig, at piger, i mangel af et drengebarn, blev opkaldt efter afdøde bedstefædre efter devisen: Af ethvert drengenavn kan der afledes et pigenavn, og det kom der mange besynderlige konstruktioner ud af.
Elise og hendes familie får sig en gård på Virring Mark, mens Oline bor i et hus samme sted og lever af sin formue.
Oline er den af de seks søskende, som lever længst, idet hun er 77 år ved sin død i 1918. Hun bliver begravet på Taaning Kirkegaard.
Søren Nielsen og Charlotte Amalies ældste datter, Maren Sørensdatter, min 2 x tipoldemor, flyttede i 1852 sammen med sin mand, Poul Nielsen, ind på Nedergaard, hvor Søren og Charlotte Amalie var aftægtsfolk, og Nedergaard bliver Maren og Pouls hjem i adskillige år.
Men 13. februar 1869 dør Charlotte Amalie, 73 år, Nedergaard bliver solgt, og allerede 10. april samme år forlader Poul og Maren sognet sammen med deres børn.
Rejsen går til Adslev, og her tilbringer Søren Nielsen sin sidste tid.
Søren Nielsen dør 4. juni 1871 i Adslev, 81 år, og bliver begravet på Taaning Kirkegaard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar